|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Det der gør Pannverkstaden specielt i dag er at den på sine ydre vægge, har fået påført sig Street Art af tre forskellige artister.

De tre street art personligheder som der er tale om er Captain Kris, Tavar Zawacki og Hoxxoh.

Captain Kris

Captajn Kris er en international gadekunstner og illustrator, som oprindeligt er fra New Zealand, men i dag er bosat i London.

Han er især kendt for en stil, der er inspireret af tegneserier, videospil og popkultur. Samt store, farverige figurer med klare konturer og ofte let aggressive eller humoristiske udtryk.

I maleriet af Captain Kris i Gøteborg fra 2024, kan man se både historiske og nutidige elementer såsom kraner, både og elementer fra miljøet, men også dyr, der har Lindholmen som hjem.

“Der er meget at se på, så jeg håber, at mange mennesker har lyst til at besøge og se både dette maleri og dem, vi har skabt i tidligere år”, udtaler Torgny Tennby, der er teknisk chef hos sponsoren Älvstranden Utveckling AB.

Tavar Zawacki

Tavar Zawacki er en amerikansk abstrakt kunstner, som er bosiddende i Berlin. Fra 2001 og i løbet af de næste to årtier, har han skabt vægmalerier og offentlige værker i mere end 100 byer på tværs af seks kontinenter.

Zawackis praksis formet af et dybt engagement i kulturel mangfoldighed og globale perspektiver. Disse oplevelser præger hans visuelle sprog, som centrerer sig om todimensionel abstraktion karakteriseret ved levende farver, rene linjer og udforskninger af gennemsigtighed, hvor overlappende nuancer skaber nye former.

Inspireret af minimalisme, Color Field-maleri og Hard-Edge-traditioner udvider hans arbejde disse arve gennem et fokus på forbindelse, perception og transformation.

I Gøteborg har Tavar Zawacki skabt gadekunstværket Papel, som stækker sig ud over den 160 meter lange facade af kedelværkstedet. Ialt dækker de abstrakte malerier 1.500 kvadratmeter facadeoverflade.

Dette projekt er unikt, og takket være facadens store overfladeareal har jeg haft mulighed for at skabe et galleri med ti malerier i et bymiljø, hvor man kan gå fra arbejde til arbejde, som om de havde været indendørs. Der er ikke mange steder som det i verden, så det er meget spændende, sagde Tavar Zawacki i 2022, da han havde påbegyndt arbejdet.

Hoxxoh

Sveriges største Street Art maleri er udført af den amerikanske kunstner HOXXOH, også kendt som Douglas Hoekzema, på Pannverkstaden.

Værket som dækker over 2.800 kvadratmeter er blevet til i 2023 i et samarbejde mellem kunstneren, Älvstranden Utveckling AB og street art-organisationen Artscape.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Street Art i Porto

Modsat andre storbyer er Street Art ikke det mest synlige i Portos gader.

Lær mere

Street Art i Tirana

Albaniens hovedstad er et vibrerende mekka for Street Art som udfolder sig på mange måder.

Lær mere

Street Art i Varketili

Langt ude i en af de østlige forstæder i Tbilisi findes byens bedste Street Art.

Lær mere

Indlægget Sverige: Göteborg – Street Art på Pannverkstaden i Lindholmen blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

Det er det flere årsager til. Det er stadigvæk bedst for den enkelte nation at benytte sig af det engelske sprog, hvis de vil vinde Eurovision Song Contest.

Dette har både Irland og Storbritannien smerteligt måtte erkende. For siden det blev tilladt for alle lande at synge på engelsk i 1999, så har ingen af de britiske deltagerlande, som i den grad dominerede konkurrencen op igennnem 1990erne været i stand til at vinde.

Til gengæld har et land som Aserbajdsjan nydt godt af dels at kunne synge nummeret på engelsk. Da de ellers nok ikke havde havde vundet ESC i 2011. Her stillede de op med en sang, som var skrevet af svenske sangskrivere.

Problemet ved denne udvikling var at de enkelte landes specielle musikalske udtryk forsvandt. Samtidig med kom numrerne til at virke for kunstige.

Fra globalisme til nationalisme

I 2017 virkede Salvador Sobral fra Portugal autentisk i sit udtryk. Ikke kun fordi han sang på modersmålet med sin Amar Pelos Dois. Men også fordi det var noget meget portugisisk over nummeret.

Sejren markerede også nationalismens tilbagekomst i konkurrencen. For selvom Armenien i 2015 og Ukraine i 2016 havde gjordt omverdenen opmærksom på folkedrab som tidligere var begået af tyrkere og russere. Så blev flere lande bevidste om at bruge ESC som et politisk redskab til at gøre folk opmærksomme på deres sag.

I 2024 og 2025 steg den nationalistiske bølge til nye højder. Det skete da Israel to gange i træk stillede op med nogle yderst patetiske numre. Hvilket begge år var en klar henvisning til angrebet fra Hamas på Israel i 2023.

Det der var problematisk var at Israel forlængst havde mistet sympatien fra verdenssamfundet. Billederne af det sønderbombede Gaza-striben og det massive folkedrab på den palæstinensiske befolkning rystede folk. Derfor virkede deres bidrag yderst hykleriske. Og, flere lande truede med at trække sig fra konkurrencen.

Derfor er reglerne nu blevet skærpet. Dette har bl.a. gået ud over ytringsfriheden. Nu er det eksempelvis ikke længere tilladt for publikum at medbringe andet end deres eget lands flag med til eventet. Ligesom den svenske deltager i år er blevet udskammet af EBU. Det skete efter at hun havde udtalt sig kritisk om Israels medvirken i Eurovision Song Contest.

Selvom om de fleste af numrerne i år er blottet for alt hvad der minder om politiske budskaber, så er der heldigvis stadig nogle lande som har noget på hjertet i deres sange.

