|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I den dystopiske fremtidskommentar, hvor teknologi erstatter menneskelige relationer og følelsesmæssig nærhed, retter Jiří Trnka en skarp kritik af en automatiseret, koldt samfund, som tager sig af at passe og underholde børn.

Her møder vi kontrasten mellem den menneskelige bedstemor og den teknologiske kopi, hvori moralen synes at være at kunstig funktionalitet ikke kan erstatte ægte kærlig omsorg og menneskeligt nærvær. Noget HC Andersen også kommer ind på i Nattergalen, hvor den mekaniske fugl ikke kan udkonkurrere den virkelige nattergal.

”Den Kybernetiske Bedstemor” var ligesom mange andre tjekkoslovakiske produktioner i sin samtid tæt på at være ordløs, da det var tænkt til brug overfor et internationalt publikum.

Filmen bygger derfor stemningen og fortællingen op igennem billeder, lyd og musik. Og, benytter sig af scenografiske symbolske virkemidler såsom maskiner, mennesketomme landskaber, og mekanisk ordnede systemer.

Den Kybernetiske Bedstemor

Filmen ses gennem øjnene på en lille pige, hvis biologiske bedstemor bringer hende hen til en forlystelsespark, hvor hun rejser gennem en futuristisk, teknologisk verden.

Efterfølgende møder barnet en kybernetisk bedstemor, som er et robotlignende væsen, der er designet til at ligne en komfortabel kontorstol med mekaniske “vinger”.

Den er programmeret til at virke venlig venlig i sin form, men mangler empati og menneskelighed. Pga. dens adfærd er kold, mekanisk og fremmedgørende, skræmmer robottens adfærd pigen.

Til sidst genforenes pigen med sin rigtige bedstemor, som slukker robotten og giver hende menneskelig omsorg og varme.

Efterskrift

I kølvandet på Sputnik-opsendelsen, var der i begyndelsen af 1960erne en stor optimisme omkring teknologi i de postkommunistiske lande, hvilket ledte til at naturvidenskaben blev hyldet.

Det, Trnka advarer imod i ”Den Kybernetiske Bedstemor”, er en alt for blind tro på automatisering, hvori mennesket kan blive erstattet af maskiner i et samfund, hvor effektivitet er vigtigere end relationer. Dette gør filmens budskab relevant i dag i en tid med AI og robotter. Da robotbedstemoren kan symbolisere et system der siger det passer på mennesker, men i praksis kontrollerer og fremmedgør dem.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Flow

Lettisk animationsfilm om en kat som møder andre dyr efter en naturkatastrofe.

Lær mere

Robot Dreams

Den ensomme Hund får en ny buddy da han køber en Robot.

Lær mere

Hånden

Prisbelønnet animation af Jirí Trnka om en kunstner som tvinges til at lave en skulptur.

Lær mere

Indlægget Film: Den Kybernetiske Bedstemor – Jiří Trnkas kolde fremtidsvision blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Af mange kritikere regnes ”Hånden” (Ruka) som et af hans vigtigste værker, og bliver ofte nævnt som et af de bedste animerede kortfilm der nogensinde er lavet.

Filmen er en mørk, symbolsk og politisk allegori om en kunstners kreative frihed under et undertrykkende system.

Hånden

Vi følger en pottemager som ligner Harlekin, der laver keramiske potter til sine blomster, som han vander og plejer.

En dag dukker der en gigantisk Hånd op i hans liv og forsøger at manipulere, true og tvinge ham til at lave en statue i socialrealistisk stil af Hånden selv.

Dette er Harlekin-dukken ikke med på, da han insisterer på at lave blomsterpotter. Da Hånden ikke forstår dette budskab, prøver han at slippe af med hånden ved at barrikadere sit lille hjem. Hvilket dog ikke hjælper, da Hånden med lethed kan trænge ind.

Til sidst udfører Harlekin jobbet under tvang med at skabe en skulptur af Hånden. Da den er tilfreds med resultatet, bliver han efterfølgende tildelt forskellige ordener for arbejdet.

