|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Den måske vigtigste af dem alle sammen, er skulpturen af Gustav II Adolf på Gustaf Adolfs Torg, som bev skabt af den svenske billedhugger Bengt Erland Fogelberg, og indvidet i 1854.

Bengt Erland Fogelberg: Gustav II Adolf

Kongen er afbildet i det øjeblik, hvor han ifølge traditionen udpeger stedet, hvor Gøteborg skulle anlægges.

Derfor peger han ned mod jorden med sin hånd. Mange gøteborgere kender historien som: “Här skall staden ligga” (“Her skal byen ligge”).

Gustav II Adolf

Gustav II Adolf regerede Sverige fra 1611 til 1632 og regnes som en af landets mest betydningsfulde konger.

Han moderniserede hæren, styrkede statsforvaltningen og gjorde Sverige til en stormagt i Europa under Trediveårskrigen. Han faldt i slaget ved Slaget ved Lützen i Tyskland i 1632.

På Gustav II Adolfs initiativ blev Gøteborg grundlagt i 1621 .På den tid havde Sverige kun en smal adgang til Nordsøen og Atlanterhavet.

Byen blev anlagt som en vigtig handels- og forsvarsby for at sikre Sveriges adgang til havet. Derfor kaldes Gustav II Adolf ofte Gøteborgs grundlægger.

Alle gode gange tre

Statuen havde en usædvanlig tilblivelse. Den første bronzestøbning var af så dårlig kvalitet, at den måtte kasseres.

En senere version blev støbt i München og sendt hjem med skib. Skibet sank i Nordsøen. Statuen blev bjærget, men bjærgningsomkostningerne var så høje, at Gøteborg i stedet bestilte endnu en ny støbning. Det er denne tredje udgave, der står på torvet i dag.

Når du står foran statuen på Gustaf Adolfs Torg, ser du altså ikke blot et monument over en svensk konge, men også et symbol på Gøteborgs grundlæggelse og Sveriges vej til at blive en europæisk stormagt.

John Börjesson: Karl IX

Skulpturen af Karl IX i Gøteborg er den berømte rytterstatue, som gøteborgerne kalder “Kopparmärra”.

Den blev skabt af billedhuggeren John Börjesson og indviet i 1904 på Kungsportsplatsen. Statuen er udført i kobber og bronze og er omkring 11 meter høj.

Karl IX

Karl IX regerede Sverige fra 1604 til 1611. Han var søn af Gustav Vasa og far til Gustav II Adolf. Han spillede en vigtig rolle i at sikre, at Sverige forblev protestantisk i en tid med religiøse konflikter i Europa.

Hans regeringstid lagde også grundlaget for den svenske stormagtstid, som hans søn senere førte videre.

Karl IX forbindes med Gøteborg, fordi han grundlagde en tidligere udgave af byen ved Färjenäs på Hisingen omkring 1603–1604.

Denne første by blev dog ødelagt under krige med Danmark-Norge. Senere grundlagde hans søn Gustav II Adolf det Gøteborg, vi kender i dag, i 1621.

Kopparmärra

Statuen blev rejst i 1904 på Kungsportsplatsen. Gøteborgere begyndte hurtigt at kalde den “Kopparmärra” (“kobberhoppen”), selv om hesten faktisk er en hingst.

Nogle mener, at navnet var et humoristisk eller let hånligt kælenavn. I 1935 blev statuen flyttet nogle meter, fordi den stod i vejen for den voksende trafik på Östra Hamngatan.

Den er i dag et af Gøteborgs mest kendte mødesteder. Mange aftaler stadig at “mødes ved Kopparmärra”.

Da John Börjesson arbejdede på monumentet, var planen oprindeligt blot at lave en statue af kongen.

Under arbejdet besluttede han sig imidlertid for at gøre den til en rytterstatue. Ifølge en senere fortælling sagde han, at der simpelthen “kom en hest mellem benene på ham”.

Så mens Gustav II Adolf regnes som grundlæggeren af det nuværende Göteborg, hædrer Kopparmärra Karl IX som manden bag byens første forgænger.

Ivar Johnsson: Torgny Sederstedt

Monumentet for Torgny Segerstedt på Vasaplatsen i Gøteborg blev skabt af billedhuggeren Ivar Johnsson.

Monumentet blev afsløret den 31. marts 1955, præcis ti år efter Segerstedts død. Det er en cirka ti meter høj trekantet granitobelisk, som blev rejst til ære for hans forsvar af ytringsfriheden og hans modstand mod nazismen.

