|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Dette skyldes blandt andet at den georgiske hovedstad blev betragtet som Sovjetunionens fjerde vigtigste by.

I øjeblikket består metroen af to linjer, Akhmeteli Teatret til Varketili linjen og Saburtalo linjen. Engang ude i fremtiden vil der måske blive tilføjet en Rustaveli-Vazisubani linje.

Der findes pt. 22 stationer og 26,4 kilometer spor. De 20 af stationerne befinder sig dybt under jorden, imens to af dem befinder sig på overfladeniveau.

I 1966 åbnede den første metrostation. Og metroen blev langsomt udvidet indtil murens fald i Berlin i 1989.

Efter sin indtrædelse som præsident i 2004 lovede Mikhail Saakashvili at ville gøre metroen til den mest prestigefyldte offentlige transportmiddel i Georgien.

Dette satte skub i renoveringen af de eksisterende metrostationer. Men projektet løb hurtig ind i finansielle udfordringer, og sidenhen er der ikke sket så meget.

Formålet med denne artikel er at komme bag om nogle af de historier som knytter sig til navngivningen af metrostationerne.

300 Aragveli (1967)

Metrostationens navn er en reference til de tre hundrede aragvere, som kæmpede for Tbilisis overlevelse mod den invaderende Qajar-hær fra Iran i 1795.

Resultatet af Slaget ved Krtsanisi blev at den iranske hær vandt slaget og efterfølgende udslettede Tbilisi.

I metrostationen kan kan se et stort kunstnerisk værk af skulptørerne T. og G. Gigaurs som beretter om den heltemod de 300 aragvere besad, da de alle gik i døden for sagen.

De kæmpende krigere fik en renæssance i 2008 under Mikheil Saakashvili embedsperiode som Georgiens præsident, da der både blev indviet en lysende mindeinstallation som hylder dem i Tbilisi. Samtidig med at de af kirken blev gjort til martyrer.

I dag er der dog fredeligt udenfor metrostation der blev tegnet af T. Tevzadze og G. Batiashvili. Og som stod færdigopført i 1967.

Akhmeteli Teater (1989)

Alexander Akhmeteli (1886-1937) var en georgisk instruktør. Og en af ​​grundlæggerne af moderne georgisk teater.

Indtil 2023 eksisterede der i et teater i Gidani (som metrostationen tidligere hed) som var opkaldt efter ham.

Akhmeteli blev en af Stalins mange ofre. I 1937 blev han dømt til døden og konfiskering af ejendom pga. “mistanke om spionage til fordel for Storbritannien”. Det var først efter Stalins død at han i 1956 fik sit navn renset.

I 2007 blev metrostationen opkaldt efter ham i forbindelse med afslutningen af en gennemgribende restaurering af den. Hvilket var i overensstemmelse med Mikheil Saakashvilis ønsker om at lægge afstand til fortidens grusomheder forårsaget af Sojvetunionen.

Senere måtte Saakashvili erkende at han også medvirkede til skabelsen af nye. Da det i 2012, to uger før parlamentsvalget skulle finde sted, at der i Gidani-fænglset var videodokumentation for omfattende brug af fysisk og seksuel mishandling af fanger i landets fængsler. Dette førte til Saakashvilis fald.

Avlabari (1967)

Avlabari er beliggende i Isani området, som er et af de ældste i Tbilisi. I Sovjettiden hed metrostationen 26 kommissærer.

Dette er en betegnelse for de 26 kommunistiske revolutionære personer, der mistede livet i Baku i 1918, da de blev henrettet af engelske styrker der stod bag en mod-revolution.

I 1967 åbnede metrostationen, som blev tegnet af S. Revishvili og Sh. Chachanidze. I forbindelse med en rekonstruktion af metrostationen forsvandt det kunstneriske arbejde som Z. Lezhava havde udført.

Udenfor, er der tilføjet et stort kvadratisk udformet blomstermosaik, som er tilføjet den centrale metrostation i byen.

