|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Dette skyldes blandt andet at den georgiske hovedstad blev betragtet som Sovjetunionens fjerde vigtigste by.

I øjeblikket består metroen af to linjer, Akhmeteli Teatret til Varketili linjen og Saburtalo linjen. Engang ude i fremtiden vil der måske blive tilføjet en Rustaveli-Vazisubani linje.

Der findes pt. 22 stationer og 26,4 kilometer spor. De 20 af stationerne befinder sig dybt under jorden, imens to af dem befinder sig på overfladeniveau.

I 1966 åbnede den første metrostation. Og metroen blev langsomt udvidet indtil murens fald i Berlin i 1989.

Efter sin indtrædelse som præsident i 2004 lovede Mikhail Saakashvili at ville gøre metroen til den mest prestigefyldte offentlige transportmiddel i Georgien.

Dette satte skub i renoveringen af de eksisterende metrostationer. Men projektet løb hurtig ind i finansielle udfordringer, og sidenhen er der ikke sket så meget.

Formålet med denne artikel er at komme bag om nogle af de historier som knytter sig til navngivningen af metrostationerne.

300 Aragveli (1967)

Metrostationens navn er en reference til de tre hundrede aragvere, som kæmpede for Tbilisis overlevelse mod den invaderende Qajar-hær fra Iran i 1795.

Resultatet af Slaget ved Krtsanisi blev at den iranske hær vandt slaget og efterfølgende udslettede Tbilisi.

I metrostationen kan kan se et stort kunstnerisk værk af skulptørerne T. og G. Gigaurs som beretter om den heltemod de 300 aragvere besad, da de alle gik i døden for sagen.

De kæmpende krigere fik en renæssance i 2008 under Mikheil Saakashvili embedsperiode som Georgiens præsident, da der både blev indviet en lysende mindeinstallation som hylder dem i Tbilisi. Samtidig med at de af kirken blev gjort til martyrer.

I dag er der dog fredeligt udenfor metrostation der blev tegnet af T. Tevzadze og G. Batiashvili. Og som stod færdigopført i 1967.

Akhmeteli Teater (1989)

Alexander Akhmeteli (1886-1937) var en georgisk instruktør. Og en af ​​grundlæggerne af moderne georgisk teater.

Indtil 2023 eksisterede der i et teater i Gidani (som metrostationen tidligere hed) som var opkaldt efter ham.

Akhmeteli blev en af Stalins mange ofre. I 1937 blev han dømt til døden og konfiskering af ejendom pga. “mistanke om spionage til fordel for Storbritannien”. Det var først efter Stalins død at han i 1956 fik sit navn renset.

I 2007 blev metrostationen opkaldt efter ham i forbindelse med afslutningen af en gennemgribende restaurering af den. Hvilket var i overensstemmelse med Mikheil Saakashvilis ønsker om at lægge afstand til fortidens grusomheder forårsaget af Sojvetunionen.

Senere måtte Saakashvili erkende at han også medvirkede til skabelsen af nye. Da det i 2012, to uger før parlamentsvalget skulle finde sted, at der i Gidani-fænglset var videodokumentation for omfattende brug af fysisk og seksuel mishandling af fanger i landets fængsler. Dette førte til Saakashvilis fald.

Avlabari (1967)

Avlabari er beliggende i Isani området, som er et af de ældste i Tbilisi. I Sovjettiden hed metrostationen 26 kommissærer.

Dette er en betegnelse for de 26 kommunistiske revolutionære personer, der mistede livet i Baku i 1918, da de blev henrettet af engelske styrker der stod bag en mod-revolution.

I 1967 åbnede metrostationen, som blev tegnet af S. Revishvili og Sh. Chachanidze. I forbindelse med en rekonstruktion af metrostationen forsvandt det kunstneriske arbejde som Z. Lezhava havde udført.

Udenfor, er der tilføjet et stort kvadratisk udformet blomstermosaik, som er tilføjet den centrale metrostation i byen.