Da han kort tid efter dør af stress og udmattelse, får han en statsmands-begravelse af Hånden. Dette kan forstås som om den totalitære stat, som Hånden er et billede på, forsætter med at kontrollere fortællingen om kunstneren, selv efter hans død.

Efterskrift

I Vesten blev kortfilmen forstået på en måde hvortil kommunismen tvang befolkningen til at adlyde. Hvortil ”Hånden” i starten i Tjekkoslovakiet blev tolket som en kritik af kapitalismen, da den hårdt arbejdende kunstner dør til sidst for sit arbejde.

Efter Foråret i Prag i 1968 og Trnkas død året efter, blev ”Hånden” forbudt i Tjekkoslovakiet da den nu blev set som en kritik af regimet, da den viser, hvordan magt kan forsøge at manipulere, bruge og til sidst ødelægge mennesket.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Flow

Lettisk animationsfilm om en kat som møder andre dyr efter en naturkatastrofe.

Lær mere

Robot Dreams

Den ensomme Hund får en ny buddy da han køber en Robot.

Lær mere

Den Kybernetiske Bedstemor

Den tjekkiske animator Jiří Trnkas vision om en fremtid mellem mennesker og roboter.

Lær mere

Indlægget Film: Hånden – Jiří Trnkas dobbelttydede politiske kommentar blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Hvad er det som giver værdi i dag? Er det mennesket som skaber produktet? Mennesket som sælger produktet? Eller, er det mennesket, som fortæller historien bag produktet?

I kortfilmen møder vi en fattig, hjemløs dreng som ender med at blive styrtende rig på bekostning af en lidende pige. Og, som nu i en moden alder, bosiddende i en stor mondæn bolig i centrum af Paris introducerer barnebarnet til hvordan han endte med at blive en velhavende person.

The Girl Who Cried Pearls

I den canadiske films anslag møder vi en ældre herre som fortæller en melankolsk historie om en pige, som lever i et voldspræget hjem. Hendes nye mor behandler hende meget hårdt, og om natten græder hun perler ud af sine øjne.

Hovedpersonen i fortællingen er bedstefaren som dreng, der iagttager hendes lidelser på afstand, men for at tjene til dagen og vejen, sælger han hendes perler til en pantelåner, som vil have mere og mere.

Drengen befinder sig nu i et dilemma, da han synes meget godt om pigen. Men hun kan kun producere perlerne når hun har det skidt. Og, i valget mellem kapital og grov udnyttelse af pigen, tænker han på en lignede måde som den usympatiske pantelåner, der udnytter ham. Men, som også samtidig med har kapitaliseret alle de folks historier, som har solgt deres ting til den ensomme mand.

En dag dør pigens elskede far. Nu er det ikke bare en to-tre perler hun græder ud om natten. Men flere hundrede styks. Og, kort tid efter er familien væk.

En sidste gang opsøger drengen pantelåneren, hvis blik udtrykker en stor grådighed. Da han må have alle perlerne, giver han det som drengen kræver af ham, hvilket er en formue.

At perlerne måske ikke er ægte, understreges ved at nye tider er på vej. En ladning med tusindvis af tilsvarende plastikperler fra Japan strømmer ud på havnekanten i Montreal. Og, drengen har travlt med at komme væk.

Til sidst spørger den rigtige pige i fortællingen hendes bedstefaren, om pigen i fortællingen nogensinde har eksisteret, hvilket giver en åben afslutning.

Efterskrift

Hvad er det som historier gør ved vores opfattelse af verden? Hvis bedstefarens fortælling er sand, så kan perlerne tolkes som et symbol på ægte kærlighed og smerte. Hvori moralen er at menneskelige følelser er mere værdifulde end penge.

Hvis den derimod ikke er sand, så er perlerne måske bare almindelige perler, der ikke repræsenterer en stor salgsmæssig værdi. Det, der så gør dem til noget særligt, er hvis der er en god historie bag dem, som kan give dem en følelsesmæssig værdi.

Derudover kan “The Girl Who Cried Pearls” ses som et malerisk billede på forholdet mellem kunst og film, hvori kunstnere bruger deres følelser til at skabe deres værker, f.eks. ved at græde perler ud af øjnene. Og, filmskaberne skaber værdi ud af de oplevelser.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Flow

Lettisk animationsfilm om en kat som møder andre dyr efter en naturkatastrofe.

Lær mere

Robot Dreams

Den ensomme Hund får en ny buddy da han køber en Robot.

Lær mere

Den Kybernetiske Bedstemor

Den tjekkiske animator Jirí Trnkas vision om en fremtid mellem mennesker og roboter.

Lær mere

Indlægget Film: The Girl Who Cried Pearls – Årets bedste animerede kortfilm blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Balance er en tysk stop-motion-animeret kortfilm instrueret af tvillingebrødrene Wolfgang og Christoph Lauenstein.

Uden dialog eller forklaringer kaster filmen seeren ind i et enkelt, men mystisk univers hvor fem næsten identiske figurer står på en lille, frit svævende plade i et sort tomrum.

Pladens stabilitet afhænger konstant af deres fælles balance. Hvis én af dem bevæger sig for langt, tipper hele konstruktionen, og alle risikerer at falde ud i intetheden.

Balance

Allerede fra første billede bliver man betaget af filmens minimalistiske univers og den klaustrofobiske fornemmelse af skrøbelighed.

Figurenes bevægelser, pladens lettere hældninger og den næsten monotone rytme skaber en intens, meditativ atmosfære. Hver bevægelse synes afmålt og betydningsfuld. Som om balance i sig selv er et sprog.

Samarbejde, egoisme og den menneskelige natur

Fortællingen starter da en af mændene med sin fiskestang trækker en mystisk kasse op fra tågen under pladen.

Kassen vækker straks nysgerrighed og begær hos de andre. Hvad betyder denne kasse? Hvad indeholder den?

Den spiller musik. Men så svagt, at kun den nærmeste kan høre det. Efterhånden som figurerne skubber for at få ejerskab over den, begynder samarbejdet at smuldre. Denne simple, næsten allegoriske handling åbner op for et væld af tolkninger:

Samarbejde vs. Individ: I begyndelsen fungerer gruppen som et system. Alle har en rolle, og det kræver fælles indsats at opretholde balance. Men da kassen introduceres, bliver fokus flyttet fra fællesskabet til den individuelle gevinst. Et klassisk tema i socialpsykologi og filosofi.

Egoisme og Samfund: Filmens progression viser, hvordan et enkelt individs ønske om at eje eller kontrollere noget kan underminere hele gruppens stabilitet. Denne udvikling kan ses som en kommentar til menneskelige samfund, hvor grådighed og individualisme til sidst ødelægger det, gruppen oprindeligt stod for.

Nihilisme og Tomhed: I filmens afslutning står én eneste figur tilbage på pladen. Alene og uden evne til at opnå hverken kassen eller balance. Musikken fortsætter svagt, men ingen kan høre den. Dette ender med en bitter erkendelse: at selv hvis man når målet, er sejren meningsløs, hvis man ikke kan nyde den. Og hvis man er alene som følge af sin egen adfærd.

Stilistiske kvaliteter

Rent visuelt understreger Balance sin tematisk dystre tone gennem sparsomme, men præcise animationer. Stop-motion’en virker både uhyggelig og poetisk. Figurernes stive bevægelser, pladens virkelige tyngdepunkt, og den tomme baggrund skaber en følelse af isolation og skrøbelighed. Filmens lydside er ligeledes minimalistisk — næsten fraværet af musik og dialog forstærker følelsen af tomrum og gør oplevelsen mere universel og tidløs.

Kunstnerisk betydning

At Balance vandt Oscar for bedste animerede kortfilm i 1990 er et udtryk for, hvordan filmen med stor kunstnerisk præcision pakker store temaer ind i et kort format. Den er ikke blot en animation, men et tankeeksperiment, der lader seeren udfylde meningen selv. Noget som er sjældent selv i mange længere spillefilm.