UKRAINE: LELÉKA: Ridnym

Som en følgevirkning af Euromajdan-revolutionen, flygtede den ukrainske præsident Viktor Janukovitj til Rusland i februar 2014. Store dele af det ukrainske folk var rasende over at han havde forkastet forhandlingerne med EU om en associeringsaftale for at rette blikket mod Moskva i stedet for.

Dette blev startskuddet til en endeløs række af krigshandlinger i Østukraine. Inden Rusland i 2022 valgte at indlede fuldskalakrigen mod Ukraine.

Ukraines bidrag til ESC i år er en kommentar fra den Berlin-baserede ukrainske folk-jazz sangerinde Viktoria Leléka om hvad der foregår i hendes hjemland. Det udtrykker hun i nummeret Ridnym. Hvilket kan oversættes til noget i retning af “Til de elskede“, eller ”Til de nærmeste”.

Ligesom den ukrainske litterære nationalskjold Taras Shevchenko benytter hun metaforer taget fra naturen. I sin sang fungerer de til at signalere længslen efter frihed. Og, til at kommentere Ukrainens nuværende politiske situation. Hvori begreber som håb, indre styrke, transformation og forbindelse til sine kære, fylder meget.

Sangen sammenkobler den traditionelle musik i Ukraine med et mere moderne udtryk. Den synes at udforske hvordan mennesker der lever med en dyb frygt i hverdagen, kommer til at acceptere denne ikke normale tilstand.

Samt om, hvordan de finder styrke til at vokse igen. Selv når alt omkring dem synes at falde fra hinanden. Pointen er, at selv i en tid med modgang kan selskabet med dine nærmeste bære dig frem i tilværelsen.

Bookmakernes vurdering

Bookmakerne har igen i år store forventninger til Ukraine som de pt. bedømmer til at ende på en niende plads.

Ukraine har altid været en del af finalen, og vil med garanti også blive det i år. Selvom nummeret efter mit temperament er svagt bedømt ud fra tidligere tiders bidrag, så er jeg sikker på at de vil modtage mange stemmer. Hvilket dels skyldes det faktum at der er mange ukrainerne som i dag lever udenfor landets grænser. Men også fordi der er mange lande som sympatiserer med Ukraine pga. Ruslands invasion af landet.

Så jeg hopper også med på vognen og siger at Ukraine vil få en top-10 placering i år.

MOLDOVA: Satoshi: Viva, Moldova!

I kølvandet på Ruslands fuldskala invasion af Ukraine i 2022 ansøgte både Moldova og Georgien om medlemskab af EU. Men hvor Moskva sidenhen har formået at infiltrere styret i Tbilisi som nu er blevet pro-russisk. Så arbejder Moldovas liberale præsident Maia Sandu benhårdt for at det østeuropæiske land engang i nærmeste fremtid kan blive en del af den europæiske familie.

Hvis Putin for alvor troede på at Ukraine hurtigt ville overgive sig pga. de ingen ”selvstændig kultur” har. Så har han styrket den nationale selvbevidsthed. Ikke bare der. Men også i mange andre lande. Deriblandt Moldova, som ikke ønsker at blive underlagt en russisk sfære.

Viva, Moldova! bliver fremført af rapperen Satoshi Det er ikke bare et statement om national stolthed. Men også en markering af at landet i en kulturhistorisk kontekst er en del af den latineuropæiske sprogfamilie. Eksempelvis ved at ønske ”Salute a tutti” og erklære ”Hasta la vista”. Og, dermed tager nummeret også tage stærkt afstand fra Putins historiebevidsthed, da Moldova ikke er en del af den russiske sfære.

Derudover bliver vi introduceret byen Soroca som ligger ved grænsen til Ukraine. Danse og folkemusik stilarter som Doina og Hora. Moldovisk kultur, sproget Limba română, og udtrykket ”Familia e baza”, som er basisfundamentet for samfundslivet i Moldova. Slutteligt bliver vi alle inviteret til at udforske dette ved selvsyn, da der bliver sagt Welcome to Moldova.

For Satoshi så handler ”Viva, Moldova!” dybest set om at bekæmpe ideen om at det at være en mindre nation, er lig med at være mindre betydningsfuld. Det handler med andre ord om at være stolte af ens rødder, og se ens lands kultur som værende værdifuld, også overfor andre på en global scene.

Bookmakernes vurdering

Lige nu bedømmer bookmakerne til at de vil blive nummer 20. Det der er værd at hæfte sig ved her, det er at Moldova er et at de få lande som virkeligt har rykket sig på barometeret efter at deres bidrag er blevet offentliggjort. Det de så kan trøste sig med det er at pilen peger op ad efter at det en overgang var placeret helt i bund. Dvs. omkring plads nummer 33.

Der er ingen tvivl om at de ikke vil få mange stemmer fra Fagjuryen. Til gengæld tror jeg at de kan få rigtig mange points fra publikum, specielt hvis de deres bidrag bliver lagt efter nogle ballader. For Viva, Moldova! summer af energi, og en opfordring til folk om at komme op af stolene og more sig med dem. Ligesom deres landsmænd Zdob şi Zdub & Advahov Brothers gjorde det i 2022 hvor det væltede ind med stemmer fra publikum.

Men i et år hvor fagjuryen er vendt tilbage i semifinalen, må succeskriteriet for Moldova i første omgang bare at kvalificere sig til finalen og se hvad der sker.

PORTUGAL: Bandidos do Cante: Rosa

I krisetider søger nogle folk trøst i melankolien eller nostalgien. Eller ”Saudade” som de siger i Portugal, der dækker over begge begreber.

Til at synliggøre denne sindstilstand valgte portugiserne i år at sende folk gruppen Bandidos do Cante, der lyder som noget fra en svunden tid, til Wien.

Her skal de optræde med sangen ”Rosa” der bliver udført i en blanding af moderne sangskrivning og ”Cante Alentejano”. Hvilket er en speciel form for vokalmusik uden instrumentation. Og, som stammer fra deres hjemegn i Alentejo-regionen i den sydlige del af Portugal. I 2014 blev musikgenren optaget på UNESCOs liste over menneskehedens immaterielle kulturarv.