Delisi (1979)

Delisi er en af stationerne på Saburtalo linjen, der krydser mange universiteter i Tbilisi. Den blev tegnet af N. Lomidze og åbnet i 1979.

Det er en station som ligger i en meget befolket del af byen. Og, den har ikke knyttet en stationsbygning til sig.

På væggene er det to kunstnerisk udførte metalplader, hvis motiver er inspireret af dyre- og planteverdenen.

Modsat mange andre af Tbilisis metrostationer ligger perronen ikke dybt under jordens overflade. Af samme årsag er der heller ikke tilføjet en rulletrappe.

Didube (1966)

Didube er et trafikknudepunkt i Tbilisi, da mange busser har sit ende/begyndelsessted her. Af samme årsag er der masser af små handelsboder placeret foran en af de to indgange til stationen.

Det er en af to metrostationer på metrolinien som er placeret over jordens overflade. Den blev konstrueret af arkitekterne G. Modzmanishvili og N. Lomidze og stod kalr i 1966.

I 1997 blev Didube metrostationen utilsigtet omtale, da en tidligere politimand sprængte sig selv i luften på stationen.

Frihedspladsen (1967)

Metrostationen ved Frihedspladsen hed tidligere Leninpladsen. Stationen ligger i hjertet af Tbilisi langt under jordens overflade.

Metrostationen blev til på baggrund af arkitekterne V. Aleksi-Meskhishvili og Kobakhidzes arbejde med selve stationen. Imens at R. Bayramashvili og D. Morbedadze tog sig af tegnearbejdet med indgangspartiet, der var en integreret del af et stormagasin som nu er jævnet med jorden.

I forbindelse med en omfattende renovering i 2006 blev stationen dekoreret med de hvide og røde georgiske farver.

I metrostationen findes der dog stadig spor af den oprindelige dekoration der blev brugt ved indvielsen i 1967.

Reliefferne forestiller det hårdt arbejdende folk, som var et yndet motiv i Sovjetunionen.

Gotsiridze (1966)

Metrostationen er opkaldt efter ingeniøren og tunnelkonstruktøren Viktor Gotsiridze, som har ydet et væsentligt bidrag til opførelsen af ​​metroen i Tbilisi.

I dag fremstår den som den mest nye af alle metrostationer efter at den genåbnede igen i 2023 efter tre års omfattende renovering.

Udsmykningen fremstår derfor af samme grund mere tidstypisk, end mange af de andre på metrostationen som stadig refererer til sovjettiden.

Ved siden af stationen er der en lang gangbro som går over jernbanesporerne. Her kan man blandt andet se eldepotet som var dets tidligere navn.

Ghrmaghele (1985)

Grmagele som blev tegnet af arkitekterne T. Kalandadze og M. Turkadze blev indviet i 1985. Indgangen til metrostationen er koblet direkte til et underjordisk gangsystem.

Udenfor er der placeret nogle få kiosker, bagere og andre mindre handelsdrivende.

Inde i stationen er væggene beklædt med marmor fra uralbjergene, og gulvpartiet er beklædt med granit.

Reliefferne er udformet af kunstneren Zurab Tsereteli, som også har udformet monumenterne Georgiens krøniker og Frihedsstøtten.

Guramishvili (1985)

Guramishvili var en adelsfamilie, som fostrede digteren Davit Guramishvili (1705-1792). Han er mest kendt for værket Davitiani, som behandler emner såsom religion, politik, patriotisme og krig.

Stationen blev tidligere kaldt for Temka, hvilket er navnet på den kvarter af byen hvor metrostationen er beliggende.

Guramishvili metrostationen åbnede i slutningen af 1985. Arkitekten på projektet var N. Lomidze. Det æstetiske arbejde i metrostationen blev udført af kunstnerne I. Tabidze, A. Kharebava, og T. Tskhomelidze.

Relieffen i Guramishvili viser symbolske billeder af forskellige kunst- og videnskabsfelter, der er portrætteret af mennesker.