Delisi (1979)

Delisi er en af stationerne på Saburtalo linjen, der krydser mange universiteter i Tbilisi. Den blev tegnet af N. Lomidze og åbnet i 1979.

Det er en station som ligger i en meget befolket del af byen. Og, den har ikke knyttet en stationsbygning til sig.

På væggene er det to kunstnerisk udførte metalplader, hvis motiver er inspireret af dyre- og planteverdenen.

Modsat mange andre af Tbilisis metrostationer ligger perronen ikke dybt under jordens overflade. Af samme årsag er der heller ikke tilføjet en rulletrappe.

Didube (1966)

Didube er et trafikknudepunkt i Tbilisi, da mange busser har sit ende/begyndelsessted her. Af samme årsag er der masser af små handelsboder placeret foran en af de to indgange til stationen.

Det er en af to metrostationer på metrolinien som er placeret over jordens overflade. Den blev konstrueret af arkitekterne G. Modzmanishvili og N. Lomidze og stod kalr i 1966.

I 1997 blev Didube metrostationen utilsigtet omtale, da en tidligere politimand sprængte sig selv i luften på stationen.

Frihedspladsen (1967)

Metrostationen ved Frihedspladsen hed tidligere Leninpladsen. Stationen ligger i hjertet af Tbilisi langt under jordens overflade.

Metrostationen blev til på baggrund af arkitekterne V. Aleksi-Meskhishvili og Kobakhidzes arbejde med selve stationen. Imens at R. Bayramashvili og D. Morbedadze tog sig af tegnearbejdet med indgangspartiet, der var en integreret del af et stormagasin som nu er jævnet med jorden.

I forbindelse med en omfattende renovering i 2006 blev stationen dekoreret med de hvide og røde georgiske farver.

I metrostationen findes der dog stadig spor af den oprindelige dekoration der blev brugt ved indvielsen i 1967.

Reliefferne forestiller det hårdt arbejdende folk, som var et yndet motiv i Sovjetunionen.

Gotsiridze (1966)

Metrostationen er opkaldt efter ingeniøren og tunnelkonstruktøren Viktor Gotsiridze, som har ydet et væsentligt bidrag til opførelsen af ​​metroen i Tbilisi.

I dag fremstår den som den mest nye af alle metrostationer efter at den genåbnede igen i 2023 efter tre års omfattende renovering.

Udsmykningen fremstår derfor af samme grund mere tidstypisk, end mange af de andre på metrostationen som stadig refererer til sovjettiden.

Ved siden af stationen er der en lang gangbro som går over jernbanesporerne. Her kan man blandt andet se eldepotet som var dets tidligere navn.

Ghrmaghele (1985)

Grmagele som blev tegnet af arkitekterne T. Kalandadze og M. Turkadze blev indviet i 1985. Indgangen til metrostationen er koblet direkte til et underjordisk gangsystem.

Udenfor er der placeret nogle få kiosker, bagere og andre mindre handelsdrivende.

Inde i stationen er væggene beklædt med marmor fra uralbjergene, og gulvpartiet er beklædt med granit.

Reliefferne er udformet af kunstneren Zurab Tsereteli, som også har udformet monumenterne Georgiens krøniker og Frihedsstøtten.

Guramishvili (1985)

Guramishvili var en adelsfamilie, som fostrede digteren Davit Guramishvili (1705-1792). Han er mest kendt for værket Davitiani, som behandler emner såsom religion, politik, patriotisme og krig.

Stationen blev tidligere kaldt for Temka, hvilket er navnet på den kvarter af byen hvor metrostationen er beliggende.

Guramishvili metrostationen åbnede i slutningen af 1985. Arkitekten på projektet var N. Lomidze. Det æstetiske arbejde i metrostationen blev udført af kunstnerne I. Tabidze, A. Kharebava, og T. Tskhomelidze.

Relieffen i Guramishvili viser symbolske billeder af forskellige kunst- og videnskabsfelter, der er portrætteret af mennesker.

