|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I dag er det billedskønne og idylliske Sololaki-kvarter, det område af Tbilisi som de fleste turister primært opholder sig i når de besøger Georgiens hovedstad.

Første stop på turen bliver dog over den modsatte bred af floden Kura som løber igennem Tbilisi, i Rike parken.

Rike parken

Parken er en af de nyeste anlæg i midtbyen. Hvis man ser den ovenfra i fugleperspektiv dannes der et et storslået kort over Georgien. I dette kort er regionsgrænserne i landet markeret af de bugtende stier parken.

Når vejret bliver varmere. Er Rike parken et samlingspunkt for kunstnere som sælger deres værker til turister. Senere i løbet af oktober måned, bliver der også afholdt et stort kulinarisk arrangement, hvor du kan smage traditionelle georgiske retter.

En ny moderne svævebaneanlæg findes også i anlægget. Her kan de rejsende for 15 kroner komme en tur over Kura-floden og den gamle Sololaki bydel op til Narikala-fæstningen på toppen af Sololaki-højen.

Sololaki

Det oprindelige navn på området, som betyder kanal eller akvædukt, er inspireret af de mange kanaler, der er gravet op for at vande haverne i kongefamilens ejendom.

Storhedstiden for Sololaki var tidsperioden fra det sene 19. til det tidlige 20. århundrede. Her opdagede globale forretningsmænd Tbilisi, fordi de søgte efter formuer i oliefelterne i Aserbajdsjan.

Problemet for personer som Nobels, Siemens og Rothschild var at kunne få adgang til verdenshavene gennem Det Kaspiske Hav, som Aserbajdsjan grænser ud til. Dette bevirkede at de så muligheder i Tbilisi.

På den smalle Sololakigade på toppen af Sololaki-højen, er det første man ser, efter at have passeret souvenirsælgende, det store Georgiernes mor monument.

På vej ned af højen på de smalle og til tider skrøbelige stier, kan man se hele Sololaki-kvarteret som det ser ud fra oven.

Øvre Bethlehemskirken

Den første stop var ved Øvre Bethlehemskirken, som ligger på skråningen af ​​Sololaki-højen.

Kirken er en kopi af den basilika hvor Jesus blev født i byen Betlehem. Som en del med at anlægge kirken blev der hentet noget Betlehemsjord fra Palæstina.

Det menes at den første religiøse bygning blev opført i det 5. århundrede af den navnkundige konge Vakhtang Gorgasal, Og, at hans mor Sagdukht blev begravet her.

Kirken, som i den nuværende udgave blev færdiggjort i det 18. århundrede var indtil 1994 en armensk kirke. Nu fungerer den som en georgisk-ortodoks kirke.

Betlehemsudsigtspunktet

Ikke så langt væk fra Øvre Bethlehemskirken er der et udsigtspunkt som er kendt for sin betagende panoramaudsigt over Georgiens hovedstad.

Her kan man i ro og fred observere byens blanding af moderne og historisk arkitektur i Sololaki og tilstødende områder af den ganle bydel.

I det fjerne kan jeg se Treenighedskatedralen, der blev bygget mellem 1995 og 2004. Det er den tredjehøjeste østlige ortodokse katedral i verden og en af ​​de største religiøse bygninger i verden målt i alt areal.

Til højre for den er der et stort modernistisk beboelseslejlighed som blev opført under Sovjettiden. På denne måde er både religiøse og ikke-religiøse bygninger synlige på lang afstand, som et vidnesbyrd om tidernes skiftende gang.

ICOMOS Georgien

Ved siden af Betlehems-udsigtspunktet kan man se hovedkvarteret for ICOMOS Georgien, der er en NGO som blev stiftet i 1993.

ICOMOS arbejder for at fremme en høj professionel standard for bevaring af bygninger. Dette gøres ved videnspredning, oplysning, og pilotprogrammer på nationalt, regionalt og internationalt niveau.

BetlehemsGadetrappen

På vej ned fra udsigtspunktet passerer jeg den karakteristiske Betlehemstrappe, som blev designet af arkitekten Timote Beloi i 1850.

Projektet blev implementeret som en donation til byen af den tbilisiske håndværksunion Amkaris, og forbinder byens historiske distrikter.

Gudiashvilipladsen

Pladsens historie går tilbage til 1785. Her blev den nævnt for første gang i en byfornyelsesplan. På dette tidspunkt var pladsen omgivet af huse med fladt tag. Men fra starten af 1800-tallet startede opførelsen af ​​Tbilisi-husene med altaner.