Torgny Segerstedt – En stemme for demokrati

Torgny Segerstedt (1876–1945) var oprindeligt professor i religionshistorie, men blev især kendt som chefredaktør for avisen Göteborgs Handels- och Sjöfartstidning.

Allerede før nazisternes magtovertagelse i Tyskland advarede han mod Adolf Hitler og nazismen. I 1933 skrev han den berømte leder, som sluttede med ordene: “Herr Hitler är en förolämpning” (“Hr. Hitler er en fornærmelse”).

Under hele 1930’erne og Anden Verdenskrig fortsatte han med at kritisere både Nazityskland og den svenske regerings eftergivende holdning over for Hitler-regimet.

Det gjorde ham til en kontroversiel figur, men også til et symbol på pressefrihed og civil courage.

Obelisken

Monumentet er udformet som en enkel, kraftfuld obelisk. På soklen er indhugget et citat fra en lederartikel, Segerstedt skrev i oktober 1940, efter at et nummer af avisen var blevet beslaglagt af myndighederne. Citatet handler om frihed og om at tage risici for sine overbevisninger.

En interessant detalje er, at der senere blev opdaget en lille fejl i den indhuggede tekst. Et ord var blevet gengivet forkert i forhold til Segerstedts oprindelige formulering. Fejlen har selv fået sin egen lille plads i monumentets historie.

Segerstedt betragtes som en af Sveriges vigtigste stemmer for demokrati og pressefrihed i det 20. århundrede.

Mens mange europæiske aviser og politikere undervurderede Hitler, var han blandt de første i Norden til offentligt at advare om nazismens fare.

Derfor står monumentet ikke kun som et minde om en person, men også som et symbol på fri presse og modet til at sige fra over for autoritære kræfter.

Charlotte Gyllenhammar: Till minne av Raoul Wallenbergs gärning

Monumentet står ved Haga Kyrkoplan i Gøteborg og hedder Till minne av Raoul Wallenbergs gärning.

Det blev skabt af den svenske kunstner Charlotte Gyllenhammar og afsløret den 25. maj 2007 af FN’s tidligere generalsekretær Kofi Annan.

Monumentet består af to dele. En høj sten- og betonplade med et portræt af den unge Raoul Wallenberg. Og, en bronzeskulptur foran portrættet, der viser to sovende drenge tæt sammen under en stor frakke.

Gyllenhammar ønskede ikke at fremstille Wallenberg som en traditionel helt på en sokkel. I stedet viser værket ham som ung, før hans skæbne blev beseglet, mens drengene symboliserer de mennesker, der blev ramt af historiens undertrykkelse og krigens rædsler.

Raoul Wallenberg

Raoul Wallenberg (1912–1945?; forsvandt i 1945) var en svensk diplomat, som under Anden Verdenskrig blev sendt til Budapest i Ungarn.

Her organiserede han en omfattende redningsaktion for Ungarns jøder, der var truet af deportation til nazistiske koncentrationslejre.

Hans vigtigste indsats omfattede udstedelse af svenske beskyttelsespas (Schutzpass), som gav tusindvis af mennesker en vis beskyttelse.

Oprettelse af såkaldte “svenske huse”, hvor forfulgte jøder kunne søge tilflugt. Og, direkte indgriben ved togtransporter og deportationer for at få mennesker frigivet.

Da den sovjetiske hær erobrede Budapest i januar 1945, blev Wallenberg arresteret af sovjetiske myndigheder. Derefter forsvandt han.

Sovjetunionen hævdede senere, at han døde i fængsel i Moskva i 1947, men omstændighederne er stadig ikke fuldt afklarede. Hans skæbne er derfor et af efterkrigstidens mest omtalte mysterier.

Wallenbergs eftermæle

Wallenberg regnes som en af de største humanitære helte fra Anden Verdenskrig. Han risikerede sit eget liv for at redde andre og blev senere hædret verden over.

Mindesmærket i Gøteborg er derfor ikke kun et monument over én mand, men også over mod, civilcourage og kampen mod Holocaust.

En interessant detalje er, at Charlotte Gyllenhammar bevidst valgte en eftertænksom og menneskelig fremstilling frem for en heroisk statue.

Monumentet handler lige så meget om de mennesker, Wallenberg reddede, som om Wallenberg selv.

