|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Vi har set det mange gange før i science fiction. Det med at et kunstig fremstillet væsen bliver opfundet af videnskabsmænd. Der så efterfølgende bliver til et ukontrollerbar uhyre. Og som ender med at blive en trussel der er svært at overvinde for menneskeheden.

Frankenstein

I Frankenstein giver videnskabsmanden af samme navn, ved hjælp af elektricitet, liv til et menneske. “Monsteret” er sammensat af forskellige organer fra forskellige døde mennesker.

Dette eksperiment, hvis motiv synes at være at vise hvad videnskaben også kan, medvirker til en sammensat personlighed, som i starten er god.

Men fordi mødet med andre mennesker skaber en frygt hos dem, beslutter de sig for at angribe det kunstige væsen med vold. Hvilket ændrer sindet hos det kunstige væsen.

Mary Shelleys bog fra 1814 er inspireret af Jean Jacques Rousseaus værk Emile. I denne bog lyder det at naturmennesket er født godt. Men også at det er mødet med den skrækkelige kultur, som kan forvandle det til det dårligere.

R.U.R.

I Capeks novelle, hvori ordet robot stammer fra, er de skabt pga. en virksomheds ønske om profit, samt at erstatte mennesket fra tung, ensformigt industri arbejde.

Da virksomhedslederens kone føler at de bliver dårlig behandlet får hun fabrikkens videnskabsmænd til at give dem følelser og selvbevidsthed.

Dette træk ender katastrofalt for menneskeheden, da de alle, på nær en, bliver dræbt.

Metropolis

I den tyske filmklassiker fra 1927 udvikler videnskabsmanden Rotvang fembotten Maria, som skal mediere den virkelige Maria, til at gøre oprør med det velhavendes samfund. Dette oprør mislykkes dog.

M3gan

I den første M3gan film fra 2022 ser vi videnskabskvinden Gemma som arbejder for et legetøjsfirma. For at hjælpe hendes kusine Cody som lige har mistet hendes mor og far, laver hun robotdukken M3gan for at kunne hjælpe hende. Men da M3gans AI går uventede veje, så bliver fembotten farlig for sine omgivelser.

M3gan 2.0

I år kom så opfølgeren til M3gan, hvilket modsat den første udgave, som var en gyser, nu er forvandlet til en actionkomedie. Dette er dog ikke den eneste væsentligste forskel, fordi nu er M3gan på de godes hold sammen med Gemma, og Cody, som robotten nu gerne vil beskytte, i deres kamp mod storindustriens forkerte brug af AI.

Efterskrift

Hverken M3gan et og to kommer ikke til at skrive sig ind i filmhistorien, da historierne om videnskabsmænd der opfinder en ny teknologi, som de ikke kan styre. Eller som storkapitalen kan se mulighederne i at udnytte, hvilket ikke er til gavn for menneskeheden er set mange gange før.

Til gengæld er filmene ifølge amerikanske anmeldere en afspejling på vor tid, hvor feministiske helte sætter sig markant på det store filmlærred. Og med sin blanding af kvindelig super power er M3gan blevet til en frontfigur i queer-bevægelsen, som kan afspejle sig selv i den splittede personlighed.

For undertegnede består splittelsen dog mest i, om jeg kan lide filmen eller ej. Og her tangerer det mod det sidste punkt.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Poor Things

Emma Stone er forrygende i rollen som “Frankensteins sexmonster” Bella Baxter.

Lær mere

Barbie

Livet i pink og hvidt kan også have en bagside erfarer Barbie i filmen af samme navn.

Lær mere

Companion

Scream Queen stjernen Sophie Thatcher i rollen som en social og voldelig robot.

Lær mere

Indlægget Film: M3GAN 2.0 – Dræber Robotdukken er tilbage i ny horror blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

Lige efter at jeg havde forladt en af Warszawas kunstbiografer, så jeg en bybus som kørte mod endestation Esperanto.

I lighed med dette kunstsprog, som er sat sammen af ord fra mange andre sprog, så er hovedkarakteren Bella Baxter i filmen POOR THINGS, sat sammen af en afdød voksens kvindes krop med en hjerne taget fra et foster.

Poor Things

Skaberen er dette væsen, er en ældre herre Godwin Baxter. Som til forveksling ligner Frankensteins monster.

I en af de første scener i POOR THINGS, får vi at vide at hans far var en berømt videnskabsmand, hvis forskning han er forsat med at udføre.

Arv versus Miljø

Mary Shelley var inspireret af Rousseaus tanker om at et barn er født godt. Og hvis det ikke vedbliver med at være godt. Så skyldes det kulturen i et samfund.

