|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Leni Riefenstahl (1902-2003) var en tysk filminstruktør, fotograf, skuespiller og danser, der kunstnerisk slog igennem med nazipropagandafiilmene Viljens triumf (1935) og Olympia I og II (1938), hun instruerede.

Filminstruktører såsom George Lucas, Quentin Tarantino, og vores egen Lars von Trier, har alle ladet sig inspirere sig af Leni Riefenstahl.

Flere scener af Star Wars er nærmest taget direkte fra Viljens Triumf. Og rent teknologisk har instruktørerne gjort brug af hendes dengang innovative metoder med at skyde en film.

Bl.a. ved at have mange kameraer opstillet i forskellige positioner under indspilningen af en scene. Denne metode benyttede Lars von Trier sig af da han lavede Dancer in the Dark.

Efter krigen og resten af hendes dage skulle hun forholde sig til hendes fortid. Her fastholdt hun hendes uskyld, da hun hævdede ligesom mange andre tyskere at hun ikke anede hvad der foregik.

Denne påstand Andres Veiel gør op med i hans nye dokumentarfilm om Leni Riefenstahl, som hovedsagelig er bygget på nye materialer om hende.

Ved sin død i 2003 efterlod hun 700 kasser med masser af film, billeder, lydoptagelser, manuskrifter, breve og noter.

I 2016 blev alt dette nu gjort tilgængelig for offentligheden. Og, i 2018 startede Veiels hold med at gennemgå materialet.

Leni Reifenstahl

Som ung ønskede Riefenstahl at blive danser, men en skade gjorde en ende på den karriere.

Dette førte hende ind i en ny retning hvor hun kastede blikket på det at være filmskaber både bagved og foran kameraet, da hun i sin debutfilm ”Det blå lys” fra 1932 både var instruktør og skuespiller.

”Det blå lys” var en såkaldt bjergbestigningsfilm, som var meget populære at lave i disse år. I filmen kan man se en ung atletisk Riefenstahl på herorisk vis sætte livet på spil oppe i bjergene.

En af kommentarerne til filmen var at hvis nazisterne så den, så ville de være bjergtaget af den. Riefenstahl tager derefter kontakt med Adolf Hitler, som ved deres første møde lover hende at hun vil komme til at lave deres film, hvis de kom til magten, da han synes meget godt om filmen.

Med nazi propagandafilmene ”Viljens triumf fra 1935 og de to Olympiade film fra 1938 slog hun sit navn fast som filminstruktør, ikke bare i Tyskland. Men også udenfor landets grænser, hvor bl.a. Mussolini ønskede at hun lavede en film for ham.

Efter krigen sad hun under arrest men bliver løsladt kort tid efter. Dette betød dog ikke at hun gik ustraffet hen, da hendes karriere som filminstruktør var over, da folk enten ikke ville, eller kunne samarbejde med hende.

I starten af halvfjerdserne gjorde hun sig bemærket igen som fotograf. Hvilket blev til nogle fotobøger om Nuba-folket i Sudan, som pressen mente var fascistoide da de fokuserede meget på skønheden i menneskekroppen.

Efter et langt liv døde hun som 101-årig i 2003. I hendes hjem efterlod hun masser af materialer, da hun optog alt. Ikke bare film og billeder. Men også eksempelvis telefonsamtaler.

Det er dette materiale som primært er kildemateriale til Veiels nye film Riefenstahl.

En sygeliggørelse af folket

Andres Veiels nye film om Leni Riefenstahl er en advarsel imod den politiske højreradikalisme, som ikke bare finder sted i hans hjemland, men også i f.eks. i USA i disse år.

I den sidste telefonsamtale Riefenstahl fører i filmen, kommer hun ind på at det vil tage en eller to generationer i Tyskland at genopdage sin rolle med hensyn til moral, dyd og orden.

Disse tanker er ifølge instruktøren ikke så fjernt fra det Donald Trump fortæller hans MAGA-bevægelse om immigranter, som efter præsidentens mening ødelægger amerikansk blod.

Facistisk æstetik

I P1 radioprogrammet K-Live på DR bakker forfatter og filmkonsulent Steen Bille op om Veiels udlægning af Riefenstahl.

Da hun ifølge konsulenten dyrkede kroppen og overmenneskeidealet, som er et fascistisk udtryk der her finder sit udtryk i billeder.

”Fascismen eller nazismen, har idealet om den sunde krop eller det sunde folk. Og alt det som ikke er sundt skal udryddes. Det har ikke en plads i folket.

Derfor så myrdede nazisterne handikappede mennesker. Myrdede dem som de betragtede som fjender. Nemlig jøder, sintier, romaer, og homoseksuelle mennesker. Alt hvad der stak en smule ud.

