Filmen Father af Tereza Nvotova er en Centraleuropæisk samproduktion som blev vist i forbindelse med årets Warszawa Film Festival.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Efter at Father fik sin premiere ved filmfestivalen i Venedig, hvor 1500 mennesker stående klappede efter at fremvisningen af den slovakiske film var vist, så har den trukket mange mennesker i hjemlandet og i Tjekkiet.

Filmens indhold er inspireret af en virkelig hændelse som skete i den slovakiske by Nitra på en ultravarm sommerdag.

Her glemmer en stresset og presset direktør for en lokal medie at aflevere sin datter til børnehaven. Dette medfører også at hun senerehen omkommer i den varme bil, på en dag hvor der blev målt 37 grader i skyggen.

Tynget af skyldfølelse over datterens død går den midaldrende hovedperson op i limingen, alt imens hans unge kone vælger at forlade ham, inden den verserende retssag skal begynde.

Selvom om faderen bliver dømt til to års fængsel, får han lov til at afsone straffen i frihed. Men kan han komme videre i sin tilværelse.

Father

Filmen starter med en 20 minutter lang og intens indledning, hvor man oplever den hverdag hvor det hele går galt set med farens briller.

Her får man indtrykket af en familiefar som elsker sin kone og datter over alt på jord. Men også en person som er stresset, og på vej til et afgørende møde på kontoret, hvori overdragelsen af hans medievirksomhed skal offentliggøres.

På vej til arbejde sætter han datteren af i børnehaven om morgenen. Men det er først seks timer efter at tragedien går op for ham, da konen ringer og siger om han ved hvor datteren er, fordi pædagogerne har ikke set hende.

Han styrter op på parkeringspladsen, og da han åbner døren til sin bil, råber han “Jeg har dræbt hende”, inden folk trækker ham væk fra ulykkesstedet.

Efterskrift

Det som gør filmen troværdig er at en af manuskriftforfatterne kender virkelighedens far meget godt.

Styrken i denne stærkt subjektive film er at den giver et stort indblik i hvordan han takler krisen efterfølgende, hvor livet forståeligt nok mister retning og formål.

Selvom det er en film hvor skurken dermed bliver helten vi alle identificerer os med, så skærer instruktøren det også ud i pap, at hans handling på ingen måde kan forsvares, da hun taler igennem en af hans medarbejderes vegne, som stærkt fordømmer ham.