|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I filmen møder vi en gruppe amerikanske jøder som er taget på en holocausttur til Polen. Dels for at ære deres fælles forfædre, men måske i endnu højere grad, at få bearbejdet deres egne nutidige sorger.

Følsomme mennesker i en lukket cirkel

På en af de bedre hoteller i Warszawa møder vi den kønne midaldrende kvinde Marcia, som bliver spillet af Jennifer Grey. Kvinden som i firserne dansede Dirty Dancing med Patrick Swayze. Ligesom i virkelighedens verden er hun i filmen lige blevet skilt.

Grunden til at hun er med på turen er fordi hun vil hylde hendes gamle mor som overlevede den koncentrationslejr hun befandt sig i under krigen.

Overfor hende sidder et pensioneret ægtepar. De kan ikke overgå hendes historie, men konen får dog tilføjet at hendes mands forældre flygtede fra Polen i god tid før krigens udbrud.

Så er det Eloges tur til at introducere sig selv. Han ligger ud med at fortælle at han som en lille dreng sammen med sin mor undslap folkemordet i Rwanda i halvfemserne.

Efter at være ankommet til USA som flygtning mødte han nogle venligsindede jøder og dette var grunden til at han skiftede religion til jødedommen. Denne historie går rent ind i den lille forsamling, der smilende anerkender ham.

Til slut er det så filmens to hovedkarakterer, de jævnaldrende fætre David Kaplan og Benji Kaplan, der ligesom Eloge har rundet de første 30 første år af deres liv, som skal fortælle lidt om dem selv.

Det bliver dog til en lettere kaotisk præsentation da den udadvendte og mere forstyrrende Benji tager ordet fra hans mere følsomme og indadvendte fætter. Og får ham præsenteret som en fyr der sælger marketingsbannere til brug på nettet, imens han undviger fra at fortælle om hvad han selv går og laver.

Grunden til at fætrene, som ikke har talt sammen længe, er taget afsted på en tur til Polen, er fordi deres netop afdøde bedstemor (der også havde overlevet krigen i en koncentrationslejr) havde doneret nogle penge, så de kunne se hendes barndomshjem.

Warszawa

Smertens turleder er en britisk-indisk lærd fra Oxford universitet som er uddannet indenfor østeuropæiske studier.

Han indleder hans tur i Warszawa foran Ghettoopstandens monument for at synliggøre at jøderne ikke bare var svage ofre. Men som også var heltemodige mennesker der gjorde oprør mod nazisterne i 1943.

Videre på sin guidede tur i Warszawa kommer han ind på de modernistiske bygninger fra Sovjettiden. Og beretter derefter om en by som er genopstået som en anden Fugl Fønix.

Alt imens dette sker prøver Benji at kurtisere Marcia, der stadig ikke er hel klar til at komme videre efter hendes mand ud af blå havde forladt hende. Dette vil David efterfølgende gerne høre mere om.

Ved det store Warszawaopstandens monument beretter han om at Sovjetunionen lod polakkerne i stikken i deres kamp mod nazisterne. Dette fik katastrofale konsekvenser, da 90 procent af byen blev brændt ned til grunden.

Benji som ikke er så meget til historiske facts, samler nu gruppen foran monumentet til at taget en typisk turist selfie.

Foran det store værk kommer de nu til at stå i nogle akavede situationer. De går nu igang med at lave en selvfortolkning af værket.

David er ikke er så begejstret, da monumentet handler om at få folk til at reflektere over polakkernes skæbne.

Men med ordene om at vi var også på polakkernes side, så overbeviser Benji sin tvivlende fætter David.

Lublin

På vej mod Lublin er det så Benjis tur til at blive forarget. Gruppen, som er de eneste der rejser på første klasse, sidder og og spiser morgenmad sammen.

Dette synes Benji er forkastelig når tanken går på de jøder som blev fragtet som kvæg til koncentrationslejrene. Han mener at de derfor skulle være mere ydmyge, og forlader forsamlingen i raseri, da han mener at det rigtige udtryk er at rejse på anden klasse sammen med de lokale. David forlader derfor forsamlingen for at trøste sin fætter.

På den jødiske kirkegård i Lublin forsætter han sin konflikt som han lader gå ud over rejselederen. Selvom det egentlig bunder i at han mangler en kæreste som kan tage sig af ham.

Han er træt af at høre på akademiske udredninger, men vil have at gruppen skal gøre noget sammen. Og at de også skal mænge sig mere med polakkerne som bor i landet.

