|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Den primære grund til at Dessaus socialdemokratiske borgmester Fritz Hesse, sammen med sin kulturrådgiver Ludwig Grote, opfordrede Walter Gropius til at flytte Bauhausskolen fra Weimar til Dessau var for at forbedre livskvaliteten for industribyens arbejdere.

Da den banebrydende skole indenfor arkitektur, design og kunst var blevet presset ud af den konservative kulturby Weimar af højreradikale kræfter var det en nem beslutning for Gropius at træffe.

Læs også: Bauhaus 100 – En BBC kunst dokumentar om den tyske skole

Da Dessau udover at hjælpe skolen til at etablere sin ikoniske modernistiske læreanstalt i byen, også gav den opgaver i form af etablering af nye byggerier i byen.

Konsumbygningen

Knudepunktet i Dessau Törten var i begyndelsen Konsumbygningen, som i dag fungerer som informationsbygning for bydelens Bauhaus-bygninger.

Her kunne de lokale købe dagligdagsvarer fra forbrugerforeningen i lavbygningen.

I den fem-etager høje højbygning var der tre treværelses lejligheder og fællesarealer som bl.a. talte et personalerum, vaskeri, tørrerum, samt tagterrasse.

Modsat mange andre bygninger i Dessau overlevede den de massive luftangreb som ramte byen i krigens sidste måneder i 1945.

Læs også: Film: BauhausWORLD – Koden, Effekten, Utopien

Inde i bygningen kan man i dag bl.a. se en udstilling om arkitekturen i bydelen og om Bauhaus-historien.

Bauhaus stålhuset

Stålhuset er et typehus der blev tegnet af Georg Muche i samarbejde med arkitekten Richard Paulick i 1926 og som stod færdigopført året efter.

Selvom den 90 m2 store lejlighed følger de stranme rationelle regler som Gropius opererede efter, så skiller den sig kraftigt ud, da farvevalget hovedsagligt består af grå flader.

Dessau Törten

Dessau Törten var et bestillingsarbejde fra Dessau kommune som blev tegnet af Walter Gropius. Målet var at skabe moderne og billige boliger til arbejderne.

De 314 hvide rækkehuse som blev opført i årerne 1926 til 1928 var kendetegnet ved stor brug af præfabrikerede elementer. Og blev opført i tre størrelser: 57, 70 og 74 m2. Derudover var der tilknyttet 350-400 m2 store køkkenhaver.

Enkelte steder kan der ses spor af den nazistiske modifikation af bygningerne, da de brugte mørke farver for at dæmpe det hvide usdtyk, som de anså for at være for måneagtigt.

Moses Mendelssohn Centret

Gropius.-bygningen der blev opført i 1927 fungerer i dag som et kulturhus som er opkladt efter Moses Mendelssohn.

Han var en jødisk lærd og filosof som blev født i Dessau i 1729, og var en vigtig del af det jødiske samfund.

Arkadehusene

Den anden direktør for Bauhaus var den schweiziske arkitekt Hannes Meyer. Hans slogan om “Folkets behov i stedet for luksusbehov” ses i Arkadebygningerne i Dessau som blev opført i 1929-1930.

Læs også: Film: Bauhaus Ånden: Den Globale Arv Fra En Radikal Utopi

Sigtet var at skabe billige boliger til arbejderne hvor lejeudgiften ikke måtte overstige 25 procent af deres indtægt.

For at gøre omkostningerne til boligerne lave, så var der kun en trappeomgang, som førte folk ind i altangangene, der var vendt mod Nord.

Her placerede han indgang, køkken og badeværelse, sådan at der kom sol ind i opholdsrummene sydfra i de fleste af dagens timer.

Fællesarealerne omfattede bl.a. gårdhaver, nyttehaver, legepladser og vaskeri. Og de fem boligblokke består af i alt 90 lejligheder. I 2017 blev de røde murstensbygningerne en del af UNESCOs verdensarv.

Efterskrift

Dessau kalder sig Bauhausstadt. Og, det giver god mening da det var her skolens idegrundlag rullede sig fysisk ud.

Rundt omkring i Dessau er det ikke kun bygningerne som et levende bevis på en skole som kun var her i byen i syv år, men også en udendørsudstilling, hvor 13 dobbeltskilte beskriver nogle af skolens vigtigste aktører.

Ligesom man kan se cafeer med gamle Bauhaus-billeder og andre forretningsdrivende bruge Bauhaus-navnet i deres virksomhed.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Bauhaus Dessau

Walter Gropius tegnede en af det 20. århundredes mest ikoniske bygninger i Dessau.

Lær mere

Fagus Skofabrikken

Walter Gropius, en af de helt store pionerer indenfor modernismen, tegnede fabrikken.

Lær mere

Bauhaus Mesterhusene

I Mesterhusene boede Bauhausskolens vigtigste persone i bygninger tegnet af Walter Gropius.

Lær mere

Indlægget Tyskland: Bauhaus huse og lejligheder i Dessau Törten blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Her boede Gropius, som også var direktør for Bauhaus side om side med nogle af skolens ledende lærerskikkelser.

Hvilket talte Laszlo Moholy-Nagy og Lyonel Feininger. Oscar Schlemmer og Georg Muche. Wassily Kandinsky og Paul Klee. Kunstnerne boede sammen med deres familier i de tre dobbeltlejligheder.

Mesterhusene

I kølvandet efter at nazisterne havde vundet lokalvalget i Dessau i 1932 forlod kunstnerne deres hjem i de følgende måneder. Det skete efter at de havde tvunget Bauhaus Dessau skolen til at lukke,

Læs også: Film: BauhausWORLD – Koden, Effekten, Utopien

Nazisterne som havde set sig sure på disse avantgardistiske bygninger, begyndte processen med at modificere disse “fremmedlegemer”.

Bl.a. blev overmalede de halvdelen af det hvide eksteriør med mørke farver for at få dem til at fremstå knapt så synlige.

Læs også: Bauhaus 100 – En BBC kunst dokumentar om den tyske skole

Under krigens sidste måneder blev bygningerne ramt af bombardement og nogle af dem blev mere totalbeskadiget end andre. Bl.a. blev den del af lejligheden som Moholy-Nagy boede i så ødelagt at den ikke er blevet genopført.

Læs også: Film: Bauhaus Ånden: Den Globale Arv Fra En Radikal Utopi

Efter en langvarig proces med at få dem sat i stand så de ligner det oprindelige oplæg fra da de ledende lærerkræfter hos Bauhaus boede i dem, blev de en del af UNESCOs verdensarvliste i 1996 i lighed med den nærliggende Bauhaus skole bygning, som Gropius også tegnede.

Gropius huset

I den første bygning holdt Walter Gropius til i en bygning, som i dag fungerer som billetkontor med et lille udstillingsområde. Farveholdingen i lejligheden er primært holdt i hvidt eller lysegrå toner, og er præget af store åbne rum.

Lyonel Feininger huset

I huset kan man se møblerede eksempler i nogle af rummene på hvordan den tyske kunstner havde indrettet sig. Derudover er der en udstilling om den jødiske komponist Kurt Weil som stammer fra Dessau.

Oscar Schlemmer og Georg Muche huset

Bygningen er kun åbnet for offentligheden på speciel guidede ture, da den i dag fungerer som bosted og arbejdspladser for inviterede kunstnere som har fået et legat.

Wassily Kandinsky og Paul Klee huset

I de to store internationale kunstneres umøblerede hjem kan man se hvordan de satte deres personlige præg på det ved brug af farvelægningen af rummene. Størstedelen af dem er meget små, men i det store atelier kan man mærke hvad der betød mest for dem, frembringelsen af nye kunstværker.

