|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Kortfilmen var en yderst overraskende vinderfilm ved den årlige Oscar uddeling der fandt sted i nat dansk tid i Hollywood.

I’m Not a Robot

I anslaget til I’M NOT A ROBOT, hører vi et kor som synger introen til Radioheads gennembrud CREEP:

When you were here before.
Couldn’t look you in the eye.
You’re just like an angel.
Your skin makes me cry.
You float like a feather.
In a beautiful world.
And I wish I was special.
You’re so fuckin’ special.

Alt imens zoomer kameraet tættere og tættere ind på hovedpersonen Lara som sidder i et åbent kontorlokale med høretelefoner på.

Noget software skal opdateres på computeren. Og den kvindelige musikproducer bliver nu afbrudt i sit arbejde. Det skyldes et bip fra computeren fordi hun har fejlet et CAPTCHA check. Samtidig med at der lyder But I’m a creep.

Lara prøver nu at bestå testen nogle gange. Men da hun ikke kan logge på, ringer hun til kundeservice. De konkluderer at hun muligvis er en robot.

Da hun efterfølgende tager en test på computeren, viser det sig at der er 87 procents chance for at hun er en robot.

Dette er startskuddet til den hollandske komedie, der undersøger hvad identitet er. Samt, hvad er det som gør forskellen imellem det at være robot eller menneske.

Ligesom filmen startede med CREEP, bliver den nu afrundet med:

I wish I was special.
But I’m a creep. I’m a weirdo.
What the hell am I doing here?
I don’t belong here.

Mennesket er en maskine

Den franske filosof René Descartes (1596-1650) anså mennesket for at være organisme, som er sammensat af nogle organer. Eller med andre ord. Som en maskine, der rummer nogle maskindele.

Det, der så adskiller mennesket fra dyr og andre væsener såsom robotter, det er hans berømte læresætning ”Cogito Ergo Sum”. Som på dansk kan oversættes til ”Jeg tænker, derfor er jeg (til)”. Eller ”Jeg tænker, altså eksisterer jeg”.

Lidt over 100 år efter skrev en af urmageren Pierre-Jaquet Drozs automater Skriveren ”Cogito Ergo Sum”. Var det så ensbetydende med at grænsen mellem mennesket og robot var nedbrudt?

Turing Testen

Alan Turing (1912-1954) var en britisk matematiker som udviklede Turing testen i 1950.

Testen er en måde til at afgøre, om en maskine udviser intelligens på et menneskeligt niveau.

Uden at man på samme tid er nødt til at definere, hvad (menneskelig) intelligens er for en størrelse. Det er således ikke en måde til at afgøre, om en maskine reelt er intelligent.

En praktisk måde at benytte sig af Turing testen på, er ved at benytte sig af CAPTCHA. Eller, “Completely Automated Public Turing test to tell Computers and Humans Apart”.

Det er denne test som Lara ikke kan bestå. Og, derfor sender hende ud i en eksistentiel krise.

Efterskrift

I en tid hvor vi alle uanset profession benytter sig af en computer, eller en tilsvarende genstand i vores daglige arbejde, uanset om vi er arbejder som grafiker eller sygeplejeske, bliver vores adfærd, også gjort mekanisk.

I’M NOT A ROBOT sætter fokus på dette dilemma på en underholdende måde, for hvad er det som efterhånden skelner mennesket fra en robot?

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Pierre-Jaquet Drozs automater

En af de helt store milepæle i robothistorien er de tre musikalske automater af Pierre-Jaquet Droz.

Lær mere

Ordet Robot

Det var Habsburgerne som op igennem 1700-tallet lagde grunden for ordet robot.

Lær mere

Companion

Scream Queen stjernen Sophie Thatcher i rollen som en social og voldelig robot

Lær mere

Indlægget Film: I’m Not a Robot – Hvad adskiller et menneske fra en robot? blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Hun spiller en ”emotional support-robot that sucks”. Men som tiden går lærer hun hurtig om hendes ”herres vaner og opførsel”. Og, ender med at blive en trussel mod hans eksistens.

Companion

I filmen COMPANION møder vi den sociale robot Iris som forelsker sig i et menneske. Hun ved ikke at hun er en robot, da hun tror hun er et menneske.

Senerehen bliver Iris bevidst om denne historie bygger på en løgn. Og, at det er hendes kæreste som styrer hendes liv. Da han kan rette i indstillingerne på hvordan hun skal opføre sig. Samt, have af intelligens.

Det der bevirker den gode relation imellem dem, er når det er mennesket som kan kontrollere hvordan teknologien skal bruges til. Eller hvad den kan misbruges til, som gør at Iris og hendes kæreste begge har det godt.

Da robotten finder ud af at hvordan tingene hænger sammen, så bliver forholdet imellem dem, også farligt for dem begge, og deres omgangskreds. Da hun selv kan styre hendes indstillinger,

Spørgsmålet er så, om det altid er til menneskets bedste at de har fuld kontrol over en digital artefakt. Eller om det er bedst at pendulet svinger mod midten, eller i en hel anden retning i relationen mellem dem.

Livet med sociale teknologier

I 2007 kom jeg på Facebook. Det skyldes at en kammerat fortalte mig at her kunne jeg se billeder fra hans studieophold i staterne.

Dem uploadede han dog aldrig. Og i lang tid vidste jeg ikke hvad jeg skulle bruge dette medie til. Da det var et nærmest lige så et dødt univers som Second Life.

Men så kom der hul på bylden. Lige pludselig blev det trendy at blive venner med Gud og hver mand. Og i den periode, begyndte det at gå op for mig hvad mediet kunne bruges til.

Kontakten med gamle venner blev nemmere, da det nu ”var nok” at udsende en status opdatering. Ligesom man kunne knytte nye relationer sammen med folk man aldrig havde mødt før.

Dette betød også at man på afstand ”kunne styre” hvordan billedet af en selv skulle fremstå for andre. Samtidig med at man erfarede hvordan andre mennesker iscenesatte sig selv.

Alting har en pris

Selvom vi alle var beviste om at prisen for at bruge den gratis service var betaling med data, så var der en tro på at dataene blev brugt på en etisk ansvarlig måde. her var det eneste man kunne risikere, at man kunne blive modsagt eller latterliggjort i et offentligt forum.

Og, ikke ligesom i eks. Rusland, hvor man kan risikere lange fængselsstraffe, hvis man ytrer sig på ”en uheldig” måde.

Med Trumps overtagelse af embedsførelsen i Det Hvide Hus er der sket ting og sager på dette sociale medier.

Dette har også betydet at den teknologi som førhen har været en fornøjelse at bruge langt hen af vejen har ændret karakter, da den har virket som en god COMPANION.

Tidligere har man ikke set det som det store problem om man skulle reflektere over hvordan dataene om en blev brugt. Nu skal man også i den grad tænke over om dataerne bliver misbrugt, hvis de kommer i hænderne for de forkerte mennesker.

Efterskrift

Vi har set det i mange gange før i robotfilm at robotten har vendt sig mod mennesket. Men i COMPANION er det robotten som er den gode, og mennesket det onde. Da de i deres pengegriskhed ikke frastår sig fra at benytte sig af vold.

COMPANION er også en film som handler om kvindefrigørelse, hvilket er en trend som man kan se blive behandlet eksempelvis i film såsom POOR THINGS og BARBIE.

Filmen kan derfor ses som en kritik af et samfund, som udnytter kvinder og teknologi på en uheldig måde. Og, hvis man ikke retter ind, kan der flyde blod i store mængder!

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Poor Things

Emma Stone er forrygende i rollen som “Frankensteins sexmonster” Bella Baxter.

Lær mere

Barbie

Livet i pink og hvidt kan også have en bagside erfarer Barbie i filmen af samme navn.

Lær mere

I’m Not a Robot

Hollandsk Oscar prisvindende kortfilm om Lara, som bliver i tvivl om hun er et menneske.