Sangen ”Rosa” er en poetisk sang, som i stedet for at sige at jeg savner dig, benytter sig af metaforer fra naturen til at beskrive et kærlighedsforhold fra det blomstrede til det visnede.

Eksempelvis, er ”Rosen” et symbol på den elskede og tabte skønhed. ”Haven” er en repræsentation af forholdet der visner, hvis det ikke bliver plejet. Endelig er Tagus floden (Rio Tejo) ikke bare en stedbetegnelse, da floden i portugisisk kultur ofte også kan være er et billede på historie, traditioner og tidens gang.

Så, også i år har Portugal vanen tro valgt at gå egne veje i Eurovision Song Contest. Hvilket er prisværdigt da formålet med at deltage i den årlige sangdyst udefra betragtet, synes mere at det handler om at vise omverdenen landets kultur, end at gå efter at vinde selve konkurrencen.

Bookmakernes vurdering

Der er ikke ret mange som tror at Portugal kvalificerer sig til finalen i år. Og, bookmakerne levner dem heller ikke mange chancer i år, da Bandidos do Cante pt. er placeret fjerde sidst af samtlige 35 deltagerlande. Og, personligt tror jeg også på at semifinalen bliver endestationen for gruppen.

Men hvem ved. Måske kan de i lighed med sidste år overraske positivt da NAPA højst uventet kom i finalen. Det der tæller til deres fordel, det er at der er ingen af de andre deltagerlande som har sendt et bidrag som minder om den portugisiske. Og, man skal heller ikke undervurdere at der er mange fra den ældre del af befolkningen som ser konkurrencen, og vil stemme på et nummer, som de bedre kan relatere sig til. Så jeg vil ikke 100 procent afskrive nummeret.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Før ESC 2026 (Del III)

Anmeldelse af Serbien, Rumænien og Danmarks bidrag til ESC 2026 i Wien.

Lær mere

Før ESC 2026 (Del IV)

Anmeldelse af Rumænien, Serbien og Danmarks bidrag til ESC 2026 i Wien.

Lær mere

Før ESC 2026 (Del V)

Anmeldelse af Grækenland, Armenien og Storbritanniens bidrag til ESC 2026 i Wien.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Før ESC 2026 – I en tid hvor nationalismen slår rødder blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Dokumentaren BauhausWORLD markerer 100-året for åbningen af Tysklands mest kendte kunst-, arkitektur- og designskole, Bauhaus.

Deutsche Welle (DW) udforsker i denne dokumentar i tre dele, arven fra denne ikoniske tyske institution. Mediet rejste verden rundt og mødte arkitekter, kunstnere, byplanlæggere, handlekraftige og drømmende for at få nogle svar på om Bauhaus’ sociale idealer og designprincipper stadig former den måde, vi lever på i dag?

BauhausWORLD

Nye tilgange til uddannelse og træning, arkitektur, maleri, dans og design blev udforsket og udviklet på Bauhaus.

Dens grundlægger og instruktør Walter Gropius tiltrak tidens førende kreative personligheder, herunder Hannes Meyer, Mies van der Rohe, Lyonel Feininger, Oskar Schlemmer, Wassily Kandinsky, Paul Klee, László Moholy-Nagy, Anni Albers, Josef Albers og Gunta Stölzl.

I dag betragtes Bauhaus som modernismens fødested og er blevet et synonym for elegant, funktionelt design.

Bauhaus var en skole som kun eksisterede i 14 år

Bauhaus-skolen, der blev grundlagt i Weimar i 1919, flyttede til Dessau i 1925 og derefter til Berlin, hvor den blev tvunget til at lukke i 1933, efter at Hitler tog magten.

Mange af dens kunstnere, arkitekter og visionære, emigrerede, spredte og udbredte Bauhaus-doktrinen over hele verden.

Udover Bauhaus-stederne i Weimar, Dessau og Berlin besøgte instruktøren Lydia Ranke byer som Tokyo, Amman, Tel Aviv, New York, Chicago, Mexico City og Medellín. Og talte med eksperter fra arkitekterne Norman Foster og Tatiana Bilbao til arkitekturkritikeren Mark Wigley, møbeldesigneren Yinka Ilori og modedesigneren Kasia Kucharska.

De tre programmer

“Koden” er den første del af BauhausWORLD. Jagten på hemmeligheden bag Bauhaus’ vedvarende succes fører hele vejen til Japan.

En rejse, der illustrerer, hvordan den tvungne lukning af skolen, der drev bevægelsen i eksil, tjente til at sprede dens filosofi over hele verden.

Del 2 af BauhausWORLD, “Effekten”, tager seerne med på en rejse fra Dessau til New York, Älmhult i Sverige og Ulm i Tyskland for at undersøge den indflydelse, Bauhaus stadig har på kunst, design og arkitektur verden over.

I dag er navnet Bauhaus blevet forvandlet til et brand. Er det skyld i den moderne verdens besættelse af design?

Den tredje og sidste del af BauhausWORLD, “Utopien”, udforsker Bauhaus-filosofiens indflydelse på nutidens globaliserede samfund.

Hvad er dens arv? Hvad blev der af dens utopiske visioner for fremtiden? Har de stadig relevans i det 21. århundrede?

Programmet prøver at konklusere om de spørgsmål, som Bauhaus stillede, er blevet besvaret. Og om vi stadig kan lære af de løsninger, de foreslog for 100 år siden. Et lignende forsøg gjorde DW i 2025 i denne rapport.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Den Hvide By i Tel Aviv

Der er over 4000 Bauhaus-inspireret bygninger i Israels næststørste by.

Lær mere

Fagus Skofabrikken

Walter Gropius, en af de helt store pionerer indenfor modernismen, tegnede fabrikken.

Lær mere

Barcelona Pavilionen

Udstillingsbygningen blev Ludwig Mies van der Rohes internationale gennembrud.