Ivar Johnsson: Christopher Polhem

Monumentet for Christopher Polhem i Gøteborg blev skabt af billedhuggeren Ivar Johnsson og blev rejst i 1951, 200 år efter Polhems død. Værket står ved Nya Allén nær Heden i Gøteborg og er udført i granit og bronze.

Statuen viser Christopher Polhem stående i tidstypisk 1700-talstøj med hånden på et tandhjul, som symboliserer hans arbejde med mekanik og maskinkonstruktion. Monumentet er placeret på en høj sokkel i et bassin med springvandsfunktion.

Christopher Polhem

Christopher Polhem (1661–1751) regnes ofte som “den svenske mekaniks fader”. Han var opfinder, ingeniør, industrimand og en af de vigtigste skikkelser i Sveriges tidlige industrialisering.

Blandt hans vigtigste bedrifter var udvikling af maskiner til miner, landbrug og tekstilproduktion.

Konstruktion af låse, ure og mekaniske transmissionssystemer. Oprettelsen af et tidligt teknisk uddannelsesmiljø i Stockholm, som senere blev en del af grundlaget for Sveriges ingeniøruddannelser.

Og, udviklingen af det såkaldte “mekaniske alfabet”, en samling modeller der demonstrerede grundlæggende mekaniske principper.

Han arbejdede også med projekter, der senere fik betydning for anlæg som Göta kanal, og hans idéer om automatiseret produktion var flere generationer forud for sin tid.

Monumentet blev finansieret gennem donationer fra næsten 100 industrivirksomheder i Gøteborg.

Formålet var ikke blot at hædre Polhem som person, men også at markere industriens voksende betydning for Sveriges velstand. På soklen findes en inskription, der understreger netop dette budskab.

Valget af Polhem var oplagt for Gøteborg, som gennem 1800- og 1900-tallet udviklede sig til Sveriges vigtigste industri- og havneby. Han blev derfor et symbol på opfindsomhed, teknik og industrielt fremskridt.

Polhems eftermæle

Polhems betydning i Sverige kan sammenlignes med personer som James Watt i Storbritannien eller Leonardo da Vinci i renæssancen.

Hans portræt prydede endda den svenske 500-kroneseddel fra 2001 til 2016, og Sveriges prestigefyldte ingeniørpris, Polhemspriset, er opkaldt efter ham.

Monumentet i Gøteborg er derfor både et minde om en enkelt opfinder og en hyldest til den teknologiske udvikling, der var med til at forme det moderne Sverige.

Ingel Fallstedt: John Ericsson

Skulpturen af John Ericsson i Gøteborg blev skabt af billedhuggeren Ingel Fallstedt.

Monumentet står ved Kungsportsavenyn mellem Allén og Parkgatan og blev indviet i oktober 1899.

John Ericsson

John Ericsson (1803–1889) var en svensk opfinder og ingeniør, som fik størstedelen af sin karriere i England og USA.

Han er især kendt for at have udviklet den moderne skibspropel. At have konstrueret det banebrydende panserskib USS Monitor. At have taget omkring 500 patenter i løbet af sit liv. Og, at have udviklet varm­luftsmaskinen, som blev en af hans største kommercielle succeser.

Hans konstruktion af USS Monitor gjorde ham til en nationalhelt i USA, fordi skibet spillede en afgørende rolle under den amerikanske borgerkrig.

Mange var til stede ved indvielsen

Historien bag monumentet i Gøteborg. Monumentet blev til efter initiativ fra jernbanebyggeren og politikeren Claes Adelsköld, som organiserede en indsamling blandt især Gøteborgs borgere.

Næsten en tiendedel af byens befolkning var til stede ved afsløringen i 1899, trods kraftig regn.

Monumentet blev desværre også det sidste værk af Ingel Fallstedt. Kort efter færdiggørelsen blev han indlagt med svær udmattelse.

Få måneder før statuen blev afsløret, døde han pga. selvmord under et ophold i København. Derfor oplevede han aldrig selv indvielsen af sit største monument i Gøteborg.

En af de største opfindere fra Sverige

Statuen viser Ericsson stående med en passer i hånden som symbol på ingeniørkunst og præcision.

Foran monumentet findes en bronzørn, som symboliserer hans liv og succes i USA.

Monumentet blev restaureret i 2017, hvor blandt andet den forsvundne passer blev genskabt ud fra gamle fotografier.

John Ericsson er måske mindre kendt i Sverige end Gustav II Adolf eller Victor Hasselblad.

Men internationalt set regnes han blandt de mest betydningsfulde svenske opfindere nogensinde. Hans propellerteknologi bruges stadig i princippet på moderne skibe verden over.