Det er da også først efter at monsteret i Frankenstein møder sine omgivelser, at han udvikler sig til at blive et ondskabsfuldt væsen. Da de er bange for ham, og derfor udøver vold imod ham.

Der synes Bella Baxter at være mere styret af arven fremfor miljøet, i løbet af hendes dannelsesrejse rundt omkring i Europa og Nordafrika. Baxter er forrygende godt spillet af Emma Stone i Yorgos Lanthimos nye film.

Baxters dannelsesrejse

Bella Baxter er taget på en rejse med Duncan Wedderburn, da hun længes efter at flyve fra reden, og udforske hendes seksualitet.

Dette er noget som i starten bliver taget godt imod af hendes meget velhavende sugardaddy Duncan Wedderburn, der bare vil udnytte den lettere retarderede kvindes kønne krop.

Men i takt med at han erfarer, at hun ikke bare er sammen med ham. Er det nu ham som føler sig misbrugt i denne komedie.

Og, da hun tilmed intellektuelt begynder at blive klogere end ham, så bliver han mere og mere jaloux og besiddende, da han er bange for at miste hende.

Dermed skriver charlatanen sig på den liste af mænd i filmen, som må sande, at hvis de vil vinde hendes kærlighed så handler det om at slippe hende fri. Da hun hellere vil dø end at leve indespærret på en luksusliner eller i et palads.

Hjem kommer den unge Bella. Nu, med visheden om at hendes mandlige skaber ikke har lang tid tilbage.

Her får hun nogle sandheder at vide, hvilket for alvor sætter gang i de klassiske spekulationerne om hvad er et menneske. Og, hvordan vi skal takle disse etiske problematikker, eksempelvis ved organdonation.

Efterskrift

POOR THINGS er sammen med THE ZONE OF INTEREST, de to film fra 2023, jeg har set mest frem til at se her i 2024. Og, førstnævnte film, der vandt Guldløven ved Venedig Filmfestivalen, skuffer bestemt ikke.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

I Am Human

Amerikansk dokumentarfilm om Brain Computer Interfaces, Etik og Moral.

Lær mere

My Secret Cyberlove

Roberts sex robot Diana ødelægger ovnen i det bageri som han har med sin mor.

Lær mere

Barbie

Livet i pink og hvidt kan også have en bagside erfarer Barbie i filmen af samme navn.

Lær mere

Indlægget Film: Poor Things – Frankensteins sex monster i svøb blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Sandt at sige, var det et noget blakket efterskrift han efterlod, da han døde for to år i siden.

For lige så genial han var ud i musikkens bedrifter, hvor han i ”Be My Baby”, får rullet både sine evner til at skrive numre, og til at få dem implementeret i hans innovative ”Wall of Sound” koncept.

Lige så gal var han som menneske, hvor han som en anden monster skabt af Doktor Frankenstein skabte frygt for sine omgivelser.

Brian Wilson forguede Phil Spector

En af de musikere der nævner Spector som hans absolut største inspirationskilde er Beach Boys frontmanden Brian Wilson.

En dag hvor han var ude at køre i sin bil, hører han ”Be My Baby” blive spillet i radioen.

Først ved Wilson ikke om han kan lide nummeret. Men han bemærker at det er en af de sange som sætter sig i hovedet forevig, når du bare har hørt det en gang.

Da han kommer hjem, begynder han at spille nummeret på klaveret. Og konstaterer ”HVAD, HVAD, er det han lige (Spector) gør i de passager. Det var for vildt”.

Som en slags refleksion på ”Be My Baby” skriver han ”Don’t Worry Baby”, som var tiltænkt The Ronettes. Men Spector bryder sig ikke om nummeret og afviser det.

Efterfølgende indspiller Beach Boys nummeret og får et hit med sangen. Mange år senere, udgav Ronnie Spector i 1999 også en version af ”Don’t Worry Baby”. Dette bliver Wilson meget rørt over at høre.

Spector inspirerede 80er støjrock scenen

I ”Just Like Honey” af The Jesus & Mary Chain, er der en direkte link til ”Be My Baby” i anslaget. Og Sune Wagner, der en kæmpe fan af Spector, udgav en coverversion af nummeret, sammen med sit tidligere band Psyched Up Janis.

Wagner valgte også at opkalde sit nye band The Raveonettes efter The Ronettes. En af de mest interessante versioner der er lavet af ”Be My Baby”, er dog den af John Lennon lavede i 1973. Her får han (og Spector) tilført nummeret noget nyt.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Phil Spector (Del III)

I 2003 myrdede Phil Spector skuespillerinden og modellen Lana Clarkson.