I Paul Klees ljelighed er farvevalget holdt i mere afdæmpede farver. Alt imens i Kandinskys lejlighed også bærer præg af hans farvelære på Bauhausskolen.

Derudover er der i nogle af rummene sat udstillingsskærme op, hvor man både får en introduktion til kunstnerne, samt film om restaureringen af rummene, og gamle Bauhausfilm som fortæller om boligindretning og design.

Trinkerhalle

Den tilstødende cafe er designet af den sidste direktør for Bauhaus, arkitekten Ludwig Mies van der Rohe. Her fik jeg en chokoladekage og en god kop kaffe til efter at have tilbragt over 1½ times tid i mesterhusene.

Efterskrift

De fire huse med de store vinduespartier og flade tage er nogle boliger jeg gerne vil leve i nu til dags. Da jeg så dem tænkte jeg at det måtte have været en svær beslutning for kunstnerne at flytte fra dem, da de bag det industrielle look, gemmer meget af deres sjæl og identitet i bygningerne.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Bauhaus Dessau

Walter Gropius tegnede en af det 20. århundredes mest ikoniske bygninger i Dessau.

Lær mere

Fagus Skofabrikken

Walter Gropius, en af de helt store pionerer indenfor modernismen, tegnede fabrikken.

Lær mere

Barcelona Pavilionen

Udstillingsbygningen blev Ludwig Mies van der Rohes internationale gennembrud.

Lær mere

Indlægget Tyskland: Bauhaus Mesterhusene og Trinkhalle i Dessau blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Det fysiske manifest for skolens ideer, hvori funktionalitet, design og æstetik smelter sammen i et enkelt udtryk blev virkeliggjort i 1925-1926.

100-året for implementeringen af Bauhaus-byningen er i 2025 og 2026 blevet markeret på forskelligvis i den østtyske by Dessau.

Bauhaus Dessau

Bauhaus opstod i kølvandet på 1. verdenskrig i 1919 i Weimar. På grund af byens konservative befolkning opstod der modstand imod den progressive skole.

Nogle år senere tog skolens leder, arkitekten Walter Gropius derfor med kyshånd imod invitationen om at rykke skolens aktiviteter til Dessau i 1925 fra dens socialdemokratiske borgmester.

Læs også: Bauhaus 100 – En BBC kunst dokumentar om den tyske skole

Han havde på afstand med begejstring betragtet skolens visioner om et moderne boligbyggeri, hvori billige typebyggeri kunne skabe gode livsvilkår for byens arbejderklasse.

Arbejdet med at opføre Bauhaus-bygningen, der var tegnet af Walter Gropius, påbegyndtes i 1925 og var færdig et års tid efter.

I slutningen af 1920erne gik nazisterne kraftigt frem, og med deres stigende politiske magt var det også med at lægge Bauhaus i Dessau i graven i 1932. Som dog fortsatte et års tid endnu i Berlin, inden skolen lukkede helt efter Hitlers opstigen til Reichsfuhrer.

Indtjekning til Bauhaus

Når man ankommer til Dessau i 2026 på byens togstation, bliver man hurtig gjort opmærksom på skolens eftermæle. Da der her er mange tekster og billeder om hvor man kan se Bauhaus-historien i byen. Ligesom byen kalder sig for Bauhausstadt.

Inden du får set dig om befinder du dig hvor Bauhausstrasse og Gropiusallee mødes og det er her Bauhaus-bygningen er.

Efter at have fået udleveret nøgler til det første værelse jeg skal overnatte inden i, var det tid at tørre sveden af panden på 4. sal. Efter en gåtur op af trappeopgangen.

På gangen er der fælleskøkken, bad, og toilet, som er til fri afbenyttelse af gæsterne i bygningen.

Værelse I

Det du hurtigt bemærker, er det massive lysindfald som kommer ind i værelset fra det store vinduesparti med de tykke tunge glas. Tilmed giver det dig en god udsigt over midtbyen. Samt, at der er højt til loftet og de karakteristiske Bauhaus møbler i det minimalistiske værelse, hvis eneste ”luksus” element er håndvasken.

Madrassen er hård men yderst behageligt at overnatte oven på. Og, efter at have sundet sig lidt var det tid til at se bygningen udefra.

Bauhaus-bygningen set udefra

De store hvide flader og den massive brug af glas, samtidig med at den ser industriel ud, er nogle af de første tanker der går ind i ens hoved. Ligesom at man ikke kan undgå at se de karakteristiske navneskilte for bygningen som blev udviklet på skolen.

Om en lille uges tid skal Kraftwerk give to koncerter foran den imponerende Bauhaus-bygning som stadigvæk virker frisk. Men samtidig med et touch af noget som man forbinder med gamle dage. Her hæfter jeg mig samtidig med det lille græsareal som de tyske electro-pionerer skal performe på.

Bauhaus-bygningen set indefra

Jeg går tilbage til bygningens reception for at få scannet min billet. Dette gør det muligt at jeg kan se bygningen indefra. Samtidig med tjekker jeg deres butik hvor mængden af bøger som er skrevet om Bauhaus er overvældende.

Der er bøger med en generel introduktion til Bauhaus. Og så er der bøger om de største personligheder og temabaserede bøger som bl.a. behandler kvinderne på Bauhaus og skolens forhold til nazisme.

Inde i de tilstødende lokaler kan man se minimodeller af nogle af Bauhausbygningerne i Dessau. Og, når man bevæger sig op ad trappeopgangen, får man følelsen af at bevæge dig på en højere læreanstalt. Dette koncept er ikke noget som blev udviklet hos Bauhaus. Da denne iscenesættelse går lang tid tilbage.

Det der gjorde størst indtryk i bygningen, er gangbroen der forbinder de to hovedbygninger. Måske fordi broer er noget som både adskiller og tilkobler elementer på et og samme tidspunkt. Samtidig med at det giver følelsen af at bevæge sig væk fra noget og hen imod andet. Og noget som måske er mere spændende.

Udstillingerne

I Bauhaus-bygningen er der forskellige udstillinger som lige nu sætter fokus på Dessau skolens 100-årige historie og en om metallet som materiale.

Selvom den om metallet giver et godt førstegangsindtryk af bl.a. Bauhauseleven Marianne Brandts metalarbejde og dets betydning for Tyskland, så er det den dramatiske historie om Bauhaus-bygningens skæbne igennem 100 år som der mest fanger ens opmærksomhed.

Allerede få år efter dens indvielse i 1926 fik nazisterne skolen lukket i 1932, da de vandt lokalvalget i Dessau. De brød sig ikke om det moderne look den repræsenterede og fik bygningen modificeret.

I krigens sidste måneder blev Dessau sønderbombet, hvilket gik ud over mange Bauhaus relaterede bygninger. Og det var først et par årtier efter i DDR-tiden den langsomt begyndte at ligne sig selv igen.

Læs også: Film: Bauhaus Ånden: Den Globale Arv Fra En Radikal Utopi

Efter Tysklands genforening i 1990 fik Bauhaus-bygningerne ny bevågenhed, og er sidenhen blevet istandsat på en måde så de langt henad vejen ligner det originale udtryk.

Cafeen

I Bauhaus bygningens kælder er der en cafe, som ligner en klassisk kantine på et uddannelsessted.

Her kan man indtage kaffe, te og kager, samt prøve en af fem forskellige morgenmadstilbud.

Jeg valgte en, hvor jeg fik fem skiver stegepølse, to skiver ost, en helkogt æg, jordbærmarmelade, samt to stykker brød. Derudover var der en kaffe med mælk og en appelsinjuice på menuen.

Senere han på dagen prøvesmagte jeg også en iskaffe med chokoladeis, vaniljeis, og pisket fløde.