Ulf Celén: Viktor Hasselblad

Skulpturen af Victor Hasselblad på Götaplatsen i Gøteborg blev færdiggjort af Ulf Celén og afsløret den 8. marts 2006 på det der kunne have været hans 100-års fødselsdag.

Den oprindelige ler-model blev dog lavet af den svensk-finske forfatter og billedhugger Eino Hanski.

Efter Hanskis død videreudviklede Ulf Celén modellen ved hjælp af fotografier af Hasselblad og skabte den endelige bronzeskulptur.

Victor Hasselblad

Victor Hasselblad (1906–1978) var en af Gøteborgs mest berømte erhvervspersoner.

Han var fotograf, naturinteresseret, opfinder og grundlægger af det kamerafirma, der kom til at bære hans navn. Hans mellemformatkameraer blev verdenskendte for deres billedkvalitet.

Det, der gjorde ham internationalt berømt, var især samarbejdet med det amerikanske rumprogram.

Hasselblad-kameraer blev brugt under flere af NASA’s Apollo-missioner, herunder månelandingerne. Mange af de ikoniske billeder fra Månen blev taget med Hasselblad-kameraer.

Hasselblad er i skulpturen afbildet i en stående position med sit karakteristiske kamera i hænderne.

Ved soklen findes et aftryk af en “månestøvle” som en reference til kameraernes rolle i Apollo-programmet.

Statuen blev indviet af astronauten Harrison H. Schmitt, som selv gik på Månen under Apollo 17.

Det er derfor ikke bare en statue af en lokal erhvervsmand, men også et monument over Gøteborgs forbindelse til rumfarten og nogle af de mest berømte fotografier i menneskehedens historie.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Havnebyen Gøteborg

Havguden Poseidon beskytter Sveriges port til Kattegat og Nordsøen mod uheld.

Lær mere

Avenyn

Langs hovedpulsåren i Gøteborg står der mange skulpurer som fortæller om mennesket.

Lær mere

Skulpturerne på Olof Palmes plats

Socialdemokratiets ide om Folkhemmet bliver holdt i hævdt i Gøteborg.

Lær mere

Indlægget Sverige: Monumenter og Skulpturer i Göteborg (Del IV) – Personer blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Hertuginde Elisabeth Amalie Eugenie i Bayern, også kendt som Sisi, blev født i juleaftensdag i 1837 i München.

Som 16-årig bliver den livsglade pige i 1854 gift med sin syv år ældre fætter Kejser Franz Joseph 1, af Østrig. Dermed bliver hun Kejserinde i det store habsburgske centraleurpæiske land.

I de følgende år fra 1855-1858 føder hun tre børn. Ærkehertuginde Sophie af Østrig. Gisela, Prinsesse af Bayern. Og Rudolf, Kronprins af Østrig-Ungarn. Efternøleren Marie Valerie, Ærkehertuginde af Østrig, Prinsesse af Toscana, kommer til verdenen i 1868.

Under en rejse til Ungarn i 1857, bliver begge hendes døtre syge. Den ældste af dem dør. Og efter dette tragiske dødsfald, formørkes Sisis sind.

Lange kurophold og fritidsliv

I 1860 blev hun af hendes læge sendt på et længereværende kurophold til Madeira. Og da hun vendte tilbage var hun i strålende humør. Men mødet med etikketen ved hoffet drænede hende for kræfter. Og i resten af hendes tilværelse var hun ofte alene afsted på nogle lange kurophold i behørig afstand af Wien.

I sin fritid holdt hun meget af bevare sin skønne ydre. Her tog det dagligt tre timer for hendes personlige frisør at få sat hendes hår. Efter dette var gjort dyrkede hun oftest noget gymnastik. Gik nogle lange gåture. Eller red på en hest. Om aftenen holdt hun meget af at skrive læse, skrive, eller at ryge.

Den 10. september 1898 blev hun under en tur til Geneve udsat for et attentatforsøg af den italienske anarkist Luigi Luccheni. Han stak en fil ind i brystkassen på hende ved søen, hvilket senere samme dag forårsagede hendes død.

Datidens svar på Lady Diana var død. Og efterfølgende fik Sisi en storstillet begravelse i Wien.

Kejserinde Sisi

Den tyske tv-serie om hendes liv indeholder 24 afsnit. I første afsnit møder vi den unge Sisi i perioden lige før hun bliver gift. I sidste afsnit er vi tidsmæssigt i slutningen af 1870erne, hvor hun var omkring de 40 år gammel.

