|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Grundlaget for museet blev lagt i 1865, da Göteborgs Konstförening skænkede sin kunstsamling til det daværende Gøteborgs Museum i Ostindiska huset. Samlingen bestod især af datidens populære Düsseldorf-maleri og blev kernen i det, der senere udviklede sig til Göteborgs konstmuseum.

I begyndelsen af 1900-tallet fik museet en afgørende drivkraft gennem kunsthistorikeren Axel L. Romdahl. Han opbyggede samlingerne gennem internationale kontakter og støtte fra velhavende donatorer i Gøteborg.

Da samlingerne voksede, blev de gamle lokaler for små. I forbindelse med planlægningen af Gøteborgs 300-årsjubilæum udskrev byen i 1916 en arkitektkonkurrence om det nye kulturcentrum på Götaplatsen.

Museumsbygningen blev tegnet af Arvid Bjerke og Sigfrid Ericson og opført til Jubilæumsudstillingen i 1923. Selve museet åbnede dog først i 1925, efter at interiørerne var færdige, og kunstværkerne var installeret.

Arkitekturen er inspireret af romersk antik og svensk 1920’er-klassicisme. De syv store buer mod Götaplatsen er blevet et af Gøteborgs mest genkendelige vartegn.

En væsentlig del af museets samling skyldes donationer fra Gøteborgs handels- og industrifamilier. Blandt de vigtigste bidragydere var samlere som Pontus Fürstenberg og Göthilda Fürstenberg. Også opførelsen af museumsbygningen blev hjulpet af private donationer, især fra bankmanden Jonas Kjellberg.

Göteborgs konstmuseum

Museet blev udvidet i 1968 med nye udstillingssale og plads til moderne kunst. I 1996 fik det en ny entré med blandt andet Hasselblad Center.

I 2017 blev bygningen fredet som kulturhistorisk monument (“byggnadsminne”), hvilket understreger dens betydning for svensk arkitektur og Gøteborgs identitet.

I dag regnes museet blandt Nordens førende kunstmuseer med stærke samlinger af nordisk kunst samt værker af kunstnere som Edvard Munch, Anders Zorn, Claude Monet og Pablo Picasso.

Når det skrøbelige bliver monumentalt

I Same Moment of Pleasure på Göteborgs konstmuseum arbejder den finske kunstner Hanna Vihriälä med materialer, som de fleste af os normalt overser. Plastperler, sliksnore, syntetiske overflader, industrielle genstande og dekorative detaljer bliver hos hende ikke blot råstoffer, men bærere af en særlig form for poesi.

Resultatet er en udstilling, der kredser om et paradoks: Hvordan kan noget så flygtigt og skrøbeligt fremstå monumentalt? Og hvordan kan noget tilsyneladende overdådigt samtidig virke sårbart?

Same Moment of Pleasure

Allerede ved indgangen møder man værker, der udfordrer forventningen om, hvad skulptur kan være. Objekterne fremstår ved første øjekast som umiddelbart tilgængelige. Farverne er stærke, formerne dragende, materialerne genkendelige. Men jo længere man opholder sig i rummet, desto mere ustabile bliver betydningerne.

En hængekøje lover hvile uden at kunne bære nogen. Et luksuriøst køretøj fremstår både som statusobjekt og skrøbelig konstruktion. Kattefigurer med lysende blikke bevæger sig mellem det humoristiske og det urovækkende. Intet er helt, hvad det giver sig ud for at være. Det er netop her, udstillingen finder sin styrke.

Vihriälä arbejder ikke med symboler i traditionel forstand. Hun leverer ingen klare budskaber og ingen entydige fortolkninger. I stedet skaber hun situationer, hvor beskueren hele tiden må genforhandle sit forhold til det sete. Værkerne lokker med deres umiddelbare skønhed, men nægter at forblive dekorative.

Materialerne spiller en afgørende rolle. Plastperler og syntetiske overflader forbindes ofte med masseproduktion, hobbykultur eller kitsch. Hos Vihriälä gennemgår de en næsten alkymistisk transformation. Gennem et ekstremt tidskrævende håndværk ophøjes de til noget, der både virker værdifuldt og skrøbeligt.

På den måde udfordrer udstillingen også vores forestillinger om værdi. Hvad gør et materiale betydningsfuldt? Er det dets oprindelse, dets pris eller den opmærksomhed, der investeres i det?