Lær mere

Indlægget Film: Companion – En Emotional Support-Robot That Sucks blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

Supertanker

”FJOLSER. AMATØRER. KUNSTSNUDER”, rasede bandets kommunistiske trommeslager ANDERS BRILL i 1980 til de øvrige gruppemedlemmer. Da det stod klar for ham at projektet måske var slut før det for alvor var begyndt.

Pladeselskabsindehaveren og produceren POUL BRUUN havde meddelt gruppen ”Det kunne have været fantastisk, men drenge, det må vi droppe”.

Meddelsen kom efter at forsangeren LARS HUG i et raserianfald var skredet fra pladestudiet under inspilningen af det allersidste nummer MASSELINJEN.

Det der med tiden skulle blive til debutpladen SUPERTANKER, var nu sat på stand by på ubestemt tid. Da HUG nu frivilligt var blevet indlagt på den lukkede afdeling på et hospital i Århus.

Nils henriksen trak sig fra produktionen

Forude var der gået en lang proces. Da KLICHE i 1979 første gang var i pladestudiet, var det med NILS HENRIKSEN, en af Danmarks bedste producere dengang.

Han ville lægge en ELECTRIC LIGHT ORCHESTRA lyd ned over produktionen, som i den grad rystede bandet. Og, i den grad JENS VALO, der kort tid forinden var blevet forelsket i det første singleudspil fra NO WAVE-pionererne fra TEENAGE JESUS AND THE JERKS.

Han mente at de skulle være med til at vise hvilken retning gruppen skulle inkorporere i deres musikalske udtryk.

Normalt er tingene afstemt og planlagt inden et band træder ind i et pladestudie, da det er dyrt at indspille. Men for KLICHE, som var vant til at gøre tingene sammen, kunne ikke forlige sig med arbejdsprocessen.

Der var altid mange nye ideer som skulle afprøves ad hoc ved den store mixerpult. Og, det ledte altid til mange diskussioner og konflikt i den kreative proces.

Gruppen var tilmed ikke begejstrede for at indspille i det dyre Sweet Silence Studios, da de ikke ønskede en velproduceret lyd.

Derudover var de heller ikke var specielt samarbejdsvillige overfor deres producer, da han ønskede at optagelserne skulle foregå enkeltvis. For at undgå for meget støj, ønskede han at optage lyden fra hvert instrument og stemme.

Efter en uge havde NILS HENRIKSEN dog fået nok, og han meddelte gruppen at han trak sig fra processen.

Poul Bruun skulle samle stumperne op

De budgetterede udgifter til pladeindspilningen var nu blevet brugt, og det eneste der var kommet ud af det var en mastertape.

Dog begyndte anden runde af pladeindspilningen et par måneder senere. Nu med POUL BRUUN som producer.

Og, efter at han og gruppen have lagt meget tid og energi i projektet, så så det hele ud til at ramle da HUG skred ”fem minutter før midnat”. Dette fik bandets trommeslager ANDERS BRILL til at slå i bordet.

Ud kom SUPERTANKER dog, over et års tid efter at de havde startet indspilningsprocessen.

Stor ros fra den danske anmeldererkorps

I sin samtid fik pladen meget stor ros af stort hele det samlede danske anmelderkorps.

SUPERTANKER blev af en anmelder betegnet som den største milepæl i dansk rocks historie siden STEPPEULVENE i 1967 havde udgivet deres dansksprogede Bob Dylan inspirerede HIP.

I 2006 blev pladen optaget som en af otte udgivelser i kategorien “Populærmusik” i Kulturministeriets Kulturkanon.

Og, nogle dage efter modtog JENS VALO, ANDERS BRILL, JOHNNY VOSS og LARS HUG Pionerprisen af Danske Musikkritikere.

HUG udtalte om hæderen: ”At blive sat pris på er dejligt. Om det så er fra dit barn, kronprinsen eller en pionerpris”. Dermed lagde han også stærkt afstand fra SUPERTANKERs optagelse i Kulturkanonen.

Det var også i forbindelse med prisoverrækkelsen at offentligheden kunne se bandet sammen for sidste gang.

ANDERS BRILL døde i 2009. Og, alle gruppemedlemmerne har med tiden gjort det til en dyd ikke at hænge ud sammen, fordi fortidens spøgelser imellem dem stadig raserer.

Maskininen er drivkraften

SUPERTANKER var ikke bare et musikalsk nybrud i den danske musikverden. Konceptet, udtrykket og teksterne var det også.

Konceptet

JOHNNY VOSS var opdraget ind i Antroposofien af sin far IVAN MØLLER, der var med at stifte den første RUDOLF STEINER skole i Hellerup.

Efter en rejse til Goetheanum i Basel i 1971, stiftede han kendskab til KRAFTWERK. Et par år før udgivelsen af AUTOBAHN, havde teknopioneerne udgivet et nummer som blev spillet meget på de schweiziske og tyske radiokanaler.

Naboens søn ULF TOPHØJ tog også afsted til Basel, og i mødet med VOSS blev de første spor til KONCEPTET i KLICHE lagt.

De to unge mænd udformede deres egen filosofi NEONISMEN, som var en ideologi om neonfarven og neonrørets filosofi.

Samtidig med var de også inspireret af ANDY WARHOLs tanker om ”I Wanna Be A Machine” og hans masseproduktion af kunsttryk.

Derudover spillede forfatteren ERNST JÜNGER, og hans upersonlige og objektive skrivestil i STAHLGEWITTERN ind. Ligesom beskrivelsen af det mekaniserede samfund i GLASBIERNE, hvor bierne udfører deres funktioner uden overvejelser,

Det udmyntede sig til sidst i DET TOTALE NEONISTISKE MANIFEST, som var en reaktion mod hippie-perioden. Her satte de ensartetheden, industrialismen og det maskinelle i front.

For at synliggøre konceptet, elskede de at tage billeder af eks. Cheminova og lave lydoptagelser af højspændingsledninger. Mange år senere blev nogle af disse tanker og udtryk inkorporeret i KLICHE.

Bandets dannelse

Det var på Århus Kunstakademi at VOSS i forbindelse med en af introduktionsdagene for nye elever fik øje på LARS HUG.

Han var startet året efter at han var begyndt at gå der. Og, synet af en kortklippet HUG, gjorde at ham måtte han komme i kontakt med, da han skilte sig ud fra hippierne.

Det kom de, og inden længe var de i gang med at skabe KLICHE. LARS HUG fik arbejdskollegaen JENS VALO fra børnehaven til at flytte fra København til Århus.

Med VALOs ankomst var bandet ved at komme på plads. Han var i lighed med VOSS tiltrukket af KRAFTWERK, men fandt også stor inspiration at hente i ROXY MUSIC og BRIAN ENO.

De tre kunstneriske sjæle manglede en fjerdemand i bandet, en trommeslager. Og, ham fandt de ved at sætte en annonce i en avis.

ANDERS BRILL blev hyret, fordi han ikke spillede tromme, men slog på tromme. I modsætning til de andre tre i bandet bidrog han ikke til den kreative proces.

Så han var bandets bogholder, og sammen med den socialt anlagte VOSS holdt de sammen på gruppen.

Det foldede sig bl.a. ud en dag, hvor VALO i punkens ånd forslog at bandet skulle trykke hagekors på nogle t-shirts for at forarge den bedre borgerskab.

Dette ville BRILL ikke finde sig i, så han satte bogstaveligt talt VALO på plads. Han tog derfor fat i, og løftede ham oven på en afholdsbeholder, og så var den ide skudt ned.

Derudover havde han en gammel folkevognsrugbrød som bandet kunne drøne rundt i når de skulle give koncert.

Vi går gennem tid og rum

Tekstuniverset på SUPERTANKER er ligesom i KRAFTWERKs univers meget enkle. Her er alt overflødig skåret væk. Ligesom man kan høre det i nummeret PANORAMA:

“Med første verdenskrig gik en epoke under
Anden verdenskrig blev et inferno af total krig
Forude ligger en teknisk og videnskabelig triumf”

Havets Blå

HAVETS BLÅ var et nummer som HUG og VALO havde arbejdet på i årevis før de blev optaget i KLICHE.

Teksten var i sin første udgave noget ”skib ohøj noget” som VALO havde skrevet. Med VOSS indover, så blev det til en tekst, hvor det funktionelle blev fremhævet:

”Sejler på en supertanker
Maskinerne arbejder”

Formand Mao med som tekstforfatter på to af numrene

I numrene MILITSKVINDER og MASSELINIEN er den kommunistiske Formand MAO med som tekstforfatter.

JOHNNY VOSS der på afstand oplevede Kulturrevolutionen i Kina udefra, brød sig ikke om den. Da den dyrkede de samme virkemidler som fascisterne benyttede sig af.

På den anden side brød han sig heller ikke om de venstreorienterede hippieorkestre, som belærte folk om hvad de skulle mene om samfundet.

Så for ikke at ende i den samme skuffe som dem, var det tvetydige budskaber KLICHE udsendte som eks. i de to MAO-sange.

For var Kinas døtre i virkeligheden så stolte når de vandrede rundt med deres rifler over skuldrene?

Og, var det folket, som var drivkraften i verdenshistorien? For VOSS så er det individet der skaber forandringerne, men det havde han ikke behov for at skære ud i pap.

Da HUG var på hospitalet, forsatte VOSS og VALO med indspilningen af MASSELINIEN, så det er deres vokaler, der er med i starten af nummeret.

Efter at HUG blev udskrevet og kom tilbage i pladestudiet, blev nummeret forlænget, sådan at den kom til at vare ti minutter. Og, hvor man i slutningen af den kan høre HUGs flæberi, som VALO udtrykte det.

Aldrig mere

VALO var træt af at høre alle de følsomme sange, hvor artisterne krængede deres følelser ud.

Så da LARS HUG ville have ALDRIG MERE med på SUPERTANKER, var han helt oppe at køre.

Han brød sig ikke om at HUG-nummeret, som handler om ulykkelig kærlighed var skrevet i Jeg-form. Dette følelseshysteri skulle derfor udryddes, da de øvrige numre er upersonlige og var skrevet i Vi-form.

Til at begynde med gav VOSS ham ret i det, da nummeret ikke passede ind i deres koncept.

Men efter intense forhandlinger i bandet, hvor VALO fik andre kompromiser til at falde ud til sin fordel, gav han sig.

Og, den mere kompromissøgende VOSS endte også med at acceptere den, da det kunne være meget godt at have en kontrast til de andre sange med på pladen.

Langt senere, da LARS HUG for længst var gået solo, udtalte han om KLICHE at alting skulle være vi, vi, vi, og til sidst så blev han vanvittig af det.

Valo forlader Kliche

Kort tid efter at SUPERTANKER var blevet udsendt, så forlod keyboardspilleren JENS VALO bandet.

Der var forskellige grunde til det. Mest af alt havde det været en udmattende proces at nå i mål.

Og så var han blevet godt og grundig træt af LARS HUG. Med ham ude af orkestret havde bandet mistet deres musikalske styrmand ved roret.

Omega November

Bogen SUPERTANKER er skrevet, eller måske rettere sagt redigeret af THOMAS LØPPENTHIN.

Da det primært er afskrifter af de forskellige interviews han har optaget. Som så er tilføjet nogle få bemærkninger fra hans side, der bærer bogen.

Steffen Brandt

Vi får også historien om STEFFEN BRANDT som var med i KLICHE i en kort periode. Inden han stiftede TV-2 med de samme medlemmer som var i hans band TAURUS.

Da KLICHEs og TV-2s fælles tour manager GUNNAR MADSEN en dag sidder sammen i bilen sammen med KLICHE sætter han en demobånd på som TV-2 har lavet.

LARS HUG flår straks båndet ud af kassetteafspilleren i raseri. Ifølge MADSEN så var det ikke pga. det var en konkurrent. Men fordi HUG følte at BRANDT havde hugget alt for meget i den tid han var i KLICHE.

Han følte der var en stor forskel i det udtryk TAURUS havde, og som TV-2 nu begyndte med at have.

