|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Dokumentaren BauhausWORLD markerer 100-året for åbningen af Tysklands mest kendte kunst-, arkitektur- og designskole, Bauhaus.

Deutsche Welle (DW) udforsker i denne dokumentar i tre dele, arven fra denne ikoniske tyske institution. Mediet rejste verden rundt og mødte arkitekter, kunstnere, byplanlæggere, handlekraftige og drømmende for at få nogle svar på om Bauhaus’ sociale idealer og designprincipper stadig former den måde, vi lever på i dag?

BauhausWORLD

Nye tilgange til uddannelse og træning, arkitektur, maleri, dans og design blev udforsket og udviklet på Bauhaus.

Dens grundlægger og instruktør Walter Gropius tiltrak tidens førende kreative personligheder, herunder Hannes Meyer, Mies van der Rohe, Lyonel Feininger, Oskar Schlemmer, Wassily Kandinsky, Paul Klee, László Moholy-Nagy, Anni Albers, Josef Albers og Gunta Stölzl.

I dag betragtes Bauhaus som modernismens fødested og er blevet et synonym for elegant, funktionelt design.

Bauhaus var en skole som kun eksisterede i 14 år

Bauhaus-skolen, der blev grundlagt i Weimar i 1919, flyttede til Dessau i 1925 og derefter til Berlin, hvor den blev tvunget til at lukke i 1933, efter at Hitler tog magten.

Mange af dens kunstnere, arkitekter og visionære, emigrerede, spredte og udbredte Bauhaus-doktrinen over hele verden.

Udover Bauhaus-stederne i Weimar, Dessau og Berlin besøgte instruktøren Lydia Ranke byer som Tokyo, Amman, Tel Aviv, New York, Chicago, Mexico City og Medellín. Og talte med eksperter fra arkitekterne Norman Foster og Tatiana Bilbao til arkitekturkritikeren Mark Wigley, møbeldesigneren Yinka Ilori og modedesigneren Kasia Kucharska.

De tre programmer

“Koden” er den første del af BauhausWORLD. Jagten på hemmeligheden bag Bauhaus’ vedvarende succes fører hele vejen til Japan.

En rejse, der illustrerer, hvordan den tvungne lukning af skolen, der drev bevægelsen i eksil, tjente til at sprede dens filosofi over hele verden.

Del 2 af BauhausWORLD, “Effekten”, tager seerne med på en rejse fra Dessau til New York, Älmhult i Sverige og Ulm i Tyskland for at undersøge den indflydelse, Bauhaus stadig har på kunst, design og arkitektur verden over.

I dag er navnet Bauhaus blevet forvandlet til et brand. Er det skyld i den moderne verdens besættelse af design?

Den tredje og sidste del af BauhausWORLD, “Utopien”, udforsker Bauhaus-filosofiens indflydelse på nutidens globaliserede samfund.

Hvad er dens arv? Hvad blev der af dens utopiske visioner for fremtiden? Har de stadig relevans i det 21. århundrede?

Programmet prøver at konklusere om de spørgsmål, som Bauhaus stillede, er blevet besvaret. Og om vi stadig kan lære af de løsninger, de foreslog for 100 år siden. Et lignende forsøg gjorde DW i 2025 i denne rapport.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Den Hvide By i Tel Aviv

Der er over 4000 Bauhaus-inspireret bygninger i Israels næststørste by.

Lær mere

Fagus Skofabrikken

Walter Gropius, en af de helt store pionerer indenfor modernismen, tegnede fabrikken.

Lær mere

Barcelona Pavilionen

Udstillingsbygningen blev Ludwig Mies van der Rohes internationale gennembrud.

Lær mere

Indlægget Film: BauhausWORLD – Koden, Effekten, Utopien blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

Selvom præmissen for komedien er at det er kapitalen som styrer kærligheden, og ikke omvendt.

De fleste danske anmeldere er også begejstret for filmen og giver den seks ud af seks stjerner.