Værelse 2

Det var lidt bøvlet at skifte værelse, da jeg ikke kunne efterlade min ting i det nye værelse, da den først skulle rengøres. Derfor skulle jeg slæbe alt ned fra fjerde etage og ind i en bagageboks i kælderen i hovedbygningen, og efterfølgende op på tredje som er et enkeltværelse.

Den mest markante forskel i forhold til værelset jeg overnattede den første nat i, var at jeg her kunne åbne døren ud til den lille altan, hvor der for 100 siden er blevet mindeværdige billeder der brugte kollegiebygningen Prellerhaus til at feste i dagligt samtidig med at de studerede på skolen.

I dag er hovedparten af dem der overnatter på stedet dog af den ældre generation, og er mere rolige i udtrykket.

Efterskrift

At se den bygning jeg første gang læste om for snart 35 år siden gør et dybt indtryk. For selvom det nok er de mere eksperimenterende dage i skolens første år i Weimar, som har dannet mig mest, så er det storslået at se det udtryk og den vision som Gropius havde for 100 år siden komme til live i den gamle arbejderby.

I volumen er den meget større end jeg havde forestillet mig inden jeg tog afsted, og de værelser jeg har opholdt mig i, er nogle som jeg føler mig godt tilpas i, specielt pga. de store vinduespartier og det det er højt til loftet.

Læs også: Film: BauhausWORLD – Koden, Effekten, Utopien

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Den Hvide By i Tel Aviv

Der er over 4000 Bauhaus-inspireret bygninger i Israels næststørste by.

Lær mere

Fagus Skofabrikken

Walter Gropius, en af de helt store pionerer indenfor modernismen, tegnede fabrikken.

Lær mere

Barcelona Pavilionen

Udstillingsbygningen blev Ludwig Mies van der Rohes internationale gennembrud.

Lær mere

Indlægget Tyskland: Bauhaus-bygningen i Dessau: Fra radikal idé til ikon blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Dokumentaren BauhausWORLD markerer 100-året for åbningen af Tysklands mest kendte kunst-, arkitektur- og designskole, Bauhaus.

Deutsche Welle (DW) udforsker i denne dokumentar i tre dele, arven fra denne ikoniske tyske institution. Mediet rejste verden rundt og mødte arkitekter, kunstnere, byplanlæggere, handlekraftige og drømmende for at få nogle svar på om Bauhaus’ sociale idealer og designprincipper stadig former den måde, vi lever på i dag?

BauhausWORLD

Nye tilgange til uddannelse og træning, arkitektur, maleri, dans og design blev udforsket og udviklet på Bauhaus.

Dens grundlægger og instruktør Walter Gropius tiltrak tidens førende kreative personligheder, herunder Hannes Meyer, Mies van der Rohe, Lyonel Feininger, Oskar Schlemmer, Wassily Kandinsky, Paul Klee, László Moholy-Nagy, Anni Albers, Josef Albers og Gunta Stölzl.

I dag betragtes Bauhaus som modernismens fødested og er blevet et synonym for elegant, funktionelt design.

Bauhaus var en skole som kun eksisterede i 14 år

Bauhaus-skolen, der blev grundlagt i Weimar i 1919, flyttede til Dessau i 1925 og derefter til Berlin, hvor den blev tvunget til at lukke i 1933, efter at Hitler tog magten.

Mange af dens kunstnere, arkitekter og visionære, emigrerede, spredte og udbredte Bauhaus-doktrinen over hele verden.

Udover Bauhaus-stederne i Weimar, Dessau og Berlin besøgte instruktøren Lydia Ranke byer som Tokyo, Amman, Tel Aviv, New York, Chicago, Mexico City og Medellín. Og talte med eksperter fra arkitekterne Norman Foster og Tatiana Bilbao til arkitekturkritikeren Mark Wigley, møbeldesigneren Yinka Ilori og modedesigneren Kasia Kucharska.

De tre programmer

“Koden” er den første del af BauhausWORLD. Jagten på hemmeligheden bag Bauhaus’ vedvarende succes fører hele vejen til Japan.

En rejse, der illustrerer, hvordan den tvungne lukning af skolen, der drev bevægelsen i eksil, tjente til at sprede dens filosofi over hele verden.

Del 2 af BauhausWORLD, “Effekten”, tager seerne med på en rejse fra Dessau til New York, Älmhult i Sverige og Ulm i Tyskland for at undersøge den indflydelse, Bauhaus stadig har på kunst, design og arkitektur verden over.

I dag er navnet Bauhaus blevet forvandlet til et brand. Er det skyld i den moderne verdens besættelse af design?

Den tredje og sidste del af BauhausWORLD, “Utopien”, udforsker Bauhaus-filosofiens indflydelse på nutidens globaliserede samfund.

Hvad er dens arv? Hvad blev der af dens utopiske visioner for fremtiden? Har de stadig relevans i det 21. århundrede?

Programmet prøver at konklusere om de spørgsmål, som Bauhaus stillede, er blevet besvaret. Og om vi stadig kan lære af de løsninger, de foreslog for 100 år siden. Et lignende forsøg gjorde DW i 2025 i denne rapport.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Den Hvide By i Tel Aviv

Der er over 4000 Bauhaus-inspireret bygninger i Israels næststørste by.

Lær mere

Fagus Skofabrikken

Walter Gropius, en af de helt store pionerer indenfor modernismen, tegnede fabrikken.

Lær mere

Barcelona Pavilionen

Udstillingsbygningen blev Ludwig Mies van der Rohes internationale gennembrud.

Lær mere

Indlægget Film: BauhausWORLD – Koden, Effekten, Utopien blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Hvad har en latinamerikansk favela at gøre med en gammel arbejderbosættelse i Dessau? Hvad er forbindelsen mellem en jødisk socialist i en landlig kommune og børnene i en skoleklasse i Stockholm?

Alle disse historier handler om visioner og de praktiske forsøg på at gøre dem til virkelighed.

Bauhaus Ånden

For næsten hundrede år siden blev en radikal kunstnerisk utopi, som stadig har en indflydelse på den verden, vi lever i i dag, født i en stille by i Tyskland.

Bauhaus, der blev grundlagt i 1919 af Walter Gropius, ville forene skulptur, maleri, design og arkitektur til en enkelt kombineret konstruktiv disciplin.

Det er en syntese af frigjort fantasi og stringent struktur; tværmedielle koncepter, der forskønner og beriger vores eksistens, oplysning og klarhed, orden og legesyge.

Bauhaus udgjorde et af de mest betydningsfulde bidrag til hverdagskulturen i det 20. århundrede. Og indflydelsesrige moderne designs, fra Apple til avantgarden inden for bæredygtig og fremtidsorienteret arkitektur, refererer stadig til den i dag.

Men Bauhaus var aldrig bare et kunstnerisk eksperiment. Konfronteret med de sociale forhold på den tid, såvel som erfaringerne fra Første Verdenskrig, beskæftigede bevægelsen sig med de politiske og sociale konnotationer af design fra starten.

Bauhaus-historie er derfor ikke kun kunsthistorie, men også historien om en æra, der strækker sig fra begyndelsen af det 20. århundrede til i dag.

Efterskrift

Filmen beskriver den fascinerende historie om Bauhaus som et statement, en fiasko og en fornyelse af en social utopi.

Og den fortæller om kunstnere, videnskabsmænd og arkitekter i dag, der i deres undersøgelser af aktuelle udfordringer også forholder sig til Bauhaus.

På den måde udfolder historien om dette ufærdige utopiske projekt med dets mange spændende krydsreferencer sig for øjnene af os, samtidig med at den altid holder kontakten med de spørgsmål, der stadig er aktuelle i dag: Hvordan vil vi leve, hvor vil vi hen?

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Den Hvide By i Tel Aviv

Der er over 4000 Bauhaus-inspireret bygninger i Israels næststørste by.