BRANDT er enig i at med mht. form, udtryk og retning, så var han meget inspireret af KLICHE.

Men musikalsk set så var KLICHE ikke de eneste som var inspiret af KRAFTWERK, ROXY MUSIC og BRIAN ENO.

OK OK Boys

Den svære to’er OK OK BOYS får også en grundig omtale. Det var en plade hvor KLICHE var lykkedes med ikke at lave en gentagelse af SUPERTANKER. Men som også var af meget høj kunstnerisk standard.

Grunden til at de kunne forny sig skyldes i høj grad bandets nye keyboardspiller NILS TORP.

I lighed med SUPERTANKER fik den meget positiv omtale. Hvorimod deres gamle keyboardspiller JENS VALO, ikke brød sig om den, da han synes pladen var en omgang kommercielt lort.

Til gengæld er han fuld af lovord om den eksperimenterende CITY SLANG plade som var LARS HUGs første solo udgivelse. Den skulle have været KLICHEs anden udgivelse som han udtrykker det.

I samme tidsrum kom pladen DOBBELT PLUS af VOSS TORP BRILL, hvilket var en gedigen skuffelse.

På SUPERTANKER arbejdede bandets tre kreative medlemmer sammen i samme øvelokale. Men med OK OK BOYS, så begyndte de at arbejde parvis. Og da de var gået i gang med at skrive bandets tredje plade, så var det nu hver for sig at de gjorde det.

En dag aftalte TORP og HUG at nu var det slut, og da VOSS og BRILL fik beskeden overbragt, så var de ikke specielt overraskede over det.

I forbindelse med den store Afrika koncert i Idrætsparken 1985, bliver gruppen gendannet og spiller tre numre, inden de for sidste gang, takker publikum.

Kysser Himlen Farvel

Nogle mener at KYSSER HIMLEN FARVEL pladen af LARS HUG i virkeligheden var det som skulle være KLICHEs tredje plade, da HUG, VALO og TORP er krediteret sangene.

Dette får vi dog ikke svaret på i THOMAS LØPPENTHINs bog, der generelt set er en smuk indføring i KLICHEs univers.

I bogen fornemmer man imellem linjerne de meget forskellige, men også stærke personligheder. Som ikke bare blev rost i Århus, men som også var respekteret af musikscenen i København.

De havde det samme stærke kunstneriske udtryk med masser af referencer til kunst, musik og film. Dette udtryk stod oftest i modsætning til deres jyske kollegaer, som tog det mere afslappet.

En modig bogudgivelse

Selvom bogens stærke og svage sider hænger meget sammen med hvad de interviewede personer fortæller, så er det et modig projekt THOMAS LØPPENTHIN har begivet sig ud i.

Først og fremmest fordi bogen udkom først i 2019 på eget forlag, ca. 35 år efter at et ikke specielt storsælgende band, som kun udgav to plader, indstillede karrieren.

Tilmed har han heller ikke kunnet benyttet sig af den ekstra publicity det kunne tilføre projektet hvis LARS HUG, som den eneste af de nulevende KLICHE-medlemmer, havde givet tilsagn om at medvirke.

Fraværet af HUGs nutidige betragtninger bliver i bogen fyldt ud med citater fra interviews han har givet gennem tiden.

Bogen, som er rigt illustreret med mange hidtil ukendte fotografier og dokumentation, er ”et must” at have.

Ikke bare for musikelskere, der vil vide mere om en ikonisk dansk New Wave bands opståen og forfald.

Men eks. også for alle landets lærere, der ønsker at drage den kanoniserede plade SUPERTANKER ind i deres undervisning.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

TV-2

Historien om pladeudgivelserne som TV-2 har udgivet er nu beskrevet i en bog.

Lær mere

Kraftwerk

Med Autobahn var det muligt for Kraftwerk at nå ud til et bredere publikum.

Lær mere

Oppenheimer

Den Oscar-belønnede film om fysikeren som blev kaldt for Atombombens far.

Lær mere

Indlægget Bøger: Kliche – Forude ligger en musikalsk triumf blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.