Og, hvis du hører til en af dem som kun går i biografen en gang om året, så er dette en film, som du bør se. Da det er 2½ times underholdning hvor du ikke keder dig i et sekund.

Jo tættere du kommer på Warszawas centrum, hvor de dyrere grunde og bygninger befinder sig, bliver kvinderne smukkere.

Nogle af de yngste af dem render rundt i lårkorte nederdele og lange netstrømper og støvler midt i vintervarmen på de omkring de fem grader celsius. Og som måske drømmer om guld og grønne skove til jul.

Sexarbejderen Anora

Midt i denne kontekst, i Kultur og Videnskabspaladsets biograf, så jeg ved middagstid filmen om ANORA.

Til daglig ernærer hun sig til dagen og vejen i New York som stripper og escortpige. ANORA vil dog helst kaldes Ani for at skjule sit usbekiske ophav.

En dag på arbejde på natklubben bliver hun af hendes chef bedt om at betjene en russisk fyr Ivan. Da hun kender til det sprog han fortrinsvis taler.

Inden hun får set sig om, er hun efter hendes ”Greatest Day” havnet i et orgie med fester, sex, alkohol og stoffer. ”Take That” vil nogen måske sige.

Det gør hun så sammen med sin rige kunde, der er søn af en yderst velhavende gangsterfamilie, som er bosiddende i Rusland.

Green Card eller Liebhaverbolig

Ani bliver straks forelsket i det søde liv og den store eksklusive liebhaverbolig drengerøven bor i.

Ivan derimod, er forelsket i det frie liv som han oplever at have i Amerika. Han har ikke meget lyst til at vende tilbage og arbejde i forældrenes virksomhed. Hvilket han efter planen skal inden så længe.

Da et ægteskab med Ani kan give ham et green card, pga. hun er amerikansk statsborger, forslår Ivan hende om de skal giftes. Og det bliver de så hurtigt efterfølgende i Las Vegas.

Alt synes nu som ren lykke for det charmerende unge par. De har en fælles symbiose i at de aldrig rigtig har mødt hvad kærlighed er for en størrelse.

Han ved udmærket godt ved at pigerne falder for hans rigdom fremfor hans person. Og hun synes kun at kunne give varme følelser når der er penge indblandet i relationen.

Ivans forældre er ikke begejstret for bryluppet

I Rusland, har Ivans forældre dog en anden forståelse af deres valg, da de ikke vil have at deres søn er blevet gift med en prostitueret.

Derfor vil de nu have gennemført en skilsmisse for dem. Dette træk betyder, at de sender tre armenske håndlangere, som er bosiddende i staterne, ud for at ordne sagerne.

Det bliver nu begyndelsen til nærmest en endeløs række af komiske episoder. Inden slutscenen der for alvor perspektiver filmens fixpunkter om hvad der er livets største faktor i forholdet mellem penge, sex og kærlighed.

Hvilket for nogle mennesker er de væsentligste begreber for at måle succes i tilværelsen i dag.

Sublime skuespilpræstationer

Det der dog bærer filmen hele vejen frem til målstregen, er dog de mesterlige skuespilpræstationer.

Specielt af Mikey Madison, der spiller Ani, og som nu spås af filmkritikere at få en stor karriere. Samt Yura Borisov, der spiller Igor, en af de armenske håndlangere.

Med ANORA har indie-instruktøren Sean Baker for alvor slået sit navn fast. Da filmen, udover de gyldne palmer, allerede nu før Golden Globes og Oscar priserne bliver uddelt, pt. har vundet 68 filmpriser, specielt ved amerikanske filmfestivals.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Poor Things

Emma Stone er forrygende i rollen som “Frankensteins sexmonster” Bella Baxter.

Lær mere

Barbie

Livet i pink og hvidt kan også have en bagside erfarer Barbie i filmen af samme navn.