Nogle af disse kan stadig ses. Bl.a. bygningen for Georgiens Litteratur og Det Blå Hus. Disse bygninger husede engang kronprinsen af ​​Rusland og de vigtigste medarbejdere i den russiske hær.

I 2018 gennemgik Gudiashvilipladsen en omfattende restaurerering. ‘i 2018. Dette betød bl.a. at huse fra 1500-tallet blev ført tilbage til deres oprindelige udseende.

På pladsen blev der stillet bænke op på det gamle torv, så Tbilisis beboere og besøgende udefra, kunne få et bedre udsigt til arkitekturen på dette historiske sted.

Sololaki-kvarteret

I kvarteret kan man se charmerende bygninger i forskellig forfatning. Nogle er meget velholdte, imens andre savner lidt omsorg og pleje. Da vinduerne ikke længere er placeret i bygningen.

Gia Abesadze-gaden er opkaldt for at ære en doktor som mistede livet i forbindelse med en folkelig opstand i 1991.

Det, der dog slår mig mest når jeg vandrer rundt i gaderne er den stilhed som er. Fordi alle andre steder i byen, kan man ikke undgå lyden af den tunge traffik og mængden af de mange mennesker i bybilledet. Men det kan man her midt i turistland.

Kato-kvarteret

I dette område, som ligger nær Rezo Gabriadze Marionetteater, kan man b.la. se Kari St. George-kirken på Kong Erekle II-pladsen.

Det var her at kong Vakhtang Gorgasali fik opført St. Archangels kirken i det 5. århundrede. Den blev destrueret i slutningen af det 14. århundrede pga. mongolerne angreb Tbilisi.

Kirken som stammer fra det 18. århundrede fungerer i dag som en hofkirke. Dette kan også ses i dets navn, da Kari betyder Hof.

Ved middagstid åbner kirken, og den inviterer byens fattige og hjemløse til en omgang frokost.

Lidt længere nede af den samme gade hvor kirken er placeret er der et område, hvor lokale kunstnere sælger deres værker til turister. Disse er dog ikke af en særlig høj kvalitet.

Abanotubani

Abanotubani er kendt for sine svovlholdige bade, og navnet betyder bogstaveligt talt badedistrikt.

Den spiller en vigtig del af Tbilisis hovedstad. For det var her at kongen af ​​Iberia (Som Georgien hed tidligere), Vakhtang Gorgasalis falk landede.

Dette førte til opdagelsen af ​​de varme kilder og efterfølgende til grundlæggelsen af ​​en ny hovedstad, som blev til Tbilisi.

Kong Erekles bad og Georgisk badekultur

Siden det 18. århundrede har Kong Erekles bad været i drift . Først var det den berømte kong Erekle II’s private badested, men nu er det åbent for alle.

I øjeblikket er Kong Erekles bad det bedst rehabiliterede bad i Tbilisi og leverer svovlbadetjenester i luksusklassen. Du kan bruge poolen, mens væggene der er dekoreret med smukke sten, vil transportere dig tilbage i tiden.

Før i tiden gik folk i bad og blev der i timevis, da det var et sted at opbygge relationer.

De samme bade, der blev brugt dengang er stadig i brug i dag, og er stadig ret populære blandt både lokale og turister.

Metekhikirken

Metekhikirken er en georgisk-ortodoks kristen kirke, som er beliggende på breden af Kura-floden på Metekhi-klippen, overfor den gamle bydel i Tbilisi.

Meget af den eksisterende struktur går tilbage til middelalderen og blev bygget mellem 1278 og 1289 under kong Demetrius II af Georgien,

Efter at Georgien blev en del af det russiske imperium, blev fæstningen som var blevet ophørt ved siden af kirken til et fængsel. Og fangerne ridsede deres navne på kirkens facade.

I 1921, i begyndelsen af ​​sovjettiden blev der oprettet et fangelejr på kirkens område. Her blev der jævnligt begået henrettelser af fanger.

Befæstninger blev ødelagt i 1937, og kirken var også planlagt til at blive revet ned, men på grund af lokale protester overlevede den.

Efterskrift

Sololaki og den gamle bydel af Tbilisi kan ses på en halv dag. Men, hvis man vil prøve at tage et svovlbad, eller tage en tur i botanisk have, mm. Samt slendre langsomt igennem gaderne, vil det selvfølgeligvis tage længere tid.