Turguiden som forståelig nok bliver en anelse groggy over denne vredesudbrud siger at han tager kritikken til sig. Og gruppen får nu til opgave at finde en sten som de kan placere ovenpå gravstenen af den vigtigste jøde som er begravet der.

Den sidste nadver

I en af Lublins mange hyggelige restauranter i den idylliske gamle bydel af byen er gruppen nu forsamlet over en middag.

Efter en omgang small talk som handler om hvordan deres familier var steget i graderne efter at de var ankommet til Amerika, kammer det igen over for Benji.

Da han ikke indirekte bryder sig om at blive sammenlignet med en taber. Han begynder nu at bøvse højlydt inden han forlader selskabet for at gå på toilet.

Fætteren David som igen føler sig pinlig berørt over hans opførsel undskylder overfor forsamlingen. For ham så er Benji både en person som han holder af, hader, og har lyst til at slå ihjel på samme tid.

Inden han så både fortæller om sit intetsigende liv med en yndig kone og barn. Til sidst kommer han ind på at Benji prøvede at tage livet af sig selv for et halvårs tid siden. Hvilket gør ham pinlig til måde, da han føler at han har sagt for meget.

I baggrunden bliver samtalen nu afbrudt af Benji der begynder at spille klaver, og sam et tegn på at han har overhørt fætterens bekendelse.

A Real Pain

Mødet med Majdanek koncentrationslejren, som ligger lidt udenfor Lublin, bliver en hård oplevelse for turens deltagere.

Turlederen James konstaterer tørt inden de skal ind og se lejren at det er den mest velbevarede af dem alle i Polen, da nazisterne ikke nåede at slette deres spor, pga. de havde brugt tiden på at flytte fangerne inden Den Røde Hær kom.

Senere forklarer James at fangerne fik deres hår barberet af inde i mændenes omklædningsrum inden de blev ført ind i gaskammeret. Grunden til at der er nogle markante og meget synlige blå farver på væggene skyldes gassen.

På vej væk i minibussen er alle berørte, og Benji er sønderknust og græder alt hvad han kan. Efterfølgende da bussen er ankommet til hotellet i Zamosc holder James en kort evaluering om hvordan de forskellige deltagere havde det med at være ude i Majdanek. De bekræfter at de alle er meget rystede over hvad de havde set.

Nu er det så tid for holdet at sige farvel til David og Benji, som vil bruge den sidste dag på at besøge deres farmors barndomshjem.

Sidste stop på turen

Benji får her langt mere opmærksomhed end David. Marcia vil gerne holde kontakten vedlige med Benji. Og Eloge synes han er et godt menneske. Og James takker Benji for at han for første gang i sine 4½ år som turguide havde fået en ærlig feedback, inden han giver ham et kram. Da David også regner med at få et af ham vender han om og går ind på hotellet.

Ved bedstemorens barndomshjem får de to unge herrer en venlig påtale om ikke at lægge sten foran hoveddøren. Da det kan være at fruen i huset kan falde over dem. Og det er nu tid til at vende snuden mod Chopin lufthavnen i Warszawa, inden turen går tilbage til USA.

Selvom formålet med turen var at besøge deres farmors hjem, synes der at være en pointe i, at hun gerne ville have at de to fætre skulle forsones igen. Selvom hun vidste at det ville gøre ondt på dem begge.

Efterskrift

Kieran Culkin modtog en Oscar for bedste mandlige birolle ved uddelingen i 2025. Her var filmen også blevet nomineret i kategorien bedste originale manuskript.

Jesse Eisenberg, som også spillede Mark Zuckerberg i filmen The Social Network, blev efterfølgende tildelt et polsk statsborgerskab.

Han fik den af den polske præsident Andrzej Duda, der er meget begejstret for filmen. Hvilket er forståeligt nok, også virker som en god turistfilm for Polen.

Deruover indeholder roadmovien mange brudstykker af Chopins klaversonater som baggrundsmusik,

Samme begejstring havde hans Lov og Retfærdighedsparti ikke da den polske film Ida vandt en Oscar i 2015.

Efter deres øjne er filmen alt for kritisk overfor polakkernes ageren under Anden Verdenskrig.

Efterfølgende indførte de en lov hvori folk kunne risikere en fængselsdom, hvis man mente at der har været polakker som var indblandet i holocaust.

Senere blev Jesse Eisenberg spurgt ind til i et amerikansk underholdningsprogram, hvordan han havde det med at have fået et polsk statsborgerskab.