Lær mere

Fagus Skofabrikken

Walter Gropius, en af de helt store pionerer indenfor modernismen, tegnede fabrikken.

Lær mere

Barcelona Pavilionen

Udstillingsbygningen blev Ludwig Mies van der Rohes internationale gennembrud.

Lær mere

Indlægget Film: Bauhaus Ånden: Den Globale Arv Fra En Radikal Utopi blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I 2019 var det 100 år siden at arkitektur, kunst, og designskolen Bauhaus blev grundlagt i Weimar i Tyskland.

I den anledning blev der i de tre byer som Bauhaus holdt til i sin korte levetid på 14 år, indtil den lukket af nazisterne i 1933, afholdt masser af events og udstillinger.

Samtidig med blev der også produceret mange tv-producerede indslag og programmer om skolen, der sammen med den schweiziske arkitekt Le Corbusier, blev toneangivende i udviklingen af funktionalistiske boliger og bygningskomplekser.

Britiske BBC var også en af dem der hyldede skolens eksistens, da de udgav dokumentaren Bauhaus 100 som giver en introduktion til dens samfundsmæssige placering i mellemkrigsårene.

Bauhaus 100

Bauhaus opstod i kølvandet på 1. verdenskrig. Skolens første leder, arkitekten Walter Gropius, havde deltaget i den, og overlevede mirakuløst krigens rædsler.

Det fortælles i dokumentaren at på et tidspunkt var han den eneste overlevende i en bygning, der styrtede sammen. Noget som kom til at stå i skærende kontrast til det som han senere blev kendt for, da han i 1919 skabte Bauhaus fra bunden.

Som arkitekt var han modsat sine kollegaer i branchen ikke i stand til at kunne tegne. Dette gjorde at han udviklede nogle gode organisatoriske evner til at få projekterne gennemført.

Hvilket også var en nyttig egenskab hos Bauhaus, hvis retning i starten udelukkende bestod af en manifest, han havde udformet for at lokke nye studerende til den lille by Weimar fra hele Tyskland.

I manifestet ville Bauhaus nedbryde grænserne mellem arkitektur, kunst, og håndværk, og skabe en ny bygning, som blev til den banebrydende skole.

Han sørgede for at der blev trykt tusindvis af flyers som blev delt ud i de tyske byer, og mange søgte ind på skolen med de progressive tanker og ideer.

Derudover havde han fået nogle af de bedste kunstnere såsom Vasilij Kandinskij, Paul Klee, Oskar Schlemmer, László Moholy-Nagy, til at komme og undervise på skolen.

Forkursuset

Noget af det som i en undervisningsmæssig kontekst har gjort Bauhaus kendt for eftertiden, er dens halvt årige forkursus, som blev skabt af kunstpædagogen Johannes Itten.

Her lykkedes det den schweiziske åndelige underviser at lave et abstrakt forløb som var bygget op af grundformer, geometri og farvelære, som skulle virke som en indgangsport til alle skolens discipliner.

Gennem sit virke i Mazdaznan, inddrog han elementer fra det ind i hans undervisning. Det kunne for eksempelvis handle om åndedrætsøvelser og have den rigtige kropsholdning, før man gik i gang.

Da hans personlighed var lidt for excentrisk for Gropius, endte det med at han endte med at fyre ham i 1923. Ansvaret for skolen Forkursus blev derefter givet til László Moholy-Nagy, som trak den i en mere teknisk retning.

Udstilling i 1923

Det var i Weimar at store kunstneriske personligheder såsom Johann Wolfgang von Goethe og Friedrich Schiller tidligere havde slået sine folder. Da nogle af de studerende fra Bauhaus skolen havde valgt af overmale skulpturerne af dem med maling viste byens konservative indbyggere godt hvem der havde stået bag.

Da dette var kulminationen på en større skeptisk overfor den frigjorte skole, så forlangte Weimar-republikken at se nogle håndfaste beviser på hvad de udrettede på skolen. Derfor skulle de arrangere en udstilling som offentligheden kunne se et års tid efter.

Men i stedet for bare at ”lave en udstilling”. Så gik Bauhaus i gang med at bygge et hus, som efterfølgende skulle genbruges. Inde i den blev der produceret mange forskellige eksempler på de studerendes kunnen indenfor møbeldesign, tapetdesign, vævning, mm.

Reaktionen fra den lokale presse var meget kritisk, da 85-90 procent af artiklerne nedsablede udstillingen, og lokalbefolkningen var heller ikke tilfreds. Til gengæld fik udstillingen stor positiv opmærksomhed fra udlandet, hvor journalister fra hele verdenen kom, på foranledning af Walter Gropius.

Året efter da der skulle bevilliges penge til skolen, blev summen halveret. Dette var baggrunden for at skolen rykkede til Dessau året efter.

Dessau

I Dessau flyttede skolen ind i en bygning som var tegnet af Walter Gropius. Nu var det tid til at folde talentet ud på ny.

Grunden til at det var Dessau skolen rykkede til var pga. byen havde et venstreorienteret bystyre som var meget interessent i skolens tanker om gode og billige boliger og design til arbejdere.

Gropius som ønskede at gøre skolen mere arkitektonisk, fik hyret den schweiziske arkitekt Hannes Meyer til at komme. Og, da Gropius i 1928 trådte tilbage, var det den kommunistiske Meyer som tog over.

Ironisk nok var det under Meyer at produkterne som skolen udformede, blev egnet til at sætte i masseproduktion. Og, var i stand til at tjene penge.

Men pga. politiske strømme i samfundet, som blev mere og mere domineret af nazisterne, valgte byrådet i Dessau at fyre Hannes Mayer i 1930. Ny leder blev den mere konservative superarkitekt Ludwig Mies van der Rohe.

Efter at han var trådt til, tog han en individuel 1-1 samtale med alle skolens studerende. Det medførte at ca. 20 kommunistiske studerende efterfølgende blev bortvist. Men det var ikke nok til at stoppe nazisternes fremmarch. Så i 1932, inden at de lukkede skolen flyttede Bauhaus til Berlin, og forsatte som privatejet skole indtil det lukket af nazisterne året efter.

Efterskrift

Med lukningen af Bauhaus i 1933 forblev mange af skolens undervisere og studerende i Tyskland.

Nogle, såsom Walter Gropius og Ludwig Mies van der Rohe tog til USA, hvor førstnævnte til sidstnævntes store fortrydelse, blev ansat på Harvard Universitetet hvor han gerne ville have været. I stedet for blev Illinois hans base og Chicago hans scene.

Hannes Meyer tog til Sovjetunionen. Og, andre tog til Tel Aviv og skabte Den Hvide By, som er fyldt med Bauhaus arkitektur.

Så selvom nazisterne lukkede skolen var de også med til at udbrede ideen om Bauhaus på den internationale scene. Men hvor tankerne om socialt boligbyggeri blev til store kontorbygninger i USA, så blev ånden i højere grad realiseret i Tel Aviv.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Den Hvide By i Tel Aviv

Der er over 4000 Bauhaus-inspireret bygninger i Israels næststørste by.

Lær mere

Fagus Skofabrikken

Walter Gropius, en af de helt store pionerer indenfor modernismen, tegnede fabrikken.

Lær mere

Barcelona Pavilionen

Udstillingsbygningen blev Ludwig Mies van der Rohes internationale gennembrud.

Lær mere

Indlægget Film: Bauhaus 100 – En BBC kunst dokumentar om den tyske skole blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

The Open University der blev grundlagt i 1969 i Milton Keynes, Storbritannien, var et centralt eksperiment indenfor fjern- og voksenuddannelse. Det var en del af Labourpartiets socialt progressive reformer mellem 1964 og 1970.

Gennem kurser som A305 udvidede Open University den videregående uddannelse ud over en typisk klasse af studerende ved at bruge medier som et værktøj til at transformere både produktion og formidling af viden.