Der ligger en stille kritik af samtidens forbrugskultur i disse spørgsmål, men den formuleres aldrig direkte. Kunstneren foretrækker antydning frem for erklæring. Derfor opleves udstillingen heller ikke som politisk i traditionel forstand. Dens styrke ligger snarere i dens evne til at skabe tvivl om de ting, vi normalt tager for givet.

Lys spiller en særlig rolle gennem hele udstillingen. Refleksioner, glimt og skinnende overflader giver værkerne en næsten scenografisk karakter. Beskueren træder ind i et rum, hvor tingene konstant synes at være i bevægelse, selv når de står stille. Det er en kunst, der kræver langsomhed.

Udstillingen lægger op til nærvær

I en tid, hvor billeder forbruges med hastige blik på skærme, insisterer Same Moment of Pleasure på nærvær. Værkerne afslører sig ikke på et øjeblik. De åbner sig gradvist, lag for lag, gennem observation.

Måske er det derfor, udstillingen gør så stærkt indtryk. Den handler ikke blot om objekter, men om opmærksomhed. Om glæden ved at se. Om den korte stund, hvor verden fremstår mere mærkelig, mere kompleks og mere levende, end vi troede.

Titlen Same Moment of Pleasure peger netop mod denne erfaring. Et flygtigt øjeblik af nydelse, fascination eller forundring. Noget, der ikke kan fastholdes, men som alligevel bliver hængende længe efter besøget er slut. Det er en sjælden kvalitet. Og det er den, der gør udstillingen værd at opleve.

Kroppen mellem ideal og frihed: En udstilling om det blik, vi aldrig slipper fri af

Udstillingen Kropp. Ideal, blick, frihet tager udgangspunkt i et af kunsthistoriens ældste motiver, menneskekroppen, men bruger det til at stille et aktuelt spørgsmål: Hvem har retten til at definere, hvordan en krop skal se ud, og hvordan den skal betragtes?

Udstillingen er bygget op omkring tre begreber: ideal, blik og frihed. Strukturen er enkel, men effektiv.

Først konfronteres beskueren med de klassiske idealer. Antikkens harmoniske proportioner, 1800-tallets akademiske nøgenstudier og de skulpturelle kroppe, der gennem århundreder har fungeret som målestok for skønhed.

Herefter flyttes fokus mod blikket. Hvem der ser, hvem der bliver set, og hvilke magtforhold der opstår i mødet mellem kunstværk og beskuer.

Til sidst åbner udstillingen sig mod samtidens mere mangfoldige forestillinger om identitet, køn, seksualitet og kropslig frihed.

Det bemærkelsesværdige er, at museet undgår den moraliserende tone, som ofte præger nutidige udstillinger om identitetspolitik og repræsentation.

Kropp. Ideal, blick, frihet

Værkerne præsenteres ikke som facitlister over rigtige og forkerte holdninger. I stedet inviteres publikum til selv at reflektere over de idealer, de møder.

Samtidig opstår der en interessant spænding i udstillingens grundfortælling. På den ene side søger den at problematisere de klassiske kropsidealer.

På den anden side viser den ufrivilligt, hvor stærkt disse idealer stadig lever videre.

De marmorskulpturer og akademiske nøgenfigurer, som skulle repræsentere fortidens normer, virker påfaldende aktuelle i en tid præget af sociale medier, fitnesskultur og konstant visuel selviscenesættelse.

Dermed bliver udstillingen ikke kun en historie om fortiden. Den bliver også en fortælling om Instagram, influencerkultur og den moderne besættelse af kroppen som projekt.

De stærkeste øjeblikke opstår netop, når historiske og samtidige værker får lov til at spejle hinanden. Her bliver det tydeligt, at kampen om kroppen ikke er ny. Det nye er blot de platforme, hvor den udspiller sig.

Udstillingen er dog ikke uden svagheder. Når den bevæger sig ind i temaet frihed, bliver perspektivet bredere, men også mindre præcist.

En udstilling som vil for meget

Ønsket om at inkludere mange forskellige erfaringer kan til tider få helheden til at fremstå fragmenteret. Man savner indimellem en tydeligere sammenhæng mellem de mange stemmer.

Endnu mere påfaldende er fraværet af kroppen som arbejdende og økonomisk størrelse.