Om der kommer flere afsnit i den lange tv-serie, er der pt. ikke nogle konkrete oplysninger om. Men sådan som den sidste afsnit ender, giver ingen mening.

Anslaget lægger op en forbandelse som vil indtræffe for Kejseren, pga. han dømmer nogle ungarske oprørere til døden. Men i slutscenen i afsnit 24 får vi at vide at det vigtigste i tilværelsen er kærligheden mellem Kejseren og Kejserinde

Hvis anslaget derimod var blevet fulgt helt til dørs, så vil vi være blevet præsenteret for en lang række tragiske hændelser som fulgte Kejser Franz Joseph 1 indtil 1916, hvor han efter 68 år ved magten kunne se se sit store emperie styrte til grus under 1. verdenskrig. Og, dermed blev den sidste habsburger ved magten.

Et underholdende, men historisk ukorrekt drama

Selvom perioden under Franz Joseph var fyldt med mange ydre og indre spændinger. Noget som bl.a. gav sig til udtryk i krige og arbejderopstande. Så var det også i disse år at mange storbyer i riget, såsom Prag, Krakow, Budapest, m.fl. fik deres arkitektoniske skønhed. Og i slutningen af regeringsperioden blomstrede Wiener Moderne fra 1890-1910.

Der skulle dermed være nok med stof til at tv-producenterne ikke behøvede at gøre virkeligheden endnu mere dramatisk end den i virkeligheden var. Da der var drama nok i perioden.

Hoffets medarbejdere

I første sæson af tv-serien bliver vi præsenteret for luderen Fanny. Hende prøver Sisi at få gjort til hendes personlige hofdame. I virkeligheden var Franziska Feifalik Sisis velbetalte personlige frisør. Og var iøvrigt en person som hun ofte brugte som dobbeltgænger for hende.

Sophie Esterházy var en af Sisis hofdamer fra 1854-1862. Ligesom i tv-serien har Kejserinden et anstrengt forhold til hende i de første mange år. Dette skifter dog i 1860erne hvor hun bliver en god veninde til hende. I virkelighedens verden var der en god veninde til Sisi som først kommer til efter Grevinde Esterházys afgang.

Karl Ludwig von Grünne var løjtnant under den fransk-østrigske krig i 1859. Da det blev en krig hvori Østrig måtte afstå Lombardiet til Frankrig som gav det videre til Sardinien, blev han degraderet pga. et ønske fra militæret. Men Franz Joseph beholdt ham i sin stab indtil han af helbredsmæssige årsager trak sig i 1875.

I tv-serien bliver han ikke degraderet, men får en arm amputeret. Og hans afsked med hoffet skyldes ikke dårlig helbred, men pga. han ville tilslutte sig et arbejderoprør i forbindelse med byggeriet af pavilionerne til verdensudstillingen i Prater i 1873.

Magtens personer

Franz Joseph blev udsat for nogle attentatsforsøg i hans liv, men det skete eksempelvis ikke i en kirke i Wien, eller en balkon i Budapest, hvor både han og Sisi er tilstede.

Efter det første mordforsøg gav han ordre til at Votivkirken skulle opføres på Wiens berømte Ringstraße, som var et anlægsprojekt Franz Joseph påbegyndte i 1857.

I tv-serien bliver den flamboyante bayerske konge Ludwig d. 2 også portrætteret. Udover opførelsen af nogle eventyrslotte, var han også mæcen for komponisten Richard Wagner.

Første gang vi møder Ludwig er i forbindelse med Sisis far Maximilian Joseph i Bayerns begravelse som skete i dagene efter 15 november 1888. Men da Ludwig allerede var død nogle måneder forinden, den 13 juni 1888, fandt dette besøg ikke sted.

I kriken får han øje på Sisis lilesøster Sophie, og de to blev kortvarigt forlovet. Dette skete i 1867, eller 21 år før!

Østrig bryder med Rusland

I 1848 hjalp Rusland Østrig med at slå et ungarsk oprør ned. Men i 1853 bakkede Østrig ikke op om Rusland under Krimkrigen, men lagde derimod et indirekte pres på dem.

Efter krigens afslutning, annekterede Østrig tilmed Donau-republikkerne Moldova og Valakiet fra Rusland, og mistede dermed deres eneste allierede i Europa.