Som en del af deres virke, oprettede de en treårig bacheloruddannelse i kunst “A305, History of Architecture and Design, 1890-1939” som blev formidlet via tv- og radioudsendelser mellem 1975 og 1982.

Dengang fremstod det som et radikalt projekt for deling af viden gennem konvergens af massemedier og masseuddannelse. I dag er hele programrækken at finde på YouTube, hvor vidensdeling er en selvfølge i vores tid samfund. Og, nedenunder kan du se hele programserien.

Hvad er arkitektur? En arkitekt på arbejde

I den første udsendelse bruger Dr. Geoffrey Baker det hus, han tegnede til sig selv, Fletcher’s Well nær Newcastle upon Tyne, til at forklare nogle af de praktiske begrænsninger, en arkitekt står over for i designet af enhver bygning. Og til at antyde den rolle, æstetiske overvejelser spiller.

Denne diskussion forklarer i høj grad, hvordan nutidige arkitekter tænker på arkitektur, og på hvilke måder de er blevet påvirket af den moderne periode, vi har valgt at studere.

Den Universelle Internationale Udstilling i Paris 1900

Den anden tv-udsendelse er ment som en slags opsummering af de vigtigste udviklinger inden for arkitektur og design i Europa frem til 1900.

Tim Benton ser på noget af arkitekturen og indretningen i denne gigantiske fejring af århundredeskiftet. Og viser, at udstillingen i Paris langt fra var domineret af Art Nouveau. Men at de mest markante træk vat eklektiske og nationalistiske.

Charles Rennie Mackintosh: Hill Huset

Sandra Millikin ser nærmere på Hill House, som måske et det mest perfekte af alle Mackintoshs huse. Det er bygget i 1903 i Helensburgh, nær Glasgow, for forlæggeren Walter Blackie.

Udover at angive, hvordan designet imødekom den specifikke klients behov, foreslår Millikin også, hvordan huset forholdt sig til traditionelle skotske former og til Mackintoshs andre værker.

Industriel Arkitektur: AEG og Fagus Fabrikkerne

I den fjerde tv-udsendelse sammenligner Tim Benton industribygningerne af Peter Behrens til AEG i Berlin med den næsten samtidige Fagus-skolæstefabrik, som Walter Gropius tegnede til Karl Benscheidt i Alfeld-an-der-Leine, som begge blev bygget lige før Første Verdenskrig.

Fagus-fabrikken omtales ofte som den første virkelig ‘moderne’ bygning, mens AEG-bygningerne ved første øjekast synes at have en udpræget klassisk æstetik.

Frank Lloyd Wright: Robie Huset

Sandra Millikin præsenterer Robie House, der blev bygget i Hyde Park-distriktet i Chicago i 1909. Boligen repræsenterer en kulmination på den hustype, som Wright udviklede i 1890’erne, i det, der er blevet kendt som “Prairie”-stilen.

Millikin demonstrerer Wrights omhu med materialer og hans mesterlige organisering af rum.

R.M. Schindler: Lovell Strandhuset

Sandra Millikin viser Rudolf Schindlers yderst originale bidrag til den moderne bevægelse. Hvilket ofte tilskrives hans strandhus for Dr. Phillip Lovell i Newport Beach, Californien.

Dette mesterværk blev bygget i perioden 1925-26. Og dets klare design og sofistikerede stil løfter Schindlers arbejde til et niveau, der er direkte sammenligneligt med Le Corbusiers på dette tidspunkt.

Erich Mendelsohn: Einsteintårnet

Dette afsnit ser på et af de meget få færdiggjorte ekspressionistiske projekter. Erich Mendelsohns Einsteintårnet blev bygget i nærheden af Potsdam mellem 1918 og 1922.

I udsendelsen bliver Mendelsohns arbejdsmetoder analysereret gennem breve og skitser fra fronten under Første Verdenskrig.

Som en stort set symbolsk, men teknisk velgennemført bygning, opnåede Einsteintårnet øjeblikkelig berømmelse for Mendelsohn.

Han vedblev med at benytte sig af sin ekspressionistiske skitseringsteknik som et middel til at udarbejde sine ideer gennem hele sin karriere.

Bauhausskolen i Weimar 1919-1925

I dette program undersøges Bauhaus-genstande fra perioden. Og en model af Haus am Horn bliver diskuteret i studiet.

Tim Benton taler med George Adams, som var studerende på Weimar Bauhaus i dets første år. Emnerne, der vendes, omfatter hvilke holdninger de studerende havde i denne periode. Og, hvordan indflydelsen fra fremherskende tendenser indenfor avantgardekunst var.

Berlin Siedlungen

Den mest bemærkelsesværdige succes med den nye rationalitet indenfor arkitektur var løsningen på de fleste af de problemer, som massebyggeri i Tyskland skabte.

I denne udsendelse sporer Tim Benton udviklingen af Siedlungen (boligområder), der blev bygget i Berlin i 1920’erne, demonstreret gennem arbejdet af Bruno Taut, Hans Scharoun, Walter Gropius, Hugo Häring og Otto Bartning. Han viser, at på trods af disse projekters store skala var havebyidealet aldrig langt væk.

Weissenhof Siedlung i 1927

Weissenhof Siedlung, som blev bygget i Stuttgart i 1927 til en boligudstillinge der var sponsoreret af Werkbund, viste sig at være et vendepunkt i den internationale stils selvidentifikation.

Det var tænkt som en ”manifest” af den moderne bevægelse indenfor boligområdet. I programmet belyser Tim Benton værker af Peter Behrens, Walter Gropius, Mies van der Rohe, J. J. P. Oud, Mart Stam, Hans Sharoun og Le Corbusier, for at vurdere, i hvor høj grad værkerne stemmer overens med arkitekternes idealer.

Den Internationale Udstilling for Dekorativ Kunst i Paris i 1925

Tim Benton giver et detaljeret kig på den internationale udstilling af dekorativ kunst i Paris i 1925.

Benton tilbyder en gennemgang af de udstillede bygninger og designs for at belyse mange af de paradoksale karakteristika ved fransk design i denne periode. Ved hjælp af samtidige fotografier overvejer han på hvilke måder arkitekturen i udstillingens pavilloner kan siges at afspejle tendenser indenfor avantgarden.

Adolf Loos

Tim Benton ser på en række bygninger i Wien der tegnet af Adolf Loos. Herunder Goldman og Salatsch-butikken, Kniže’s, Scheu-huset og Møller-huset.

Disse projekter illustrerer Loos’ karakteristiske håndtering af rum og fokus på håndværk og materialer. Benton viser, hvordan Loos’ arbejde udviklede sig fra en sofistikeret version af Arts and Crafts til noget som lænede sig tæt opad den internationale stil.

Le Corbusier: Villa Savoye

I dette program besøger Tim Benton Le Corbusiers Villa Savoye fra 1929-1931. Det blev bygget i Poissy i nærheden af Paris, og er et af de mest imponerende monumenter indenfor den internationale stil.

I en detaljeret analyse af bygningen relaterer Benton Villa Savoye til ideer udtrykt i Le Corbusiers skrifter fra 1920’erne. Filmens motto er Le Corbusiers sætning: “Huset: en maskine at bo i”.

Engelske lejligheder i 1930erne

Tim Benton kommer ind på to meget forskellige udviklinger for at illustrere forskellene og fællesnævnerne i designet af lejligheder i 1930’erne.

Det enorme kommunale Quarry Hill-område i Leeds, designet af R.A.H. Livett, sammenlignes med Highpoint I, som er en lejlighedsblok for lejere med højere indkomst, i Highgate, London, designet af Berthold Lubetkin.