Efterskrift

Med sin enkle, næsten zen-agtige opstilling og stærke allegoriske budskab fungerer Balance som både en filosofisk meditation og samfundskritik. Det er en film, der vel værd at se flere gange. For hver visning åbner den nye lag af mening og refleksion. Den viser, hvordan kunst kan formidle dybe sandheder om menneskelig adfærd uden et eneste ord, og hvordan animation kan være et kraftfuldt medie for voksenpoesi.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Den Vilde Robot

Hvad vil der ske hvis en robot lander på en øde ø og som Robinson Crusoe skal klare sig selv?

Lær mere

Robot Dreams

Den ensomme Hund får en ny buddy da han køber en Robot.

Lær mere

Den Kybernetiske Bedstemor

Den tjekkiske animator Jiří Trnkas vision om en fremtid mellem mennesker og roboter.

Lær mere

Indlægget Film: Balance: En poetisk og mørk kortfilm af Lauenstein brødrene blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

Igen i år blev der i løbet af 2024 registreret usædvanlige klimaforandringer med meget varme temperaturer og en massiv nedbør til følge.

Rundt omkring i Europe var der mange ødelæggende oversvømmelser. I Spanien fik landets kongepar ”kærligheden at føle” fra en rasende folkemængde. Det skete da de ville udtrykke empati og forståelse for deres situation i et af de hårdest ramte områder.

Og i Baku brillerede repræsentanter fra verdens lande endnu engang med et temmelig vakkelvornt slutresultat fra Klimatopmødet.

Men, det er ikke bare befolkningerne som rundt omkring på kloden som mærker konsekvenserne af de menneskeskabte handlinger.

Ifølge ICUNs røde liste er over 46.300 dyre- og plantearter lige nu truet af udryddelse.

Flow

I filmen FLOW har den lettiske producer, instruktør, animator og manuskriptforfatter Gints Zilbalodis, som tilmed også har skrevet musikken i den dialogfrie film, valgt at gå skridtet videre.

For i hans produktion er mennesket, ligesom dinosaurerne var det, noget som nu er fortid.

Tilbage er der kun bygningerne og skulpturerne som de havde fremstillet, og som nu langsomt bliver inddæmmet af den frodige Moder Jord.

Selvom mennesket nu er væk, er det ikke ensbetydende med at der ikke er levende liv på jordkloden, og at naturkatastrofer ikke er noget som kan fremkomme.

I FLOW møder vi nogle dyr som på trods af deres forskelligheder må arbejde sammen for at overleve.

Dette erfarer filmens hovedfigur, hvilket er en kat, i filmens indledning da en mægtig oversvømmelse hurtig forandrer naturens tilstand. Dette tvinger den ud af dens mennesketomme bolig.

Sammen med en dvask kapivar, en narcisistisk lemur, en stolt fugl og en trofast hund, drager de nu afsted i ”et tomt flygtningeskib” mod ukendt destination.

Undervejs så opstår der dog mange sjove situationer i sammenspillet mellem dem. Og det er der at filmen, som er et visuelt mesterværk, fremstår stærkest. Da det at høre biografpublikummets lyde interagere med dyrenes lyde gør oplevelsen tredimensionelt.

FLOW har vundet mange priser, bl.a. ved European Film Awards, hvor den vandt prisen for bedste animation.

Den er nu også blevet nomineret til en Golden Globe pris, og er kommet med på Oscars shortlist.

Her skal den bl.a. dyste med PIGEN MED NÅLEN om at få en nominering. Bedste chancer for at FLOW får en Oscar er dog i animationskonkurrencen.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Den Vilde Robot

Hvad vil der ske hvis en robot lander på en øde ø og som Robinson Crusoe skal klare sig selv?

Lær mere

Robot Dreams

Den ensomme Hund får en ny buddy da han køber en Robot.

Lær mere

Asteroid City

Rumvæsener er på spil i Wes Andersons seneste filmopus om livet i en øde flække.

Lær mere

Indlægget Film: Flow – Alt imens vi venter på dommedag blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

En tyfon har hærget, og robotvirksomheden Universal Dynamics mistede en samling af deres robotter pga. uvejret. Deriblandt vores helt, som er den eneste overlevende.