Men som det forhåbenligt fornemmes af ovenstående tekst, så rummer bygningerne, stederne mange unikke historier, som fortæller brudstykker af Georgiens 3000 år som stat.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Rezo Gabriadze Marionetteater

Tbilisis kunstneriske marionetdukketeater fremfører skuespil om georgisk kultur.

Lær mere

Georgiens Krøniker

Georgiens 3000 år som stat og Kristendommens 2000 år som religion bliver fortalt i monumentet.

Lær mere

Tbilisi On My Mind

Strøtanker om emner såsom samfund, politik, trafik og turisme i Georgiens hovedstad.

Lær mere

Indlægget Georgien: Sololaki og den gamle bydel af Tbilisi blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Dette indlæg kredser sig om en brøkdel af de mange kunstneriske udtryk som jeg så på min vej da jeg besøgte Tbilisi fra den 8.-15. marts 2025.

Halvdelen af dem stammer fra tiden hvor Georgien var en sovjetisk republik, og den anden halvdel fra tiden efter kold krigs ophør.

EXPO Georgien

I den eneste kongrescenterområde i Georgien er det muligt at se forskellige modernistiske skulpturer.

Deriblandt “Monumentet for kreativitet”, som kan ses i billedet allerøverst i denne artikel. Samt “Forhøjelse af sindet” ovenover.

Georgiernes Mor (Kartlis Deda)

I 1958 fejrede Tbilisi sit 1500-års jubilæum. I den forbindelse blev statuen af Georgiernes mor indviet.

Den 20 meter høje statue, som er lavet af den georgiske billedhugger Elguja Amashukeli (1928-2002), viser en kvinde iført den georgiske nationaldragt.

I den ene hånd holder hun en skål som er fyldt med vin. Og i den anden hånd et sværd. Disse to artefakter symboliserer den georgiske nationalkarakter.

Hvis du kommer som ven vil du blive budt på vin. Og hvis du kommer som fjende vil du blive mødt med et sværd.

Den udgave som de besøgende kan se på toppen af ​​Sololaki-bakken stammer fra 1997, og kan bedst ses hvis du går lidt ned af højen.

Modersmålsmonumentet

Et andet centralt monument som Elguja Amashukeli har skabt i Tbilisi er Modersmålsmonumentet.

Den symboliserer Georgiens uafhængighedskamp. Og, står placeret i Modersmålsparken, som er et yndet sted for demonstranter at mødes.

I 1977 ønskede Sovjetunionen at ændre en forfatning fra 1936, som fastslog at georgisk var nationalsproget i Georgien, til at denne regel ikke længere var gyldig.

Det medførte en række protester. Den 14. april 1978 blev der holdt et stort møde i Modersmålsparken for at kræve bevarelsen af ​​sprogets status. Dette bar frugt og georgisk forblev nationalsproget.

I momumentet ses en figur som symboliserer de georgiske helte som ofrede deres liv for uafhængighed.

Figurens kropsholdning og strakte arme opad udtrykker ønsket om at bryde fri fra holde sig tilbage, samt at stræbe efter frihed.

Den åbne bue ovenover figuren, som består af flere kampesten, symboliserer historiens vægt og håbets dør, der åbner til Georgiens fremtid.

Pendulet som hænger over skulpturen, symboliserer tidernes gang. Og kan også referere til lidelsen og den vedholdende tro på Georgiens vej mod uafhængighed.

Hurtig flag

I Giorgi Leonidze parken i Tbilisi kan man se det store monument “Hurtig Flag” udformet af billedhuggeren Giorgi Shkhvatsabaia (Født 1940).

Skulpturen forestiller en mand med en kæmpe kappe som han holder. I højre side under den, er der to rifler som peger op mod himlen.

Monumentet er inspireret af digtet “Lad bannerne bølge højt!”, som er skrevet af den berømte digter Galaktion Tabidze. Og som handler om februarrevolutionen i 1917.

Mzechabuki

Ude foran det socialistisk modernistiske Sportspaladset i Tbilisi står der en stor skulptur af en atletisk udformet olympisk sportsudøver.

I 1965 blev skulptuen rejst efter et oplæg af arkitekten Alexis Meskhishvili, og som blev modelleret og udført af Juna Mikatadze.

Muse

Foran den nyopførte Tbilisi Koncerthal blev der i 1971 installeret bronzeskulpturen “Muse”. Folk kunne ikke lide skulpturen til at starte med. Men i dag har den udviklet sig til at blive et ikonisk symbol på byen.