Lær mere

Triangle of Sadness

Ruben Östlunds Cannes vindende film om overklassens magt og afmagt

Lær mere

Indlægget Film: Anora – All I Want For Christmas Is You! blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

Udstillingen af den franske kunstner Zaven Paré i Det Amerikanske Center i Prag, hylder karaktererne i Karel Čapeks drama fra 1920/21, der gav verdenen ordet ”Robot”. Hvilket er en tilpasning af det tjekkiske ord ”Robota”, som betyder en arbejder, der laver ensformigt, monotont, og tvunget arbejde.

Læs også: Prag: Habsburgerne lagde fundamentet for ordet robot

Inspirationen til de udstillede værker fik Zaven Paré efter at han havde købt nogle gamle prints med portrætfotografier modificerede dem, var at føre tuschstreger på dem. Han ville gerne ramme et Art Deco udtryk, hvori han tænkte nogle af persongalleriet i R.U.R. I forbindelse med 100-året for Karel Čapeks udgivelse i 2021 ville han gerne have haft disse prints udstillet i Prag, men pga. pandemien, så forblev det bare som en strøtanke.

Som en del af åbningsarrangementet af udstillingen blev der også afholdt nogle taler om forholdet imellem Rossum’s Universal Robots og USA. Hvilket i sig selv er unikt, da dette er et emne som sjældent bliver berørt.

Pga. den aktuelle krise i Mellemøsten, og USA’s aktive deltagelse i mange af verdenens brændpunkter, blev ferniseringen forkortet pga. sikkerhedsmæssige årsager et par timer før den skulle finde sted, da en varslet pro-palæstinensisk demonstration ville passere det kulturelle organ for USA i Tjekkiet.

Christian Gjørret: The RUR-Play and US

Demonstrationen betød også at jeg valgte at skrotte mit indlæg, som skulle have handlet om The RUR-Play and US, for at give plads til de andre oplægsholdere.

”The RUR-Play” var den første udgave af Rossum’s Universal Robots hvor alle aktører i stykket bliver spillet af robotter. Efter et forslag fra Christian Gjørret i 2012, valgte LEGO samme år at sige ja til at stykket kunne blive gennemført, da de stod for leveringen af de LEGO MINDSTORMS sæt som blev brugt under opførelsen af skuespillet.

Tre år senere fik ”The RUR-Play” premiere efter en gymnasieklasse fra det nordlige Tjekkiet havde udviklet det.

SE TRAILER: The RUR-Play (Rossum’s Universal Robots)

I det der skulle have været mit indlæg, var det også tænkt at publikum skulle have hørt om MIT-professoren Seymour Papert, hvis tanker om MINDSTORMS, LEGO købte og implementerede i samarbejde med Mitch Rescnik fra MIT. Derudover ville de også have blevet introduceret til det amerikanske gør-det-selv fænomen Maker Space. Samt, afslutningsvis også lidt om firmaet Universal Robots, som i dag er ejet af amerikanske indehavere.

Jana Horáková: Playing Robots in America

Første oplægsholder blev derfor Jana Horáková fra Masaryk Universitetet i Brno. Hun er først uddannet som danser i 1990 og var i fem år medlem af balletensemblet på Nationalteatret i Prag. Efterfølgende studerede hun teater ved Karlsuniversitet i Prag og Masaryk Universitetet i Brno. Her tog hun sin ph.d. fra Instituttet for Teater og Interaktive Medier. Siden 2004 har hun undervist om interaktive medier der. Hendes interesseområdet omfatter robotkunst, robottens kulturhistorie og softwareteori. Hvilket er emner hun har publiceret artikler om.

I hendes tale fastslog hun at kort tid efter at Rossum’s Universal Robots fik sin officielle premiere den 25. januar 2021 i Nationalteatret i Prag, at teaterkritikere dengang, allerede så stykket som en oplagt mulighed for eksport til udlandet. Andre anmeldere hæftede sig ved at det var en refleksion over den amerikanske industrialisme. Karel Čapek blev derfor beskyldt for at være et kommercielt tænkende væsen, da det var tydeligt at han ikke prøvede at tilfredsstille intellektuelle skikkelser fra Europa med R.U.R.

