I 1965 vandt den 16-årige franske pige France Gall Eurovision Song Contest i Napoli for Luxembourg med “Poupée de cire, poupée de son“. Det atypiske up-tempo nummer, set i forhold til konkurrencen, var skrevet af landsmanden Serge Gainsbourg, som var inspireret af et brudstykke fra Beethovens klaversonate nr. 1.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I så mange andre af Gainsbourgs kompositioner, er der mange ordspil og lag i sangen, og den kan forstås på mange måder.

“Poupée” betyder ”dukke” på dansk, og ”cire” betyder ”voks”. ”Son” er i denne kontekst en reference til ”klude”, eller til ”lyd” (sang). Så, titlen på sangen kan oversættes til ”voksdukke”, ”kludedukke” / ”lyd”(”sang”) dukke”.

Titlen kan ifølge Serge Gainsbourg også forstås som en reference til lp-pladens voks, hvori lydene bliver indgraveret i.

Den mere gængse forklaringsmodel til nummeret, udspringer dog i voksdukken, som kan ses som et billede på France Gall. Så, det første lag i teksten, er at hun synger om sig selv. Det andet lag, er at hun også kan ses som Gainsbourgs marionetsangdukke (som han styrer).

Gainsbourg havde et ambivalent forhold til unge artister

I starten af tresserne væltede det frem med en masse meget unge artister i Frankrig, som sang sange skrevet af voksne om livet og kærligheden.

Det havde Serge Gainsbourg et meget ambivalent forhold til, da han på den ene side mente at det var dybt problematisk at de ikke helt forstod hvad de sang om, da de var uerfarne i forhold til overnævnte emner, men på den anden side, så endte han selv med at levere en masse sange til de samme udøvere af ye-ye, eller baby pop, som stilarten også blev kaldt.

På aftenen hvor France Gall fremførte “Poupée de cire, poupée de son“, skulle hun også forholde sig til hvordan virkeligheden også kunne tage sig ud for en voksdukke. Orkesteret brød sig ikke om at spille kavalerimusik, delegationen var grove over for hende, og hendes jævnaldrende kæreste slog op med hende over en telefonsamtale, da han var pinlig berørt over at hun sang hamrende falsk, og betragtede hende som et nul. Det var derfor meget forståeligt at hun brød sammen, og begyndte at tude.

Efterskrift

Det var ikke kun de europæiske juryer i ESC, som gav hende oprejsning. “Poupée de cire, poupée de son”, var et værk som i sin samtid solgte mange kopier rundt omkring på kloden (hvilket gav mange spillejobs til France Gall, og gode penge til komponisten Serge Gainsbourg).

Læs også: Eurovision sange fra Francos Spanien

I eftertiden er nummeret tilmed blevet indspillet i mange forskellige coverversioner. På dansk har Gitte Hænning f.eks. fremført den under titlen ”Lille dukke”. I 2005 blev “Poupée de cire, poupée de son” i forbindelse med ESCs 50-års jubilæum, kåret til den 9. bedste sang igennem årene af tv-seerne rundt omkring i Europa.