Dette træk førte på på den korte bane til et Østrigsk nederlag i den fransk-østrigske krig i 1859. Og, på den lange bane til fjendskabet imellem Rusland og Østrig under 1. Verdenskrig, som blev antændt pga. mordet på den østrigske tronarving Franz Ferdinand i Sarajevo i 1914.

Den Preussisk-Østrigske krig

I 1866 udbryder den preussisk-østrigske krig. Franz Joseph som var leder af Det Tyske Forbund blev nu udfordret af Preussens leder Otto von Bismarck, som ønskede at lede Forbundet. Dette blev startskudder til krigen mellem de to tysktalende nationer.

Men, det var ikke kun et spørgsmål om det skulle være et stort tysk forbund med Østrig, eller et lille, uden alpelandet, der startede krigen. Franz Joseph havde følt sig truet af at Bismarck i 1866 begyndte at sætte tropper ind i Holsten, hvilket var et område begge nationer rådede over efter krigen mod Danmark i 1864.

Udgangen på krigen blev at Østrig tabte slaget ved Königgrätz i det nuværende Tjekkiet. Og, at Østrig trak sig fra Den Tyske Forbund.

I tv-serien danner Bismarck derfor en alliance med ungarske oprørere. Men i virkelighedens verden var det Italen, som hjalp den preussiske leder, da de ønske Veneto fra Østrig.

Vi ser også at Kejserinde Sisi opsøger Bismarck og fortæller ham hvordan hans tropper kan undgå at dø af koleraepidimien i håb om at han vil stoppe krigen. Hendes tese byggede på englænderen John Snow, som 15 år tidligere påviste at epidemien skyldes forurenet vand, og ikke problemer i luften. Denne viden ville Bismarck sikkert også have været bevidst om.

Selvom dette møde mellem Bismarck og Kejserinden aldrig fandt sted, så ønskede Bismarck ikke at knuse sin modstander helt. Dette skyldes sikkerhedsmæssige forhold. Fordi Frankrig og Rusland ville måske intervenere. Derudover kunne Østrig blive en fremtidig allieret, samt at tysksindede østrigere måske ville støtte ham. Ved at have at have Franz Joseph ved magten sikrede han sig også at Centraleuropa var stabilt hvilket også var i Bismarcks interesse.

Det Østrig-Ungarske Dobbeltmonarki

For at forhindre at ungarerne ville gøre oprør efter Østrigs ydmygende nederlag til Preussen dannes dobbeltmonarkiet imellem Østrig og Ungarn i 1867.

Styret i Wien valgte som løsning at uddelligere magten ved at lave en ny organisation af det store rige, sådan at ungarerne fik deres eget parlament og styre. Men stadigvæk blev regeret af Kejserparret, som nu blev et Kongepar over Ungarn.

I tv-serien er det Sisi som planter den ide hos Franz Joseph, som efter noget betænkningstid går med på ideen. Bl.a. efter at den ungarske Grev Gyula Andrássy havde været med ind over i beslutningsprocessen.

Selvom han blev landets første statsminister i 1867, hvilket var en post han bestred indtil 1871, så var hans rolle i det medførte dannelsen af Dobbeltmonarkiet mere begrænset, da det blev varetaget af den østrigske udenrigsminister Friedrich Ferdinand von Beust og de ungarske politikere Ferenc Deák og Kálmán Tisza.

I en mere symbolsk kontekst havde Sisi en væsentlig rolle i implementeringen af foreslaget om et Dobbeltmonarki, da hun var meget populær hos ungarerne, hvilket var et folk hun holdt meget af, pga. deres mere løsslupne tilgang til livet, end de mere konservative og stivnakkede østrigere. Og, derfor ofte besøgte området.

Trekejserforbundet

I Kejserinde Sisi ønsker Franz Joseph at rette henvendelse til Rusland om indgåelse af et alliancefællesskab af frygt for at Det Tyske Kejserrige ville kunne knuse Østrig-Ungarn, hvis de indgik det samme med det østeuropæiske land, efter at tyskerne havde slået franskmændende i deres indbyrdes krig i 1870.

Det vil Rusland gerne hvis Østrig ville acceptere nogle hårde betingelser for denne alliance. Da disse næsten er et valg mellem pest eller kolera, rådgiver Sisi Franz Joseph til at foreslå den russiske zar Aleksandr den 2. om at hvis de kunne få Tyskland med i alliancen, så vil de sikre freden da ingen ville kunne true dem. Og, det var hun sikker på at tyskerne anført af Bismarck at de gerne ville, da de ønskede stabilitet, efter at have været i slagsmarken i nogle år.