Det var primært pga. at Rossum’s Universal Robots blev godt modtaget i 1922 ved det mest anerkendte teater i New York for udenlandske opførelser, at stykket efterfølgende gik sin sejrsgang kloden rundt. Året efter, i 1923 blev det vist i London, og en engelsksproget udgave af R.U.R. blev publiceret. Og, efterfølgende blev ordet robot optaget i ordbøger. F.eks. i Oxford. En tjekkisk journalist kunne samme år konstatere at begrebet robot nu var mere brugt i udlandet end hjemme. Hvad der efterfølgende skete med Rossum’s Universal Robots var bare en lang succesfuld rækker af succeser.

Matej Hoffmann: 100 years later: Rossum’s robots still teach us how to make self-aware machines

Sidste oplægsholder var Matej Hoffmann fra Fakultet for Elektroteknik ved Det Tjekkiske Tekniske Universitet i Prag, hvor han i øjeblikket fungerer som lektor og leder en gruppe fokuseret på kognitiv, neuro-, kollaborativ og humanoid robotteknologi. I 2013 var han en del af iCub-afdelingen ved Det Italienske Teknologiske Institut under ledelse af prof. Giorgio Metta.

I sin tale kom Matej Hoffman ind på, at efter du har læst R.U.R., hvordan er udviklingen så indenfor robotteknologi i dag, sammenlignet med dengang Karel Čapek skrev Rossum’s Universal Robots for 100 år siden. Første spørgsmål han stillede publikum, var om der i dag findes robotter som er lig med det som Čapek beskrev i R.U.R. Det var der en som mente. Dette var Hoffman dog ikke enig med ham i. Og, med udgangspunkt i nogle nutidige robotter argumenterede han for hvorfor han havde et andet standpunkt.

I mange af videoerne fra virksomheder, der viser dyrelignende eller menneskelignende robotter, ses robotter som nogle der f.eks. kan stille tallerkner på plads i opvaskemaskinen. Men for at de kan gøre dette, så har det krævet et halvt års programmeringsarbejde fra nogle ingeniører, før de er i stand til at gøre dette.

Samtidig med, tilføjede han, at dette ikke er ensbetydende med at robotter ikke kan lave betydningsfuldt og nyttigt arbejde. Hvilket bl.a. ses indenfor industrien hvor robotarme er med til producere biler.

Læs også: Prag: Bevægende skulpturer i hjertet af Tjekkiets hovedstad

De robotter som kan opleves i Rossum’s Universal Robots, de var langt mere avancerede end nutidens robotter. For selvom de var mekaniske i deres udtryk, så var de lavet af naturlige materialer. Og, var selvlærende og intelligente. Men samtidig med, så var de ikke nytænkende, havde ikke en fri vilje, eller havde nogle passioner, eller interesserede sig for deres historie. Tilmed forstod de hverken kærlighed eller smerte. Og, de kunne ikke forsvare sig selv. De var perfekte arbejdere, men de manglede nogle essentielle ting som gør os til mennesker. I R.U.R. så forstår Helena Glory intuitivt dette, og spørger Harry Domain om han ikke kan give dem en sjæl. Og, det er her at R.U.R. begynder at udvikle sig til at blive en dystopi, da han opfylder hendes ønske.

Noget som forskere arbejder på i dag, er at få robotterne til at lære. Hvilket, er lykkedes meget godt i mange situationer. F.eks. kan en robot i dag lære ved at studere en instruktionsvideo. Andre forskere arbejder med at få robotterne til at føle smerte, sådan de kan lære af deres omgivelser. Men, dette er ikke ensbetydende med at de er i stand til at reflektere over smerten. Og, det at de kan formere sig, er langt ude i fremtiden, ligesom andre ting, som at kunne lave en revolution, eller forene og organisere sig, som det ses i Rossum’s Universal Robots.

Dette kan de ikke i dag, og lad os se om 100 år om de er i stand til det i 2121, konkluderede Matej Hoffman.