Trump påpeger også at der er en sygdom i folket. Og sygdommen er de illegale indvandrere.

Eller indvandrende fra Haiti, der spiser alle de retskafne amerikaneres kæledyr. Så er det den samme æstetik.

Det er den samme dæmonisering af alt dette som ikke er en del af, det som de siger, en naturlig del af folkekroppen.

Det er en sygdom, en bacille, en virus. Som skal ud. Og, som skal væk. Nazisterne slog dem så ihjel og Trump nøjes så med at udvise dem”.

Derudover køber Bille heller ikke Riefenstahls påstand om at det med at lave en film såsom Viljens Triumf bare var bestillingsarbejde fra nazisterne.

Hvilket kun var noget som hun udførte fordi hun ville følge ordrer. Det mener Tysklandskenderen ikke holder på nogen måde. Da han pointerer at der altid følger et moralsk ansvar som spiller med i de valg der foretages.

Tysk dobbeltmoral

Veiels film klæder Riefenstahl af til skindet. Da han nøgternt holder hendes fornægtelser op mod fakta, som han dokumenterer med materialer fra hendes egne efterladenskaber.

Dermed afsiger han ikke sin dom over den tyske filminstruktør, da han lader det op til biografpublikummet at tage stilling.

I midten af halvfjerdserne var hun inviteret med til en tv-talkshow, hvor værten diskuterede nazisttiden med de inviterede gæster. Her fastholdt Riefenstahl sin uskyld, da hun ikke vidste hvad der foregik.

Dette udsagn blev straks dementeret af en anden af de inviterede gæster, som sagde at de vidste udmærket godt hvad der foregik. Og, da både hun og Riefenstahl var fyldt 30 da nazisterne kom til magten, så kan de ikke frasige sig deres medansvar.

et talerør for dem som fornægtede virkeligheden

Efter tv-showet fik Leni Riefenstahl mange opmuntrende ord fra de ophidsede tv-seere som tog stærkt afstand fra den anden gæsts holdninger i studiet.

Dette forstår Sten Bille godt hvorfor de gjorde: ”Riefenstahl var jo talerør for dem som sagde vi fulgte bare ordrer.

Og så synes de at hun var en genial filminstruktør. Og det var så nok til at sige at hun bare var udsat for en heksejagt. Frygtelig. Frygtelig. Frygtelig.

Det skal vi redde hende for. Vi skal sige at vi står bag hende. At vi vil styrke hende. At vi vil gå imod hendes fjender. Det er jo ikke så svært at forstå, fordi de kæmpede jo alle sammen med deres skyld.

Det er jo svært at leve med som almindelig nutidig tysker at sige at min far, min farfar, min oldefar var med i det her.

At de var skyldige. At de stod og hev folk ind i gaskamrene. Som så blev fejet væk af dem som fik lov til at overleve. Det er svært.

Jeg kan godt forstå at man har ledt efter en nem udgang fra det her. Og ikke at skulle føle sig skyldig på sin families vegne.

Men der synes jeg at det nutidige Tyskland har gjort rigtigt meget for at arbejde med en skyldkultur som ikke belaster den enkelte. Men man som efterfølgende nation efter Naziriget er nødt til at forholde sig til det her”, afslutter Sten Bille.

Efterskrift

I filmens afslutning lægger instruktøren op til at det som Riefenstahl gerne vil huskes for er hendes første film ”Det blå lys”, hvor hun klatrer i bjergene. Da hun i sine sidste optagelser er en tur op i bjergerne.

Dette giver mening ud fra den betragtning at succesen med at lave de efterfølgende nazipropagandafilm også havde en stor personlig omkostning for hende efter krigen, selvom hun undgik at blive sendt i fængsel.

Der fik hun, modsat andre tyskere, aldrig lov til at slippe for at forholde sig moralsk til sin fortid. Selvom mange almindelige borgere stadig bag de indre linjer bibeholdt de samme politiske meninger de havde under nazitiden.

At nazispøgelset ikke bare stoppede i 1945, og at det kan komme igen, synes dermed at være en af Veiels pointer med filmen som fortjener et stort publikum.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Beuys

Veiels dokumentar om hans berømte landsmand skildrer ham både som kunstner og politiker.

Lær mere

The Zone of Interest

Oscar-vindende film om livet i en nazi-familie som lever ved siden af kz-lejren i Auschwitz.

Lær mere

Riget

Lars von Triers tv-serie Riget satte nye standarder for hvordan en tv-serie kan opleves.

Lær mere

Indlægget Film: Riefenstahl – Genial filminstruktør eller nyttig nazistisk idiot? blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

ØSTRIG: JJ: Wasted Love

Come and Rock Me Amadeus. Til daglig er Johannes Pietsch, med kunstnernavnet JJ, tilknyttet Statsoperaen i Wien som Kontratenor.

