I 1986 var Serge Gainsbourg og en purung Whitney Houston inviteret til et fransk talkshow i den bedste sendetid. Knapt havde de sat sig ved siden af hinanden i sofaen, før Gainsbourg udbrød: ”I want to fuck her”. Houston rødmede, og havde svært ved at finde en grimasse som kunne passe.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Senere da Gainsbourg spurgte værten om han kunne få en cigaret, så sagde Houston at ”han skulle give ham dette, sådan han blev beskæftiget med at holde fingrene fra hende”. i slutningen af programmet fik Houston nok og forlod rasende sættet.

TV-værten Michel Drucker kom med blomster til hende om natten på hotellet, men døren forblev lukket. Mange år senere mødte Drucker tilfældigvis Houston i Monaco, og de kunne begge grine af den meget akavede situation som var opstået i studiet sammen med Serge Gainsbourg dengang.

White and Black Blues

Nogle år senere, skrev Serge Gainsbourg teksten til det franske bidrag til Eurovision Song Contest i 1990, som endte med at hedde ”White and Black Blues”. Den første titel på sangen var “Black Lolita Blues”, men den blev skrottet af Joëlle Ursull, den første sorte kvinde til at repræsentere landet i sangkonkurrencen, da hun fandt ordet Lolita nedsættende.

Selve sangen handler om at overvinde fordommene om ens hudfarve. Ursull synger, “når nogen taler til mig om min hudfarve / så bliver jeg trist og får kuldegysninger ned ad min ryg / jeg føler, som om jeg medvirker i en fortælling af Edgar Allan Poe“.

Læs også: Før Eurovision Song Contest 2023

Når det så er sagt, så tror hun ikke på helt at opgive sin forbindelse til Afrika (“Afrika, min kærlighed, jeg har dig i min hud”), men indrømmer samtidig med, at hun står over for nogle vanskeligheder i et hvidt samfund (“vi, de sorte / vi er et par millioner, en skilling et dusin”).

Nummeret som var Gainsbourgs tredje bidrag til konkurrencen, endte som to i ESC, og blev et af de helt store sommerhits i Frankrig dette år.