Zaven Paré: Robots – Prints in honor of R.U.R. (Rossum’s Universal Robots) by Karel Čapek 104 years ago

Efter at åbningstalerne var overstået var det for muligt for både kunstneren Zaven Paré, talere og gæster at interagere med hinanden i udstillingen. Her kunne de bl.a. se en original plakat af R.U.R. da den officielt blev fremvist for første gang udenfor Prag den første marts 1921.

Efterfølgende mødes nogle af deltagerne af åbningen i en af Prags mange hyggelige cafeer, hvor der var der god tid til at tale om robotter og hvad de der ellers rører sig i hverdagen.

En times tid efter kom demonstranterne forbi cafeen, efterfulgt af fire store politivogne, og i forsamlingen var det tid til at bryde op senere op aftenen. Nu var det tid til at sige farvel og tak til talere og gæster.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Bevægende skulpturer i Prag

Fire reflektioner over tiden med kommunisme efter murens fald i 1989.

Lær mere

David Černý Musoleum

Ny museum i Prag som viser en retrospektiv udstilling af David Černýs værker.

Lær mere

Ordet Robot

Det var Habsburgerne som op igennem 1700-tallet lagde grunden for ordet robot.

Lær mere

Indlægget Tjekkiet: Rossum’s Universal Robots – Ny udstilling hylder R.U.R. blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Her var biografpublikummet primært 5-8-årige børn som så denne animation i Kino Muranow i byens midte.

Robot Dreams

Den spansk-franske indie-produktion ROBOT DREAMS er en animeret semi-stumfilm fra 2023 uden vokal tale. Men med underlægningslyde, og Earth, Wind & Fires ”September” som primært musikalske indslag.

Den blev første gang vist i forbindelse med dette års Cannes festival, og får officiel premiere om en månedstid i hjemlandene.

Det er en film som har kører i et langsomt tempo. Her er der ikke mange effekter. Og med sine generelt glade karakterer, må siges at være en pædagogisk film, om relationerne imellem beboerne i firsernes New York.

Hund og Robot

I Robot Dreams møder vi den ensomme HUND som beslutter sig for at købe og samle en ROBOT, der hurtig bliver dens bedste ven.

Sammen kan de drage ud i storbyens parker, danse, spise hotdogs, og tage en tur i en robåd ned ad en flod i september måned.

Alt er ideel indtil en dag da HUND bliver nødt til at efterlade ROBOT på en strand, da denne er gået i udu, pga. manglende olie.

Problemet for HUND, er at den ikke kan komme i kontakt med ROBOT da den kommer tilbage. For stranden er nu blevet lukket indtil 1. juni året efter.

De to karakterer begynder nu at drømme om hinanden

Filmen kører nu i to parallelle spor. En, hvor vi følger HUND. Og en, hvor vi følger ROBOT som nu har gode drømme om deres samvær. Men gang på gang må konstatere den barske virkelighed, når drømmen er slut.

Da HUND endelig kommer tilbage til den åbne strand, så finder den kun en af benene af ROBOT. Filmen stopper dog ikke der.

Efterskrift

Robotten er i den vestlige kulturkreds oftest blevet skildret som en farlig kreation, som ender med at gøre oprør mod dens skabere.

Omkring årtusindeskiftet begyndte der at udkomme flere film som beskriver robotten som et positivt bekendtskab. Det er denne slipstrøm at ROBOT DREAMS befinder sig.

Det er svært at identificere hvilken målgruppe animationen henvender sig til. For selvom de små børn så ud til at følge med i den 7 kvarter lange film.

Så synes den ikke at appellere hverken til dem eller de større børn. Og, en voksen målgruppe vil måske afvise denne perle, da de vurderer den til at være en film for børn.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Flow

Lettisk animationsfilm om en kat som møder andre dyr efter en naturkatastrofe.

Lær mere

Den Vilde Robot

Hvad vil der ske hvis en robot lander på en øde ø og som Robinson Crusoe skal klare sig selv?

Lær mere

Hello Robot

En særudstilling på Vitra Design Museum i Tyskland om robotter.

Lær mere

Indlægget Film: Robot Dreams – Mit liv som hund – og robot blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.