|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Efter at have taget bus nummer 18 mod Backa fra Kallebäck hoppede jeg af ved Heden stoppested, da de efterfølgende var indstillet for drift.

Første stop på min gåtur var derfor Bältespännarparken, hvor jeg dels så på kirsebærtræerne og springvandet der stod foran en iransk demonstration imod deres hjemland, og hvor der blev råbt efter USA.

Göteborg – En aktiv by

Ligesom i Danmark er der mange som motionerer, enten ved at cykle, gå, eller løbe. Og, da jeg så alle de lyseblå løbere gik det op for mig hvorfor det offentlig transport var ændret.

Motionisterne passerede pladsen og løb ind i Trädgårdsföreningen, som er en af Europas bedst bevarede parker fra 1800-tallet.

Haven, der fungerer som en grøn oase midt i centrum, er kendt for sin store rosenhave, det historiske Palmhus fra 1878 og sine åbne græsarealer.

Langs åen kunne jeg se flere kajak-roere og folk sidde i en turistbåd, klar til at se Gøteborg fra vandet.

På jagt efter skobutikken

Hjemmefra havde jeg lavet et skærmdump af ruten fra Kungsportsplatsen til Cinnamon, som skobutikken hedder. Men gmail ville ikke vise skærmdumpet, så jeg skulle improvisere. Og, det gik ikke så godt i første omgang da jeg ikke kunne finde butikken.

I stedet for gik jeg ind i Hemtex for at købe et tilsvarende par sengelinned i de samme grøn/hvide farver som jeg købte for en uge siden. Inden jeg også købte nogle deodoranter inde i et apotek.

Tilsidst fandt jeg dog Cinnamon. Efter at have prøvet tre forskellige par sko med velcrotape, tog jeg den sidste, da den var designet til bredefødder, så det var nemt for mig at få fødderne ned i skoene.

På vej tilbage mod Kallebäck ventede jeg ved en af de mange busstopsteder som blev designet af Gøteborg-arkitekten Olle Anderson for 30 år siden.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Sankt Sigfridsgatan

Rækkehusene i Örgryte-kvarteret varslede en ny tid for social boligbyggeri i Gøteborg i 1920erne.

Lær mere

Nils Ericson Terminalen

Den prisvindende senmodernistiske busterminal i Gøteborg blev tegnet af arkitekten Niels Torp.

Lær mere

Kallebäck

Arven fra ARLA skinner stadigvæk igennem i Örgryte bydelen Kallebäck.

Lær mere

Indlægget Sverige: Göteborgs midtby (Del I) – Iransk demo og Motionistløb blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Det første indtryk jeg fik af kvarteret var da jeg flyttede ind i bydelen, at de sociale boligbyggerier i det lille område som jeg bor i af Kallebäck, minder meget om de bygninger som jeg tidligere har boet i, i Københavns Nordvestkvarter.

Her er der også god plads imellem blokkene, der har legepladser til de yngste og bænke til de ældste. Inde i bygningerne er der fælles vaskekælder og tørrerum i kælderen, hvor der også er opbevaringsplads til de forskellige beboere.

Kallebäck

Kallebäcks rødder går helt tilbage til slutningen af 1400-tallet, hvor området første gang nævnes som en lille landsby bestående af gårde og landbrug.

På det tidspunkt eksisterede Gøteborg endnu ikke, og Kallebäck var en selvstændig, landlig bebyggelse. Navnet menes at henvise til en bæk eller vandkilde. Noget, der senere skulle vise sig at få stor betydning.

I 1700-tallet blev Kallebäck nemlig en central del af Gøteborgs vandforsyning. Områdets kilder leverede rent vand til byen. Og i 1787 blev en af de første egentlige vandledninger anlagt herfra til centrum. Denne funktion gjorde Kallebäck til et vigtigt – om end diskret – infrastrukturelt knudepunkt.

Industrialisering og arbejderliv

I løbet af 1800-tallet ændrede området karakter. Industrialiseringen langs Mölndalsån førte fabrikker og arbejdspladser med sig, og Kallebäck udviklede sig fra landbrugsområde til industriforstad.

Denne udvikling blev yderligere forstærket af mejerivirksomhed, som senere blev en del af Arla. Mejeriet kom til at spille en afgørende rolle for lokalområdet. Ikke bare som arbejdsplads, men som en identitetsskabende faktor. Selv efter af Arla har forladt Kallebäck bærer mange af bydelens gader, navne såsom Majerigatan, Smorgatan, Gräddgatan, etc.

Kallebäck blev i denne periode et klassisk arbejderområde. Mange familier havde deres daglige gang i industrien, og livet var i høj grad organiseret omkring arbejde, bolig og lokalsamfund.

Først i 1922 blev Kallebäck officielt en del af Gøteborg. Den moderne bydel, som man kender i dag, tog dog først form i midten af 1900-tallet, hvor der blev opført større boligområder, især i 1950’erne til 1970’erne. Disse lejlighedskomplekser kom til at definere områdets arkitektur og beboersammensætning i mange år frem.

Kallebäck i dag

I dag fremstår Kallebäck som et roligt og funktionelt boligområde. Det er ikke et sted, der tiltrækker opmærksomhed med caféer, natteliv eller kulturelle hotspots. Til gengæld tilbyder det noget andet: stabilitet, grønne omgivelser og nærhed til både natur og by.

En af de største kvaliteter er beliggenheden tæt på Delsjöområdet, som giver adgang til skov, søer og friluftsliv. Samtidig er der kort afstand til Gøteborgs centrum, hvilket gør området attraktivt for pendlere og familier.

