Ligesom i de foregående år har der været en hel del postyr om hvordan eventen skal foregå. Men i den sidste ende har 35 lande valgt at dyste mod hinanden i den årlige tilbagevendende begivenhed. Der som altid handler om meget mere end selve musikken.

Det skyldes blandt andet, at det i dag handler ligeså meget om hvordan landene iscenesætter sig selv og hvilke historier der skal kommunikeres ud til den brede offentlighed.

I dette første indlæg om ESC 2026 fokuseres der på tre numre som alle har det til fælles at de er med i favoritfeltet til at vinde årets konkurrence i Wien. Samt, at der i disse år sniger sig elementer fra den klassiske musikscene ind i Eurovisionen.

FRANKRIG: Monroe – Regarde

En tendens i årets sangdyst er at mange af numrerne har hentet noget inspiration i Rosalias store pop-klassiske hit “Berghain” fra sidste år.

Dette folder sig også ud i Frankrigs bidrag “Regarde”. Som i den klassiske musiks hovedstad bliver repræsenteret af den 18-årige fransk-amerikanske mormon Monroe Vata Rigby.

Det der først og fremmest bærer nummeret er hendes fantastiske vokal-præstation. Og, hvis hun også kan ramme de høje toner i Wien i maj, vil der være mange douze points og kærlighed til hende fra fagjuryen.

Når jeg ser videoen til sangen, minder det mig meget om Sommer OL i Paris for to år siden. Her præsenterede Paris sig som en by med masser af finkulturelle tilbud. Og, som til forveksling ligner et spejlbillede på det Frankrig som Emmanuel Macron ønsker at omverdenen skal identificere sig med.

I en mørk tid lægger Monroe op til at der er lys for enden af tunnelen. Og, at der er kærlighed at finde overalt i hverdagen. Eller mao. det handler bare om at få øjnene op for det.

Bookmakernes vurdering

Der er mange som mener at Frankrig vil vinde dette års ESC hvis det udelukkende handlede om at det var fagjuryerne rundt omkring i Europa som bestemte. Men da deres points kunne tæller 50 procent i det samlede resultat, så rangerer de pt. Frankrig til at ende på en anden plads.

Der er gennem tiderne set mange skrækkelige eksempler på at artister som har sendt en smuk præsentationsvideo ikke har vist sig i stand til at kunne ramme tonerne korrekt når de står på en scene. Samt at deres staging falder fuldstændig igennem.

Med hensyn til det første så plejer Frankrig at have tjekket på forhånd om solisten som skal synge balladen, rent faktisk kan synge. Så det er ikke der problemet ligger. Desværre så har det alt for ofte været alt for kedeligt at overvære. Hvilket desværre mange gange i den sidste ende har spændt ben for Frankrig. Så ud fra disse parametre vil jeg bedømme at Frankrig ender i Top-10.

FINLAND: Linda Lampenius og Pete Parkkonen: Liekinheitin

Finland er for niende år i træk blevet kåret til verdens lykkeligste folk. Og, i år har de måske snart noget mere at glæde sig over. Dette skyldes at landet med de tusinde søer er storfavorit til at vinde den 70. udgave af Eurovision Song Contest.

Siden starten af dette årti har det nationale finske tv-selskab YLE ændret konceptet for hvordan deres UMK (Melodigrandprix) skal afvikles.

erotiske indslag er nøglen til succes

Dette har medført mange gode bidrag fra Finland. Hvilket foreløbig kulminerede da Käärijä med hans ”Cha Cha Cha” i 2023 blev nummer to efter at have optrådt i bar overkrop.

Året efter var det deres Windows95man der prædikede” No Rules”. Samtidig med at han løb rundt på scenen kun iført en t-shirt og hans underhyler. Og sidste år var det Erika Wikman som iført et sort stram latex outfit højlydt sang “Ich Komme”. Alt imens hun stod på et kæmpe fallossymbol, der spyttede ild ud af sig.

Selvom årets finske deltagere Linda Lampenius og Pete Parkkonen er fuldt påklædte. Så har det ikke afholdt en finsk journalist fra at beskrive deres ”Liekinheitin”, der betyder ”Flammekaster” som værende et solidt erotisk nummer. Allerede nu er det et hit i hjemlandet. Dette skete da det strøg til tops på den finske hitliste.

I nummeret foldes de store følelser ud på scenen. Hvilket også giver god mening da Liekinheitin i denne sammenhæng er en metafor for et intenst følelsesmæssigt forhold. Der dog ender med pludselig at blive iskold.

Liekinheitin har givet de fleste seere gåsehud. Det er dog ikke Parkkonens vokale fremførelse der gør det. Men primært det eminente spil på violinen af Lampenius. Derudover er nummeret suppleret af en yderst teatralsk optræden, som dog deler vandende.

Første gang Finland vandt ESC var for 20 år siden med ”Hard Rock Hallelujah”. Tomi Putaansuu , forsangeren fra Lordi synes at Liekinheitin er “ret god” og har en “cool stemning”. Men han synes at det mangler et definerende “hook”. Hvilket jeg godt kan følge ham i.

Bookmakernes vurdering

Finland er som tidligere nævnt storfavoritter til at vinde Eurovision i år. Det var Sverige også sidste år med deres sauna-sang. Men de endte som bekendt som nummer fire.

Det er et af de numre som i den grad lever højt på deres sceneshow, for hvis dette bliver fjernet, og udelukker tænker på musikken, så er det langt henad vejen en ganske ordinær typisk Eurovision nummer på linje med eksempelvis Islands bidrag ”Never Forget” fra 2012, som blev fremført af Greta Salóme & Jónsi, som endte som nummer 20.

Så galt kommer det ikke til at gå for Finland. For hvis et nummer først er blevet en del af loopet, så vil vi alle blive påvirket til at stemme på den. Mit bud er derfor den ender i Top-5.

ISRAEL: Noam Bettan: Michelle

I år er der 35 lande som deltager i årets Eurovision Song Contest. Men tallet kunnet have været højere, hvis fem lande ikke havde truffet den beslutning at boykotte eventen pga. Israels tilstedeværelse.

KAN-problematikken

Siden Benjamin Netanyahu for første gang i 2017 prøvede at lukke landets nationale og politisk uafhængige medie KAN fordi den var ”for venstreorienteret”, har der været sået tvivl om Israels deltagelse i ESC.

Først var det EBU som forhindrede det, for hvis han fik gennemtrumfet sin vilje ville KAN blive udelukket fra unionen. Og, med det kunne Israel heller ikke stille op til det internationale melodigrandprix, hvilket ville være en bet for det jødiske land, som har et ønske om at være en del af den europæiske kulturkreds, frem for ”bare” at være en ganske almindelig stat i Mellemøsten.

Da Israel vandt ESC i 2018 og skulle være værter i Tel Aviv året efter, så indstillede Netanyahu kampen mod KAN indtil han kom tilbage som landets premierminister i 2022.

I de to følgende år prøvede han på at lave om på strukturen af public service-selskabet, samt at den skulle privatiseres. Hvilket har fået kritikere til at påpege at mediefriheden er i fare. Og, dette var også baggrunden for at EBU igen spændte ben for Netanyahu-regeringen.

Krigen i Mellemøsten starter

Efter at Biden-administrationen havde presset på igennem længere tid at få Israel og Saudi Arabien til at indgå en normaliseringsaftale, som skulle genåbne de diplomatiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige forbindelser imellem de to lande. Hvilket også skyldtes et amerikansk ønske om at dæmme op overfor Irans indflydelse i området, så valgte Hamas at angribe Israel i 2023, da de frygtede at opmærksomheden på palæstinensernes sag ville forsvinde for verdenens bevidsthed. Da Israel nu i det skjulte kunne forsætte med at bedrive rovdrift på de besatte områder.

