|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Da jeg og en tidligere arbejdskollega tog afsted fra Saltholmen på fastlandet, var det i første omgang planen at Brännö skulle ses inden vi fortsatte via Känsö og Vargö inden vi skulle lande på Styrsö

Men planer har det med at blive modificeres af forskellige årsager, derfor blev det i gåsetegn kun Brännö og Styrsö der blev set i den sidste ende.

Brännö

I den ene halvdel af øen er der by, og i den anden halvdel er der natur. Det er yndet sted for den mere velhavende del af befolkningen at have bolig.

Første stop var ved Brännö Lagårds Museum, som havde lukket, ligesom det har det det mest af året, da den kun holder åbent en håndfuld gange løbet af året.

Udenfor bygningen kan man se en minebombe, der blev efterladt ved øen under 2. verdenskrig.

Efter at have fået købt et stykke smørrebrød og en øl ved den lokale købmandsbutik, gik turen videre mod Brännös Brygge, som blev udødeliggjort af sangeren Lasse Dahlquist i tresserne.

Desværre gik båden mod Känsö først et par timer efter, så vi gik tilbage til der hvor vi blev sat i land på Brännö, og ventede i en time og tyve minutter på at færgen kom.

For at komme til Styrsö skulle vi først tilbage til Saltholmen. Her var færgen allerede ved at afgå, men vi nåede at komme med i sidste øjeblik.

Styrsö

Da vi ankom til Styrsö besluttede vi os for at gå mod nogle vikingegrave. Det førte os bl.a. forbi en affaldscentral og et bådbyggerfirma, inden vi nåede stranden.

Selvom vi aldrig fandt nogle vikingegrave var det ligesom at bevæge sig rundt i et uberørt middelalderlig sceneri, som kunne minde om Det syvende segl af Ingmar Bergman.

Efter stranden var passeret var det tid til at bevæge sig over klippen. I dette område var der masse af skov, lyng, og andet bevoksning.

På et tidspunkt virkede det som om at vi var faret vild, men så længe man går via en gangsti, så må der være en vej tilbage, og da det begyndte at gå nedad igen, samtidig med at stien blev bredere, så vidste vi at vi var på rette spor.

Efterskrift

Vi fik ikke set nogle af landsbyerne på Styrsö, som så temmelig hyggelige ud, da vi tog færgen tilbage mod Saltholmen. Men det må blive en anden gang.

Tilbage i Saltholmen stod der mange mennesker og ventede på sporvognslinie nummer 11. Men der var lige akturart plads til alle og vi rullede stille og rolig tilbage mod Gøteborgs centrum.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Haga og Hagabullen

Hagabullen er en gigantisk stor kanelsnegl som kan købes i det gamle arbejderkvarter Haga.

Lær mere

Köttbullar med mos

Köttbullar med mos er en af de mest klassiske retter i svensk husmandskost.

Lær mere

Feskekörka

Den nygotiske fiskekirke er en af Sveriges mest særprægede bygninger, og ligger i Gøteborg.

Lær mere

Indlægget Sverige: Skærgården i Göteborg (Del I) – Brännö og Styrsö blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Den blev anlagt i 1990 omkring et gammelt kalkstenbrud i Krakow, som i er dag er omdannet til et reservoir med krystalklart vand. Og er et lokalt hotspot uden turister selvom den ligger ret tæt på byens centrum.

Søens farve er turkis pga. de kalkstensforekomster, der engang blev udvundet her. Og, det er muligt at komme i vandet for både voksne og børn, da vandstanden varierer fra 40 cm til 3.50 meter ved de kunstigt anlagte badebroer.

Med sine gode vandrestier, er det et område som tiltrækker både folk som går sig en tur, eller dem som vil løbe eller cykle omkring søen i naturskønne omgivelser, hvor der er en unik fauna eller flora.

Hvis der er behov for et stop undervejs, er der mange bænke som man kan sidde på og nyde den gode udsigt over både sø og byen. Samt der også findes små beværtningssteder, hvor man kan få lidt at spise eller drikke.

Det er muligt at gå omkring søen på en halv times tid. Men pga. stedets kvalitet indbyder det dig til et længere ophold, da du føler dig godt tilpas i disse omgivelser.