Engelske huse i 1930erne

I del 15 ser Geoffrey Baker på tre vigtige huse af arkitektfirmaet Connell, Ward og Lucas. Det var det første firma, der bragte den internationale stil til England.

Det første hus, High and Over, i Amersham, blev designet af Amyas Connell. Det andet hus af Connell, som diskuteres i dette program, er New Farm, nær Haslemere. Det sidste hus, Temple Gardens, Moor Park, blev designet og bygget af Basil Ward i 1937.

Hans Scharoun

Hans Scharoun er bedst kendt for sine ekspressionistiske designs i årene efter Første Verdenskrig. Og, for sine boliger i Siemensstadt og Breslau i slutningen af 1920’erne, samt for sit arbejde efter Anden Verdenskrig.

Mindre kendt er hans arbejde fra 1930’erne. I programmet undersøger Tim Benton to af Scharouns boligdesigns fra dette årti: Mohrmann-huset og Scharf-huset i Berlin.

Træ eller Metal? Engelsk møbeldesign i 1930erne

I dette afsnit analyseres strukturerne og produktionsprocesserne i træ- og stålmøbler omkring 1930-34, med et specielt fokus på arbejdet, der blev udført af Heal and Son og Pel Limited.

Programmet undersøger introduktionen af rørformede stålmøbler i Storbritannien fra Tyskland og Frankrig. Og, sætter spørgsmålstegn ved Charlotte Perriands forsvar af rørformet stål som et materiale til masseproduktion og overlegne teknologiske egenskaber, som blev offentliggjort i The Studio i 1929.

Edwin Lutyens: Deanery Gardens

Udsendelsen undersøger Sir Edwin Lutyens’ arbejde, som ifølge Amyas Connell er at betragte som den største engelske arkitekt i det tyvende århundrede.

Når vi tænker på, hvordan britisk arkitektur blev renset for sit tidligere traditionelle romantiske udtryk af modernister som Connell, kan dette synspunkt virke besynderligt.

I sin perspektivering af Deanery Gardens i Sonning (1899), bemærker Dr. Geoffrey Baker Lutyens’ empiriske tilgang til planlægning og ser en overordentlig engelsk karakter i Lutyens’ arbejde.

The London Underground

Geoffrey Baker besøger tre stationer som er designet af Charles Holden til London Undergrounds Piccadilly Line (Cockfosters, Oakwood og Southgate).

I en tid hvor den internationale stils billedsprog var kontroversielt i England, var Holdens opgave at udvikle et arkitektonisk udtryk for undergrundsbanen, der ville passe ind i forstæderne og som også ville projicere et billede af et moderne transportsystem.

Moderne og Modernistiske

Når man ser tilbage på britisk arkitektur i 1930’erne, var der et betydeligt antal bygninger, der så moderne ud for lægmanden, selvom puristiske fortalere for moderne arkitektur foragtede dem som farlige afvigelser og kaldte dem “Moderne” eller “Modernistiske”.

I denne udsendelse overvejer Geoffrey Baker nogle af ingredienserne i “Moderne”-idiomet med eksempler hovedsageligt hentet fra kommerciel arkitektur (herunder Wallis, Gilbert and Partners’ Firestone- og Hoover-fabrikker). Samt, kystarkitektur (Joseph Embertons bygninger i Blackpool Pleasure Beach og Oliver Hills boliger i Frinton-on-Sea).

Den anden tradion

Geoffrey Baker undersøger i dette program den akademiske klassicismes vedholdenhed i britisk arkitektur i 1920’erne og 1930’erne. Eksemplificeret i bygninger som Manchester Bybibliotek og Liverpool Katedral.

Trods voksende støtte i 1930’erne til den moderne bevægelses ideologi var eksempler på stilen forholdsvis sjældne i Storbritannien.

Med fokus på det nye hovedkvarter for Royal Institute of British Architects, bygget i 1930’erne, viser Geoffrey Baker, hvordan konservative traditioner blev modificeret af modernistisk smag.

Mekaniske serviceydelser i Biografen

I del 21 bruger Stephen Bayley biografen som et paradigme for mekanisk service i arkitekturen. Én bestemt biograf udpeges til en detaljeret analyse: Astoria i Finsbury Park i London.

Varme- og elværkets rolle beskrives i detaljer. Hvilket i forbindelse med den bizarre udsmykning skabte en følelsesmæssig og fysisk atmosfære. For mange mennesker var dette deres første smagsprøve på den bekvemmelighed og de fordele, som moderne arkitektur kunne bringe.

Dobbelthuset

Et argument kunne bygge på, at i de engelske forstæder forudsagde jordudviklere og spekulative bygherrer udformningen af havebyerne, ved at bygge individualistiske huse i folkelig stil væk fra byen.

I programmet antyder Stephen Bayley, at akkumuleringen af forskellige pres i samfundet blev kombineret for at producere en form for bolig- og samfundsplanlægning, der ligesom den romerske idé om rus in urbe, var en slags ideal.

Boligspørgsmålet

Boligen har været den mest karakteristiske udtryksform for den moderne bevægelse indenfor arkitektur. Men på trods af teoretikernes gode intentioner har resultaterne af denne interesse ikke altid været succesfulde.

I det sidste program, bliver tre boligbyggerier som er bygget efter krigen studeret. De er meget forskellige i deres karakter. L.C.C.’s Roehampton Estate. Erno Goldfingers Trellick Tower i North Kensington. Og Ralph Erskines nye ejendom i Byker i Newcastle Upon Tyne.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Den Hvide By i Tel Aviv

Der er over 4000 Bauhaus-inspireret bygninger i Israels næststørste by.

Lær mere

Fagus Skofabrikken

Walter Gropius, en af de helt store pionerer indenfor modernismen, tegnede fabrikken.

Lær mere

Barcelona Pavilionen

Udstillingsbygningen blev Ludwig Mies van der Rohes internationale gennembrud.

Lær mere

Indlægget Film: The Open University: Arkitektur og Design Historie 1890–1939 blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I begyndelsen af 1920’erne skabte Oskar Schlemmer et af det 20. århundredes mest radikale scenekunstværker: Triadisk Ballet. Det er et værk, der på trods af sin korte varighed, har fået en enorm betydning inden for performancekunst, modernisme og kroppens æstetik. Det er ikke kun en dans, det er et levende manifest om form, rum, krop og maskine.

Triadisk Ballet

I sin kerne er Triadisk Ballet ikke en traditionel ballet. Den er en undersøgelse af kroppen som skulptur, rytme og rum. Schlemmer trækker ikke på narratives eller psykologisk drama, men på geometriske relationer og visuelle modsigelser. Forestillingen fremstår som en levende, tredimensionel komposition – en slags kinetisk skulptur.

De tre satser (deraf “triadisk”) har hver deres tempo, rytme og atmosfære. Det er som om, kroppen går fra det organiske til det mekaniske og tilbage. De bevægelser er stramme, fokuserede og samtidig legende; det er en bevægelse mod det abstrakte uden at miste sin menneskelige tilstedeværelse.

Kostumerne – fra menneske til form

Schlemmers kostumer er måske det mest ikoniske ved værket. De er ikke dekorative, men funktionelle elementer i et visuelt eksperiment:

Geometriske former som kugler, cylindre og plader omdefinerer kroppen.
De bryder naturlige proportioner, så kroppen nærmest bliver et objekt, en maskine.

Materialerne virker stive og uforanderlige – som om kroppene er arkitektoniske moduler.

Kostumerne gør noget radikalt: de ændrer vores blik på kroppen. Den menneskelige figur bliver til abstrakte elementer i et visuelt spil mellem form og bevægelse. Det er en kritisk pointe: kroppens identitet er ikke uforanderlig, men kan formgives, analyseres og omformes.