Lær mere

Indlægget Film: BauhausWORLD – Koden, Effekten, Utopien blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I 2019 var det 100 år siden at arkitektur, kunst, og designskolen Bauhaus blev grundlagt i Weimar i Tyskland.

I den anledning blev der i de tre byer som Bauhaus holdt til i sin korte levetid på 14 år, indtil den lukket af nazisterne i 1933, afholdt masser af events og udstillinger.

Samtidig med blev der også produceret mange tv-producerede indslag og programmer om skolen, der sammen med den schweiziske arkitekt Le Corbusier, blev toneangivende i udviklingen af funktionalistiske boliger og bygningskomplekser.

Britiske BBC var også en af dem der hyldede skolens eksistens, da de udgav dokumentaren Bauhaus 100 som giver en introduktion til dens samfundsmæssige placering i mellemkrigsårene.

Bauhaus 100

Bauhaus opstod i kølvandet på 1. verdenskrig. Skolens første leder, arkitekten Walter Gropius, havde deltaget i den, og overlevede mirakuløst krigens rædsler.

Det fortælles i dokumentaren at på et tidspunkt var han den eneste overlevende i en bygning, der styrtede sammen. Noget som kom til at stå i skærende kontrast til det som han senere blev kendt for, da han i 1919 skabte Bauhaus fra bunden.

Som arkitekt var han modsat sine kollegaer i branchen ikke i stand til at kunne tegne. Dette gjorde at han udviklede nogle gode organisatoriske evner til at få projekterne gennemført.

Hvilket også var en nyttig egenskab hos Bauhaus, hvis retning i starten udelukkende bestod af en manifest, han havde udformet for at lokke nye studerende til den lille by Weimar fra hele Tyskland.

I manifestet ville Bauhaus nedbryde grænserne mellem arkitektur, kunst, og håndværk, og skabe en ny bygning, som blev til den banebrydende skole.

Han sørgede for at der blev trykt tusindvis af flyers som blev delt ud i de tyske byer, og mange søgte ind på skolen med de progressive tanker og ideer.

Derudover havde han fået nogle af de bedste kunstnere såsom Vasilij Kandinskij, Paul Klee, Oskar Schlemmer, László Moholy-Nagy, til at komme og undervise på skolen.

Forkursuset

Noget af det som i en undervisningsmæssig kontekst har gjort Bauhaus kendt for eftertiden, er dens halvt årige forkursus, som blev skabt af kunstpædagogen Johannes Itten.

Her lykkedes det den schweiziske åndelige underviser at lave et abstrakt forløb som var bygget op af grundformer, geometri og farvelære, som skulle virke som en indgangsport til alle skolens discipliner.

Gennem sit virke i Mazdaznan, inddrog han elementer fra det ind i hans undervisning. Det kunne for eksempelvis handle om åndedrætsøvelser og have den rigtige kropsholdning, før man gik i gang.

Da hans personlighed var lidt for excentrisk for Gropius, endte det med at han endte med at fyre ham i 1923. Ansvaret for skolen Forkursus blev derefter givet til László Moholy-Nagy, som trak den i en mere teknisk retning.

Udstilling i 1923

Det var i Weimar at store kunstneriske personligheder såsom Johann Wolfgang von Goethe og Friedrich Schiller tidligere havde slået sine folder. Da nogle af de studerende fra Bauhaus skolen havde valgt af overmale skulpturerne af dem med maling viste byens konservative indbyggere godt hvem der havde stået bag.

Da dette var kulminationen på en større skeptisk overfor den frigjorte skole, så forlangte Weimar-republikken at se nogle håndfaste beviser på hvad de udrettede på skolen. Derfor skulle de arrangere en udstilling som offentligheden kunne se et års tid efter.

Men i stedet for bare at ”lave en udstilling”. Så gik Bauhaus i gang med at bygge et hus, som efterfølgende skulle genbruges. Inde i den blev der produceret mange forskellige eksempler på de studerendes kunnen indenfor møbeldesign, tapetdesign, vævning, mm.

Reaktionen fra den lokale presse var meget kritisk, da 85-90 procent af artiklerne nedsablede udstillingen, og lokalbefolkningen var heller ikke tilfreds. Til gengæld fik udstillingen stor positiv opmærksomhed fra udlandet, hvor journalister fra hele verdenen kom, på foranledning af Walter Gropius.

Året efter da der skulle bevilliges penge til skolen, blev summen halveret. Dette var baggrunden for at skolen rykkede til Dessau året efter.

Dessau

I Dessau flyttede skolen ind i en bygning som var tegnet af Walter Gropius. Nu var det tid til at folde talentet ud på ny.

Grunden til at det var Dessau skolen rykkede til var pga. byen havde et venstreorienteret bystyre som var meget interessent i skolens tanker om gode og billige boliger og design til arbejdere.

Gropius som ønskede at gøre skolen mere arkitektonisk, fik hyret den schweiziske arkitekt Hannes Meyer til at komme. Og, da Gropius i 1928 trådte tilbage, var det den kommunistiske Meyer som tog over.

Ironisk nok var det under Meyer at produkterne som skolen udformede, blev egnet til at sætte i masseproduktion. Og, var i stand til at tjene penge.

Men pga. politiske strømme i samfundet, som blev mere og mere domineret af nazisterne, valgte byrådet i Dessau at fyre Hannes Mayer i 1930. Ny leder blev den mere konservative superarkitekt Ludwig Mies van der Rohe.

Efter at han var trådt til, tog han en individuel 1-1 samtale med alle skolens studerende. Det medførte at ca. 20 kommunistiske studerende efterfølgende blev bortvist. Men det var ikke nok til at stoppe nazisternes fremmarch. Så i 1932, inden at de lukkede skolen flyttede Bauhaus til Berlin, og forsatte som privatejet skole indtil det lukket af nazisterne året efter.