Problemet med denne udlægning af historien er at det var Bismarck som fik ideen til Trekejserforbundet, da han var bange for at Frankrig, Østrig, og Rusland, ville kunne besejre Tyskland, hvis de gik sammen. Til at forhandle denne alliance på plads var det dog den tyske kejser Wilhelm den 1. som var tilstede i de afgørende forhandlinger, og ikke Bismarck, som det skildres i tv-serien.

Forbundet varede i første omgang fra 1873-1878, hvor det gik i opløsning pga. både Rusland og Østrig-Ungarn havde territoriale ønsker i et nyt Balkan, hvor Rumænien, Bulgarien, Serbien og Montegro var blevet løsrevet fra Osmannerriget efter dets nederlag i den russisk-tyrkiske krig 1877-1878.

Østrig-Ungarn annekterer Bosnien-Hercegovina

Berlin-traktaten fra 1878 som var grundlaget for fredsaftalen imellem flere europæiske aktører, gjorde det muligt for Østrig-Ungarn at indsætte tropper i Bosnien, og dele af Kosovo og Serbien. Og, da Østrig-Ungarn i 1908 annekterer Bosnien var de med til at skyde sig selv i foden, da kejserrigets tronfølger Franz Ferdinand bliver likvideret i 1914 af en bosnisk-serber, og starter 1. verdenskrig.

Efterskrift

Historiske dramaer er et godt virkemiddel til at lære folk noget om historiske karakterer og begivenheder som er sket i fortiden.

Udfordringen for manuskriftforfattere og producenter må dog være at forholde sig nogenlunde realistisk til historiens gang, som eksempelvis filmen Oppenheimer gør. Eller at komme med en disclaimer om at historien eksempelvis er inspireret af kilder om Kejserinde Sisi.

Da hovedindtrykket, efter at set den 24-afsnit lange tv-drama, er at der ikke er ret meget af stoffet i det, som virker troværdigt, så trækker det alvorlig ned i bedømmelsen af det.

Men, hvis blikket kastes på den flotte cinematografi, stabile skuespilpræstationer, og underholdning, som matcher et hvert læslæselig ugebladsmagasin, så er det en helt anden sag. Da tv-serien uden tvivl vil kunne tilfredsstille et kvindelig publikum, med udlængsel efter bedre tider.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Ordet Robot

Det var Habsburgerne som op igennem 1700-tallet lagde grunden for ordet robot.

Lær mere

Amadeus

Milos Formans film om Wolfgang Amadeus Mozart modtog 8 Oscar-statuetter i 1985.

Lær mere

I Sarajevo startede 1. Verdenskrig

Mordet på det Østrig-Ungarske tronfølgerpar forandrede Europakortet forevigt.

Lær mere

Indlægget Film: Kejserinde Sisi – Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarns kone blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

På vej til Nice med flyveren fra Bruxelles fik en passager det dårlig. Heldigvis var der en læge med om bord, som kunne tilse ham.

Efter at flyet var landet i Nice afventede det en ambulance. Og, efter at han var blevet afhentet, var det tid til at udforske Den Franske Riviera. Et område, jeg aldrig havde været i før.

Nice

Vejret i Nice var alle dage varmt. Hvilket vil sige imellem 28-34 grader. Mange mennesker holdt sig derfor klogeligt under en parasol, når de var en tur på stranden.

Efter at have fundet stedet i midtbyen, hvor jeg skulle bo. Var det tid til at komme ind i den lille lejlighed jeg havde lejet. Heldigvis var det en ung kvinde inde i lejligheden, som var ved at gøre rent da jeg kom.

Ellers tror jeg aldrig at jeg var kommet ind, da jeg ellers skulle få nøglerne fra en nøgleboks, som jeg havde besvær med at bruge.

Efter at have sundet mig lidt var det tid til at se se byens strandområde og den gamle bydel, inden jeg gik tilbage til lejligheden for at forberede mig på morgendagens lange tur/retur til italienske Cinque Terre over Genova.

Tilbage i Nice, så jeg i de kommende dage, bl.a. den ufærdige teaterbygning tegnet af Daniel Libeskind udefra. Når den står færdig vil teatret også rumme butikker, restauranter og et luksushotel.

På en aften gåtur kom jeg forbi byens bibliotek som er formet som en firkantet hoved. Tête Carrée (2002) som bygningen hedder er tegnet af arkitekterne Yves Bayard and Francis Chapus, udfra skulptøren Sacha Sosnos oplæg.