Bevægelse og rytme

Schlemmer ser kroppen som en kraft, der kan kvantificeres og designes. I Triadisk Ballet:

• Er bevægelserne ikke emotionelle, men strukturelle.
• Danserens krop er et instrument i et grafisk system.
• Der skabes en rytme ikke kun gennem lyd, men gennem rumlige relationer.

Der er en særlig følelse af afstemt gentagelse og mekanisk præcision, som nærmer sig teknisk koreografi snarere end dramatisk dans. Dette gør værket banebrydende: det tegner linjer til senere eksperimenterende performances og avantgarde-teater.

Æstetik og filosofi

Schlemmer var ikke interessert i at underholde. Han ville reflektere. Hans arbejde er gennemsyret af Bauhaus’ idéer: integrationen af kunst, form og funktion. Triadisk Ballet er derfor ikke bare en forestilling, den er en filosofisk undersøgelse af kroppen – som form, som idé, som maskine og som symbol.

Værket bringer spørgsmål op som:

• Kan kroppen blive til form?
• Hvordan interagerer menneske og rum?
• Hvor begynder performance. Og hvor slutter skulptur?

Det er et banebrydende kunstværk, som fortsat udfordrer vores forestillinger om, hvad en krop kan være, og hvordan vi opfatter scenekunst. Det er æstetisk stringent, filosofisk og formmæssigt kompromisløst.

En klassiker i moderne kunst, ikke kun som et historisk dokument, men som en levende inspirationskilde for nye scenekunstnere og performere.

Denne kollision mellem kropslig tilstedeværelse og formmæssig abstraktion gør balletten til en tankefuld og ofte provokerende oplevelse.

Efterskrift

Triadisk Ballet har haft en enorm betydning for moderne dans, performancekunst og scenografi. Schlemmer var forud for sin tid i måden at nedbryde kroppens figurative identitet og udfordre både publikum og udøver til at tænke udenfor narrativet.

Man kan se værket som en direkte forløber for:

• Performancekunst
• Kroppen som skulptur og installation
• Eksperimentelle bevægelsesstudier i moderne dans

Oskar Schlemmers Triadisk Ballet er ikke blot en forestilling. Det er en analytisk undersøgelse af:

• Krop og form
• Bevægelse og rum
• Menneske og maskine

Det er ikke et værk, man “forstår” med det samme. Men et værk man oplever, reflekterer over og vender tilbage til.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Bauhaus Ånden

Dokumentaren fokuserer på den globale arv fra en radikal utopi fra 1920ernes Tyskland.

Lær mere

Bauhaus 100

BBC dokumentar om den tyske arkitektur, kunst og designskole Bauhaus.

Lær mere

BauhausWORLD

De tre programmer fokuserer på hvilken betydning Bauhaus har for eftertiden.

Lær mere

Indlægget Film: Oskar Schlemmer – Triadisk ballet (1923) blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

En af de mest markante modernistiske arkitekter i Krakow er Witold Cęckiewicz. Udover Hotel Cracovia, Kyiv Biograffen og PKP kontorbygningen, tegnede han mange markante kirker i den sydpolske by.

Hotel Cracovia (1960–1965)

Witold Cęckiewicz mente, at arkitektur skulle tjene spirituelle, samfundsmæssige og æstetiske værdier. Han sagde engang, at arkitektur skal “udtrykke det usynlige” – en følelse, der styrede dens brug af lys, form og materiale.

I slutningen af hans fem-årige periode som chefarkitekt for byplanlægningen i Krakow, som varede fra 1955-1960, blev beslutningen om at opføre Hotel Cracovia besluttet.

Da hotellet stod færdig i 1965 var det med sine 150 meter Polens længste hotel, og en af de mest moderne.

Der var 300 værelser, 9 suites, en restaurant, cafe, konferencesal, casino, og en indkøbsarkade i brug inden hotellet blev lukket i 2011.

Fem år senere kom den på listen over historiske monumenter, og i dag er det nedlagte hotel eget af National Museet i Krakow, som planlægger at transformere det til et Musem for Design og Arkitektur.

Kyiv Biograf (1962-1967)

Ved siden af Hotel Cracovia er der en anden markant bygning som Cęckiewicz tegnede. Kyiv Biograffen som stod færdig opført i 1967 er kendt for sin markante modernistiske facade med horisontale linjer og stålindrammede vinduer.

På endevæggen er der en markant keramisk op-art mosac. Og indvendig er der en farverig monumental mosaik. De keramiske værker er udført af Krystyna Zgud-Strachocka.

Læs også: Kyiv biografen i Krakow

Da biograffen åbnede i 1967 var det den største og mest teknologisk avanceret biograf i Polen med plads til 960 gæster.

I dag er biograffen stadig åben. Men efter at være blevet udkonkurreret af polske Cinemaxx lignende biograffer, så tjener Kyiv biograffen mere som kulturhus for den mere alternativ orienterede scene i Krakow.

PKP kontorbygning (1950–1954)

PKP er Det Polske Jernbaneselskab. I 1954 blev deres hovedkvarter, som også er tegnet af Witold Cęckiewicz, i Krakow, indviet.

Bygningen markerer et langsomt skifte væk fra Stalins dekret om socialistisk realisme henmod en tidlig modernisme i Polen.

En anden væsentlig tanke bag det store byggeri var at det skulle fungere som et arkitektonisk overgangspunkt mellem Krakows centrum og industrizonen i byen.

Jubilat (1958-1969)

Henryk Jerzy Marconi var den primære arkitekt som stod bag den store forretningsmagasin Jubilat, der blev færdiggjort af Jadwiga Sanicka.

I Warszawa er han mest kendt for også at have tegnet Żerań cement fabrikken, hvilket han blev belønnet med en arkitektonisk pris i 1964.

Da Jubilat åbede i 1969 var det byens største magasin. Og sikkerhedsstyrker var indsat for at sørge for at alt forløb i ro og orden, da der var en kæmpe mængde af folk som ville ind og handle i Jubilat.

KS Korona (1958-1960)

KS Korona er et sportskompleks beliggende i den sydlige del af centrum i Krakow. Da den stod færdigbygget i 1960 rummede den et stort sportshal med plads til 1000 udøvere. En 25 m lang svømmebassin, gymnastiksale og en klatrevæg.Jan Krug

I tilkytning til det store sportspalads var der også et kombineret hotel med adminstrative lokaler. Ligenu er bygningerne i gang med en omfattende renovering som forventes at blive færdig i løbet of 2026.

Ledende arkitekt på projektet var Jan Krug, som bl.a. også er kendt for den social realistiske centrale tekstil tårn i Lodz.

Med sig på holdet havde han arkitekter såsom Włodzimierz Marona og Andrzej Bahr. Zbigniew Chudzikiewicz tog sig af interiørdesignet, alt imens Konstancja Cęckiewicz og Wanda Pencakowska tog sig af den urbane planlægning.

Kunstnerparret Helena og Roman Husarscy lavede den keramiske dekoration på hovedbygningen som forestiller stilrene svømmere i bevægelse.

Arkitekterne hentede international inspiration fra bauhaus arkitekten Hannes Meyers socialistiske bygningsværker og Le Corbusiers tanker om bygningsarkitektur som værende levende maskiner. Et princip han bl.a. benyttede sig af i det banebrydende Unité d’Habitation.

Der kom der også en polsk touch over KS Korona, da der også blev lånt lidt af de modernistiske bygningsprincipper som Barbara og Stanisław Brukalski, samt Juliusz Żórawski gjorde brug af i 1930ernes Warszawa.

Pekao Bygning (1984-1989)

Lidt udenfor Krakows centrum kan man se en brutalistisk bygning som polske bank Pekao holder til i i dag.

Bygningen var designet af Nina Korecka og hendes stab af meadrbejdere i årene mellem 1984-1989. Men stod først endelig færdig nogle år efter murens fald i 1995.