Boligmassen består stadig i høj grad af efterkrigstidens byggeri, men de senere år har budt på nyudvikling og modernisering. Det har gradvist øget områdets popularitet og presset boligpriserne op – dog uden at nå niveauet i de mest centrale bydele.

Arlas betydning – fra industri til arv

Arla har haft en markant betydning for Kallebäck. Mejeriets tilstedeværelse var i mange år en af de vigtigste økonomiske drivkræfter i området og gav arbejde til generationer af beboere. Det var med til at forme Kallebäck som et arbejder- og middelklasseområde, hvor industri og bolig gik hånd i hånd.

I dag er Arlas rolle mindre dominerende, men stadig en del af områdets identitet. Historien om mejeriet lever videre som en vigtig brik i forståelsen af, hvordan Kallebäck blev til det, det er i dag.

Efterskrift

I modsætning til andre dele af Gøteborg er Kallebäck ikke kendt for at have fostret mange store kulturelle eller offentlige personligheder.

Men det kan dog nævnes at IFK Gøteborgs gamle stjernespiller Johnny Ekström og at Per-Olof Ahl, grundlæggeren af tøjkæden Kappahl åbnede sin første butik i en kælder på den gade, hvor jeg bor i 1953

Kallebäck er ikke spektakulær. Men den er autentisk. Fra middelalderlandsby til vandforsyning, fra industrikvarter til moderne boligområde har den gennemgået en udvikling, der spejler Gøteborgs egen historie.

I dag står den som et roligt, grønt og praktisk sted at bo, hvor fortiden stadig kan spores i strukturerne, men hvor hverdagen fylder mest. Det er måske ikke en bydel, man besøger for oplevelser. Men det er et sted, mange vælger at blive.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Jakriborg

Jan og Krister Berggren skabte en landsby inspireret af udtrykket i en gammel Hansastad.

Lær mere

Sankt Sigfridsgatan

Rækkehusene i Örgryte-kvarteret varslede en ny tid for social boligbyggeri i Gøteborg i 1920erne.

Lær mere

Lund

Domkirkebyen i Skåne var en vigtig by i Danmark i Middelalderen.

Lær mere

Indlægget Sverige: Kallebäck – Fra middelalderlandsby til en bydel i Göteborg blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Søndag den 12. april rykkede jeg ind i en lille AIRBNB-lejlighed ved den store klippe Ramberget og tæt ved VOLVO Trucks.

Den tyrkiske vært havde problemer med at tale engelsk, så han talte svensk og jeg dansk. Lejligheden tilhørte hans mor, men pga. de gerne ville tjene lidt flere penge, ville de bruge den til AIRBNB.

Selvom lejligheden var meget spartansk, med en lille briks, med et lille bord med to stole, køkken og badeværelse, samt god internetforbindelse, så fik jeg meget for pengene, da det kostede per nat ligeså meget som en seng i en stor sal i et vandrerhjem.

De første par dage i Göteborg

Mandag morgen skulle jeg på min første gåtur til arbejdspladsen, som ligger på Lindholmen, 30 minutters gang fra lejligheden.

Det der gjorde størst indtryk på mig var de mange klippepartier jeg så på min vej, samt den gode udsigt ud over byen fra Ramberget.

På gåturen markerede den 246 meter høje beboelseskompleks Karlatornet med 74 sale, sig hurtig i horisonten. Bygningen er Nordens højeste.

Det, der dog fyldte mest i hovedet, var om jeg havde en lejlighed eller eller ej. Udlejeren var i Thailand. Lejeren i Sverige var ikke til at få fat i, selvom hun gerne ville flytte med det samme.

Tilsidst havde jeg fået en fremvisning søndag aften. Dagen efter lykkedes det dog for mig at få nøglerne, efter mere bøvl med udlejer og lejer. Og, jeg kunne nu begynde at få flyttet mine ting over til den nye lejlighed.

Gåturen nærmede sig en afslutning. I det fjerne kunne jeg se den nye kontorbygning vi skal arbejde i om kort tid, med god udsigt over havnen.

Indflytning i ny lejlighed

Kallebäck var tidligere kendt for Goteborgs chokoladekvarter for det var her at Marabou holdt til. Nu er det mere de sociale boligbyggerier fra 1920erne og 30erne som springer i øjnene.

Da jeg ankom med min store kuffert fik jeg øjenkontakt med en ung dådyr, som straks vendte sig om og løb væk. Senerehen så jeg den sammen med en anden dådyr. Og, mon ikke de var på udflugt fra den nærliggende Delsjöområdets naturreservat.

Efterskrift

Den første weekend er gået med at tjekke den lokale COOP-butik, vaskekælderen og affaldsdepotet ud. Samt, at få anskaffet nogle genstande som jeg manglede.

Derudover har jeg sovet det meste af tiden, og forhåbenligt er jeg tilbage på den rigtige omdrejningshøjde, efter en uge, hvor der også var udfrodringer med nogle ting som ikke virkede i min lejlighed i Warszawa, samt at sige nej tak til jobtilbud.

Nu mangle jeg bare at blive registreret ved Skatteverket, og få åbnet en bankkonto i Sverige, så kan jeg forhåbenligt snart begynde at fokusere på mit nye job og liv i Sverige.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Jakriborg

Jan og Krister Berggren skabte en landsby inspireret af udtrykket i en gammel Hansastad.

Lær mere

Västra Hamnen

Et ekslusiv boligkvarter med Turning Torso ved havnefronten i Malmø..

Lær mere

Lund

Domkirkebyen i Skåne var en vigtig by i Danmark i Middelalderen.

Lær mere

Indlægget Sverige: De første par dage i Sveriges anden største by Göteborg blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.