Det enestående kunstværk blev omhyggeligt udformet af den ansete georgiske billedhugger Merab Berdzenishvili (1929 – 2016). Og betragtes i dag som en integreret del af Tbilisis kulturelle arv.

Berikaoba

Tæt ved Rezo Gabriadze marionetteater er der en skulptur som er fyldt med sprudlende og smilende dansere i en livlig rundedans.

Den hylder et gammelt hedensk ritual der er kendt som Berikaoba. Og dansen bliver afviklet for at hilse forårets frugtbarhed velkommen. Samt at ønske hinanden held og lykke gennem året.

Under fejringen af begivenheden gik maskerede berikaer gennem landsbyer og efterspurgte varer som æg og vin.

Hvis landsbyens borgere leverede varerne til dem, troede de på at de fik et produktivt og velstående forår. Paraden blev afsluttet med fest, brydning og spil.

Tusinder af år senere er traditionen næsten forsvundet. Kun nogle få landsbyer i Kakheti i det østlige hjørne af Georgien fejrer stadig Berikaoba.

Skulpturen er skabt af Avtandil Monaselidze i 1981. Den er en påmindelse om, at den georgiske kultur som helhed altid har været en smeltedigel af forskellige traditioner og retninger.

Lygtetænderen

Monumentet er et minde om byens historiske lampetændere. Statuen forestiller en mand som er i gang med at tænde en gadelampe, hvilket symboliserer en svunden tid, hvor gaslamper oplyste Tbilisis gader.

Skulpturen der tjener som en nostalgisk påmindelse om byens fortid er udarbejdet af Irakli Tsuladze.

Monumentet for Georgisk film

Udenfor Ambassadori Tbilisi Hotel er der en samling skulpturer som hylder store og folkekære georgiske skuespillere.

Skuespillerene som bliver portrætteret er Sofiko Chiaureli, Dodo Abashidze, Ipolite Khvichia, Kakhi Kavsadze, Mamuka Kikaleishvili, Sandro Zhorzholiani, Otar Megvinetukhutsesi og Guram Pirtskhalava.

Mikheil Tsotsorias værk er betillingsarbejde for hotellet. Formålet er dels at sætte et spotlys på georgisk film, men også at lære besøgende samt folk som går forbi disse populære fotospots om georgisk kultur.

Monumentet for karaktererne fra filmen Mimino

I 2011 blev der indviet et nyt monument af Zurab Tsereteli (Født 1934) i Tbilisi, som hylder de tre hovedkarakterer fra den sojvetiske film Mimino fra 1977 og dens instruktør George Danelia.

Filmen handler om den georgiske amatørpilot Valiko Mizandari som tager til Moskva, da han gerne vil arbejde som pilot på stor passagerfly. I storbyen møder han den armenske lastbilchauffør Ruben Khachikyan, og den russiske 2. verdenskrigs veteran Ivan Volokhov. Og, de oplever mange ting sammen.

Monumentet, der står på pladsen foran Avlabari metrostationen er et fremtrædende og værdsat vartegn i Tbilisi. Den hylder ikke kun Georgiens og Armeniens kulturarv, men tjener også som en påmindelse om glæde og venskabets vedvarende kraft, der er portrætteret i filmen.

Bronzestatuerne på Baratashvilibroen

Den 150 meter lange Baratashvilibroen i Tbilisi hylder den georgiske romantiske digter Nikoloz Baratashvili.

Broen, der også kendes også som Kærlighedsbroen, fik i 2006 tilføjet nogle bronzeskulpturer, der er udformet af billedhuggeren Gia Japaridze (Født 1945)

Broen som de lokale associere med begreber som historie, kunst og romantik, er et yndet sted at bevæge sig på, da der er en god udsigt over byen.

Drengen med ræven

I indgangsporten til den store Mziuri Park i Vake bydelen af Tbilisi er der påmonteret en anden af Gia Japaridzes værker.

Værket Drengen med ræven blev indviet i 1983. Og, er i lighed med skulpturene på Kærlighedsbroen og skulpturen af den georgiske instruktøren Mikhail Tumanishvili, blandt kunstnerens markante bidrag i Tbilisi.

Musikfontaine ved Vake Park

Udenfor det store offentlige Vake Pake i velhaverkvarteret Vake i Tblisi står der denne samling af musikanter.

Jeg har ikke kunne finde yderligere oplysninger om hvem der har har lavet skulpturen som står i et udtømt vandbassin, eller hvornår det blev opført.