Isani (1971)

Isani blev grundtlagt for tusinde år siden. I dag er det både navnet på en metrostation og et kvarter som er centralt placeret i Tbilisii.

Den modernistiske stationsbygning, der blev tegnet af G. Modzmanishvili og N. Lomidze, stod færdig i 1971.

Den synlige del af stationen er genkendelig da der ovenpå glasbygningen er en original kuppel, som er udformet af beton.

I 2006 blev Isani renoveret. Forandringerne påvirkede både interiøret og eksteriøret. Forskellige typer af skærme blev installeret og anlæg for lysreklamer blev monteret til væggene.

I forhallen kan man se en stor mosaik, som i sin tid da stationen var under opførelse blev udarbejdet af S. Koiava.

Marjanishvili (1966)

Stationen er en hyldest til en af Geogiens store teaterinstuktører Kote Marjanishvili som døde af sygdom i Moskva i 1933.

Busten af Marjanishvili blev udformet af billedhuggeren Merab Berdzenishvili, som også lavede skulpturen som står uden foran Tbilisi Koncertsal.

Arkitekterne bag indgangspartiet og den underjordiske perron var G. Melkadze, T. Mikashavidze, N. Kvartskhava, og I. Kavlashvili.

Medicinsk Universitet (1979)

Langs Tbilisi anden metrolinie ligger Medicinsk Universitet fra 1979, efter oplæg af arkitekterne G. Modzenishvili, N. Lomidze and D. Iosava.

For at komme til og fra stationen skal man benytte en trappe, der fører ud til gadeplan.

Væggene langs stationens perron er beklædt og dekoreret med røde og hvide mormormaterialer.

Nadzaladevi (1966)

Under Sovjettiden hed Nadzaladevi metrostationen Oktomberi. Dette var en reference til den kommunistiske Oktober revolution i 1917.

I dag er Nadzaladevi som er opkaldt efter den bydel den er placeret i, en af de mindst benyttede metrostationer.

Arkitekterne T. Tevzadze og R. Kiknadze stod bag designet af stationen som blev indviet i 1966.

I stationen kan man se en stor mosaik som er lavet af Avtandil Gurgenidze. Kunstværket illustrerer nattelivet, og de tog som bevæger sig under byens overflade.

Rustaveli (1966)

Rustaveli er opkaldt efter Georgiens nationalpoet Shota Rustaveli som levede i middelalderen.

Stationsbygningen, som er tegnet af O. Kalandarishvili og I. Tskhomelidze, har en relief tilføjet over hovedindgangen.

Refleksionen over Shota Rustaveli og hans digt Vepkhistkaosani (Ridderen i panterens hud) er blevet udformet af Elguja Amashukeli.

Stationen er også kendt over at have den længste rulletrappe af alle stationer i Tbilisis metrosystem.

Samgori (1971)

En af af legenderne om navnet Samgori stammer fra dengang den georgiske hær under ledelse af kong Vakhtang Gorgasali slog perserne som havde invaderet området.

De dræbte geogiske krigere blev begravet i tre massegrave. Herefter kastede hver af de overlevende soldater en håndfuld jord på dem, hvilket skabte tre høje. Dalen imellem dem kom til til at hedde Samgori.

Stationen, som i dag ligger ved siden af et indkøbscenter, blev indviet i 1971 efter tegning af arkitekten N. Lomidze.

De hvide farver går igen i designet af stationen. Dette neutrale udtryk bliver udfordret af de røde relieffer på væggene som er udført af kunstnerne I. Tabidze, R. Tordia og A. Kharebava.

Sarajisvihli (1989)

David Sarajishvili van manden som grundlagde den georgiske produktion af Brandy for lidt over 100 år siden. Og så har han lagt navn til metrostationen Sarajishvili.

Der er en nedgang til Sarajishvili, som blev åbnet i 1989, som en af de senest tilføjede stationer på metrolinien.

Arkitekten på projektet var G. Modzenishvili. Og konstuktionsarbejdet blev udført af Tbilmetromsheni.

Stats Universitetet (2017)

Arbejdet med at få færdigjort metrostationen Stats Universitetet var længe undervejs.

