AB Götaverken var medvirkende til at Gøteborg blev en af verdens vigtigste byer indenfor byggeri af skibe i midten af det 20. århindrede.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Virksomhedens historie går tilbage til da skotten Alexander Keiller i 1841 under navnet Keiller og Co. startede det første mekaniske værksted i Gøteborg.

Det var dog først i 1906 da virksomheden fik nye indehavere og i 1917, da virksomheden skiftede navn til AB Götaverken at historien om skibsværtet for alvor blev skrevet. I en af dens gamle kontorbygninger fik jeg fornøelsen af at arbejde inde i de første dage i min tid i Gøteborg.

AB Götaverken

Når man går rundt i dag i Lindholmen er det stadig muligt at forestille sig at værftet sammen med to andre lagde grunden til den store succes Gøteborg havde indenfor skibsproduktion.

Specielt ved området langs vandet kan man se de gamle bygninger. De er i dag blevet retransformeret til begreber som The Yard, fortalt med nutidens grafiske sprogbrug og design.

Det var i tiden mellem 1920-1970 at Sverige nød godt af ikke at have været indblandet i nogle af krigene. Da det var i dette tidsrum at værftsindustrien genererede 10.000-vis af arbejdspladser i byen.

I løbet af tresserne lakkede skibsværftseventyret i Gøteborg dog mod enden, da de ikke kunne begå sig mod konkurrencen fra specielt Japan, men også tildels Sydkorea.

Her var produktionsomkostningerne væsentligt lavere, og det var billigere for virksomhederne at optage lån. Dette medførte også at den svenske stat købte værftene da finaskrisen indtraf sig i slutningen af årtiet. Hvilket ydermere blev forstærket af oliekrisen i 1973.

Da årtiet var omme var der ikke meget at gøre for den svenske stat der forgæves prøvede at holde beskæftigelsen i gang. Da mange ordrergivere fra eks. de norske rederier også måtte lukke, så var det dødstødet til de svenske skibsværfter.

I slutningen af 1980erne var det endeligt slut for AB Götaverken, der drejede nøglen om i 1989. Et over 150-årigt industrihistorie synes nu at kunne sætte sit sidste punktum.

Efterskrift

Efter at det kinesiske selskab Geely overtog Volvo i 2010, begyndte Lindholmen at få en økonomisk opblomstring igen.

Nu er det gamle værtsområde i fulde omdrejninger i gang med at blive omdannet til et et innovationsområde med fokus på mobilitet, software og teknologi.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Nils Ericson Terminalen

Den prisvindende senmodernistiske busterminal i Gøteborg blev tegnet af arkitekten Niels Torp.

Hotel Hyatt Place

Frisk og moderne hotel med en venlig reception inde i Gøteborgs Centralstation.

UNI3

Et af Nordens mest markante innovationsbyggerier ligger i Gøteborg.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *