|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Made of Plastic. it’s Fantastic

Mattel, et af verdens allerstørste legetøjsvirksomheder, er nu ude med en film, som handler om Barbie, deres mest ikoniske og bedst sælgende produkt.

Efter at have oplevet en lavere omsætning igennem en lang årrække, vendte skuden for ca. 10 år siden, da de begyndte at lancere mange forskellige typer af Barbie, og hendes faste følgesvend Ken.

Og, fornyelig lancerede de så ”Den almindelige Barbie”, der i sit udgangspunkt, afviger en del i sit væsen fra den klassiske, og mere konservativ stereotypiske dukke, da denne ikke lever op til nogle perfekte idealistiske og total urealistiske drømmescenarier for nutidens piger.

Når man ser filmen ”Barbie”, så minder den da også mest om en gennemtænkt reklamefilm, hvor virksomheden er i øjenhøjde med sit købende publikum anno 2023, der ikke bare vil nøjes med en tam produktpræsentation af dukken, og dets tilbehørsprodukter.

Men, som også gerne vil kunne mærke legetøjskorporationens holdninger og sjæl, fortalt i et mere artistisk og anarkistisk udtryk, hvor der er plads til lidt selvironi, bragt til live af den feministiske instruktør Greta Gerwig i hendes fortælling om at Mattel ikke kun er sat i verdenen for at berige pigers dannelsesrejse henimod en plads i voksensamfundet, men som derimod i langt højere grad kun gør det for at skabe økonomisk profit.

Læs også: My Secret Cyberlove: En kitschet kærlighedshistorie

Men, som også gerne vil kunne mærke legetøjskorporationens holdninger og sjæl, fortalt i et mere artistisk og anarkistisk udtryk, hvor der er plads til lidt selvironi, bragt til live af den feministiske instruktør Greta Gerwig i hendes fortælling om at Mattel ikke kun er sat i verdenen for at berige pigers dannelsesrejse henimod en plads i voksensamfundet, men som derimod i langt højere grad kun gør det for at skabe økonomisk profit.

Noget af det der gør, at man glemmer at det er reklamefilm som man i gang med at overvære, er den stærke stilistiske og æstetiske sans som Gerwig fremviser, hvilket igen er noget der leder tankerne hen på en instruktør a la Wes Anderson, og hans store gennembrudsfilm til masserne, ”The Grand Budapest Hotel”.

Barbie i ideernes verden og fænomenernes verden

Samtidig med, så er der er mange filosofiske og intertekstuelle referencer, ikke bare til Platon, og hans tanker om henholdsvis ideernes verden og fænomenernes verden, i den klassiske 3-akts film, som på Hegelsk maner, er delt op i en tese, antitese, og en syntese.

Her oplever vi i første akt Barbies matriarkalske samfund i fantasilandet. I andet akt træder vi ind i Kens patriarkalske samfund, der er baseret på nogle erfaringer han gør sig i den virkelige verden. For så i tredje akt, at mødes et eller andet sted på midten i den afsluttende del af filmen, hvor der både er plads til at Barbie og Ken bedre kan udfolde sig i det nye samfund som opstår.

Så, det er ikke bare hovedrollerne som udvikler sig i filmen, det gør samfundet også.

”Barbie” er også en film som leder tankerne hen mod romantikken, men blot med omvendt fortegn.

For, idealverdenen for Barbie og Ken, synes ikke at være ideernes verden, men derimod fænomenernes verden, der på trods af sine mange besværligheder, og det faktum, at mennesket ikke lever foreviget, rummer en anden eksistentiel dybde, end den overfladiske livsførelse de til daglig praktiserer i Barbieland.

At de to verdener hænger dualistisk sammen, ses for det første ikke bare i portrætterne af Barbie og Ken, men også i det faktum, at deres liv i lige så høj grad hænger sammen med pigerne som leger med dem.

For, nok kan dukkerne skabe drømme og udvide pigernes indlevelse og forestillingsevne på vej mod et voksentilværelse, hvilket er positivt, men hvis de eks. er i dårligt humør, så går det ud over dukkerne. Og, vice versa.

Samtidig med, for det andet, så er det der sker i Barbieland / Kendom, også medvirkende til hvilke produkter som Mattel spytter ud på markedet, hvilket instruktøren serverer på en elegant måde til filmens seere.

En anden, underholdende pointe i dette sammenspil imellem den virkelige og den uvirkelige verden, som en film som denne er en eksponent for, var eks. at før man kunne træde ind i den store udsolgte biografsal, hvor der var plads til ca. 1000 gæster, så var der en fotostand, forestillende en stor legetøjsæske, hvor de kvindelige pink/hvidklædte biografpublikummer, kunne træde ind, og lade sig blive foreviget som deres helt egen Barbiepige.

For så en time senere, inde i salen, at kunne se en scene i filmen, hvor den øverste ledelse hos Mattel, prøver at få deres Barbiedukke tilbage, og binde hende til æsken, da de ikke vil have hende til at løbe frit rundt ”i den virkelige verden”, da dette vil ødelægge deres business. Her smelter mennesket og produktet bogstaveligt sammen i kapitalismens masse.

dårlig personinstruktion af dygtige skuespillere

Margot Robbie, som nogle måske husker for hendes birolle som Roman Polanskis gravide kone Sharon Tate i Tarantinofilmen ”Once Upon a Time in Hollywood”, og Ryan Gosling, der som den autistiske hovedperson i ”Lars and the Real Girl” forelsker sig i en Lolitadukke, spiller de to hovedroller som henholdsvis Barbie og Ken i filmen.

Og, selvom de på sin vis leverer varen, som den smarte kvindelige dukke, der engang imellem hænger ud med sin knap så smarte mandlige dukke, så fornemmer man at instruktøren Gerwig ikke er lige så stærk i sin personskildringer, som til det konceptuelle, som hun fuldt ud behersker. Det er sjældent at man kan identificere sig med dem, og for alvor leve sig ind i dukkernes personligheder på samme måde, som det eks. tog sig ud i det fine sammenspil, som Ryan Gosling havde med Emma Stone i ”La La Land”, der sjovt nok også foregår i Los Angeles.

Dukkerejsen år 2023

Der er mange underholdende momenter i filmen. Det var svært for undertegnede ikke at lade være med at grine højlydt af filmens anslag, som er et link til Stanley Kubricks klassiske åbningsscene i ”Rumrejsen år 2001”. Her ses små piger banke deres babydukker ned mod jorden, inden de møder den store Barbiedukke, for så at kaste babydukken op, og ud i rummet.

Senere i filmen, hvor Ken har fået gennemtrumfet en revolution i Barbieland, og fået lavet sit eget nye Kendom, hvor det nu er mændene som sætter dagsordenen, er Barbiedukkerne med et, blevet forvandlet til nogle kvinder, der i lighed med filmen ”Dukke-kvinderne” ikke har andet for øje, end at opvarte det modsatte køn.

Her render han så rundt med nogle mærkelige forestillinger om hestens vigtige magtposition og rolle i dette mandsdomineret samfund. Hvis man ikke kan se det morsomme i det, eller i Barbielands feministiske drømmeunivers, hvor fyrene fremstår som tilbehørsprodukter, så må man godt nok være meget mavesur.

Efterskrift

Selvom den sidste del af filmen godt kan virke lidt rodet i sit udtryk, så lykkedes det Gerwig, ikke bare at få ført alle sine historier til en ende, men også at få dem rundet af med endnu et tankevækkende indspark, og overraskende afslutning. Tilmed, så har hun også formået at bevare sin kunstneriske integritet i mødet med Mattel, som i lighed med biografpublikummet i Warszawa, også må have klappet i deres hænder, da de overværede slutproduktet blive vist første gang.

Læs også: Scrapper: Skrab dig ind under huden til en ung piges hjerte

Om legetøjskoncernen, så nu vil sælge flere Barbiedukker, pga. filmen, vil stå som et ubesvaret spørgsmål, men jeg er sikker på at den meget gratis omtale filmen genererer, og det, at den også kan ”nå ud” til sådan en som eks. undertegnede (som aldrig har skænket Barbie mange tanker før), også er medvirkende til at dukkens brand (og dermed også dens værdi) vil blive forstærket.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Poor Things

Emma Stone er forrygende i rollen som “Frankensteins sexmonster” Bella Baxter.

Lær mere

Anora

En sexarbejder drømmer om guld og grønne skove efter at have mødt en russisk oligark.

Lær mere

Triangle of Sadness

Ruben Östlunds Cannes vindende film om overklassens magt og afmagt

Lær mere

Indlægget Film: Barbie – En fyldt biografsal klædt i pink og hvidt blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I slutningen af april fik jeg et job hos NORDEA i Polen. Efter at have søgt igennem længere tid fik jeg endeligt tre tilbud. Et fra Spanien. Et fra Portugal. Og, et fra Polen.

Grunden til at jeg sagde ja til tilbuddet fra NORDEA var dels pga. det er velkendt brand kunne være bindeleddet til et job i Danmark. At leveomkostninger i forhold til løn var væsentligt bedre i Polen. Samt at det kunne være sjovt at leve i et andet slavisk land.

Dette betød også at jeg skulle en tur til København. Dette skyldes at NORDEA gerne ville se dokumentation for erhvervserfaring og uddannelse. Med hensyn til det sidste var det nemt nok.

Men mht. det første så var det langt sværere. Da man ikke får et dokument med i hånden når man forlader en virksomhed i Danmark. Men jeg havde nogle underskrifter fra nogle af de virksomheder jeg havde arbejdet hos, da jeg søgte ind på læreruddannelsen.

Så det blev til en smuttur til København, da disse dokumenter lå i min lejlighed der. Pga. det var et tidligt fly jeg skulle nå, var det ligefør jeg ikke kom med. Hvilket skyldes en bus som jeg glippede. Men kundeservice i lufthavnen sørgede for at min billetbestilling kunne bruges som boardingpas en halv time før afgang.

Smuttur til København

Den fjerde maj landede jeg i København. Efter en tur ud til min lejlighed i Nordvest kvarteret fandt jeg det som jeg skulle bruge. Og om aftenen tjekkede jeg ind på en hotel i Indre By.

Næste morgen var det så tid til at bevæge mig ned af Magstræde ned mod Slotsholmen. Og så videre mod Kongens Nytorv hvor kunne hoppe på et metrotog til Købehavns Lufthavn.

Møde med Den Amerikanske Ambassade i Prag

Fem dage senere, den niende maj, var det tid til at møde Tomáš Knaibl fra Den Amerikanske Ambassade og Lisa Winter som er en robotingeniør som arbejder hos Mattel efter hun opnåede berømmelse i tv-serien BattleBots, hvor mange af hendes robotter blev vist frem.

Mødet kom i stand fordi jeg tidligere havde arbejdet sammen med Den Amerikanske Ambassade og Tomáš tænkte at det kunne være en god ide at jeg mdte Lisa.

Møde med et turistbureau og roommate fra KBH

Den 16. maj mødte jeg Pavel og Helge som bestyrer et dansk turistbureau i Prag.
Udover at have samarbejdet lidt med dem omkring leje af hotelværelser i forbindelse med robot performance festivalen Cafe Neu Romance som jeg stod for, så mødtes fra til anden over en øl eller to.

Deruvover har sammen med Helge og nogle andre expats i Prag deltaget som landssoldater i Ole Bornedals tv-serie 1864.

Senere på dagen hilste jeg på Lina Procházková på Cafe Neustadt. Hun var den første af tre kvindelige tjekkiske arkitektstuderende som boede hos mig i København.

Udover at have set hinanden med jævne mellemrum, har hun hjulpet mig med at give interviews om Cafe Neu Romance til Det Nationale Tjekkiske Radioselskab Český rozhlas.

Ligesom hendes kæreste Aleš Němec har hjulpet mig med filmarbejdet i forbindelse med robot festivalen.

Lucerna Bio og Bar

Andrej Stula og en kammerat fik ideen til Sci-Fi Film Festivalen Future Gate i 2013. Året efter kontaktede han mig om vi skulle indlede et samarbejde.

Hvilket konkret gav sig udslag i at jeg anbefalede ham at kontakte en af en mine gode venner robotbyggeren Stanley Povoda om han kunne låne nogle af hans hjemmebyggede robotter.

Som tak for det har jeg modtaget fribilletter til nogle af deres arrangementer i Lucerna Bio, som eksempelvis Ridley Scott filmen Alien: Covenan, som jeg så den 18. maj.

IIM og Galerie NTK

Dagen efter mødte jeg lederen af Intermedia Instituttet (IIM) ved Den Tjekkiske Teknikske Universitet Roman Berka, og deres PR og Marketingskvinde Kateřina Mikulcová.

Fra 2014-2016 var IIM en medarrangør af Cafe Neu Romance, hvor mange gode oplægsholdere har præsenteret deres taler. Ligesom Toa Mata Band gav deres frste koncert udenfor Italien her.

Efterfølgende gik jeg et par hundrede meter ned til Det Nationale Tekniske Bibliotek, hvor jeg hilste på kuratoren Milan Mikuláštík, som har været med som partner via sit virke i Galerie NTK i alle fem udgaver af Cafe Neu Romance.

Udenfor Galerie NTK mødte jeg Victor Marx, som er en af to svenske kunstnere der står bag værket “ET NYT SVERIGE”, og kuratoren Lexa Peroutka . De var i gang med af bygge en hest fra Dalarna, som er et velkendt svensk symbol, som skal stå oven på en moske.

Læs også: Tjekkiet: Fernisering på en ny udstilling i Galerie NTK i Prag

På vej tilbage mod Dejvice Metrostationen så jeg den nye bygning som skal huse Afdelingen for robotteknologi, inden jeg vendte tilbage til området om aftenen for at spise en frokost med de svenske kunstneres familie og Lexu.

Restauranter i Anděl

Den 20. maj besøgte jeg en af min yndlingsrestauranter i nabolaget, som er en Pilsner Urquell restaurant Ved middagstid har alle tjekkiske restauranter en frokostmenu, hvor du normalt kan vælge mellem to supper, fem hovedretter, og to desserter.

Det er dog ikke altid af frokostmenuen ligger på bordet, så spørg efter den, for ellers kommer tjeneren med deres faste menu med normale priser.

To dage senere var det tid til morgenmad ved Le Camille, som er en lille hyggelig cafe. Inden turen ved frokosttid gik mod Malá Strana.

Møde med en aarhusianer og en redaktør

Den 25. maj var det tid til at sige farvel til Peter Bach Lauritzen, som jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med på NGO-projektet CRESI.

Det er blevet til mig gode snakke, og i forbindelse med Cafe Neu Romance 2016 var han moderator på konferencen.

Ved middagstid mødte jeg Martin Dlohy i kantinen på hans nye arbejdsplads som ligger et stykke fra Anděl hvor han arbejdede før.

I kraft af sin erfaring med at arrangere Robotour og hans netværk til tjekkiske robotbyggere, har vi mødtes mange gange over en frokost imens han arbejdede tæt på hvor jeg bor.

Det var i forbindelse med de mange frokoster af robot trappe opstignings konkurrencen blev til. Hvilket var en konkurrence som blev afviklet i 2014 og 2015 i forbindelse Cafe Neu Romance.

Robotter græder ikke når du er død

I en weekend havde min tyrkiske roommate Yaprak Bahar besøg af hendes veninde Gözde Tezer, som normalt boede i Berlin. Hun arbejdede som journalist for et tyrkisk medie. Og, det kom der en artikel ud af, hvor indgangen til min lejlighed blev beskrevet som et skjult robotmuseum i Prag.

Konklusion i artiklen er at jeg ikke skal være for opmærksom på robotterne. Men i stedet for gå ud og opdage verden og møde rigtige mennesker: Fordi robotterne græde ikke når du en dag skal sige farvel!

Sidste aften i Prag

Så kom aftenen før dagen jeg skal afsted med bussen mod København. For ligesom at suge byen til mig en sidste gang, gik jeg en tur i nærområdet.

Velvidende om at jeg sikkert vil savne Prag har jeg valgt at beholde min lejede lejlighed, for hvis opholdet i Polen ikke vil blive godt, så var der altid en sikker havn at søge tilbage til.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Staré Město

I Den Gamle By i Prag kendt for sine mange smalle, krogede veje, hvor du fæler byen.

Lær mere

Vltava

Vltava, som i Danmark kendes som Moldau, er floden som løber igennem Prag.

Lær mere

Smíchov

En gammel arbejderbydel i Prag, som i disse år gennegår en stor gentrification.

Lær mere

Indlægget Tjekkiet: Måske forevigt et endeligt farvel til den gyldne stad Prag blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Fra min bopæl på Lidicka 5 synes snefnuggenes dans på vej mod gaden at markere at jeg om nogle dage skal 10 uger til København.

Mit værelse i bofællesskabet bliver i den periode udlejet til en polsk gut fra Łódź i Polen. Han skal starte på et praktikophold i Prag hos Mattel. Der skal han være med til at komme med forslag til hvordan Barbie-dukken kan promoveres.

Læs også: Film: Barbie – En fyldt biografsal klædt i pink og hvidt

Året 2016 endte med at det højst sandsynligvis var sidste gang at Cafe Neu Romance lukker og slukker. Årsagen var pga. dårlig økonomi. Det er en international robot performance festival, som jeg igennem fem år har stået for at få op og stå.

I samme tidsrum som festivalen skulle finde sted, besluttede min onkel sig for at sætte et møde op i Danmark. Der skulle nogle repræsentanter fra Ikast-Brande kommune bedømme om min mor forsat var i stand til at tage vare på sig selv.

Hvis ikke, så skulle de også afgøre hvem der skulle have bemyndigelsen over hende. Og, da jeg er åbenlyse årsager ikke kunne være tilstede til mødet, så blev det min onkel som blev min mors værge.

For at få tjent en større sum penge i en fart besluttede jeg mig for at tage imod et tilbud fra en gammel klassekammerat fra Designseminariet i Højer. Her var planen den at jeg kunne bo hos ham i København.

Efterskrift

Så det var med blandede føleser at jeg besluttede mig for at tage en tur til den danske hovedstad for at prøve lykken. Og så ellers se hvad der vil ske.

Nogle dage efter var det tid til at tage godt imod den polske gut som for en stund skulle bo i mit værelse i Prag. Dernæst drog jeg videre mod et hotel ved den internationale busstation i den tjekkiske hovedstad. Her skulle jeg med en tidlig forbindelse mod Bratislava.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Street Food på Papirøen

En af de første par dage efter ankomsten til København var at prøvesmage noget street food.

Lær mere

Bratislava

Et kort stop i en af Europas mest undervurderede hovedstæder Bratislava.

Lær mere

Budapest

Sidste stop på min rejse fra Prag til København var et kort ophold i Ungarns hovedstad.

Lær mere

Indlægget Tjekkiet: Årets første snefald i Prag – Nye muligheder venter forude! blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.