Dette var han nu ikke så begejstret for, da Donald Tusk nu vil have alle polske mænd indkaldt til militærtræning.

Dette beroligede Tusk ham med på sociale medier, ved at sige, at ordningen er frivillig. Og at han ville få en brugbar træning som han eventuelt kan bruge i en anden rolle.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Jøden og Nazisten

Pianisten Władysław Szpilmans møde med Wilm Hosenfeld bliver mindet i Warszawa.

Lær mere

The Zone of Interest

Oscar-vindende film om livet i en nazi-familie som lever ved siden af kz-lejren i Auschwitz.

Lær mere

Ida

Skeletterne fra fortiden vælter ud af skabene i den prisvindende polske tante-niece roadmovie.

Lær mere

Indlægget Film: A Real Pain – En rejse Via Dolorosa i nutidens Polen blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Der var forskellige typer af robot (robath) tvangsarbejde. Eksempelvis var begreber som håndrobot (Handrobath) og trækrobot (Zugrobath) noget tvangsarbejde som skulle udføres med et eller flere trækdyr (inklusive vogn og chauffør). Til dette kunne der også bruges fodrobotter.

I de lande som var en del af Habsburg-monarkiet var der meget forskellige robotforpligtelser, og de blev anset for at være en manifestation af livegenskab. Hvilket er en tilstand hvor en persons myndighed bliver varetaget af en anden person, typisk en herremand, eller lignende.

Disse robot, eller arbejdsforpligtelser som de livegne bønder skulle udføre blev beskrevet første gang ved lov i 1680. Loven om robotforpligtelserne blev opdateret i 1717 og 1738, og varede til 1848 hvor de opførte med at gælde, da tvansarbejdet blev forbudt. Dette var iøvrigt samme år hvor Franz Joseph 1 blev kronet som kejser. En post som han bestred indtil sin død i 1916.

Det tjekkiske landområde i tiden under Kejser Franz Joseph den førstes styre

I dag er der blandt turister bred enighed om at Prag er en af verdens smukkeste byer at besøge. De fire historiske bydele af Prag er på UNESCOs verdensarvliste, og i den tilstødende bydel Josefov blev der i Kejser Franz Joseph den førstes lange regeringsperiode opført elegante art nouveau bygninger. Noget som du kan opleve på Pařížská gaden, hvor eksklusive mærkevarefirmaer regerer i dag.

Det var også under Franz Joseph at Nationalteatret i Prag blev opført for tjekkiske penge. Bygningen som regnes for at være Tjekkiets næstvigtigste bygning efter slottet blev åbnet i 1881. Den er karakteristisk ved at have en meget høj og synlig tagkonstruktion, da det var meningen at folk fra slottet ville kunne se denne bygning, som også er et symbol på Tjekkiet. Da det var her at tjekkere kunne opføre dramaer fortalt og udført på tjekkisk, i et samfund, hvor det ellers kun var tilladt at tale tysk i offentligheden.

Økonomisk var der også gode tider i det tjekkiske landområde i tiden under habsburgerne. I årene op til første verdenskrigsudbrud var det en af klodens 10 mest industrialiserede samfund. Her var det bl.a. Škoda Fabrikken i Mladá Boleslav, der blev stiftet i 1895, under navnet Laurin & Klement, som blev en af bannerførerne i denne udvikling. Da fabrikken efter at have startet en bilproduktion op i 1905, hurtig blev den største bilfabrikant i Østrig-Ungarn, bl.a. pga. de integrerede samlebåndsprincippet og scientific management fra USA.

I slutningen af det habsburgske styre, blev det tilladt at lade andre religiøse udtryk komme til orde. Indtil da var det de katolske skulpturer, som de havde tilføjet det nuværende Karlsbroen, som skulle danne befolkningen.

Til brug for den ny opførte rådhus, blev der i årene 1908-1911 udarbejdet to skulpturer, hvor af den ene forestiller den jødiske rabbi Judah Loew ben Bezalel, som også er kendt som Maharal, og den anden af jernridderen, som nogle mener er en reference til den humanoide robotskikkelse Golem, imens andre hælder til at det er en reference til Den Tysk-Romerske Kejser Rudolf den Anden, som styrede området fra 1576-1612.

Den sidste historie er nok den mest sandsynlige fordi det jødiske samfund i Prag havde en stærk interesse i at signalere til omverdenen at jøder og lokalbefolkningen altid havde været gode venner, pga. den stigende antisemitisme der var i Europa i årtierne op mod første verdenskrig. Dette betød også at der i starten af 1900-tallet blev relanceret historien om det stærke forhold der var mellem mystikeren Rudolf den Anden og Rabbi Loew, som bl.a. havde brugt kabbala til at skabe Golem. Kulminationen på denne bølge skete i 1914, da bogen Golem af østrigeren Gustav Meyrink blev udgivet.