Pga. hans deltagelse i ESC 2025 blev han nødt til at droppe dens kommende opsætning af Mozarts Tryllefløjten, han ellers skulle have været en del af.

Nummeret han skal opføre i Basel i år, er udover ham selv, skrevet af Thomas Thurner og Teodora Špirić.

Og, hvis nogle tænker hvem i helvede er Teodora Špirić? Så stillede hun op for Østrig for to år siden under kunstnernavnet Teya, hvor hun sammen med Salena sang “Who the Hell Is Edgar?”.

Sidste år udtrykte hun på sociale medier stor begejstring for The Code, som endte med at vinde grandprixet sidste år. Her orienterede Nemo sig let igennem pop, rap, og opera i et og samme nummer.

I Wasted Love, så er det nu JJ som skal prøve at gøre dem kunsten efter, da han skal igennem en tilsvarende rejse som består af pop, opera og tekno.

I lighed med mange andre ESC-artister har JJ ikke den helt store erfaring med at stå overfor et stort publikum.

Og, da operaens publikum normalt er meget stille, så var det noget af en oplevelse for ham at fremføre sit nummer i forbindelse med en Før-Eurovision event. Men, det føltes godt at stå overfor en mere larmende gruppe af mennesker, synes han.

For han fik han en masse kærlighed tilbage. Så de kræfter han tidligere havde lagt i mislykkede forhold blev dermed udlignet.

Bookmakernes vurdering

I Basel er der også store forventninger til at han vil modtage en masse kærlighed. Specielt fra de forskellige landes fagjuryer, der med stor sandsynlighed vil tildele ham en masse 12-taller.

Og, da han også nu har bevist at han kan styre de høje toner foran et live publikum, så er det eneste spørgsmål tilbage, om sceneshowet også sparker røv.

For hvis det, så kan han sikkert gå hele vejen til tops, på den liste hvor bookmakerne i øjeblikket har ham placeret som nummer 2.

UKRAINE: Ziferblat: Bird of Pray

Bird. I’m begging you. Begging you please just live. Share. My heart with someone who cares. Of me and my little bird. Of pray.

”Jeg ved godt at for mange mennesker er dette jeg siger nu svært at forstå og forholde sig til. I går døde ni små børn i den by hvor mig og min familie kommer fra i Ukraine”.

”I dag ved jeg ikke om jeg har lyst til at optræde på scenen i aften. For hvordan skal jeg forholde mig til dette?

Skal jeg lade som om intet er hændt? For jeg har absolut ikke lyst til at stå deroppe og vræle som en anden unge.

Det jeg så har besluttet mig for at gøre, er at komme med et kort statement inden vi spiller vores nummer”, udtaler Zieferblats forsanger Danyil Leshchynskyi i forbindelse med en Før-Eurovisions event.

Sammen med hans tvillingebror Valentyn, som udover at spille guitar, også har skrevet Bird of Pray, består Zieferblat af trommeslageren Fedir Khodakov.

Til at starte med hed bandet Running Blue forklarer Valentyn Leshchynskyi. Fordi det er titlen på en gammel The Doors nummer, som de var inspireret af i deres barndom.

Ligesom de også i denne periode lyttede meget til Led Zepperlin. I dag er det så halvfjerdserudgaven med Peter Gabriel i spidsen for Genesis, der inspirerer dem.

Bird of Pray

I starten sang de på engelsk. Men efter revolutionen som skete i Ukraine i 2014, begyndte de at synge på ukrainsk.

At nummeret Bird of Pray bliver sunget på et mix af ukrainsk og engelsk, skyldes at de også gerne vil have at folk udenfor Ukraine forstår sangens budskab.

”Men hvis mange mennesker forstod ukrainsk, ville vi have fremført den kun på ukrainsk”, supplerer Danyil Leshchynskyi. ”Også selvom vi er velvidende om at ukrainsk ikke er et specielt populært sprog lige nu og her”.

I lighed med mange andre ukrainere oplever de to brødre også konsekvenserne af Ruslands invasion af Ukraine.

Forældrene og deres søster er flygtet til Europa. Og, sangen er primært en sang der er tilegnet familien.

Men, den kan også forstås i en større sammenhæng, som et udtryk for hvordan mange ukrainere har det i dag, fortæller Valentyn.

Der også kommer ind på at sangen er inspireret af traditionel ukrainsk musikkultur, som er blandet med vestlig påvirkning fra rockmusikken.

I dag har de to brødre og deres to trommeslager fået udrejsetilladelse til at tage en tur til Europa og promovere sangen i forbindelse med afviklingen af Eurovision Song Contest.