Efterskrift

Med lukningen af Bauhaus i 1933 forblev mange af skolens undervisere og studerende i Tyskland.

Nogle, såsom Walter Gropius og Ludwig Mies van der Rohe tog til USA, hvor førstnævnte til sidstnævntes store fortrydelse, blev ansat på Harvard Universitetet hvor han gerne ville have været. I stedet for blev Illinois hans base og Chicago hans scene.

Hannes Meyer tog til Sovjetunionen. Og, andre tog til Tel Aviv og skabte Den Hvide By, som er fyldt med Bauhaus arkitektur.

Så selvom nazisterne lukkede skolen var de også med til at udbrede ideen om Bauhaus på den internationale scene. Men hvor tankerne om socialt boligbyggeri blev til store kontorbygninger i USA, så blev ånden i højere grad realiseret i Tel Aviv.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Den Hvide By i Tel Aviv

Der er over 4000 Bauhaus-inspireret bygninger i Israels næststørste by.

Lær mere

Fagus Skofabrikken

Walter Gropius, en af de helt store pionerer indenfor modernismen, tegnede fabrikken.

Lær mere

Barcelona Pavilionen

Udstillingsbygningen blev Ludwig Mies van der Rohes internationale gennembrud.

Lær mere

Indlægget Film: Bauhaus 100 – En BBC kunst dokumentar om den tyske skole blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

The Open University der blev grundlagt i 1969 i Milton Keynes, Storbritannien, var et centralt eksperiment indenfor fjern- og voksenuddannelse. Det var en del af Labourpartiets socialt progressive reformer mellem 1964 og 1970.

Gennem kurser som A305 udvidede Open University den videregående uddannelse ud over en typisk klasse af studerende ved at bruge medier som et værktøj til at transformere både produktion og formidling af viden.

Som en del af deres virke, oprettede de en treårig bacheloruddannelse i kunst “A305, History of Architecture and Design, 1890-1939” som blev formidlet via tv- og radioudsendelser mellem 1975 og 1982.

Dengang fremstod det som et radikalt projekt for deling af viden gennem konvergens af massemedier og masseuddannelse. I dag er hele programrækken at finde på YouTube, hvor vidensdeling er en selvfølge i vores tid samfund. Og, nedenunder kan du se hele programserien.

Hvad er arkitektur? En arkitekt på arbejde

I den første udsendelse bruger Dr. Geoffrey Baker det hus, han tegnede til sig selv, Fletcher’s Well nær Newcastle upon Tyne, til at forklare nogle af de praktiske begrænsninger, en arkitekt står over for i designet af enhver bygning. Og til at antyde den rolle, æstetiske overvejelser spiller.

Denne diskussion forklarer i høj grad, hvordan nutidige arkitekter tænker på arkitektur, og på hvilke måder de er blevet påvirket af den moderne periode, vi har valgt at studere.

Den Universelle Internationale Udstilling i Paris 1900

Den anden tv-udsendelse er ment som en slags opsummering af de vigtigste udviklinger inden for arkitektur og design i Europa frem til 1900.

Tim Benton ser på noget af arkitekturen og indretningen i denne gigantiske fejring af århundredeskiftet. Og viser, at udstillingen i Paris langt fra var domineret af Art Nouveau. Men at de mest markante træk vat eklektiske og nationalistiske.

Charles Rennie Mackintosh: Hill Huset

Sandra Millikin ser nærmere på Hill House, som måske et det mest perfekte af alle Mackintoshs huse. Det er bygget i 1903 i Helensburgh, nær Glasgow, for forlæggeren Walter Blackie.

Udover at angive, hvordan designet imødekom den specifikke klients behov, foreslår Millikin også, hvordan huset forholdt sig til traditionelle skotske former og til Mackintoshs andre værker.

Industriel Arkitektur: AEG og Fagus Fabrikkerne

I den fjerde tv-udsendelse sammenligner Tim Benton industribygningerne af Peter Behrens til AEG i Berlin med den næsten samtidige Fagus-skolæstefabrik, som Walter Gropius tegnede til Karl Benscheidt i Alfeld-an-der-Leine, som begge blev bygget lige før Første Verdenskrig.

Fagus-fabrikken omtales ofte som den første virkelig ‘moderne’ bygning, mens AEG-bygningerne ved første øjekast synes at have en udpræget klassisk æstetik.

Frank Lloyd Wright: Robie Huset

Sandra Millikin præsenterer Robie House, der blev bygget i Hyde Park-distriktet i Chicago i 1909. Boligen repræsenterer en kulmination på den hustype, som Wright udviklede i 1890’erne, i det, der er blevet kendt som “Prairie”-stilen.

Millikin demonstrerer Wrights omhu med materialer og hans mesterlige organisering af rum.

R.M. Schindler: Lovell Strandhuset

Sandra Millikin viser Rudolf Schindlers yderst originale bidrag til den moderne bevægelse. Hvilket ofte tilskrives hans strandhus for Dr. Phillip Lovell i Newport Beach, Californien.

Dette mesterværk blev bygget i perioden 1925-26. Og dets klare design og sofistikerede stil løfter Schindlers arbejde til et niveau, der er direkte sammenligneligt med Le Corbusiers på dette tidspunkt.

Erich Mendelsohn: Einsteintårnet

Dette afsnit ser på et af de meget få færdiggjorte ekspressionistiske projekter. Erich Mendelsohns Einsteintårnet blev bygget i nærheden af Potsdam mellem 1918 og 1922.

I udsendelsen bliver Mendelsohns arbejdsmetoder analysereret gennem breve og skitser fra fronten under Første Verdenskrig.

Som en stort set symbolsk, men teknisk velgennemført bygning, opnåede Einsteintårnet øjeblikkelig berømmelse for Mendelsohn.

Han vedblev med at benytte sig af sin ekspressionistiske skitseringsteknik som et middel til at udarbejde sine ideer gennem hele sin karriere.

