Instruktøren Mohamed Siam var sammen med producenterne Mohamed Hefzy og Fady Gamal tilstede ved premieren på filmen My Father’s Scent.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Filmen handler om et komplekst far-søn relation, hvor faren først tør at åbne sig følelsesmæssigt og betro sønnen nogle hemligheder få timer før sin død.

I Egypten er det ifølge instruktøren Mohamed Siam meget almindelig at forældregenerationen ikke blotter sig overfor andre.

Hvilket han iøvrigt mener er en skam, fordi det er tydelig at se at faren og sønnen ikke forstår hvordan de skal kommunikere med hinanden. Og, derfor bevidst og med vilje taler forbi hinanden.

Men I et land med et totalitært regime, er det også godt ikke at tale over sig, eller at skulle kommunikere på den rigtige måde. Dette har Siam bl.a. oplevet på egen krop, da hans seneste to film er blevet bandlyst i hjemlandet.

My Father’s Scent

I filmens anslag ser vi den sorg og forfærdelse som hurtig spreder sig hos familien, der lige har mistet deres overhoved, efter at han er blevet fundet livløs på en forsæde i en bil.

Storbroren anklager lillebroren for hans død, da det var ham som var sammen med ham det sidste døgns tid, og derfor også skulle passe på ham.

Han begynder nu at udfritte lillebroren Farouk for hvad der var sket, og filmens egentlige handling påbegyndes.

Farouk er på mange måder familiens sorte får. Han tjener til dagen og vejen som drugdealer, og bliver anset som en som ikke tager ansvar, og som er til last for familien.

I forhold til den selvhævdende kæreste, som ikke tåler at blive afvist. Og, som på alle mulige måder prøver at gøre sig interessant. Eks. ved bl.a. at smigre sig ind på hans far. Så heller ikke her kører det på skinner for filmens hovedkarakter.

Til slut lykkedes det dog for faren og sønnen at finde hinanden. Men det sker først efter at faren har betroet ham en hemmelighed, som gør ham rasende.

Sønnen kvitterer med at sige at der i de mange måneder ikke har været en omsætning i farens butik. Og, det kun er pga. hans indtjenning fra stofferne, som har holdt familien ovenvande.

Efterskrift

Det er ikke hverdagskost for undertegnede at se en film fra Egypten. Og en af grundene til det, er at det er svært at få film fra andre lande udenfor Europa, ind i europæisk distribution. Med mindre det er amerikanske Hollywoodfilm.

Selv i et land som Frankrig, som i mange år har været kendt for at vise smalle film produktioner, er døren lukket. Dette skyldes at biografferne i vintermånederne har fået besked om kun at skal vise franske film og amerikanske blockbusters.

Hvilket igen hænger sammen med streamingstjenesterne som nu svinger pisken over biografferne.

Så det er kun på nogle enkelte udvalgte film festivaler at det er muligt at se filmen My Father’s Scent i den nærmeste fremtid.