Kroppen fremstilles primært som identitet, begær og repræsentation. Men kroppen er også arbejde, sygdom, slid, alderdom og social klasse.

Disse dimensioner fylder overraskende lidt i en udstilling, der ellers ønsker at undersøge kroppens plads i samfundet.

Alligevel lykkes Kropp. Ideal, blick, frihet med noget væsentligt. Den minder os om, at kroppen aldrig er neutral.

Den er altid genstand for vurdering, længsel, kontrol og fortolkning. Hver generation tror, den har frigjort sig fra fortidens idealer, men opdager siden, at den blot har skabt nye.

Måske er det netop udstillingens vigtigste pointe: Frihed består ikke i at slippe for blikket. Frihed består i at blive bevidst om det.

Efterskrift

Göteborgs konstmuseum er et stort galleri, hvis udstillinger både bærer præg af de historiske donationer gennem tiderne, men samtidig med også prøver at spejle den samtid vi lever i.

Særudstillingerne om kvinder og fotografi, om optisk leg, samt om krop og identitet er hver for sig relevante, men sikkert mere for et kvindeligt end et mandligt publikum.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Matters of dirt and longing

I maj 2026 kunne besøgende hos Röda Sten se årets afgangsudstilling fra HDK-Valand

Lær mere

GYS! Er den levende?

ARKENs udstilling om mennesket og kroppen i en tid, hvor robotter er på fremmarch.

Lær mere

Laibach

Når Propoganda bliver kunst. Laibach live i Filmstudion i Gøteborg.

Lær mere

Indlægget Sverige: Göteborgs konstmuseum i Göteborg blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Den måske vigtigste af dem alle sammen, er skulpturen af Gustav II Adolf på Gustaf Adolfs Torg, som bev skabt af den svenske billedhugger Bengt Erland Fogelberg, og indvidet i 1854.

Bengt Erland Fogelberg: Gustav II Adolf

Kongen er afbildet i det øjeblik, hvor han ifølge traditionen udpeger stedet, hvor Gøteborg skulle anlægges.

Derfor peger han ned mod jorden med sin hånd. Mange gøteborgere kender historien som: “Här skall staden ligga” (“Her skal byen ligge”).

Gustav II Adolf

Gustav II Adolf regerede Sverige fra 1611 til 1632 og regnes som en af landets mest betydningsfulde konger.

Han moderniserede hæren, styrkede statsforvaltningen og gjorde Sverige til en stormagt i Europa under Trediveårskrigen. Han faldt i slaget ved Slaget ved Lützen i Tyskland i 1632.

På Gustav II Adolfs initiativ blev Gøteborg grundlagt i 1621 .På den tid havde Sverige kun en smal adgang til Nordsøen og Atlanterhavet.

Byen blev anlagt som en vigtig handels- og forsvarsby for at sikre Sveriges adgang til havet. Derfor kaldes Gustav II Adolf ofte Gøteborgs grundlægger.

Alle gode gange tre

Statuen havde en usædvanlig tilblivelse. Den første bronzestøbning var af så dårlig kvalitet, at den måtte kasseres.

En senere version blev støbt i München og sendt hjem med skib. Skibet sank i Nordsøen. Statuen blev bjærget, men bjærgningsomkostningerne var så høje, at Gøteborg i stedet bestilte endnu en ny støbning. Det er denne tredje udgave, der står på torvet i dag.

Når du står foran statuen på Gustaf Adolfs Torg, ser du altså ikke blot et monument over en svensk konge, men også et symbol på Gøteborgs grundlæggelse og Sveriges vej til at blive en europæisk stormagt.

John Börjesson: Karl IX

Skulpturen af Karl IX i Gøteborg er den berømte rytterstatue, som gøteborgerne kalder “Kopparmärra”.

Den blev skabt af billedhuggeren John Börjesson og indviet i 1904 på Kungsportsplatsen. Statuen er udført i kobber og bronze og er omkring 11 meter høj.

Karl IX

Karl IX regerede Sverige fra 1604 til 1611. Han var søn af Gustav Vasa og far til Gustav II Adolf. Han spillede en vigtig rolle i at sikre, at Sverige forblev protestantisk i en tid med religiøse konflikter i Europa.

Hans regeringstid lagde også grundlaget for den svenske stormagtstid, som hans søn senere førte videre.

Karl IX forbindes med Gøteborg, fordi han grundlagde en tidligere udgave af byen ved Färjenäs på Hisingen omkring 1603–1604.

Denne første by blev dog ødelagt under krige med Danmark-Norge. Senere grundlagde hans søn Gustav II Adolf det Gøteborg, vi kender i dag, i 1621.

Kopparmärra

Statuen blev rejst i 1904 på Kungsportsplatsen. Gøteborgere begyndte hurtigt at kalde den “Kopparmärra” (“kobberhoppen”), selv om hesten faktisk er en hingst.

Nogle mener, at navnet var et humoristisk eller let hånligt kælenavn. I 1935 blev statuen flyttet nogle meter, fordi den stod i vejen for den voksende trafik på Östra Hamngatan.

Den er i dag et af Gøteborgs mest kendte mødesteder. Mange aftaler stadig at “mødes ved Kopparmärra”.

Da John Börjesson arbejdede på monumentet, var planen oprindeligt blot at lave en statue af kongen.

Under arbejdet besluttede han sig imidlertid for at gøre den til en rytterstatue. Ifølge en senere fortælling sagde han, at der simpelthen “kom en hest mellem benene på ham”.

Så mens Gustav II Adolf regnes som grundlæggeren af det nuværende Göteborg, hædrer Kopparmärra Karl IX som manden bag byens første forgænger.

Ivar Johnsson: Torgny Sederstedt

Monumentet for Torgny Segerstedt på Vasaplatsen i Gøteborg blev skabt af billedhuggeren Ivar Johnsson.

Monumentet blev afsløret den 31. marts 1955, præcis ti år efter Segerstedts død. Det er en cirka ti meter høj trekantet granitobelisk, som blev rejst til ære for hans forsvar af ytringsfriheden og hans modstand mod nazismen.

Torgny Segerstedt – En stemme for demokrati

Torgny Segerstedt (1876–1945) var oprindeligt professor i religionshistorie, men blev især kendt som chefredaktør for avisen Göteborgs Handels- och Sjöfartstidning.

Allerede før nazisternes magtovertagelse i Tyskland advarede han mod Adolf Hitler og nazismen. I 1933 skrev han den berømte leder, som sluttede med ordene: “Herr Hitler är en förolämpning” (“Hr. Hitler er en fornærmelse”).

Under hele 1930’erne og Anden Verdenskrig fortsatte han med at kritisere både Nazityskland og den svenske regerings eftergivende holdning over for Hitler-regimet.

Det gjorde ham til en kontroversiel figur, men også til et symbol på pressefrihed og civil courage.

Obelisken

Monumentet er udformet som en enkel, kraftfuld obelisk. På soklen er indhugget et citat fra en lederartikel, Segerstedt skrev i oktober 1940, efter at et nummer af avisen var blevet beslaglagt af myndighederne. Citatet handler om frihed og om at tage risici for sine overbevisninger.

En interessant detalje er, at der senere blev opdaget en lille fejl i den indhuggede tekst. Et ord var blevet gengivet forkert i forhold til Segerstedts oprindelige formulering. Fejlen har selv fået sin egen lille plads i monumentets historie.

Segerstedt betragtes som en af Sveriges vigtigste stemmer for demokrati og pressefrihed i det 20. århundrede.

Mens mange europæiske aviser og politikere undervurderede Hitler, var han blandt de første i Norden til offentligt at advare om nazismens fare.

Derfor står monumentet ikke kun som et minde om en person, men også som et symbol på fri presse og modet til at sige fra over for autoritære kræfter.

Charlotte Gyllenhammar: Till minne av Raoul Wallenbergs gärning

Monumentet står ved Haga Kyrkoplan i Gøteborg og hedder Till minne av Raoul Wallenbergs gärning.

Det blev skabt af den svenske kunstner Charlotte Gyllenhammar og afsløret den 25. maj 2007 af FN’s tidligere generalsekretær Kofi Annan.

Monumentet består af to dele. En høj sten- og betonplade med et portræt af den unge Raoul Wallenberg. Og, en bronzeskulptur foran portrættet, der viser to sovende drenge tæt sammen under en stor frakke.

Gyllenhammar ønskede ikke at fremstille Wallenberg som en traditionel helt på en sokkel. I stedet viser værket ham som ung, før hans skæbne blev beseglet, mens drengene symboliserer de mennesker, der blev ramt af historiens undertrykkelse og krigens rædsler.