Cannes

Næste stop på rundturen i Den Franske Riviera var Cannes. Byen som er mest kendt for sin Film Festival.

Og, i en dansk kontekst, Lars von Triers udskejelser der. Som i mange år medførte at han var Person Non Grata, pga. nogle anstødelige udtalelser.

Jeg så bygningen udefra hvor festivalen foregår. Her var det populært at stille sig op på røde løber, der var placeret på trappen. Posere, og lade sig fotografere.

Tæt ved venue var det også tid til at tage en slapper på den strand hvor mange håbefulde pinup piger festival efter festival lader sig forevige foran blinkende kameraer.

Bådtur på Middelhavet

For at komme til Saint Tropez tog jeg afsted med en båd fra Nice. Umiddelbar synes alt at være stille og rolig søndag morgen. Men da jeg båden sejlede ud af havnen i Nice mødte den nogle høje bølgeskulp som gjorde mine medpassagerer til venstre for mig drivvåde.

Det tog de med godt humør sikkert fordi vejret var varmt, og de hurtig vil blive tørre igen. Undervejs på turen udnyttede nogle surfere de bølger som mini-færgen lavede.

Efter 2½ times afslappet rejse nåede vi frem til den sidste destination Saint Tropez, efter bl.a. at have lagt til kajs i Cannes.

Saint Tropez

I halvfemserne hvor DR sendte Beverly Hills, så var TV2s modsvar til det, at sende en fransk ungdomsserie som på dansk kom til at hedde Saint Tropez.

Den fulgte jeg så med i som en af de få. For imens mine jævnaldrende talte om Brenda, Brandon og Dylan, så tænkte jeg på Caroline, Laure og Jessica.

Så det var sjovt at se en særudstilling om tv-serien inde i byens filmmuseum. Her blev historien om Gud skabte kvinden instrueret af Roger Vadim også præsenteret.

Det er i denne film fra 1956 som er optaget i Saint Tropez at Brigitte Bardot fik sin internationale gennembrud.

Som en følgevirkning af filmens succes blev Saint Tropez kendt som en kunstnerisk by, som i de næste 20 år tiltrak celebrities fra speciel Paris til at komme til den lille by ved Den Franske Riviera.

Det benyttede skuespillerinden Catherine Deneuve og sangerinden France Gall sig bl.a. af. Men folk kom også langvejs fra.

Det var således også i Saint Tropez at Mick Jagger i 1971 sagde ja for første gang da han blev gift med Bianca Perez.

Efterfølgende var det tid til at se den idyliske by, hvor Roger Vadim også ligger begravet på byens kirkegård ned til Middelhavet.

Da jeg ventede på at komme på båden tilbage til Nice, så dejsede en ældre kvinde om på en bænk. Selvom hun sad i skygge havde varmen slået hende ud.

Personalet sprøjtede vand på hende og gav hende vand, imens der var en af dem som havde tilkaldt en ambulance.

Men da den var nået frem havde hun fået det bedre, og ambulance personalet vurderede at hun godt kunne klare hjemrejsen.

Marseilles

Heldigvis forløb turen frem til Marseilles og tilbage til Nice uden problemer. I den store franske havneby så jeg byens havn efter at have set Le Corbusiers store mesterværk Unité d’Habitation.

Selvom det var fristende at se nogle af de mange museer langs havnen, så valgte jeg at skippe det, da det vil være mission impossible, pga. jeg var allerede proppet med indtryk.

Efterskrift

Hjemrejsen fra Nice til Warszawa var noget af en kold dukkert. I München landede jeg klokken 10 om formiddagen, så der var god tid til at strække ben før næste fly skulle afgå fire timer efter.

Da folk var ved at boarde flyet kom der en meddelelse over højtalerne at al flytraffik var blevet indstillet på ubestemt tid.

Men heldigvis kom der endelig en tilladelse flere timer efter, og jeg var hjemme ved 10 timer om aftenen, 15 timer efter at jeg forlod lufthavnen i Nice.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Split

Fra gammel kroatisk industriby til attraktiv turist destination.

Lær mere

Monaco

Miniputstaten ved Den Franske Riviera som er beboet af jetsettet.

Lær mere

Den Italienske Riviera

Havnebyen Genova og de idyliske landsbyer i Cinque Terre området.

Lær mere

Indlægget Frankrig: Den Franske Riviera var mere end Nice blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.