Isani (1971)

Isani blev grundtlagt for tusinde år siden. I dag er det både navnet på en metrostation og et kvarter som er centralt placeret i Tbilisii.

Den modernistiske stationsbygning, der blev tegnet af G. Modzmanishvili og N. Lomidze, stod færdig i 1971.

Den synlige del af stationen er genkendelig da der ovenpå glasbygningen er en original kuppel, som er udformet af beton.

I 2006 blev Isani renoveret. Forandringerne påvirkede både interiøret og eksteriøret. Forskellige typer af skærme blev installeret og anlæg for lysreklamer blev monteret til væggene.

I forhallen kan man se en stor mosaik, som i sin tid da stationen var under opførelse blev udarbejdet af S. Koiava.

Marjanishvili (1966)

Stationen er en hyldest til en af Geogiens store teaterinstuktører Kote Marjanishvili som døde af sygdom i Moskva i 1933.

Busten af Marjanishvili blev udformet af billedhuggeren Merab Berdzenishvili, som også lavede skulpturen som står uden foran Tbilisi Koncertsal.

Arkitekterne bag indgangspartiet og den underjordiske perron var G. Melkadze, T. Mikashavidze, N. Kvartskhava, og I. Kavlashvili.

Medicinsk Universitet (1979)

Langs Tbilisi anden metrolinie ligger Medicinsk Universitet fra 1979, efter oplæg af arkitekterne G. Modzenishvili, N. Lomidze and D. Iosava.

For at komme til og fra stationen skal man benytte en trappe, der fører ud til gadeplan.

Væggene langs stationens perron er beklædt og dekoreret med røde og hvide mormormaterialer.

Nadzaladevi (1966)

Under Sovjettiden hed Nadzaladevi metrostationen Oktomberi. Dette var en reference til den kommunistiske Oktober revolution i 1917.

I dag er Nadzaladevi som er opkaldt efter den bydel den er placeret i, en af de mindst benyttede metrostationer.

Arkitekterne T. Tevzadze og R. Kiknadze stod bag designet af stationen som blev indviet i 1966.

I stationen kan man se en stor mosaik som er lavet af Avtandil Gurgenidze. Kunstværket illustrerer nattelivet, og de tog som bevæger sig under byens overflade.

Rustaveli (1966)

Rustaveli er opkaldt efter Georgiens nationalpoet Shota Rustaveli som levede i middelalderen.

Stationsbygningen, som er tegnet af O. Kalandarishvili og I. Tskhomelidze, har en relief tilføjet over hovedindgangen.

Refleksionen over Shota Rustaveli og hans digt Vepkhistkaosani (Ridderen i panterens hud) er blevet udformet af Elguja Amashukeli.

Stationen er også kendt over at have den længste rulletrappe af alle stationer i Tbilisis metrosystem.

Samgori (1971)

En af af legenderne om navnet Samgori stammer fra dengang den georgiske hær under ledelse af kong Vakhtang Gorgasali slog perserne som havde invaderet området.

De dræbte geogiske krigere blev begravet i tre massegrave. Herefter kastede hver af de overlevende soldater en håndfuld jord på dem, hvilket skabte tre høje. Dalen imellem dem kom til til at hedde Samgori.

Stationen, som i dag ligger ved siden af et indkøbscenter, blev indviet i 1971 efter tegning af arkitekten N. Lomidze.

De hvide farver går igen i designet af stationen. Dette neutrale udtryk bliver udfordret af de røde relieffer på væggene som er udført af kunstnerne I. Tabidze, R. Tordia og A. Kharebava.

Sarajisvihli (1989)

David Sarajishvili van manden som grundlagde den georgiske produktion af Brandy for lidt over 100 år siden. Og så har han lagt navn til metrostationen Sarajishvili.

Der er en nedgang til Sarajishvili, som blev åbnet i 1989, som en af de senest tilføjede stationer på metrolinien.

Arkitekten på projektet var G. Modzenishvili. Og konstuktionsarbejdet blev udført af Tbilmetromsheni.