Konstruktionsarbejdet af stationen blev påbegyndt i 1985. Men på gund af Sovjetunionens skrantende økonomi og senere kollaps blev arbejdet stoppet i 1994. Og i 2000 blev stationen droppet.

I 2015 blev stationsprojektet af arkitekten G. Modzenishvili genoplivet da Asiens udviklingsbank gav penge til at få den lavet færdig. Og to år senere, i 2017, var den klar til at blive indviet.

På grund af tidernes skiften, skiller metrostationen udtryksmæssigt markant ud fra de andre stationer på linjen.

Stationspladsen (1966)

Den mest befærdede metrostation i Tbilisi er Stationspladsens metrostation, der ligger lige ved siden af Hovedbanegården, og som den eneste, har to linjer tilknyttet.

Det første projekt, som blev konstueret, blev tegnet af arkitekterne E. Kvernadze og G. Melkadze, og stod færdig i 1966.

Ved indvielsen kunne de rejsende også se to store relieffer som blev udformet af F. Chefashvili og I. Ochiauri. De stod også bag værket der er dedikeret til 1500 års jubilæet for Tbilisi som by. Det forestiller et ha-sværd og en ha-kop.

I 1979 blev den anden metrostation i Stationspladsen åbnet. Her var det arkitekten T. Kalandadze som ledede projekets gennemførelse.

Teknisk Universitet (1979)

På universitetslinjen ligger metrostationen Teknisk Universitet, som tidligere hed Polyteknisk og Polyteknisk Institut.

Stationen, som har to ned/opgange, blev tegnet af arkitekterne G. Modzmanishvili og D. Yosava i 1979. Og konstruktionsarbejdet blev udført af design organisationen Saktransprojekt.

Af alle metrostationer er Teknisk Universitet den mest snukke. Langs væggende er der i dag reklamelystavler som fungerer fint farvemæssigt med det øvrige design.

På væggene ved de to udgange er der to kunstværker som kombinerer relieffer med mosaikker. På dem kan man se menneskelige repræsentationer af kunst, videnskab og sport.

Tsereteli (1979)

Tsereteli metrostationen er opkaldt efter digteren Akaki Tsereteli (1840-1915), som man kan se en stor buste af i endevæggen på perronen.

Han kæmpede for Georgiens kultur og selvstændighed under tiden hvor landet var regeret af den russiske Zar.

Hans tekst til Suliko (Sjæl) blev et kendt værk efter at Varinka Tsereteli satte musik til den. Senere blev den kendt som Josef Stalins yndlingssang. Og blev af samme årsag oftest spillet i sovjetisk radio.

Arkitekten som stod bag Tsereteli var M. Katsitadze. Stationen blev åbnet i 1979. De grønne plastikpaneler i interiørdesignet blev tilføjet ved en renovering i 2006.

Varketeli (1985)

Varketili er en beboelseskvarter i den østlige del af Tbilisi. Det blev opført i 1980erne og består hovedsaglig af højhusbyggeri.

I 1985 åbnede metrostationen efter oplæg af arkitekterne V. Bakhtadze, A. Surviladze.

I dag er metrostationen stadig under rekonstruktion, hvilket skyldes at vibrationerne fra togets bevægelser fik loftet til at styrte sammen i 2017. Heldigvis kom ingen til skade.

Vazha-Pshavela (2000)

Vazha-Pshavela er en af de seneste tilføjede metrostationer i i Tbilisi, da den blev tilfjøet i 2000.

Oprindelig skulle den have heddet Bakhtrioni, hvilket er et digt som Vazha-Pshavela skrev inspireret af en historisk begivenhed hvor georgiere gjorde oprør mod perserne i 1600-tallet og erobrede fæstningen Bakhtrioni.

Men det endte med at det blev forfatteren og digteren Vazha-Pshavela (1861-1915) som blev hyldet. Hvor metrostationen også er en del af den lange alle som også bærer hans navn.