R.U.R. (Rossum’s Universal Robots)

Navnet på den humanoide robot, og fabrikken hvor den er blevet skabt, er en hilsen til Karel Capeks R.U.R. (Rossums Universelle Robotter). Hvilket er titlen på det berømte drama, som navngav begrebet robot.

Læs også: Robot: Habsburgerne lagde fundamentet for ordet

Det er dog ikke fra Tjekkiet at DreamWorks har hentet sin inspiration til Den Vilde Robot. Ifølge mange anmeldere er der klare reference til Disney og den japanske superanimator Hayao Miyazaki,

Mht. sidstnævnte reference har jeg dog svært ved at se. Da filmen ikke er så uortodoks og vild i sit fortællesprog. Samt visuelt er langt fra det som publikum kan opleve i DEN VILDE ROBOT.

Til gengæld befinder filmen sig mere i Disneys univers, når det drejer sig om filmens indhold. Men ikke når det drejer sin om dens betagende æstetik.

Her viser DreamWorks endnu engang nye standarder. Med en nærmest poetisk grafisk computeranimeret strøg.

En Robot Robinson Crusoe

Filmens plot er en overvejelse over, hvad der vil ske hvis en robot som en anden Robinson Crusoe lander på en øde ø, og skal lære at begå sig selv.

I starten er dette noget af en opgave for Rozzum 7134 (Roz), for den er programmeret til at udføre andres opgaver.

Robotten møder nu øens befolkning af vilde dyr, der ikke er begejstret for det fremmede væsen. De har en skepsis overfor det teknologisk væsen, der nu har meldt sig ind i deres samfundsorden.

Roz har tilmed også svært ved at finde et gøremål i tilværelsen indtil en dag, hvor robotten dratter ud over en skrænt. Her kommer den til at dræbe en gås. Og smadrer alle dens æg, på nær en, ved faldet.

Roz skal lære at blive en god mor

Robotten får nu sin livs opgave, da der kommer en babygæsling ud af ægget, som den skal tage sig af.

Den skal nu sørge for at gæslingen selv lærer evnen til at kunne anskaffe sig mad, at kunne svømme, og at kunne flyve.

Opgaven har Roz ikke lyst til at påtage sig til at starte med. Da robotten ikke aner hvordan den skal agere,

Men efter at have fået hjælp af den ensomme ræv Fink, hvis primære motivation i starten dog er at spise gæslingen Blanknæb. Samt pungrotten Rødhale, som er vant til at klare børneopdragelsen, går robotten igang med opgaven.

Denne begivenhed kommer ikke bare til at forandre robotten selv. Men også den interaktion som dyrene på øen har med hinanden,

Blanknæb bliver klar til at lette fra reden

Roz klarer at få lært Blanknæb de tre evner som den bruge for at kunne klare sig for at overleve vinteren, hvor den skal flyve mod varmere himmelstrøg,

Nu lurer nye, men mere farlige udfordringer for robotten og dyrene på øen. Dette får dem til at finde sammen, efter at Roz har påtaget sig lederrollen.

Da Universal Dynamics nu vil have Roz tilbage igen, efter at fabrikken har sporet deres robot, går dyrene nu i kamp for at bekytte deres leder.

Efterskrift: Lost In Translation

Inden Den Vilde Robot skulle starte, var jeg ankommet i god tid. Og alt imens jeg sidder og venter i en lænestol, mødte jeg en af den virkelige verdens vilde robotter.

Den unge billetkontrollør sagde til mig, at hun ikke synes at jeg skulle se filmen, da det var den polske sprogversion som de ville vise.

Denne meddelelse var jeg noget overrasket over, da jeg havde gjort mig umage med at bestille en billet til den originale engelsksprogede version.

Alt imens hun insisterede på at det var det altså ikke, instruerede hun mig i hvordan jeg kunne få billetten refunderet.

Jeg spurgte hende om hun så vidste, hvornår der var en fremvisning af filmen som jeg kunne forstå noget af.

Dette fik hende til at gå hen til billetskranken og spørge hendes kollegaer. Da hun kom tilbage, var det med et kæmpe smil.

Hun beklagede meget at hun havde vildledt mig, fordi det var den engelsksprogede version som de skulle vise.

