Hyatt Place er en international hotelkæde som i 2025 åbnede en afdeling i Göteborg. Her besluttede jeg mig for at tilbringe den første nat.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Den 11. april 2026 blev dagen hvor jeg for en stund flytter fra Warszawa til Göteborg. En by hvor jeg håber at tilbringe de næste mange måneder i på grund af nyt arbejde.

Afskeden med Polen blev meget symbolsk. I lufthavnsbussen fra centrum til Chopin Airport blev jeg bedt om at betale en bøde fordi jeg havde glemt at stemple min billet da jeg steg ind i bussen, hvor jeg pga. træthed og stress, havde alt mit fokus på at få den tunge bagage med ind.

På vej mod København fik jeg en lille blunder inden jeg forsatte direkte fra lufthavnen ud mod IKEA ved Fisketorvet. Her fik jeg mig typiske svenske anretninger inden bussen mod Oslo kom.

4½ time senere ankom jeg til Nils Ericson Terminalen i Göteborg, og nu skulle jeg prøve at se om jeg kunne finde båden i Lilla Bommen, for det var der, jeg skulle tilbringe min første tid i den svenske by.

Da jeg endelig fandt den rigtige båd, kunne jeg straks se at jeg ville ende på hospitalet hvis jeg skulle på og fra den, og at min bagage vil ende på havnens bund, så jeg fik lavet en aftale med udlejeren om at jeg fik lidt over halvdelen af det indbetalte beløb tilbage, selvom jeg aldrig satte et fod på båden.

Tilbage ved Centralstationen i Göteborg, tænkte jeg at uanset hvad, så vil jeg bo godt den første nat i byen, så jeg bookede et værelse på Hyatt Place, hvilket var det helt rigtige valg i situationen.

Hyatt Place

Ved receptionen sørgede for receptionisten for at jeg fik et værelse, og vigtigst af alt en wi-fi-kode, da jeg havde en aftale med en udlejer af en lejlighed om at ringe til ham på FB i løbet af aftenen.

Efter en lang og god snak sendte jeg ham mine kontaktinformationer, og han lavede et udspil til en kontrakt, som jeg senere hen fik skrevet ud af de venlige kvinder ved receptionen.

For en sikkerhedsskyld fandt jeg mig dog også en AIRBNB-lejlighed, som jeg bookede for to nætter, senere hen to ekstra nætter, for at være sikker på at jeg fik nøglerne til lejligheden.

Og så var der ellers tid til at se dyner og få en lang og god søvn efter at have sprunget den foregående over.

Hotellet

Om morgenen var det tid til at se lidt af den over 300 værelser store hotel på hovedbanegården i Göteborg.

Interiøret i hotellet er designet som en grøn oase, der er inspireret af Göteborgs grønne områder, parker og skærgård.

Forpagteren Gest Hotels, har sammen med Lund Gerell Architecture og designbureauet Straa skabt interiøret og designet på Hyatt Place.

Morgenmad

Det var et stort udvalg af forskellige morgenmadsprodukter, og det var godt tilberedt, så det var en nydelse af få noget godt i ganen, inden hotellet skulle forlades lidt senere.

Udover æg, bacon, kartofler, boller med pålæg, fik jeg masser af juice, samt kaffe med kanelboller.

Efter en times tid var det tid til forlade det store morgenbuffet. Oppe på værelse 6.20 på sjette sal skulle tingene nu pakkes ned, inden de kunne blive gemt i hotellets opbevaringsrum.

Efterskrift

Så var det tid til at tjekke ud. Jeg fik fakturaen for opholdet, og fik oplysninger om hvor jeg kunne købe SIM-kort og månedskort til offentlig transport i Göteborg.

Allerede på min første tur i sporvognen var der kontrol. Og, denne gang var kortet blevet aktiveret på den rigtige måde, så ikke flere dummebøder i denne omgang.

Efter at have fået nøglerne til min AIRBNB-lejlighed, så var det tid til at hente mit bagage hos Hyatt Hotel, og receptionen efterlod det sidste positive indtryk, der gør at jeg har lyst til at vende tilbage en anden gang.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Jakriborg

Jan og Krister Berggren skabte en landsby inspireret af udtrykket i en gammel Hansastad.

Västra Hamnen

Et ekslusiv boligkvarter med Turning Torso ved havnefronten i Malmø..

Lund

Domkirkebyen i Skåne var en vigtig by i Danmark i Middelalderen.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *