|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Når du ankommer til Moldovas hovedstad fra lufthavnen, er det første du ser, den store ”byport”, som består af to store højhuse på hver sin side af hovedvejen.

Byporten i Moldovas hovedstad

Byporten blev bygget i slutningen af ​​70erne og blev færdig i begyndelsen af ​​80erne. De to imponerende bygninger giver indtryk af at invitere gæster ind i et venligt, gæstfrit rum.

Idéen om byporten blev skabt af arkitekten Yuri Tumanean. Og, den blev tegnet af arkitekterne Yulia Borisovna Skvortova, A. Markovic og Anatol Spasov.

På vej mod centrum

Lidt tættere mod centrum findes de to markante hoteller, Cosmos, og National (som nu er en ruin udsmykket med det Ukrainske flag).

Det er også i dette område at man kan se pressehuset Casa Presei og beboelseslejligheden Romanița.

Hotel Cosmos

Cosmos, der er tegnet af A. Gorbuntsov og V. Shalaginov, blev opført i årene 1974-1983. Og var da den stod færdig det største hotel i Moldova.

Storhedstiden for hotellet var 1980erne, pga. de begrænsede muligheder befolkningen i Sovjet-blokken havde for at rejse.

Men, pga. de nye tider fra starten af halvfemserne mistede hotellet årligt mange besøgende. Og, i dag er hotellet funktionsdygtig på “halv drift”.

Hotel National

Hotellet blev opført i kommunisttiden, og stod færdig opført i 1974, efter oplæg af arkitekterne A. Gorbuntsov og V. Shalaginov.

I sin storhedstid blev det betragtet som et symbol på hovedstaden i Moldova. Det var her at byens mest populære restaurant og bar befandt sig, og hotellet var det mest besøgte sted i Chişinău.

I dag er det kun hjemløse som beboer Hotel National, som i dag fremtræder som en ruin. Hvor der også efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022 blevet dekoreret i de ukrainske farver blå og gul.

Byrådet har besluttet at det kan blive revet ned. Men, der er også dem at det gamle modernistiske hotel skal bevares, ved at det skal gennemgå en omfattende renovering.

Casa Presei

Mediehuset Casa Presei blev opført i årene 1964-1967. Arkitekterne var S. Shoykhet og B. Vaysbeyn.

Det var her Journalistforbundet og mange forlagsvirksomheder holdt til. Ligesom mange pressekorrespondenter havde deres daglige gang i bygningen.

Bygningen blev i sin tid designet i en enkel æstetik. I dag er det gamle mediehus statsejet, og dets vigtigste økonomiske aktivitet er udlejning af lokalerne til forskellige virksomheder.

Romanița

Beboelselejligheden Romanița er tegnet af O. Vronschi, O. Blogu, S. Crani, N. Rebenko, P. Feldman. Og, blev bygget i årene 1978-1986.

Den er engang blevet kaldt verdens grimmeste bygning af nogle franske arkitekter. Dette må også må betyde, at den har masser af kvalitet over sig..

Den omkring 77 meter høje bygning var i sin tid den blev opført den højeste i Moldova.

I fire af de tyve etager er der fælleslokaler, hvor der er vaskerier, tørre- og rengøringsrum, samt opholdsrum. De to øverste etager er beregnet som et sightseeing-område, hvor der også er mulighed for at solbade.

Derudover er der to underjordiske etager. Her er de teknikske installationer til bygningen installeret.

I 1980erne var Romanița et af de mest ambitiøse boligprojekter i Chişinău. Indtil 1997 blev bygningen betragtet som et kollegium, og derefter blev Romanițas juridiske status ændret til at være en “beboelsesbygning”.

I magtens centrum

Helt inde i centrum ligger de ministerielle bygninger langs de gader i nabolaget, hvor jeg overnattede på hotel. Dem kan man nå med få minutters gang fra hinanden.

I dette område er der også andre markante spots såsom Moldavas Telekomselskab, Nationalbanken og et kommunalt hospital.

Justitsministeriet i Moldova

Justitsministeriet i Moldova blev dannet i 1990, ca. et års tid før den gamle sovjetrepublik erklærede uafhængighed.