Bauhausskolen i Weimar 1919-1925

I dette program undersøges Bauhaus-genstande fra perioden. Og en model af Haus am Horn bliver diskuteret i studiet.

Tim Benton taler med George Adams, som var studerende på Weimar Bauhaus i dets første år. Emnerne, der vendes, omfatter hvilke holdninger de studerende havde i denne periode. Og, hvordan indflydelsen fra fremherskende tendenser indenfor avantgardekunst var.

Berlin Siedlungen

Den mest bemærkelsesværdige succes med den nye rationalitet indenfor arkitektur var løsningen på de fleste af de problemer, som massebyggeri i Tyskland skabte.

I denne udsendelse sporer Tim Benton udviklingen af Siedlungen (boligområder), der blev bygget i Berlin i 1920’erne, demonstreret gennem arbejdet af Bruno Taut, Hans Scharoun, Walter Gropius, Hugo Häring og Otto Bartning. Han viser, at på trods af disse projekters store skala var havebyidealet aldrig langt væk.

Weissenhof Siedlung i 1927

Weissenhof Siedlung, som blev bygget i Stuttgart i 1927 til en boligudstillinge der var sponsoreret af Werkbund, viste sig at være et vendepunkt i den internationale stils selvidentifikation.

Det var tænkt som en ”manifest” af den moderne bevægelse indenfor boligområdet. I programmet belyser Tim Benton værker af Peter Behrens, Walter Gropius, Mies van der Rohe, J. J. P. Oud, Mart Stam, Hans Sharoun og Le Corbusier, for at vurdere, i hvor høj grad værkerne stemmer overens med arkitekternes idealer.

Den Internationale Udstilling for Dekorativ Kunst i Paris i 1925

Tim Benton giver et detaljeret kig på den internationale udstilling af dekorativ kunst i Paris i 1925.

Benton tilbyder en gennemgang af de udstillede bygninger og designs for at belyse mange af de paradoksale karakteristika ved fransk design i denne periode. Ved hjælp af samtidige fotografier overvejer han på hvilke måder arkitekturen i udstillingens pavilloner kan siges at afspejle tendenser indenfor avantgarden.

Adolf Loos

Tim Benton ser på en række bygninger i Wien der tegnet af Adolf Loos. Herunder Goldman og Salatsch-butikken, Kniže’s, Scheu-huset og Møller-huset.

Disse projekter illustrerer Loos’ karakteristiske håndtering af rum og fokus på håndværk og materialer. Benton viser, hvordan Loos’ arbejde udviklede sig fra en sofistikeret version af Arts and Crafts til noget som lænede sig tæt opad den internationale stil.

Le Corbusier: Villa Savoye

I dette program besøger Tim Benton Le Corbusiers Villa Savoye fra 1929-1931. Det blev bygget i Poissy i nærheden af Paris, og er et af de mest imponerende monumenter indenfor den internationale stil.

I en detaljeret analyse af bygningen relaterer Benton Villa Savoye til ideer udtrykt i Le Corbusiers skrifter fra 1920’erne. Filmens motto er Le Corbusiers sætning: “Huset: en maskine at bo i”.

Engelske lejligheder i 1930erne

Tim Benton kommer ind på to meget forskellige udviklinger for at illustrere forskellene og fællesnævnerne i designet af lejligheder i 1930’erne.

Det enorme kommunale Quarry Hill-område i Leeds, designet af R.A.H. Livett, sammenlignes med Highpoint I, som er en lejlighedsblok for lejere med højere indkomst, i Highgate, London, designet af Berthold Lubetkin.

Engelske huse i 1930erne

I del 15 ser Geoffrey Baker på tre vigtige huse af arkitektfirmaet Connell, Ward og Lucas. Det var det første firma, der bragte den internationale stil til England.

Det første hus, High and Over, i Amersham, blev designet af Amyas Connell. Det andet hus af Connell, som diskuteres i dette program, er New Farm, nær Haslemere. Det sidste hus, Temple Gardens, Moor Park, blev designet og bygget af Basil Ward i 1937.

Hans Scharoun

Hans Scharoun er bedst kendt for sine ekspressionistiske designs i årene efter Første Verdenskrig. Og, for sine boliger i Siemensstadt og Breslau i slutningen af 1920’erne, samt for sit arbejde efter Anden Verdenskrig.

Mindre kendt er hans arbejde fra 1930’erne. I programmet undersøger Tim Benton to af Scharouns boligdesigns fra dette årti: Mohrmann-huset og Scharf-huset i Berlin.

Træ eller Metal? Engelsk møbeldesign i 1930erne

I dette afsnit analyseres strukturerne og produktionsprocesserne i træ- og stålmøbler omkring 1930-34, med et specielt fokus på arbejdet, der blev udført af Heal and Son og Pel Limited.

Programmet undersøger introduktionen af rørformede stålmøbler i Storbritannien fra Tyskland og Frankrig. Og, sætter spørgsmålstegn ved Charlotte Perriands forsvar af rørformet stål som et materiale til masseproduktion og overlegne teknologiske egenskaber, som blev offentliggjort i The Studio i 1929.

Edwin Lutyens: Deanery Gardens

Udsendelsen undersøger Sir Edwin Lutyens’ arbejde, som ifølge Amyas Connell er at betragte som den største engelske arkitekt i det tyvende århundrede.

Når vi tænker på, hvordan britisk arkitektur blev renset for sit tidligere traditionelle romantiske udtryk af modernister som Connell, kan dette synspunkt virke besynderligt.

I sin perspektivering af Deanery Gardens i Sonning (1899), bemærker Dr. Geoffrey Baker Lutyens’ empiriske tilgang til planlægning og ser en overordentlig engelsk karakter i Lutyens’ arbejde.

The London Underground

Geoffrey Baker besøger tre stationer som er designet af Charles Holden til London Undergrounds Piccadilly Line (Cockfosters, Oakwood og Southgate).