Året efter, i 1915, blev den store skulptur af den protestantiske reformator Jan Hus så indviet på byens gamle rådhusplads. I lighed med de andre religiøse skulpturer var det Ladislav Šaloun som var kunstneren bag værkerne.

Den 21 november 1916 dør den habsburgske kejser Franz Joseph den første kort tid før sin 86 års fødselsdag. De sidste par år af hans levetid må bestemt ikke have været sjovt for ham at opleve. For efter at have indlemmet Bosnien i hans store rige i 1878, kom Østrig-Ungarn på kant med Serbien. I 1914 dør hans søn og tronfølger Franz Ferdinand ved et attentat i Saravejo, og da Franz Joseph efterfølgende stiller helt urimelige krav til Serbien, så bliver dette startskuddet til 1. verdenskrig. Og, midtvejs i denne, må han havde gjort sig nogle tanker om at han var blevet ramt af et nemesis, og at det store Østrig-Ungarske rige kunne tabe krigen, og måske endda også synke i grus.

I Žižkov-kvarteret i Prag står der en skulptur, som er udført af Karel Nepraš, med lidt hjælp af datten Karolína som fuldførte den i årene efter hans død i 2002. Den er rejst til ære for den tjekkiske forfatter Jaroslav Hašek tæt ved det sted hvor han skrev den mest solgte tjekkiske bogudgivelse til dato, “Den gode soldat Svejks eventyr”. I denne bog fortæller han om en soldats oplevelser i den Østrig-Ungarske hær under krigen på en sjov og underfundig måde i en krig som kostede mange ofre, også i Tjekkiet, hvor 150.000 soldater omkom, og 200.000 blev krigsinvalide ifølge Anna Parker, som er ekspert i tjekkisk kulturhistorie.

Fra frie robot arbejdere til frie Tjekkoslovakiske borgere

Tomáš Masaryk blev den første præsident for den nyoprettede stat Tjekkoslovakiet, som kom til verdenen efter afslutningen af første verdenskrig i 1918, hvor Habsburgerne blev sat fra magten og Østrig-Ungarn var blevet splittet op i atomer. Andre tabere af krigen var Tyskland som af Frankrig blev fastlagt at skulle betale et uhørt stort beløb i krigsskadeerstatning ved Versailles freden i 1919. Og, Rusland, som i lighed med de nævnte storriger også mistede store landområder, da de allerede havde trukket sig ud af krigen, pga. den russiske revolution, hvor arbejderne havde overtaget magten.

I Tjekkoslovakiet skulle Tomáš Masaryk nu transformere den nyoprettede stat til en bæredygtig demokratisk samfund. Disse tanker var ikke fremmede for ham, fordi allerede før krigen brød ud arbejdede han for at omdanne Østrig-Ungarn til et demokrati.

Efter at de livegne bønder i 1948 slap for at skulle udføre robot arbejder for en herremand, der havde myndigheden over dem, så var det nu hele den tjekkiske og slovakiske nation som var blevet frie borgere.

En af de personer som blev vigtige i dette politiske skifte i styreform blev den unge forfatter Karel Čapek, som skulle advokere for demokratiet ved brug af sine evner for at skrive. Men, først skulle han skrive et værk, som han i et internationalt perspektiv altid vil blive husket for.

Čapek-brøderne gav ordet robot en helt ny betydning

Brøderne Čapek blev født i det habsburgske Østrig-Ungarn i henholdsvis 1897 og 1890. Storebror Josef Čapek var den udadvendte kubistiske maler, som blev uddannet ved AAAD i Prag. I nabobygningen blev, i det filosofiske fakultet af Karlsuniversitetet, blev den indadvendte lillebror, forfatteren Karel Čapek uddannet.

I 1920 skrev Karel Čapek “R:U.R. (Rossum’s Universal Robots)”. Det er fra dette drama at begrebet robot, hvis betydning vi kender det som i dag opstod.

Efter sigende blev det til i løbet af sommeren 1920. Her besøgte Čapek-brøderne deres far som holdt til i kurbyen Trenčianske Teplice (som ligger i nutidens Slovakiet). En dag spurgte Karel broderen Josef om hvad disse artificielle arbejdere skulle hedde. Selv havde han tænkt på ordet “Laboří”, men han synes det lød for fortænkt. “Robota” svarede Josef tørt, og sådan blev det.