Zakrzówek Parken er nemt at nå, da der er gode bus og sporvognsforbindelser til den inde fra Krakows centrum.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Cricoteka

I Tadeusz Kantor Centeret for Dokumentation i Krakow kan se mesterens værker.

Lær mere

Manggha

Det Japanske Museum for Kunst og Teknologi blev stiftet af Andrzej Wajda og hans kone.

Lær mere

MOCAK

Museet for Moderne Kunst i Krakow sætter fokus på lokale talenter og internationale navne.

Lær mere

Indlægget Polen: Den kunstig anlagte klippesø i Zakrzówek Parken i Krakow blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Disse tanker strejede mig. For i mange år, troede jeg at det aldrig ville blive mulig for mig at se Albanien.

Men, så lige pludselig, nærmest fra dag til dag. Så var der ikke nogle problemer med at besøge det sydeuropæiske land længere. I dette indlæg vil jeg fokusere på turen ind i Albanien og ud igen.

Indrejse til Albanien fra Montenegro

For at komme ud til busholdepladserne i Podgorica, skal man først betale en afgift.

Efterfølgende var undertegnede i stand til at tage den rigtige forbindelse mod Tirana, hvor der først ventede en tur igennem bjergene på små landeveje.

Ved den montenegrinske-albanske grænseovergang indsamlede buschaufføren først alle passene og Id-kortene, og gav dem til den montenegrinske grænsekontrol.

Heldigvis skulle passagerne ikke samle ind til dem, som jeg engang oplevede da jeg skulle til Serbien.

Efterfølgende kom han tilbage med ID-beviset, som vi fik igen. Så kørte han et lille stykke og stoppede.

Nu skulle vi så hver især selv på fod fremvise passet til den albanske grænsekontrol, inden han så hentede os igen lidt længere fremme.

Jeg er endelig kommet frem til Tirana. En by, som virker meget vibrerende. Nærmest lidt som hvis indre by i København var fyldt med en masse Nørrebrogader.

Udrejse fra Albanien mod Nordmakadonien

Efter en 7 timers behagelig bustur fra Tirana med mange indlagte stop, ankom jeg før tid til Skopje.

Så var der rigeligt med tid til, dels at få noget kaffe, en burek med drikkeyougurt, samt at få strækket benene, og ladet vandet.

I Albanien skal man finde det rejsebureau som rejsen bliver koordineret af, for at finde hvor bussen holder parkeret på den store holdeplads.

På turen videre mod endestationen sidder folk så og venter inde på de små turistkontorer, inden kontordamen siger ordentlig farvel til de rejsende når bussen så ankommer.

Ved den første stop var der tid til at tage en kop kaffe og få noget at spise i landevejsrestauranten. Da personalet hørte jeg fra Danmark, så lignede de nogle som for første gang i deres liv havde mødt en fra kongeriget.

Ved grænsen imellem Albanien og Nordmakedonien, skulle vi først aflevere vores pas/id-kort til grænsepolitiet, inden bussen bakkede baglæns, for derefter at køre ind i en lille hal, der mest af alt lignede et autoværksted.

Her skulle vi fremvise vores bagage til tjek, inden buschaufføren fik et lille dokument på at alt var OK.

Vi kunne så køre tilbage og hente vores ID, som bussens kvindelige passager, efterfølgende fik til opgave af chaufføren at dele tilbage til os.

Hun læste navnene op på alle, undtagen mig, som fik stukket passet tilbage. Ved den nordmakedonske grænse skulle vi så af bussen igen, og fremvise vores ID hver for sig. Inden vi kunne køre videre mod endestationen i Skopje.

Her stod taxichauffører og ventede som sultne gribbe inden busdøren blev åbnet. Nu står det på afslapning i aften inden Skopje skal udforskes i morgen

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Svetlana Kana Radević

Nogle af den første montenigrinske kvindelig arkitekts værker kan ses i Podgorica.

Lær mere

Enver Hoxha

Det gjalt om for diktatoren Enver Hoxha at Albanien altid var parat til krig.

Lær mere

Skanderbeg Pladsen i Skopje

I Skopje er der en samling af mosaikker som fortæller den albanske historie i bydelen Cair.

Lær mere

Indlægget Albanien: Ind og ud af den engang så lukket stat blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.