I en tid hvor den internationale stils billedsprog var kontroversielt i England, var Holdens opgave at udvikle et arkitektonisk udtryk for undergrundsbanen, der ville passe ind i forstæderne og som også ville projicere et billede af et moderne transportsystem.

Moderne og Modernistiske

Når man ser tilbage på britisk arkitektur i 1930’erne, var der et betydeligt antal bygninger, der så moderne ud for lægmanden, selvom puristiske fortalere for moderne arkitektur foragtede dem som farlige afvigelser og kaldte dem “Moderne” eller “Modernistiske”.

I denne udsendelse overvejer Geoffrey Baker nogle af ingredienserne i “Moderne”-idiomet med eksempler hovedsageligt hentet fra kommerciel arkitektur (herunder Wallis, Gilbert and Partners’ Firestone- og Hoover-fabrikker). Samt, kystarkitektur (Joseph Embertons bygninger i Blackpool Pleasure Beach og Oliver Hills boliger i Frinton-on-Sea).

Den anden tradion

Geoffrey Baker undersøger i dette program den akademiske klassicismes vedholdenhed i britisk arkitektur i 1920’erne og 1930’erne. Eksemplificeret i bygninger som Manchester Bybibliotek og Liverpool Katedral.

Trods voksende støtte i 1930’erne til den moderne bevægelses ideologi var eksempler på stilen forholdsvis sjældne i Storbritannien.

Med fokus på det nye hovedkvarter for Royal Institute of British Architects, bygget i 1930’erne, viser Geoffrey Baker, hvordan konservative traditioner blev modificeret af modernistisk smag.

Mekaniske serviceydelser i Biografen

I del 21 bruger Stephen Bayley biografen som et paradigme for mekanisk service i arkitekturen. Én bestemt biograf udpeges til en detaljeret analyse: Astoria i Finsbury Park i London.

Varme- og elværkets rolle beskrives i detaljer. Hvilket i forbindelse med den bizarre udsmykning skabte en følelsesmæssig og fysisk atmosfære. For mange mennesker var dette deres første smagsprøve på den bekvemmelighed og de fordele, som moderne arkitektur kunne bringe.

Dobbelthuset

Et argument kunne bygge på, at i de engelske forstæder forudsagde jordudviklere og spekulative bygherrer udformningen af havebyerne, ved at bygge individualistiske huse i folkelig stil væk fra byen.

I programmet antyder Stephen Bayley, at akkumuleringen af forskellige pres i samfundet blev kombineret for at producere en form for bolig- og samfundsplanlægning, der ligesom den romerske idé om rus in urbe, var en slags ideal.

Boligspørgsmålet

Boligen har været den mest karakteristiske udtryksform for den moderne bevægelse indenfor arkitektur. Men på trods af teoretikernes gode intentioner har resultaterne af denne interesse ikke altid været succesfulde.

I det sidste program, bliver tre boligbyggerier som er bygget efter krigen studeret. De er meget forskellige i deres karakter. L.C.C.’s Roehampton Estate. Erno Goldfingers Trellick Tower i North Kensington. Og Ralph Erskines nye ejendom i Byker i Newcastle Upon Tyne.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Den Hvide By i Tel Aviv

Der er over 4000 Bauhaus-inspireret bygninger i Israels næststørste by.

Lær mere

Fagus Skofabrikken

Walter Gropius, en af de helt store pionerer indenfor modernismen, tegnede fabrikken.

Lær mere

Barcelona Pavilionen

Udstillingsbygningen blev Ludwig Mies van der Rohes internationale gennembrud.

Lær mere

Indlægget Film: The Open University: Arkitektur og Design Historie 1890–1939 blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

De mørke skyer trænger sig på, og inden længe er der regn på vej. Og, tingene har da også forandret sig gevaldigt i Albanien siden 1991, da folket gjorde oprør mod det kommunistiske styre, og tog magten. Men, dog mere imod en lysere retning.

Tirana er by med kant. Den er ikke lige så velpoleret og glatbarberet som eks. Wien er det. Og, det der skulle være byens største seværdigheder, kan man se inden for kort tid, da de alle er på, eller i nærheden af den store Skanderbegplads i byens centrum.

Det, der så gør Tirana unikt, er byen i sig selv. Det summer af liv, her, der og alle vegne. Dog, ikke på en lige så kaotisk og hektisk måde som eks. i Istanbul, men med den samme gode energi.

Der er masser af rekreative områder i Tirana, og byen bliver ved med at overraske, når man bevæger sig rundt i den, da tingene bestemt ikke tager sig ud på samme måde, i det næste kvarter.

Tirana er også en by som rummer på en anderledes fortælling end mange andre byer i Europa, fordi Albanien i mange årtier under Enver Hoxhas styre forvandlede sig til Europas mest lukkede samfund.

Taiwanparken

Efter at Albanien brød med Kina i 1950erne, blev det samtidig med også det første land i verdenen, som officielt anerkendte Taiwan som en suveræn stat. Midt inde i byen i hovedstaden Tirana kan man derfor finde Taiwanparken, som i dag primært fungerer som en stor legeplads for børn.

I Parken er der også to spændende modernistiske bygninger, som i dag fungerer som en kasino og en restaurant.

Checkpoint

Checkpoint er en memorial til den kommunistiske isolation, som landet oplevede.under Envar Hoxha.

Den indeholder et stykke af Berlin-muren (som er blevet givet i gave af bystyret i Berlin), indgangen til bunkeren TR III 1976 I (hvor Enver Hoxha og hans vigtigste håndlangere fik passage til deres boliger), samt et stykke beton (som er taget fra den frygtelige arbejdslejr fra 1968-1990 i Spac for politiske modstandere af styret).

1. maj i Tirana

Engang blev arbejdernes internationale kampdag fejret med store mængder af mennesker i gadebilledet. Sådan er det også i dag. Dog med den forskel, at nu samles folk ikke om politiske paroler og kampråb.