Selvom, det virkede som et spontant indtruffen situation, der gjorde at Karel Čapek bare uden videre tog ordet “Robota” til sig, og brugte det i Rossum’s Universal Robots. Så er det mere sandsynlig at han i en tid, hvor begejstringen over genvundet selvstændighed, ville bruge det tjekkiske ord Robota, da det også var en reference til de habsburgske herskere, som de lige var sluppet af med.

Læs også: Rossum’s Universal Robots: Ny udstilling hylder R.U.R.

Selvom, det virkede som et spontant indtruffen situation, der gjorde at Karel Čapek bare uden videre tog ordet “Robota” til sig, og brugte det i Rossum’s Universal Robots. Så er det mere sandsynlig at han i en tid, hvor begejstringen over genvundet selvstændighed, ville bruge det tjekkiske ord Robota, da det også var en reference til de habsburgske herskere, som de lige var sluppet af med.

Det, der adskilte Čapeks brug af Robota fra det udtryk som blev brugt om de livegne bønder, der udførte tvangsarbejde, var at hans robotarbejdere var mekaniske i deres udtryk. Hvilket kan hænge sammen med en rygmarvsskade han havde, hvilket helt konkret gjorde, at han bevægede sig mere mekanisk. Samt, den aktuelle erfaring fra den russiske revolution, der rystede det bedre borgerskab rundt omkring i Europa, da de universelt tænkende arbejdere tog magten. Derfor var det også vigtig for Rossum, som skaber robotterne i Čapeks historie, at de ikke skulle have følelser, da de udelukkende skulle fokusere på at arbejde.

Ved at tillægge robotterne revolutionære evner, så gjorde Čapek robottene til at være nogle stærke skikkelser, som i stærk kontrast til habsburgernes brug af begrebet, gjorde tvangsarbejderne til en svag befolkningsgruppe. Dette twist af Robota, har gjort at mange mennesker i dag frygter robotter, enten pga. de vil tage arbejdet fra mennesket, eller i værste konsekvens, at udrydde menneskeheden.

I dag benytter industrien derfor helst Isaac Asimovs videre bearbejdning af ordet, da hans begreb robotteknologi, udrydder alt hvad der har med mennesket at gøre.

Efterskrift: Bevæger vi os mod en teknofeudal 1000-års rige?

I dagens samfund er vinderne de store teknologivirksomheder, som bl.a. er blevet rige pga. AI og robotteknologi, der styrer verdenen, da de er blevet så velhavende at de på demokratisk vis kan kuppe sig til magten ved hjælp af algoritmer. I det lys bliver habsburgernes brug af livegne robot arbejdere pludselig yderst aktuel igen, fordi bevæger vi mod en universel feudal rige, hvor befolkningen bliver holdt ned pga. avanceret teknologi? Og, er det tid til at lade hovederne rulle af magtens indehavere?

Udenfor Liechtenstein Paladset i Prag er der et værk bestående af 27 skulpturer som er lavet af den tjekkiske kunstner Karel Nepraš. De symboliserer de adelsmænd, som mistede deres hoveder, da de blev henrettet i 1623, pga. deres ledende roller i de afsluttende krigshandlinger mod Habsburgerne, der annekterede området i 1620 efter sejren ved Det hvide bjerg, som i dag er en integreret del af den tjekkiske hovedstad. Beslutningen om deres henrettelse blev foretaget inde i paladset.

Selvom habsburgernes aftryk i Prag stadig er meget markant, specielt udtrykt i mange af de bygninger som findes i den indre bydel af den tjekkiske hovedstad, så er der bortset fra de meget markante skupturer på Karlsbroen, der blev opført i starten af 1700-talet, og Mozarts tilknytning til byen, ikke meget i bybilledet der skal få lokalbefolkningen til at tænke på tiden under deres styre, udover det robotlignende værk af Karel Nepraš.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

R.U.R. udstilling i Prag

En hyldest til Karel Capeks bog R.U.R., hvorfra ordet robot stammer fra.

Lær mere

Bevægende skulpturer i Prag

Fire reflektioner over tiden med kommunisme efter murens fald i 1989.

Lær mere

David Černý Musoleum

Ny museum i Prag som viser en retrospektiv udstilling af David Černýs værker.

Lær mere

Indlægget Tjekkiet: Robot – Habsburgerne lagde fundamentet for ordet blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.