Arkitekterne G. Modzenishvili og N. Lomidze, som har stået bag designet på mange andre metrostationer i Tbilisi, var også ophavsmændene til denne.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Modernistisk Arkitektur i Tbilisi

I Georgiens hovedstad findes der mange eksempler på Sovjetarkitekturen.

Lær mere

Modernistiske skulpturer i Tbilisi

Tbilisi er et mekka for modernistiske skulpturer og monumenter fra Sovjettiden.

Lær mere

Mosaikker og Relieffer i Tbilisi

Rundt omkring i byen er der mange smukke mosaikker og relieffer.

Lær mere

Indlægget Georgien: Metrostationer i Tbilisi blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

Efter at jeg flyttede fra Danmark i 2010, så var jeg mindst en gang om året i København, pga. jeg havde en lejlighed i Nordvest-kvarteret.

I 2018 solgte jeg den. Dette, og pandemiens start i 2020, gjorde at der skulle gå et par år, før jeg var tilbage i København som turist.

Havets Blå

Der var sket en hel del siden at jeg sidste gang besøgte byen. Mest markant var det for mig at opleve at infrastrukturen havde fået et løft opad. Specielt efter mange nye metrostationer er blevet indviet.

Nu kan du f.eks. rejse direkte fra lufhavnen til Nordhavn med metroen. Samtidig med kan du se den forvandling der er sket i området. Som nu er blevet til et levende samlingspunkt for mange københavnere.

Ny Arkitektur

Rundt omkring i København bliver der tilføjet nye særprægede arktiektoniske bygningsværker. Det gælder f.eks. for Kaktustårnene, der tilbyder nye former for bofællesskab.

Du kan også tage på en tur til Carsbergbyen. Her er det gamle bryggeri blevet integreret med mange nybyggede beboelsesejendomme efter mange års transformation.

Rekreative områder

Der er mange nye rekreative områder i København. Som tilføjelsen af en ny park ved Operahuset, street food området på Refshaleøen, eller indvielsen af Filmtaget.

Dette giver nye muligheder for afslapning og velfære i storbyens atmosfære i den ganle havneby. Der også er begunstiget af mange spændende kunstmuseer, såsom eks. Kastrupgårdsamlingen.

Kaktustårnene

Kaktustårnene er tegnet af BIG. Det er et spændende bo koncept, hvor du får adgang til et stort areal af fællesområder, hvis du lejer en af de små lejligheder.

I dem er der en god udsigt over København. Bygningen er placeret midt i danske hovedstad. Lige ved siden af IKEA og indkøbscenteret Fisketorvet. Derudover ligger den tæt ved vandet, ikke så langt væk fra Hovedbanegården.

I fællesområderne har du råderet til at benytte dig af en fælles opholdsstue, køkken, arbejdsområde med et lille konferencerum.

Derudover er der en stor beskyttet garage til cykler. Møntvaskeri, genbrugscenter, pakkemodtagelsescentral og fitnesscenter. Samt en festlokale, som man kan leje.

Kreativet og Rekreativitet

To eksempler på kreativitet og rekreativitet i København, findes i henholdsvis Refshaleøen og i det nye Filmtaget.

På Refshaleøen kan du spise street food, og gå på opdagelse i de tilstødende kreative miljøer.

Eller, du kan tage en tur forbi Filmtaget, som bliver indviet i denne weekend, i Cinemateket.

Her kan du se en interaktiv udstilling om den danske filmskat. Samt se diverse produktioner af den. Som f.eks. filmen Druk, der blev afspillet mens jeg var der. Eller hænge ud i cafeen.

Ved Nordhavn Station

For år tilbage, var det eneste man tog til Nordhavn for (hvis man ikke boede der) var at komme væk derfra med Oslo-båden.

Sådan er det ikke længere. Nu er det blevet en farverig og vibrerende bydel, med masser af liv, hvor folk kommer langt vejs fra for at hygge sig i.