Måske af samme grund, var der ikke så mange børn at finde i biografsalen for at se Den Vilde Robot.

I salen var der en blanding af ældre personer som var tilstede til at se filmen, der fik officiel premiere i Polen i går

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Flow

Lettisk animationsfilm om en kat som møder andre dyr efter en naturkatastrofe.

Lær mere

Robot Dreams

Den ensomme Hund får en ny buddy da han køber en Robot.

Lær mere

R.U.R. udstilling i Prag

En hyldest til Karel Capeks bog R.U.R., hvorfra ordet robot stammer fra

Lær mere

Indlægget Film: Den vilde robot er et animeret mesterværk blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Filmen er en filmatisering af den polske forfatter Wladyslaw Reymonts Nobelprisvindende romanudgivelse.

Introduktion

Wladyslaw Reymont (1868-1925) var en forfatter fra Lodz-regionen, der i 1924 modtog Nobelprisen i litteratur.

Romanerne “Høsten”, “Vinteren”, “Våren” og “Sommeren”, danner til sammen mesterværket “BØNDERNE” (1904-1909).

Den er nu er blevet filmatiseret igen, og er Polens bud på en mulig vinder af en Oscar for bedste fremmedsprogede film i 2024.

Bønderne

Historien starter om efteråret. Hovedpersonen er den 18-årige Jagna, som er landsbyens skønhed fyrene sværmer om.

Dette er samtidig med til at skabe had, jalousi, og ondskabsfuld sladder om hende, hos både de unge og ældre kvinder i flækken.

Hendes mor ser hende som en investering i fremtiden. Hun er derfor ikke sen til at gifte hende væk til landsbyens rigeste bonde.

Den 58-årige Maciej Boryna laver en handel med hende, da han tilbyder hende en medgift på 6 hektar jord.

Jagnas kvaler med moderens beslutning

Datteren Jagna er på ingen måde enig med moderens handel med hende. Da hun er dybt forelsket i Borynas søn Antek, som gengælder hendes følelser. Selvom denne er gift med Hanka.

Maciej bekræfter overfor Antek og Hanka at han skal giftes med Jagna. Samt at han skal afgive meget jord til hende.

Dette reagerer de af forskellige årsager meget kraftigt på. Hvilket medvirker til at far og søn først kommer ud i et voldsomt slagsmål. Som derefter medvirker til et brud mellem dem, da Antek og Hanka bliver forvist fra storbondens hus.

Gift bliver Maciej og Jagna dog. Og alt imens bryllupsfesten finder sted, er landsbyens ældre kvinder enige om at Jagna er ham utro inden for kort tid.

Den idealistiske Jagna bliver fornedret i landsbyen

I resten af filmen følger vi den idealistiske og kunstneriske Jagnas fornedrelse i landsbyen. Hvilket specielt tager til i styrke efter at Maciej dør.

Dette sker alt imens den unge romantiske kvinde, som vil følge hendes hjerte, bliver mere og mere hærdet i sammenspillet med hendes omgivelser,

Her forgriber fyre som Antek og byens borgmester sig på hende. På en måde som absolut ikke er med hendes samtykke.

Samtidig med eskalerer kvinderne deres hadefulde adfærd mod hende, da hun er med at skabe ustabilitet i landsbyen.

Den kyniske Hanka får styr på mand og penge

Hanka, som kommer fra fattige kår, vokser sig til en kynisk og magtfuld pengegrisk kvinde.

Hun tilegner let de 6 hektar jord som Jagna skulle have. Da denne ikke interesserer sig rigdom, men for hendes personlige frihed.

Derudover, får Hanka styr på Antek. Som ender med at være en sørgelig parodi på hans far.

Til slut er hun sammen med bl.a. borgmesterens kone med til at ydmyge og forvise Jagna fra landsbyen.

Efterskrift

Leo Tolstoj er blevet citeret for at sige, at hvis du kan beskrive en enkelt landsby godt, så kan du beskrive hele verden.