Stats Universitetet (2017)

Arbejdet med at få færdigjort metrostationen Stats Universitetet var længe undervejs.

Konstruktionsarbejdet af stationen blev påbegyndt i 1985. Men på gund af Sovjetunionens skrantende økonomi og senere kollaps blev arbejdet stoppet i 1994. Og i 2000 blev stationen droppet.

I 2015 blev stationsprojektet af arkitekten G. Modzenishvili genoplivet da Asiens udviklingsbank gav penge til at få den lavet færdig. Og to år senere, i 2017, var den klar til at blive indviet.

På grund af tidernes skiften, skiller metrostationen udtryksmæssigt markant ud fra de andre stationer på linjen.

Stationspladsen (1966)

Den mest befærdede metrostation i Tbilisi er Stationspladsens metrostation, der ligger lige ved siden af Hovedbanegården, og som den eneste, har to linjer tilknyttet.

Det første projekt, som blev konstueret, blev tegnet af arkitekterne E. Kvernadze og G. Melkadze, og stod færdig i 1966.

Ved indvielsen kunne de rejsende også se to store relieffer som blev udformet af F. Chefashvili og I. Ochiauri. De stod også bag værket der er dedikeret til 1500 års jubilæet for Tbilisi som by. Det forestiller et ha-sværd og en ha-kop.

I 1979 blev den anden metrostation i Stationspladsen åbnet. Her var det arkitekten T. Kalandadze som ledede projekets gennemførelse.

Teknisk Universitet (1979)

På universitetslinjen ligger metrostationen Teknisk Universitet, som tidligere hed Polyteknisk og Polyteknisk Institut.

Stationen, som har to ned/opgange, blev tegnet af arkitekterne G. Modzmanishvili og D. Yosava i 1979. Og konstruktionsarbejdet blev udført af design organisationen Saktransprojekt.

Af alle metrostationer er Teknisk Universitet den mest snukke. Langs væggende er der i dag reklamelystavler som fungerer fint farvemæssigt med det øvrige design.

På væggene ved de to udgange er der to kunstværker som kombinerer relieffer med mosaikker. På dem kan man se menneskelige repræsentationer af kunst, videnskab og sport.

Tsereteli (1979)

Tsereteli metrostationen er opkaldt efter digteren Akaki Tsereteli (1840-1915), som man kan se en stor buste af i endevæggen på perronen.

Han kæmpede for Georgiens kultur og selvstændighed under tiden hvor landet var regeret af den russiske Zar.

Hans tekst til Suliko (Sjæl) blev et kendt værk efter at Varinka Tsereteli satte musik til den. Senere blev den kendt som Josef Stalins yndlingssang. Og blev af samme årsag oftest spillet i sovjetisk radio.

Arkitekten som stod bag Tsereteli var M. Katsitadze. Stationen blev åbnet i 1979. De grønne plastikpaneler i interiørdesignet blev tilføjet ved en renovering i 2006.

Varketeli (1985)

Varketili er en beboelseskvarter i den østlige del af Tbilisi. Det blev opført i 1980erne og består hovedsaglig af højhusbyggeri.

I 1985 åbnede metrostationen efter oplæg af arkitekterne V. Bakhtadze, A. Surviladze.

I dag er metrostationen stadig under rekonstruktion, hvilket skyldes at vibrationerne fra togets bevægelser fik loftet til at styrte sammen i 2017. Heldigvis kom ingen til skade.

Vazha-Pshavela (2000)

Vazha-Pshavela er en af de seneste tilføjede metrostationer i i Tbilisi, da den blev tilfjøet i 2000.

Oprindelig skulle den have heddet Bakhtrioni, hvilket er et digt som Vazha-Pshavela skrev inspireret af en historisk begivenhed hvor georgiere gjorde oprør mod perserne i 1600-tallet og erobrede fæstningen Bakhtrioni.

Men det endte med at det blev forfatteren og digteren Vazha-Pshavela (1861-1915) som blev hyldet. Hvor metrostationen også er en del af den lange alle som også bærer hans navn.