Landbrugs- og Fødevareministeriet i Moldova

På den store hovedgade der går som en lige linje fra vest til øst ligger Landbrugs- og Fødevareministeriet.

Udenrigsministeriet i Moldova

Ikke så langt væk fra Justitsministeriet ligger Udenrigsministeriet, på en stille sidegade til hovedgaden.

Parlamentsbygningen i Moldova

Moldovas parlament er placeret i en lang aflang bygningsværk på hovedgaden. Og, er den mest synlige bygning i Chişinău.

Præsidentpalæet i Moldova

Skråt overfor Parlamentsbygningen ligger Præsidentpalæet.

Regeringsbygningen i Moldova

Regeringsbygningen er i lighed med Parlamentsbygningen en aflang bygning placeret på hovedgaden.

Telekomselskabet i Moldova

Lidt længere mod øst ligger Moldovas Telekomselskabs hovedkvarter, som er opført i brutalistisk stil.

Nationalbanken i Moldava

Moldavas nationalbank blev etableret lige efter at Moldova blev selvstændig i 1991. Den ligger et stykke væk fra de ministerielle bygninger.

Kommunehospital nr. 1

Den modernistiske bygning Spitalul Clinic Municipal de Copii Nr. 1 er et kommunehospital, som ligger på en stille sidevej.

Efterskrift

Chişinău er en meget andeledes hovedstad at bevæge sig rundt i. Der er ingen gammel markant slotsbygning, eller en stor domkirke, som er et must see.

Til gengæld er de kulturelle og ministerielle bygninger meget synlig i en by, hvis nuværende identitet hænger meget sammen med de centrale modernistiske bygningsværker, der blev opført i 1970erne og 1980erne.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Modernistisk Arkitektur i Chișinău (Del I)

Kulturlivet er meget synlig repræsenteret i arkitekturen i Moldovas hovedstad.

Lær mere

Riffel-monumentet

Riffel-monumentet i Chișinău er i dag et mødested for folk som vil minde deres kære.

Lær mere

Transnistrien

Der er Sovjet nostalgi for alle rubler i udbryderrepublikkens hovedby Tiraspol.

Lær mere

Indlægget Moldova: Modernistisk arkitektur i Chișinău (Del II) blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Den prisbelønnede og banebrydende danske tv-serie på er dog på ingen måde lige så uhyggelig og grusom som de ugerninger ”Das Reich” foretog sig under Anden Verdenskrig.

Det er også selvom du ikke ser nogle patienter som forlader Rigshospitalet i København som sunde og raske mennesker.

Den komiske tv-serie tegnede med de synlige referencer til Nazityskland, et satirisk portræt af det danske kongeriges mentale tilstand dengang.

Das Reich

Den svenske overlæge Stig Helmer, foretager eksempelvis en fejloperation af pigen Mona som gør hende hjerneskadet, og ikke til at redde.

Fra tid til anden lykkedes det hospitalet at udskrive en patient. Dette sker for den clairvoyante Fru Drusse. Men på vej væk fra Riget, så bliver hun påkørt af en af dens ambulancer, og indlagt igen.

I dette syge hospitalsmiljø, står karaktererne nærmest stå i kø for at være yderst usympatiske.

Det er derfor i samfundets bund, som er gemt væk langt under jordens overflade, at de virkelige helte findes.

Her møder vi de to opvaskere med downs-syndrom. Der i rollerne som de alvidende fortællere, nærmest er taget ud af den græske oldtid. Da de varsler os alle om, hvad der vil ske inden så længe.

Det er også her Fru Drusse holder til. Hun får hjælp af de sympatiske portører i sin søgen efter spøgelserne i de lange kældergange.

Et opgør med oplysningstidens tro på objektivitet, videnskab og fornuft

På en overordnet plan er ”Riget” et frontalt angreb på oplysningstidens hovmodsagtige tro på en fremtid, fyldt med objektivitet, videnskab og fornuft.

I stedet for er det sygelige banaliteter, såsom troen på det subjektive, åndelige og religiøse, som regerer.

Læs også: The Zone of Interest: Auschwitz, et paradis på jord

Dette illustreres bl.a. i scenen med den rationelle, men også lettere vanvittige Professor Bondo.