Og, selvom Reymont med BØNDERNE har skabt et lidenskabeligt drama, og rammer plet med datidens ligusterfascisme. Som den kan udspille sig i et landsbysamfund, så mener jeg ikke at den beskriver verdenen som den ser ud.

En kompleks produktion

I lighed med den maleriske og prisvindende film ”Loving Vincent”, som ægteparret DK og Hugh Welchman, også har stået bag, har det taget mange år at færdiggøre produktionen.

Dette skyldes at først skulle filmen laves på traditionel vis. Inden den skulle genfortolkes via de over 200.000 håndmalede olietegninger.

Herefter kunne animationsfilmen komme til live i sin endelige form fem år efter at filmholdet gik i gang med at lave den.

Filmen, som er fyldt med slavisk folkemusik, med masser af hornmusik, er allerede solgt til fremvisning i 40 lande. Og, mon ikke den bliver vist i de danske kunstbiografer på et eller andet tidspunkt.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Pigen med nålen

Den meget fiktive historie om abort og Danmarkshistoriens værste massemorder.

Lær mere

Cold War

Varme følelser midt under kold krig på begge sider af Jerntæppet.

Lær mere

Ida

Skeletterne fra fortiden vælter ud af skabene i den prisvindende polske tante-niece roadmovie.

Lær mere

Indlægget Film: Bønderne: Wladyslaw Reymonts storværk omsat til film blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Her var biografpublikummet primært 5-8-årige børn som så denne animation i Kino Muranow i byens midte.

Robot Dreams

Den spansk-franske indie-produktion ROBOT DREAMS er en animeret semi-stumfilm fra 2023 uden vokal tale. Men med underlægningslyde, og Earth, Wind & Fires ”September” som primært musikalske indslag.

Den blev første gang vist i forbindelse med dette års Cannes festival, og får officiel premiere om en månedstid i hjemlandene.

Det er en film som har kører i et langsomt tempo. Her er der ikke mange effekter. Og med sine generelt glade karakterer, må siges at være en pædagogisk film, om relationerne imellem beboerne i firsernes New York.

Hund og Robot

I Robot Dreams møder vi den ensomme HUND som beslutter sig for at købe og samle en ROBOT, der hurtig bliver dens bedste ven.

Sammen kan de drage ud i storbyens parker, danse, spise hotdogs, og tage en tur i en robåd ned ad en flod i september måned.

Alt er ideel indtil en dag da HUND bliver nødt til at efterlade ROBOT på en strand, da denne er gået i udu, pga. manglende olie.

Problemet for HUND, er at den ikke kan komme i kontakt med ROBOT da den kommer tilbage. For stranden er nu blevet lukket indtil 1. juni året efter.

De to karakterer begynder nu at drømme om hinanden

Filmen kører nu i to parallelle spor. En, hvor vi følger HUND. Og en, hvor vi følger ROBOT som nu har gode drømme om deres samvær. Men gang på gang må konstatere den barske virkelighed, når drømmen er slut.

Da HUND endelig kommer tilbage til den åbne strand, så finder den kun en af benene af ROBOT. Filmen stopper dog ikke der.

Efterskrift

Robotten er i den vestlige kulturkreds oftest blevet skildret som en farlig kreation, som ender med at gøre oprør mod dens skabere.

Omkring årtusindeskiftet begyndte der at udkomme flere film som beskriver robotten som et positivt bekendtskab. Det er denne slipstrøm at ROBOT DREAMS befinder sig.

Det er svært at identificere hvilken målgruppe animationen henvender sig til. For selvom de små børn så ud til at følge med i den 7 kvarter lange film.

Så synes den ikke at appellere hverken til dem eller de større børn. Og, en voksen målgruppe vil måske afvise denne perle, da de vurderer den til at være en film for børn.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Flow

Lettisk animationsfilm om en kat som møder andre dyr efter en naturkatastrofe.

Lær mere

Den Vilde Robot

Hvad vil der ske hvis en robot lander på en øde ø og som Robinson Crusoe skal klare sig selv?

Lær mere

Hello Robot

En særudstilling på Vitra Design Museum i Tyskland om robotter.

Lær mere

Indlægget Film: Robot Dreams – Mit liv som hund – og robot blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.