Arkitekterne G. Modzenishvili og N. Lomidze, som har stået bag designet på mange andre metrostationer i Tbilisi, var også ophavsmændene til denne.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Modernistisk Arkitektur i Tbilisi

I Georgiens hovedstad findes der mange eksempler på Sovjetarkitekturen.

Lær mere

Modernistiske skulpturer i Tbilisi

Tbilisi er et mekka for modernistiske skulpturer og monumenter fra Sovjettiden.

Lær mere

Mosaikker og Relieffer i Tbilisi

Rundt omkring i byen er der mange smukke mosaikker og relieffer.

Lær mere

Indlægget Georgien: Metrostationer i Tbilisi blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Chugureti er en bydel som ligger i centrum af byen på den modsatte side af den mere eksklusive del af Tbilisi.

I området tæt ved Marjanishvili metrostationen kan der ses en hel del på de mindre og knap så befærdede gader og stræder.

Center for Samtidskunst (CCA)

Langs gaden hvor Center for Samtidskunst i Tbilisi holder til ses en diversitet af forskellige street art udtryk.

Her kan man bl.a. se en fiskelignende hoved med et blåt krone af bygninger, får afkortet noget at sit lange grønne hår.

Ved siden af en hoveddør er der en kvindelignende figur som er lavet af Sestry Feldman, som er en street art duo bestående af søsterne Mishel og Nicol Feldman.

Center for Samtidskunst (CCA) står der skrevet på et andet værk, som er lavet af Vimana. Der forestiller en gul sommerfugl med sort/hvide vinger.

Ved indgangsporten til CCA kan man se en bedstemor med en knyttet næve. Og på den anden side af gaden er der et mandlig ansigt med kæmpe ører.

Isbjørn

David Mchedlishvili (Dante) er en geogisk kunstner der er født i 1987. Og som er uddannet fra Tbilisi Kunstakademi.

Han er optaget af truede dyrearter, og vil have os til at reflektere over vores handlinger.

I værket “Isbjørn” kan vi se en isbjørn som driver imellem smeltende isbjerge. Dette er en kritisk kommentar til klimaforandringer og global opvarmning.

Næsehorn

Et andet værk som Dante har lavet handler om næsehorn. På gavlmaleriet står der 18/03 2018 Sudan. Verdens sidste nordlige hvide han næsehorn dør. HVEM ER DEN NÆSTE…

Dante som vandt guldprisen ved Young Lions Georgia i 2017 kan træffes via Instagramkontoen @dante.mdante

Plastvandmænd

Musya Qeburia er en georgisk illustrator og kunstner. Hendes værk Platvandmænd blev til i forbindelse med en festival Niko Movement organiserede, og som omhandlede verdens plastforurening.

På muren ses en kvinde med muslingeskaller i håret som svømmer i et hav med plastvandmænd og plastposer.

I forlængelse af Musya Qeburias værk er der et andet som også fokuserer på vandmænd. Her er der dog kun et enkelt af slagsen som har et kongekrone på hovedet.

Ilia have

Tæt ved Marjanishvili metrostationen er Ilia haven placeret. Her kan man se et stort gavlmaleri som er fyldt med planter og blomster.

Ved siden af det store murmaleri er der en hel del mindre værker som er mere lyriske og poetiske i sit formsprog.

Her kan man foreksempelvis se en mand spille på en lang fløjte eller et par som er i gang med en livlig dans.

Der vises også figurer som forestiller en mandlig favn som synger, og kvinder som spiller på guitar eller på fløjte.

Sluttelig vises en nøgen kvinde som bliver opslugt af musikken af nogle hænder og som sidst bukker under for kompositionen til den.

Fabrika

Fabrika er et stort kulturelt hub i Tbilisi, som holder til i en renoveret skofabrik fra Sovjettiden. Her kan frisindede og kreative sjæle mødes enten på stedets workshoparealer, restauranter, designbutikker eller på stedets hostel.

