I Krakow bliver den kunstneriske arv efter avantgardisten Tadeusz Kantor forvaltet i Cricoteka, som byder folk indenfor til udstillinger, mm.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Tadeusz Kantor var en polsk kunstner som beskæftigede sig både med at udforme visuel kunst og indenfor scenekunsten.

I Krakow blev hans mest kendte teaterstykke Dødeklassen opført for første gang i et galleri for 50 år siden i 1975. Og, det er også i den sydpolske by, hvor han både blev uddannet, og senere hen underviste, på kunstakademiet, som bærer hans navn videre i dag.

Hans museum, der er tegnet af arkitektfirmaerne Wizja/Vision og nsMoonStudio, bærer navnet Cricoteka, hvilket er en reference til den teatergruppe som han oprettede.

Dødeklassen

I år handler hovedudstillingen på Cricoteka om hans mest kendte teaterstykke Dødeklassen. Hvor i moralen er at intet bliver det samme som det engang var. Dette erfarer nogle ældre herrer da de vender tilbage til den klasse på deres skole mange år efter.

Udstillingen prøver at introducere publikummet til det stykke der gjorde polsk teater internationalt kendt i 1970erne med at undersøge hvorfor det fremkalder så stærke følelser. For derefter at forbinde værket med beskueren uden at komme at komme med et facit på hvad stykket handler om.

Efterskrift

Tadeusz kantor var i begyndelsen af sin karriere i 1950ernes Polen inspireret af dadaisme og konceptkunst.

I de tidlige tressere begyndte han samtidig med at Joseph Beuys karriere begyndte at tage fart i Vesttyskland at udvikle sin egen for readymades, samtidig med han rettede blikket mod happenings og performancekunsten.

LÆS OGSÅ: Beuys – Kunstneriske aktioner som et deMOKRATISK Projekt

Alt dette førte ham over i skabelsen at Cricot 2 teatret i halvfjerdserne, inden han i 1990 takkede af med skuespillet I dag er det min fødselsdag som blev opført efter hans død.