Og, forhåbentlig er dette også en mulighed for at de for en kort stund kan blive genforenet med deres familie. Uanset om det er som Bird of Pray, eller som Bird of Prey.

Bookmakernes vurdering

Zieferblat blev ifølge Eurovision fans en meget overraskende vinder af Vidbir 2025. Og, skuffelsen over at de blev valgt, har også påvirket mange typiske lyttere af ESC, i negativ retning.

Måske af samme årsag har bookmakerne dem til pt. at ligge som 11 på deres liste.

Jeg er dog af den overbevisning at de når højere end det. Hvilket skyldes nummerets originalitet og udførelse, hvilket vil give mange jury-point.

Og, i en tid, hvor den nye administration i USA nu har valgt efterkomme alle Ruslands ønsker i deres ”fredsforhandlinger” med dem, kører de samtidig med Ukraine ind under bussen.

Derfor er jeg sikker på at de også vil få mange stemmer fra publikum, og bør ende i Top-5.

LITAUEN: Katarsis: Tavo akys

”Vi har en stor og bred scene for alternativ musik. Så det at vi er med i ESC 2025 er egentlig en meget fin afspejling af hvad der forgår i Litauen i dag”, mener den introverte forsanger Lukas Radzevičius i det alternative rockband Katarsis. Hvis musik kan minde om Radiohead som de lød i perioden efter at de lige havde udgivet Kid A pladen.

Sammen med de andre medlemmer af Katarsis er de nu landet i London for at være med til en Før-Eurovision event.

”Det tog syv timer at komme igennem tolden i lufthavnen og ud til hotellet, efter først at have brugt tre timer på fly turen. Så nu er de godt trætte”, fortæller Radzevičius .

Som mange andre artister er den litauiske gruppe ikke så meget for at fortælle hvad deres eget værk handler om. Da det er noget som vi især er fri til at fortolke.

Men de kommer dog ind på at Tavo akys handler om de smerter som andre ser. Hvilket er en følelse som kun skulle være tiltænkt mit syn.

Som en lille frontlinjestat til Rusland, hvor litauerne daglig kan se hvordan russerne agerer i Ukraine, så er det ikke mærkeligt at tekstuniverset er mørkt.

Empty words only fuel the fire.
The houses are burning.
They start to collapse.
From her eyes, the greatest downpour.
The foundations of everything.
Have already begun to rot.

Hård udvælgelsesproces

Da de tilmeldte sig den lokale udtagelseskonkurrence til Eurovision Song Contest, så var tanken i første omgang, at det kunne være sjovt at se om de ville blive udtaget til at deltage.

Men efter at skulle igennem mange delkonkurrencer voksede respekten for arrangementet og de 44 andre deltagende bidrag. Og, nu er de glade for at skulle repræsentere det baltiske land i Basel i år.

De håber på at med deres bidrag at de er medvirkende til at sætte fokus på en af mange forskellige musikalske genrer.

I hjemlandet er mange mennesker yderst tilfredse med valget, da nummeret røg til top på den litauiske hitliste. Og på sociale medier, så har mange brugere givet udtryk for at uanset hvordan det går i ESC 2025 med nummeret, så er de glade for det atypiske grandprixnummer.

Bookmakernes vurdering

I dag er bidrag som for to årtier siden synes at være alt for alternative til Eurovision blevet mainstream.

Dette gør også at Tavo akys skiller sig positiv ud i forhold til andre kompositioner, måske fordi her ved publikum at det ikke er en præfabrikeret sang, men noget som er autentisk og ægte.

Dette er også noget DR’s Grand Prix chef Erik Struve Hansen og hans team kan tage ved lære af i Danmarks Radio.

Fordi det nytter bare ikke at udvælge nogle bidrag til Dansk Melodigrandprix, der lyder som en dårlig rip-off af tidligere numre som har gjort det godt ved ESC. Da det er noget folk hurtig gennemskuer.

Dommen fra bookmakerne er meget tydelig. For hvor Litauens bidrag pt. regnes for at være sikker på at gå videre til finalen.

Så hænger Danmark endnu engang med håret i vandskorpen på en 12. plads i semifinale to, hvor det kun er de 10 bedste sange går videre.

Men meget kan som bekendt nå at ændre sig når deltagerne påbegynder deres prøver i Basel.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Før ESC 2024 (Del IV)

Anmeldelse af Albanien, Sverige, og Storbritanniens bidrag til ESC 2025 i Basel.

Lær mere

Før ESC 2025 (Del II)

Anmeldelse af Estland, Australien, og Finlands bidrag til ESC 2025 i Basel.

Lær mere

Før ESC 2025 (Del I)

Anmeldelse af Irland, Luxembourg, og Polens bidrag til ESC 2025 i Basel.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Før ESC 2025 – Fra Opera Pop til Post Punk blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.