Lær mere

Phil Spector (Del II)

Pladeproduceren arbejdede bl.a. sammen med John Lennon og George Harrison.

Lær mere

Phil Spector (Del I)

Phil Spector var manden som introducerede The Wall of Sound til verdenen.

Lær mere

Indlægget Musik: Phil Spector (Del IV) – Be My Baby blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

”Hello, Robot” er en midlertidig udstilling om robotter som kan opleves på VITRA Design Museum i det sydlige Tyskland.

Læs også: Kraftwerk: Den tyske hyldest til motorvejen fylder 50

Til tonerne af ”The Robots” af den tyske gruppe Kraftwerk, hvori det bl.a. lyder ”We are programmed just to do, anything you want us to, we are the robots” kan man som besøgende træde ind i første del af udstillingen, som primært handler om hvordan popkulturen er med til at forme folks bevidsthed om hvad er robotter.

Her prøver arrangørerne at distancere fra to klassiske modpoler i synet på robotten: a) Den vestlige kulturkreds, som mener at robotter, ligesom Frankensteins monster, vil bevæge sig væk fra ville gøre mennesket noget godt, til i værste fald at gå amok, og blive en trussel mod menneskeheden.

Læs også: Poor Things: Frankensteins sex monster i svøb

Og, b) Den østlige kulturkreds, som mener at robotten, ligesom Astro Boy, vil være en tjener, og en ven for menneskeheden. Disse poler vil arrangørerne gerne væk fra til en diskussion om hvem i samfundet som har en motivation til at skabe robotterne, og til hvad brug skal robotterne benyttes til? Og, hvorfor det?

Hvis, vi nu vender tilbage til Kraftwerks sætning, så er den dobbeltsidet i betydning, da den dels handler om robotterne, der er skabt til at tjene mennesket, men også til dels handler om de tyskere som bare tog imod ordre i årene fra 1933-1945, og ikke brugte sin kritiske sans, til at stille spørgsmål om fornuften bag styrets ordre.

Læs også: Rossum’s Universal Robots: Ny udstilling hylder R.U.R.

Lad os antage, hvad vil der ske, hvis robotterne fik en bevidsthed, og en hjerne som kan gå imod de beslutninger som er taget af dens ophav. Vil det ende med menneskehedens endeligt, eller kan det være med til at redde mennesket, fra sit endeligt?

Robotter er et spejlbilledet på mennesket, og derfor tvinger de os til at tænke over hvad er det for et liv vi gerne vil leve. Vil vi eksempelvis outsource jobbet som plejere til robotter? Er der en omsorg de kan give, som får de ældre til at blomstre? Eller er menneskelig omsorg noget som et menneske er bedst til at udføre?

Læs også: Robot: Habsburgerne lagde fundamentet for ordet

Skal vi forbyde at lave robotter / autonome droner som kan dræbe? Eller hvilke jobpositioner kan robotteknologi ikke eliminere menneske arbejdskraft? etc. Udstillingens anden del, handler netop om robotter som værende en arbejder.

Slutteligt prøver udstillingen at se på nogle teknologier som kan forandre vores liv i fremtiden. Hvad vil det eksempelvis sige at leve i en smart by? Betyder det en række unikke gode services for mennesket, som gør tilværelsen nemmere?

Læs også: Bill Vorn og Louis-Philippe Demers: Et cyborg Inferno i Prag

Eller, betyder det at magthaverne i et samfund har total kontrol over menneskets gøren og laden, i sådan en grad at mennesket mister sin frihed?

Her er det vigtigt at understrege, at hvis vi kommer dertil engang i fremtiden, så skyldes det ikke robotteknologi, eller andre avancerede teknologier, men derimod os selv. Derfor er vigtigt at i en tid, hvor de multinationale virksomheder efterhånden har større magt end staterne, at få en saglig og løbende diskussion om teknologi-menneske sammenspil.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Pierre-Jaquet Drozs automater

En af de helt store milepæle i robothistorien er de tre musikalske automater af Pierre-Jaquet Droz.

Lær mere

Det Astronomiske Ur i Strasbourg

Uret er et enestående kunsthåndværk, hvis historie går tilbage til 1352-1354.

Lær mere

Nikola Tesla Tekniske Museum

I Zagreb er der et museum som er opkaldt efter ”robotteknologiens far” Nikola Tesla. 

Lær mere

Indlægget Tyskland: Hello Robot blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.