Ærens mindesmærke

De første tanker om en stor bypark i Vake-området i Tbilisi blev udfoldet et par måneder efter Anden Verdenskrigs afslutning i 1945 af stadsarkitekten Zakaria Kurdiani. Og arbejdet med at anlægge parken startede seks år senere.

I 1981 blev Ærens mindesmærke, som er anlagt i forlængelse af den centrale akse af Vake Park, åbnet. Og parken blev samtidig med omdøbt til Sejrsparken.

Mindesmærket er designet af arkitekterne Vladimer Alexi-Meskhishvili, Kiazo Nakhutsrishvili i samabejde med kunstneren Zurab Tsereteli.

Det indeholder bl.a. også et monument for den ukendte soldat. Og en skulptur på toppen. De er begge udarbejdet af Giorgi Ochlauri.

Sankt Nino Monumentet

Monumentet som blev opført i 1988-1994 hylder Sankt Nino (296 – 338/340). Hun var een kvinde som var en væsentlig figur i at kristne Kongedømmet Iberia, det daværende Georgien, i det 4. århundrede.

I lighed med Georgiens krøniker, designet af Ærens mindesmærke, og Monumentet for karaktererne fra filmen Mimino, er det Zurab Tsereteli som er den kunstneriske ophavsmand til værkerne.

Den 20 meter høje monument står placeret på den samme høj hvor man kan finde Tbilisi Arkæologiske Museum i den nordligere del af byen.

Monumentet kan være svært at nå frem til hvis du stoler blindt på Google Maps. Det fandt jeg ud af på den hårde måde. Så spørg derfor nogle lokale om hvad der er den letteste vej frem til det.

Frihedsmonumentet

Det 35 meter store monument der står midt på Frihedspladsen, og som stod færdig i 2006, er en gave til Tbilisi fra Zurab Tsereteli.

Den egentlige skulptur er 5,6 meter høj og forestiller Sankt George som slagter dragen. Værkets budskab er en hyldest til Georgiens frihed og uafhængighed. Og, erstattede den tidligere monument af Vladimir Lenin, som blev fjernet i 1991.

Heltemonumentet

På Heltepladsen er der placeret et 51 meter højt monument. Den blev opført i 2009 i Mikhail Saakasjvilis tid som præsident.

På monumentet er der indskrevet navnene på mange af de faldne georgiske helte som døde i kampen landets frihed og uafhængighed.

Det primære formål med skulpuren at ære mindet om faldne helte fra Georgien. Primært dels i krigen mod den sovjetiske hær i 1921 og oprøret i 1924.

Samt ofrene i Abkhasien i 1992-1993, og de over 4000 georgiere som døde i den russiske-georgiske krig i 2008.

Livets træ

I den centrale Rike Park står skulpturen Livets træ som blev tilføjet parken i 2016. Den er blevet udført af billedhuggeren David Monavardisashvili.

Træet er rigt dekoreret med fuglehuse, insekter, blade og agern. Monavarlisashvili ide er at oversætte livet i den gamle by i et kunstnerisk udtryk som også fortæller Tbilisis historie.

Udenfor Teknisk Universitets Metro Station i Tbilisi kan man se en anden af David Monavardisashvilis træer.

Efterskrift

Tbilisi er en by som er fyldt med monumenter og skulpturer. Mange af dem er af særdeles høj kunstnerisk kvalitet. Og for mange georgiske billedhuggere har dette også betydet at de har fået bestillingsarbejde udenfor landets grænser.

I modsætning til mange andre lande, er det dog ikke konger, biskopper, eller andre af magtens mænd som er mest synlig i gadebilledet.

Derimod er det stærke aktører fra kulturens verden som bliver hyldet, ligesom abstrakte begreber såsom frihed, heltemod, ære, modersmål, osv. også bliver det.

Ved at dykke ned i historierne om værkerne gemmer der sig oftest nogle sidehistorier om et land og et folk som er dybt forankret og bevidste om værdien af deres kulturarv.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Brutalistisk Arkitektur i Tbilisi

Hovedkvarteret for Bank of Georgia er en af mange gode eksempler på Brutalisme i Tbilisi.

Lær mere

Georgiens Krøniker

Georgiens 3000 år som stat og Kristendommens 2000 år som religion bliver fortalt i monumentet.

Lær mere

9. April Parken i Tbilisi

Parken som ligger i Centrum af byen indeholder en righoldig samling af skulpturer.

Lær mere

Indlægget Georgien: Monumenter og Skulpturer i Tbilisi blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.