Når man træder ind i Fabrikas baggård er det første som du ligger mærke til, portrættet af en ældre herre med store briller på.

Mange af værkerne som kan ses på Fabrika blev skabt i forbindelse med Fabrikaffiti Urban Paint Festivalen som fandt sted i 2017-2019.

Det er dog ikke kun i den gamle fabriks baggård at der er street art på dens murkonstuktioner. Da, det også er fremtrædende på facaden som vender ud mod gaden.

Her kan man blandt andet se en hyldest til den amerikanske street artist og kunstner Jean Michel Basquiat, der også er kendt for sit venskab og samarbejde med Andy Warhol.

I de tilstødende huse til Fabrika er væggene også beklædt med street art. Her ses en gotisk georgisk pisge som hadede alting før det blev populært.

Indholdet er lidt i samme boldgade i værket som ses under den semi-deprimerende pige. Her er der en hund som har et menneskehånd i munden.

Den gule pladebutik og to barer er også dekoreret med street art på deres facade. På bygningen med det røde og skakternede tag, står der at arbejdet er sponsoreret er det nu lukke USAID.

På betonfladerne er der også plads til en blå avatarkvinde som sidder på hug. Værket hedder Kosmisk pige. Og er udført af Musya Qeburia der malede den i forbindelse med festivalen Fabrikaffiti 2017.

En artist som kalder sig for Gur har malet en kvinde som har et bånd for det ene øje og som holder en kat imellem hendes hænder. Ved siden af hende er der en kvinde som er i festtøjet, parat til nye eventyr,

Stationspladsen

I en tunnel som går under jenrbanenettet tæt ved Tbilisi Hovedbanegård på Stationspladsen er der en samling af street art værker.

Vi kan se en mand som har monteret et smartphone på hovedet. Og, hvor hans næse er en bog. Lige overfor er der et stenciltryk af torsoen af en mand.

Derudover er der en fugl som har det georgiske flag på maven. På vingerne er der så en samling af andre landes flag.

Endelig er der en lyshåret pige som med et fokuseret blik kigger væk, alt imens hun er ved at løse en professorterning.

Georgisk Street Art Forbund

I samme område, i nærheden af Stationspladsen, holder Georgisk Street Art Forbund til i en bygning, som logisk nok er beklædt med gadens kunst.

Foreningens formål er dels at dokumentere og formidle street art fra Georgien og fra den internationale scene på sociale medier.

Derudover ønsker de at forvandle det ødelagte og forladte bymiljø og udvikle den lokale kunstscene.

Mand med pokal

Luka Japaridze en en georgisk kunstner som i mange af sine værker er inspireret af udtrykket fra linoleumstryk, hvor der bliver raderet i printpladen.

På en husmur kan de gående se en mand som står ved siden af en stor pokal. På væggen har han et billede af en kvinde og en giraf.

Lyserøde heste

I indgangspartiet til en baggård er der et stort maleri, som portrætterer lyserøde heste i et drømmeagtig miljø.

Med de markante cyanblå øjne ser de både skræmmende men også futuristiske ud, på trods af de pastelægtige farver.

Efterskrift

Generelt set er bygningerne i denne bydel af Tbilisi i dårlig stand. Oplevelsen af de malede værker fremstår af samme grund måske mere råt.

Med stenciltrykket af “Det er mig, din bror” som er udført af Kate Kuzanov, er det tid til at runde dette lille indlæg om hvordan street art scenen tager sig ud i Chugureti området.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Street Art i Mtatsminda og Vake

I de to velhavende bydele af Tbilisi er gadekunsten en aktiv medspiller.

Lær mere

Street Art i Tirana

Albaniens hovedstad er et vibrerende mekka for Street Art som udfolder sig på mange måder.

Lær mere

Street Art i Varketili

Langt ude i en af de østlige forstæder til Tbilisi findes byens bedste Street Art.

Lær mere

Indlægget Georgien: Street Art i Tbilisi (Del II) – Chugureti blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.