Med sin strenge facade, mangel på ornamentik, står bygningen i skarp kontrast til Krakóws historiske bystruktur. Hvori den kanaliserer brutalismens etos, som omhandler en ærlig struktur, borgerlig skala, samt et dristigt formsprog.

Det Jagiellonske Bibliotek (1931-1939)

Langs den store Adam Mickiewiczs Alle i Krakow, som er en del af den anden ringvej omkring centrum, er der nogle markante modernistiske bygninger. Hvilket også var en del af byplanlægningen, da det var her de store der skulle være et legeplads for de modernistiske visioner.

Den første bygning i denne række som der bliver beskrevet i denne artikel, er Det Jagiellonske Bibliotek af Wacław Krzyżanowski. Den blev opført i 1930erne, og bliver i dag betragtet som et arkitektonisk modernistisk mesterværk i mellemkrigstidens Polen.

Bygningen som er et strålende eksempel på funktionalistisk modernisme er kendetegnet ved sin næsrmest monumentale karakter, hvor der er vinduerne som løser lidt op for den stramme komposition da de med deres rytme skaber en kontrast til den massive masse.

Da bygningen var tiltænkt til at være et sted for fordybelse, var det vigtigt af den signalerede orden, klarhed og interlektuel stringens.

Landbrugsuniversitetet (1961-1964)

Universitetet blev indviet i 1964, hvilket også var 600-året for indvielsen af Det Jagiellonske Universitet.

Læs også: Det Jagiellonske Universitet i Krakow

Arkitekterne Stanisław Juszczyk og Maria Bińkowska fik opgaven med at være med til at løfte Krakows akademiske infrastruktur med at lave en fuktionalistisk modernistisk bygning til brug for de landbrugsstuderende.

Ligesom i KS Korona har Le Corbusier været en kæmpe inspiration for arkitekterne. Hvilket understreges af at bygningen i store træk minder om mesterens Unité d’Habitation, som den i dag er i brug i Marseilles.

Læs også: Le Corbusier – Unité D’Habitation i Marseilles

Uden dog at være fuldstændig at være direkte transplanteret, da den mere er oversat til en polsk kommunistisk kontekst, som den tog sig ud i efterkrigstiden, med vægten lagt på et socialt responsivt design, der er omformet til menneskelig behov og brug.

Landbrugsuniversitetet er på den måde ikke bare et lokalt fænomen, da den åbner fpr en bredere arkitektonisk dialog, der udspillede sig i disse år på begge sider af jerntæppet.

Nationalmuseet (1934-1992)

Nationalmuseet i Krakow var mange år undervejs. Da den først blev fuldstændig færdiggjort i 1992, cirka 60 år efter at arbejdet blev påbegyndt. Den primære årsag til den massive forsinkelse var Anden Verdenskrig som lagde en kraftig dæmper på byggeriet.

Museet blev tegnet af Czesław Boratyński, og er et eksempel på en bygning som har en monumental modernistisk struktur, da der er indkorporeret en massiv facade af sten, som afskærmer de store udstillingsfacilitetter der opererer indenfor.

Museet virker som et anker på et samlingspunkt for mange af de modernistiske uddannelsesbygninger der befinder sig langs Adam Mickiewiczs Alle.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Dronning Sankt Jadwiga Kirken

En af de kirker som den senere Pave Johannnes Paul II kæmpede for at få opført i Krakow.

Lær mere

Hotel Forum

En af de fineste eksempler på brutalisme i Krakow er det nu delvist forladte Hotel Forum.

Lær mere

Vor Frue Dronning af Polens Kirken

I den socialistiske utopiske bydel Nowa Huta af Krakow kan man se denne modernistiske kirke.

Lær mere

Indlægget Polen: Modernistisk Arkitektur i Krakow blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Kay Larson giver i ”Where the Heart Beats” læserne en anderledes biografi om en af det 20 århundredes største modernistiske komponister.

I sin bog skildrer hun John Cage, set igennem de zen buddhistiske briller, og de prominente kunstnere han mødte på sin vej fra 1912-1992

Futurisme, Matematik og Zenbuddhisme

Futuristernes fokusering på hverdagsstøjen og læremesteren Arnold Schoenbergs analytiske, matematiske tolvtoneteknik, var i starten af Cages karriere de helt store inspirationskilder for den amerikanske komponist.

Senere hen i løbet af 1940erne fordybede han sig i østens mystik, og specielt Zen Buddhisme, som han lærte i mødet med den japanske zen mester Suzuki.

Her stiftede han bekendtskab med zen lærdommen der bl.a. foreskriver at du som menneske ikke kan give svar på nogle ting i tilværelsen til et andet menneske, da denne selv skal finde løsningen.

Eller at det med at kede sig med tiden forsvinder, for hvis du keder dig længe nok, så vil kedsomheden begynde at give dig mening.

Samt at ved at benytte dig af begrebsparret ”noget” og ”intet” kan give dig indsigt i livet.

4:33 og 0:00

I 1952 blev hans mest radikale værk 4:33 lanceret i forbindelse med en koncert han afholdte i staterne.

Værkets ”musik” blev skabt af de lyde som primært publikummet skaber, da artisten ved flyglet stort set ikke udfører noget form for støj i de fire minutter og 33 sekundet som stykket varer.

4:33 var en skandale i sin samtid, da det provokerende mange. Deriblandt nogle af John Cages nære venner, som kappede forbindelsen til ham efterfølgende.

Et årti senere kom 0:00 som var en opfølgning på 4:33. Og selvom den er mere radikalt i sit udtryk, da det dækker over en tænkt tanke, så skabte den ikke så meget furore i offentligheden.

John Cage og kunsten

Udover zenbuddhisme, så har Larson i hendes bog valgt at bruge meget stof på Cages møde med billedkunsten. Specielt som den tog sig ud imellem 1940 og 1970.

I starten af denne periode bliver Cage forbundet med strandede kunstnere fra Europa. Mange af dem var flygtet fra Tyskland til USA, hvor de nu søgte at få en ny tilværelse op og stå.

Dette gjaldt bl.a. Laszlo Maholy-Nagy og Josef Albers, som begge er kendt fra Bauhaus. Samt Maz Ernst, der boede i New York i samme bygning pga. Peggy Guggenheim.

Op igennem halvtredserne og tresserne, så var det specielt popkunstnere som også dyrkede zenbuddhismen han krydsede veje med. Og i 1958 var han en af de få som dukkede op ved Yoko Onos første soloudstilling i hendes eget lille galleri i New York.

Efterskrift

Med ”Where the Heart Beats” har Kay Larson skrevet et meget indsigtsrigt værk,. Hvori specielt bogens første to store afsnit om John Cages liv og mødet med zenbuddhisme er meget hyldestgørende.

Bogens sidste tredjedel som primært sætter ham sammen med andre kunstnere, virker dog mere overfladisk. Uden dog at stoffet fremstår helt ubearbejdet.

Alt i alt er det dog en stor nydelse at læse en bog om en kunstner hvori man også får et indblik i sindet på hovedpersonen selv. Om hvad som kan havde inspireret ham i hans daglige virke. Og hvori forfatteren måske klogelig nok ikke giver nogle lange analyser og fortolkninger på hans bagkatalog.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

The Art of Noise

Bogen er samling af futuristiske manifester og artikler af nogle af bevægelsens hovedaktører.

Lær mere

Karlheinz Stockhausen

Stockhausen var en af de store modernistiske komponister fra det 20. århundrede.

Lær mere

Nam June Paik

Udstillingen I Expose the Music handler om den musiske side af Nam June Paik.

Lær mere

Indlægget Bøger: John Cage, Zen Buddhism and the Inner Life of Artists blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.