Han gennemgår en risikabel operation i forskningens navn, hvori en kræftsyg lever bliver implanteret i hans krop. Samt i de humoristiske scener med overlægerne og deres okkulte logemøder.

Desværre døde nogle af de mest markante skikkelser i ”Riget”, kort tid efter at ”Riget II” var udkommet i 1997.

Dette betød også at den afsluttende ”Riget III” blev skrinlagt, og de mange cliffhangere som ”Riget II” rummede, desværre ikke blev fulgt ordentligt til dørs.

Men nu åbner dørene til ”Riget” endelig op på ny. Det sker i morgen når DR sender ”Riget Exodus”, der fik premiere sidste år. Nu bliver serien formentligt afsluttet med maner.

Nye standarder for hvordan en Tv-serie kunne se ud

I sin samtid satte ”Riget” med sin aktive brug af håndholdte kameraer, og dynamiske klipning, samt det grumsede sepia-agtige udtryk, nye innovative standarder for hvordan en tv-serie kunne skrues sammen.

Tv-serien blev skabt ved først at filme på location. Så blev optagelsen ført over på et videobånd. For så at blive filmet i igen i 16mm på det lærred, som det blev fremvist på.

Da den skulle distribueres var der en redegørelse for at sådan skulle den se ud. For at berolige folk at det ikke var en dårlig kopi, som de forskellige tv-selskaber havde modtaget.

Folkekære Matador skuespillere som gale medarbejdere på Riget

Teknologien, og brugen af den, spiller en stor rolle i tilblivelsen af både denne, men også generelt i en produktion af Lars von Trier.

Riget var dog aldrig blevet en stor folkelig succes uden de store skuespiller præstationer.

Mange af de medvirkende skuespillere var også at finde i tv-serien ”Matador” fra 1978. Som primært giver et portræt af hvordan det bedre borgerskab tog sig ud i 1930ernes og 1940ernes Danmark.

For mange af dem betød det en comeback, da de havde svært ved at få seriøse filmroller, ironisk nok pga. tv-serien, som havde placeret dem i en bestemt bås.

Trier, der blev betragtet som en instruktør som var god til at tænke i koncepter, men ikke kunne instruere personer, fik gjort dette ry gjort til skamme i Riget.

Her får han virkelig skuespillerne til at skinne. Og de fik en tiltrængt oprejsning, da de virkelig leverer varen i ”Riget”.

Efterskrift

For dansk filmindustri var Danmarks Radios udgivelse af tv-serien Riget, et afgørende vendepunkt.

For selvom filmene ”Babettes Gæstebud” og ”Pelle Erobreren” i henholdsvis 1988 og 1989 havde vundet en Oscar for bedste udenlandske film.

Så var der stort set ingen lande udenfor Norden som havde lyst til at købe danske produktioner i starten af halvfemserne.

Da det statslige medieselskab DR mødte den nærmest fallerede filmproducent Peter Aalbæk og den kontroversielle filminstruktør Lars von Trier gav de dem et godt tilbud.

Tv-selskabet tilbød de to herrer, at de kunne få rettighederne til at sælge ”Riget” til alle andre lande udenfor Norden.

Det fortrød DR nok bagefter i bagklogskabens klare lys. For som bekendt gik det noget anderledes. Og danske filmproduktioner kunne nu sælges overalt på kloden.

Riget er stadig den dag i dag et stort økonomisk guldæg for Zentropa, hvilket også dengang bevirkede at Lars von Trier fik en større grad af kunstnerisk frihed til at lave sine fremtidige film.

Hvilket blandt andet tæller publikumsfavoritten Breaking the Waves (1996), Dancer in the Dark (2000), som både han og Bjørk blev belønnet for i Cannes, og mesterværket Dogville (2003).

Derudover kan ”Dogme95-manifestet” nævnes, som både han, og sine tre dogme-brødre kreerede året efter udgivelsen af ”Riget I” i 1994.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Gallery of God

En kulsort komedie om en gruppe kunststuderende i Göteborg.

Lær mere

My Secret Cyberlove

Roberts sex robot Diana ødelægger ovnen i det bageri som han har med sin mor.

Lær mere

Björk

En storslående visuel og musikalsk udfordrende koncert med den islandske kunstner.

Lær mere

Indlægget Film: Før Riget Exodus af Lars von Trier blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.