Operaparken

Da Operahuset i København blev indviet i 2005, var der stor kritik af bygningen. Kritikken skyldes at bygherren Mærsk Mc-Kinney Møller skulle lege arkitekt på det oplæg som Henning Larsen Tegnestue var kommet med.

Men med opførelsen af det tilstødende og anmelderroste Operaparken som åbnede for et års tid siden er det bombastiske udtryk i Operahuset blevet dæmpet og blødgjort. Og er nu et af byens nye hotspots.

En ny by i byen: Carlsbergbyen

Carlsbergbyen er en ny bydel i København, som er beliggende på virksomhedens gamle produktionsareal.

Selvom der er gået lidt over 15 år siden bryggeriet rykkede til Fredericia. Så er de stadig i gang med at bygge nyt i den nye bydel i Valby. Og, uvant for København, meget gerne opad.

Heldigvis er der stadigvæk nogle synlige spor efter bryggerigiganten. Som eksempelvis skulpturerne af elefanterne, og nogle af de gamle bygninger, som Carlsberg besad.

Det er stadig mulig at få nogle korte guidede ture, om det som virksomheden siger sandsynligvis er den bedste øl i verdenen!

Kastrupgårdsamlingen

Kastrupgårdsamlingen er et kunstmuseum som holder til i en gammel herregård på Amager.

I august 2024 viste museet udstillingen “KOLOSSAL – Grafik i store formater”. Her var Hanne Ravn Hermansen, min gamle lærerinde fra Herning Højskole, blandt de udstillende kunstnere.

Som også talte velkendte danske navne såsom Erik A. Frandsen, Lars Ravn, John Kørner, Knud Odde, Olafur Eliasson, Asger Jorn og Carl-Henning Pedersen.

Det var første gang jeg besøgte museet. Men forhåbentlig ikke den sidste gang. Nu var det tid til at bevæge sig mod Københavns Lufthavn inden take off.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Gellerupplanen

Arkitekten Knud Blach Petersens store modernistiske prestige projekt i Aarhus Vest.

Lær mere

Skjoldhøjkollegiet

Kollegiebyggeri i Aarhus som er inspireret af Le Corbusiers tanker om social boligbyggeri.

Lær mere

Unité D’Habitation

Beboelsesbygningen af Le Corbusier i Marseilles anses som starten på stilretningen Brutalisme.

Lær mere

Indlægget Danmark: Tilbage i Wonderful Copenhagen blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Ideen om at anlægge en helt ny bydel på Amager blevet taget i 1992. Københavns kommune ønskede at byen skulle have en metro.

For at financière st store projekt skulle noget af kommunens grunde på Amager sælges til entreprenører som ville opføre Ørestad.

Et område med stor byggeaktivitet

I starten af 2017 er der stadig lang vej før Ørestad står færdig, selvom der foregår en heftig byggeaktivitet i området.

Den grøn//hvide bygning Ørestad Gymnasium der er tegnet af 3XN står derfor mutters alene i landskabet, 10 år efter det stod færdigopført i 2007.

Blandt andet på grund af lav offentlig interesse for at flytte ud til det menneskefjendske nybyggeri, så er byplanlægningen blevet modificeret flere gange.

Om de nye beboelseslejligheder som bliver lavet i disse år vil være med til at blødgøre udtrykket, så det ikke ved bliver med at fremstå som et frilandsmuseum for moderne arkitektur er for tidligt at spå om.

Boligområder

Oprindeligt var det planen at Ørestad skulle bestå af fire områder. Ørestad Nord, Ørestad Centrum og Ørestad Syd, samt Amager Fælled.

Hvor byggeriet i de tre områder af Ørestad nu har været i gang i cirka 20 år, så er der stadig en heftig diskussion om der skal opføres noget på Amager Fælled, hvis natur har stået uberørt i over 5000 år.

I den sydlige del af Ørestad nyder bygningerne godt af at få sollyset det meste af dagen. Dog mest markant om morgenen.

I Centrum er der store kvadratiske pladser imellem der sociale byggeri som ikke indbyder til menneskelig interaktion, og dermed virker koldt og fremmegørende.