Således mødte langt flere pressefolk end politiske aktivister mødt frem til dette første maj møde, da folket nød fridagen med at samles på cafeer og vandre rundt i byen.

Udstilling om Polen

I Tirana var det også muligt at se den midlertidige plakatudstilling om Polen, som giver et skønhedsportræt af det store centraleuropæiske land, som desværre ikke helt holder vand.

Det er korrekt at Polen var fremme i skoene mht. demokrati som blev indført allerede i 1791, og at republikken i disse år yder en stor hjælp til folk fra Belarus og Ukraine, som er kommet i knibe pga. de politiske handlinger der udspiller fra Minsk og Moskva. Hvilket i sig selv er meget prisværdigt.

Men, udstillingen nævner ikke med et ord at siden den nationalkonservative regering kom til magten i 2015 er Polen havnet i en stor konflikt med EU om grundlæggende retsstatsprincipper, der skal være til stede, før et land kan kalde sig for et fuldblods-demokrati, og at LGBT-samfundet og kvinders rettigheder er blevet formindsket, i samme periode. Og, det er beklageligt!

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Street Art i Tirana

Albaniens hovedstad er et vibrerende mekka for Street Art som udfolder sig på mange måder.

Lær mere

Enver Hoxha

Det gjalt om for diktatoren Enver Hoxha at Albanien altid var parat til krig.

Lær mere

Ny Arkitektur i Tirana

I disse år sker der en markant og spændende transformation af arkitekturen i Tirana.

Lær mere

Indlægget Albanien: Tirana en fremadstræbende by med kant og sjæl blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Gennembruddet kom med den tyske pavillon til Verdensudstillingen i Barcelona i 1929, hvilket var en udstillingsbygning, som efterfølgende har været en stor inspirationskilde for mange andre arkitekter.

”Barcelona Pavillonen” som den bliver kaldt i dag, blev genopført i 1986 af spanske arkitekter, og det er den version man som besøgende kan opleve, når man træder ind i det modernistiske mesterværk.

Efter successen med Barcelona Pavilionen skabte Ludwig Mies van der Rohe også Villa Tugendhat i Tjekkiet og det nye nationalgalleri i Berlin. Han oplevede imidlertid sin storhedstid på den anden side af Atlanten.

Efter at nazisterne i årevis havde lavet benspænd for ham, dels ved at fjerne det økonomiske tilskud til Bauhaus-skolen, så den lukkede i 1933, forhindrede de ham også i at arbejde i Tyskland.

Læs også: The Brutalist: at skabe i en verden fyldt med had

Derfor drog han til Chicago i 1937, hvor han var med til at sætte et stort fingeraftryk i den amerikanske storby, hvor han blev til sine dages ende i 1969, hvilket i øvrigt også var det år at den anden af Tysklands store modernistiske arkitekter, Walter Gropius, gik bort.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Ny Arkitektur i Barcelona

I Barcelona er mesterarkitekter såsom Frank O. Gehry og Toyo Ito repræsenteret.

Lær mere

Joan Miró

Den store spanske maler og skulptør bliver hyldet på hans eget museum i hjembyen Barcelona.

Lær mere

Fagus Skofabrikken

Walter Gropius, en af de helt store pionerer indenfor modernismen, tegnede fabrikken.

Lær mere

Indlægget Spanien: Barcelona-pavillonen af Ludwig Mies van der Rohe blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Som en del af aftalen med NORDEA skulle med et fly fra København til Warszawa, hvor jeg vil blive hentet af en taxachauffør som så ville køre mig til Łódź. Derfor skulle jeg først til København, i stedet for at tage den direkte rute fra Prag til Łódź med bus.

Første stop var i Berlin. Her skulle jeg vente lidt over en times tid før jeg skulle med den næste bus. Så her var der tid til at finde en bager og få noget morgenbrød og en kop kaffe.

Næste stop var færgelejet i Rostock efter at have kørt igennem store skove. Kort tid efter kunne bussen køre om bord.

Østersøen

Der er altid en grad af frihedsfornemmelse at være på vandet. Mødet med den friske havluft og udsigten over Rostock by gjorde at jeg følte at nu startede rejsen for alvor.

Hurtigt forsvandt Rostock i det fjerne. Det var nu tid til en nyy kop kaffe i færgens cafe, inden der var tid til at strække ben igen.

Efter at have lagt til havn i Gedser var der nu kun 1½ times rejse tilbage før vi var i København. Nu var det tid til at finde et hotel inden jeg skulle tilbringe et døgns tid i den danske hovedstad.

København

Dagen efter mødtes jeg med en ny lejer af min lejlighed på Borups Alle i København NV på Israels Plads.

Efter at have gennemgået lejekontrakten skrev vi begge to under, og han fik nøglerne overdraget.

Resten af dagen gik med at gå rundt om nogle af søerne og ind mod indre Nørrebro hvor jeg fik mig en Pizza.

Om aftenen var det tid til at sige Absolute Copenhagen foran Tivoli inden turen gik mod Polen den næste morgen.

I Warszawas Lufthavn blev jeg hentet af en taxachauffør og uden at sige et ord til hinanden kørte vi de 140 km til Łódź hvor jeg blev læsset af ved en af de tre steder NORDEA holder til.

Efter at have sagt hej til den HR-kvinde som havde stået for ansættelsen og fået nogle praktiske oplysninger, hentede en anden taxachauffør og kørte mig til hotellet, hvor jeg skulle bo de næste tre dage. Nu kunne livet i Polen begynde.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

OFF Piotrkowska Center

Hipstermiljøet i Łódź samles i OFF som ligger ved byens berømte handelsgade.

Lær mere

De første par dage i Łódź

Mange praktiske ting skulle ordnes de første par dage efter at være flyyttet til Łódź.

Lær mere

Manufaktura

I mange år stod Izrael Poznańskis gamle tekstilkompleks og forfaldt før det blev i stand sat.

Lær mere

Indlægget Danmark: En tur til Łódź – Fra Prag over Berlin og København blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.