|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Den polske filminstruktør Konrad Szalajski ønskede efter Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine i 2022 at lave en undersøgelse. Den skulle afdække om Putin og hans stab har undermineret sikkerheden i de gamle Warszawa-pagt lande som i dag er selvstændige.

Polen blev i 2014 ramt af en kæmpe skandale, hvori mange politikere fra Donald Tusks regering blev aflyttet. Det skete efter at den havde støttet Ukraine efter Rusland havde annekeret Krim.

Dette blev starten til enden for hans pro-europæiske styre. Hvilket skyldes at nogle af de mest kontroversielle udtalelser blev lækket til pressen. Og gav Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) magten ved det næste valg.

På rejse rundt i Central- og Østeuropa

Samme år eksploderede våbenlagre i Tjjekkiet og Bulgarien. Våbene som var tiltænkt som støtte til Ukraine kunne derfor ikke leveres.

Efter mange års undersøgelser, tydede det på at det i begge lande var russiske agenter som stod bag sabotageaktionerne.

I Moldova har situationen siden selvstændigheden opnåede i starten af halvfemserne været svær, da landet i lighed med Ukraine, ikke er medlem er hverken NATO eller EU.

Det er de til gengæld i Letland. Men i lighed med de to andre baltiske lande, så er en fjerdedel af befolkningen russere (og deres efterkommere) som flyttede til området i tiden under Sovjetunionen.

Det som bekymrer letterne er, vil russerne som bor i Letland demokrati og frihed, eller drømmer de om russiske imperialisme. Samtidig med at de har en frygt for at Putin vil angribe landene under påskud af at ville beskytte russerne som bor der.

Efterskrift

Szalajskis valg af primære kilder er ikke vægtet lige. Dvs at det bliver en blanding af journalister, politiske aktører, samt tidligere præsidenter, som udtaler sig om emnet i de forskellige lande.

Denne vægtning af materialet skyldes sikkert at mange centrale og tungere aktører ikke har villet stille op til filmen.

Hans konklusion bliver derfor noget søgt, da han konkulderer at uanset hvilken af de postkommunnistiske lande han har besøgt, så udtaler kritikerne af Vesten engagement af krigen i Ukraine, sig med samme ordlyd. Hvilket er til gavn for Rusland, der har held med sin hybridkrig i Europa.

Derudover kommer filmen ikke helt under huden på hvorfor det er at befolkningen rundt omkring falder for den russiske propaganda og misinformation. Er det fordi folk er sig selv nærmest, eller er det fordi de mener at det er Ukraine som er skyld i krigen?

Putins legeplads bliver derfor ikke den legeplads som giver ny indsigt eller forståelse for hvorfor disse holdninger finder indpas i Europa lige nu og her.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Vi er Rusland

Unge russere har det svært med at bo i Putins Rusland, hvor befolkningen er undertrykt.

Lær mere

Putins krig mod Vesten

I 2014 starter Ruslands krigsførelse i Ukraine og annektering af land efter Maidan-revolutionen.

Lær mere

Mr. Nobody Against Putin

Propaganda og krigstræning blev en del af russiske skoleelevers læreplan i 2022.

Lær mere

Indlægget Film: Putins legeplads – Ruslands hybridkrig i Central og Østeuropa blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Oprindeligt hed monumentet Tunnelen for den store patriotiske krigs historie. Men som en følgevirkning af Ruslands annektering af Krim og militære tilstedeværelse i Donbas i 2014, startede en afkommuniseringsproces i Ukraine.

Dette betød bl.a. at museer, monumenter og skulpturer fra Sovjettiden enten skiftede navne, modificeret, eller fjernet helt.

Det gamle nærliggende Nationalmuseet for den store patriotiske krig 1941-1945 som monumenterne er en del af, skiftede således navn til Nationalmuseet for Ukraines historie under 2. Verdenskrig.

Nazitysklands invasion af Sovjetunionen i 1941

Den 22. juni 1941 startede Operation Barbarossa som var kodenavnet for Nazitysklands invasion af Sovjetunionen.

Et par uger efter var de tyske tropper fremme ved Kyiv, hvor de ifølge russiek historieskrivning indledte Sloget om Kyiv den 7. juli. Eller, som der bliver nævnt i et vestligt perspektiv, startede det noget senere, da 26. august bliver angivet som startdato.

I det der bliver betegnet som historiens største omringning, lykkedes det tyskerne at omringe næsten hele Den Røde Hærs Sydvestlige Front.

Resultatet deraf blev ifølge tyske kilder at de havde taget 665.000 fanger, da slaget var overstået den 26 september. Andre kilder nævner 453.000 tiltagefangne. Derudover var 100.000 døde på tysk side. Og, 163.000 døde på sovjetisk side.

Monumentet Tunnelen for Ukraines historie under 2. Verdenskrig skildrer Den Røde Hærs forsvar af den sovjetiske grænse mod den tyske invasion i 1941. Rædslerne under den nazistiske besættelse. Partisankampen. Det dedikerede arbejde på hjemmefronten, og Slaget ved Dnepr i 1943.

Slaget ved Dnepr

En af 2. verdenskrigs helt store oprationer var Slaget ved Dnepr-floden og Det 2. Slag om Kyiv som fandt sted fra den 26. august til den 23. december i 1943.

Her forsvarede de tyske og rumænske tropper på i alt 1.200.000 mænd på den vestlige side af Dnepr mod Den Røde Hær, som bestod af over 2.600.000 mænd på den 800 km lange kamplinie.

Efter det med møje og besvær og ufattelige store tab af menneskeliv fra sovjetisk side lykkedes det til sidst Den Røde Hær at krydse Dnepr-floden to steder. En nord, og en syd for Kyiv.

Dette knækkede til sidst de tyske tropper som blev ledet af Erich von Manstein, Ewald von Kleist og Günther von Kluge, som trak sig tilbage fra Kyiv med udgangen af 1943.

Herefter gik det stærkt. Da Den Røde Hær allerede stod fra den polsk-sovjetiske grænse fra før krigen startede en måneds tid efter i slutningen af januar måned 1944.

Efterskrift

Monumenterne findes på den lange gangsti, som inde fra Kyivs centrum i den sidste ende fører helt op til Nationalmuseet for Ukraines historie under 2. Verdenskrig, og Moderlandsmonumentet.

Læs også: Ukraine: Monumenter og Skulpturer i Kyiv

Langs ruten kan de gående også besøge Regionale Konflikters Museum hvor der er militært grej fra krigen i Afghanistan.

Læs også: Ukraine: Regionale Konflikters Museum i Kyiv

Som i livet, er der også liv for enden af tunnelen. Og til højre for indgangspartiet til Tunnelen for Ukraines historie under 2. Verdenskrig, kan man se Den evige flamme, som i dag dog var slukket.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Warszawa Opstanden

Foran Polens Højsteretsbygning står monumentet som hylder heltene fra Warszawa Opstanden.

Lær mere

Bevægende skulpturer i Prag

Fire reflektioner over tiden med kommunisme efter murens fald i 1989.

Lær mere

Modernistiske skulpturer i Tbilisi

Tbilisi er et mekka for modernistiske skulpturer og monumenter fra Sovjettiden.

Lær mere

Indlægget Ukraine: Tunnelen for Ukraines historie under 2. Verdenskrig i Kyiv blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.