Raoul Wallenberg

Raoul Wallenberg (1912–1945?; forsvandt i 1945) var en svensk diplomat, som under Anden Verdenskrig blev sendt til Budapest i Ungarn.

Her organiserede han en omfattende redningsaktion for Ungarns jøder, der var truet af deportation til nazistiske koncentrationslejre.

Hans vigtigste indsats omfattede udstedelse af svenske beskyttelsespas (Schutzpass), som gav tusindvis af mennesker en vis beskyttelse.

Oprettelse af såkaldte “svenske huse”, hvor forfulgte jøder kunne søge tilflugt. Og, direkte indgriben ved togtransporter og deportationer for at få mennesker frigivet.

Da den sovjetiske hær erobrede Budapest i januar 1945, blev Wallenberg arresteret af sovjetiske myndigheder. Derefter forsvandt han.

Sovjetunionen hævdede senere, at han døde i fængsel i Moskva i 1947, men omstændighederne er stadig ikke fuldt afklarede. Hans skæbne er derfor et af efterkrigstidens mest omtalte mysterier.

Wallenbergs eftermæle

Wallenberg regnes som en af de største humanitære helte fra Anden Verdenskrig. Han risikerede sit eget liv for at redde andre og blev senere hædret verden over.

Mindesmærket i Gøteborg er derfor ikke kun et monument over én mand, men også over mod, civilcourage og kampen mod Holocaust.

En interessant detalje er, at Charlotte Gyllenhammar bevidst valgte en eftertænksom og menneskelig fremstilling frem for en heroisk statue.

Monumentet handler lige så meget om de mennesker, Wallenberg reddede, som om Wallenberg selv.

Ivar Johnsson: Christopher Polhem

Monumentet for Christopher Polhem i Gøteborg blev skabt af billedhuggeren Ivar Johnsson og blev rejst i 1951, 200 år efter Polhems død. Værket står ved Nya Allén nær Heden i Gøteborg og er udført i granit og bronze.

Statuen viser Christopher Polhem stående i tidstypisk 1700-talstøj med hånden på et tandhjul, som symboliserer hans arbejde med mekanik og maskinkonstruktion. Monumentet er placeret på en høj sokkel i et bassin med springvandsfunktion.

Christopher Polhem

Christopher Polhem (1661–1751) regnes ofte som “den svenske mekaniks fader”. Han var opfinder, ingeniør, industrimand og en af de vigtigste skikkelser i Sveriges tidlige industrialisering.

Blandt hans vigtigste bedrifter var udvikling af maskiner til miner, landbrug og tekstilproduktion.

Konstruktion af låse, ure og mekaniske transmissionssystemer. Oprettelsen af et tidligt teknisk uddannelsesmiljø i Stockholm, som senere blev en del af grundlaget for Sveriges ingeniøruddannelser.

Og, udviklingen af det såkaldte “mekaniske alfabet”, en samling modeller der demonstrerede grundlæggende mekaniske principper.

Han arbejdede også med projekter, der senere fik betydning for anlæg som Göta kanal, og hans idéer om automatiseret produktion var flere generationer forud for sin tid.

Monumentet blev finansieret gennem donationer fra næsten 100 industrivirksomheder i Gøteborg.

Formålet var ikke blot at hædre Polhem som person, men også at markere industriens voksende betydning for Sveriges velstand. På soklen findes en inskription, der understreger netop dette budskab.

Valget af Polhem var oplagt for Gøteborg, som gennem 1800- og 1900-tallet udviklede sig til Sveriges vigtigste industri- og havneby. Han blev derfor et symbol på opfindsomhed, teknik og industrielt fremskridt.

Polhems eftermæle

Polhems betydning i Sverige kan sammenlignes med personer som James Watt i Storbritannien eller Leonardo da Vinci i renæssancen.

Hans portræt prydede endda den svenske 500-kroneseddel fra 2001 til 2016, og Sveriges prestigefyldte ingeniørpris, Polhemspriset, er opkaldt efter ham.

Monumentet i Gøteborg er derfor både et minde om en enkelt opfinder og en hyldest til den teknologiske udvikling, der var med til at forme det moderne Sverige.