Ørestad C

Det er i Ørestad Centrum at det meste af byggeriet i Ørestad er blevet opført. En af de første bygninger som stod færdig var Ferring Tårnet som stod færdig i 2001.

Udover en masse kontorbygninger som ligger tæt ved Ørestad Station og Motorvejen som går mod Sverige / Indre by, er der også et åmrpde som er designet af den polskfødte arkitekt Daniel Libeskind.

Dette område, som omtales som Ørestad Down Town, er planlagt til at ligge midt imellem Fields og Center Boulevard.

I Ørestad Centrum ligger også det store indkøbscenter Fields, som er Skandinaviens største af slagsen.

Venues

Inden Ørestad blev grundlagt holdt det store udstillingscenter Bella Center til huse i området. Ved siden af det ligger hotellet Bella Sky som er tegnet af 3XN.

6 år efter at Bella Sky var færdigopført stod en anden bygning tegnet af 3XN færdig i 2017. Royal Arena er en multiarena, som er tiltænkt at huse forskellige typer af arrangementer, ligefra koncerter til VM i Ishockey næste år.

BIG

Det var pågrund af sine banebrydende bygninger i Ørestad op igennem af nullerne at Bjarke Ingels slog sit navn fast. Ikke bare i Danmark, men også udenfor landets grænser.

VM-husene var det første store projekt som han udarbejdede. Det skete i samarbejde med Julien De Smedt fra JDS Architects. Inspirationen kom fra Le Corbusiers Unité d’Habitation bygning i Marseilles. På grund af dets komplekistet, blev det deres tegnestue PLOT som stod for det hårde arbejde. Den prisvindende bygning stod færdig i 2004.

Læs også: Le Corbusier – Unité D’Habitation i Marseilles

Fire år senere stod Bjerget færdig. På siden kan man se et billede af Mount Everest. Indvendig er der et trappeparti som leder en op til toppen af Bjerget. Her er en der god udsigt udover byen.

Indvendigt i beboelseskomplekset er der en farverig interiør i parkeringsområdet, som leder tankerne hen på Verner Panton.

Den sidste prisbelønnede BIG bygning i Ørestad er beboelseskomplekset 8TALLET fra 2011. Efter at det var blevet opført var det mulig for offentligheden at vandre op af trapperne og se lejlighederne på tætteste hold. Men nu har beboerne i 8TALLET af forståelig grunde sat en begrænsning for det.

Læs også: Copenhill – Forbrændingsværket med skiløjpen i KBH

DR-Byen

I Ørestad Nord ligger DR-Byen med den karakteristiske blå kube som er DR Koncerthuset, der er tegnet af den verdenskendte arkitekt Jean Nouvel. Op til åbningen var den mest kendt for at have overskredet budgettet med flere 100. millioner kroner.

Det samme var tilfældet for resten af DR-Byen fra 2011, som er designet af Vilhelm Lauritzen. Inde i bygningskomplekset optages og redigeres både radio og tv-produktioner.

Tietgenkollegiet

Lundgaard & Tranberg har stået bag mange prestigebyggerier i København. Såsom eksempelvis Skuespilhuset, Axel Towers, og Tietgenkollegiet fra 2006.

Kollegiet er opkaldt efter den danske finansmand C.F. Tietgen, som også er kendt for at have fået Marmorkirken opført kort før sin død i 1901.

Læs også: København – Absalons by som blev landets hovedstad

Bygningen er inspireret af traditionel sydkinesisk Hakka-arkitektur, og har 360 kollegieværelser til brug for studerende.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Jakriborg

Jan og Krister Berggren skabte en landsby inspireret af udtrykket i en gammel Hansastad.

Lær mere

Västra Hamnen

Et ekslusiv boligkvarter med Turning Torso ved havnefronten i Malmø.

Lær mere

Islands Brygge

Et populært tilholdssted for københavnere i sommermånederne.

Lær mere

Indlægget Danmark: Ørestad – Et Frilandsmuseum for Moderne Arkitektur blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.