Ingel Fallstedt: John Ericsson

Skulpturen af John Ericsson i Gøteborg blev skabt af billedhuggeren Ingel Fallstedt.

Monumentet står ved Kungsportsavenyn mellem Allén og Parkgatan og blev indviet i oktober 1899.

John Ericsson

John Ericsson (1803–1889) var en svensk opfinder og ingeniør, som fik størstedelen af sin karriere i England og USA.

Han er især kendt for at have udviklet den moderne skibspropel. At have konstrueret det banebrydende panserskib USS Monitor. At have taget omkring 500 patenter i løbet af sit liv. Og, at have udviklet varm­luftsmaskinen, som blev en af hans største kommercielle succeser.

Hans konstruktion af USS Monitor gjorde ham til en nationalhelt i USA, fordi skibet spillede en afgørende rolle under den amerikanske borgerkrig.

Mange var til stede ved indvielsen

Historien bag monumentet i Gøteborg. Monumentet blev til efter initiativ fra jernbanebyggeren og politikeren Claes Adelsköld, som organiserede en indsamling blandt især Gøteborgs borgere.

Næsten en tiendedel af byens befolkning var til stede ved afsløringen i 1899, trods kraftig regn.

Monumentet blev desværre også det sidste værk af Ingel Fallstedt. Kort efter færdiggørelsen blev han indlagt med svær udmattelse.

Få måneder før statuen blev afsløret, døde han pga. selvmord under et ophold i København. Derfor oplevede han aldrig selv indvielsen af sit største monument i Gøteborg.

En af de største opfindere fra Sverige

Statuen viser Ericsson stående med en passer i hånden som symbol på ingeniørkunst og præcision.

Foran monumentet findes en bronzørn, som symboliserer hans liv og succes i USA.

Monumentet blev restaureret i 2017, hvor blandt andet den forsvundne passer blev genskabt ud fra gamle fotografier.

John Ericsson er måske mindre kendt i Sverige end Gustav II Adolf eller Victor Hasselblad.

Men internationalt set regnes han blandt de mest betydningsfulde svenske opfindere nogensinde. Hans propellerteknologi bruges stadig i princippet på moderne skibe verden over.

Ulf Celén: Viktor Hasselblad

Skulpturen af Victor Hasselblad på Götaplatsen i Gøteborg blev færdiggjort af Ulf Celén og afsløret den 8. marts 2006 på det der kunne have været hans 100-års fødselsdag.

Den oprindelige ler-model blev dog lavet af den svensk-finske forfatter og billedhugger Eino Hanski.

Efter Hanskis død videreudviklede Ulf Celén modellen ved hjælp af fotografier af Hasselblad og skabte den endelige bronzeskulptur.

Victor Hasselblad

Victor Hasselblad (1906–1978) var en af Gøteborgs mest berømte erhvervspersoner.

Han var fotograf, naturinteresseret, opfinder og grundlægger af det kamerafirma, der kom til at bære hans navn. Hans mellemformatkameraer blev verdenskendte for deres billedkvalitet.

Det, der gjorde ham internationalt berømt, var især samarbejdet med det amerikanske rumprogram.

Hasselblad-kameraer blev brugt under flere af NASA’s Apollo-missioner, herunder månelandingerne. Mange af de ikoniske billeder fra Månen blev taget med Hasselblad-kameraer.

Hasselblad er i skulpturen afbildet i en stående position med sit karakteristiske kamera i hænderne.

Ved soklen findes et aftryk af en “månestøvle” som en reference til kameraernes rolle i Apollo-programmet.

Statuen blev indviet af astronauten Harrison H. Schmitt, som selv gik på Månen under Apollo 17.

Det er derfor ikke bare en statue af en lokal erhvervsmand, men også et monument over Gøteborgs forbindelse til rumfarten og nogle af de mest berømte fotografier i menneskehedens historie.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Havnebyen Gøteborg

Havguden Poseidon beskytter Sveriges port til Kattegat og Nordsøen mod uheld.

Lær mere

Avenyn

Langs hovedpulsåren i Gøteborg står der mange skulpurer som fortæller om mennesket.

Lær mere

Skulpturerne på Olof Palmes plats

Socialdemokratiets ide om Folkhemmet bliver holdt i hævdt i Gøteborg.

Lær mere

Indlægget Sverige: Monumenter og Skulpturer i Göteborg (Del IV) – Personer blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.