For at fremstille sig selv som en uskyldig nation, der var blevet ofre for en meningsløs terrorhandling, som havde kostet 1200 civile israelske ofre, så ville Israel markere dette ved Eurovision Song Contest i 2024 ved at sende et bidrag som handlede om angrebet på deres stat.

Igen var det EBU som spændte ben, da konkurrencereglerne i ESC tilskriver at indholdet i sangene ikke må være politiske. EBU krævede derfor at israelerne modificerede nogle af linjerne i sangteksten.

Dette var de ikke meget for at gøre i starten, så alt tyede på et Israelsk exit i 2024 fra ESC indtil Israels præsident Isaac Herzog bankede i bordet og forlangte at landet fulgte de instrukser de havde fået af EBU.

ESC 2024 i Malmø

Da Eurovision Song Contest så skulle afvikles i maj 2024, var verdensbefolkningen dagligt gjort bekendt med Israels massive folkedrab og ødelæggelser der fandt sted på Gaza-striben igennem et halvt års tid.

Sympatien for Israel var derfor ikke stor. Både udenfor og indenfor i Malmø Arena var der massive tilkendegivelser til støtte for palæstinenserne. Hvilket igen, betød at der var store sikkerhedsforanstaltninger omkring den israelske delegation. Som igen, generelt set ikke fik meget kærlighed fra de andre landes optrædende pga. deres liv også bragt i fare ved Israels deltagelse, da de havde modtaget dødstrusler fra folk hvis de bakkede op omkring Israel.

Da en polsk journalist, som har dækket mange Eurovisionsfinaler, ved en pressekonference, spurgte den israelske deltager Eden Golan, hvordan hun havde det med at have bragt alle deltageres liv i fare ved hendes deltagelse? Så greb en pressefyr fra EBU ind og svarede at det behøvede hun ikke at svare på. Hvortil den hollandske deltager Joost Klein spurgte ”Hvorfor ikke?”

Dagen efter blev Klein smidt ud af konkurrencen. Og, selvom mange lande også truede med at forlade eventen få timer at finalen skulle finde sted, valgte de dog at blive. Og, den polske journalist, som stillede det kritiske spørgsmål, har sidenhen ikke fået pressekreditering til ESC.

Israels tilstedeværelse i ESC støder EBU-lande

Året efter, i 2025, gentog Israel ”kunststykket”. Nu var det en ung kvinde som havde deltaget i den musikfestival Hamas havde angrebet som skulle fremføre det israelske nummer. Og, i lighed med året før fik Israel masser af points fra publikum, imens fagjuryerne langt fra var lige så rundhåndet.

Det primære spørgsmål, som rejste sig, var hvorfor EBU ikke greb ind overfor Israel, og deres politiske budskaber som var frastødende, når unionen uden tøven tidligere havde kylet både Rusland og Belarus ud af ESC?

I kølvandet på ESC 2025 prøvede EBU at imødekomme kritikken, ved bl.a. at give mere magt til fagjuryen i semifinalen, og at publikum nu kun må afgive 10 stemmer, hvor de tidligere kunne afgive 10, for at modvirke at Israelske marketingsbudgetter skulle styre hvem der ville vinde konkurrencen.

Men lige meget hjalp det. Da EBU i december 2025 afholdte en afstemning blandt dets medlemmer om Israel stadigvæk skulle være en del af ESC, så stemte 2/3 dele for dette forslag. Og, i dagene efter valgte fem lande at forlade konkurrencen.

I Israel synes de dog at have lyttet til en del af kritikken, da de i år stiller op med et kærlighedsnummer som er renset for politiske budskaber. Men, hvis de havde taget den fuldstændig seriøs, så ville de have trukket sig fra konkurrencen indtil at der politisk set igen blæser nogle mere fredelige vinde fra Middelhavets kyst.

Bookmakernes vurdering

Dette års bidrag fra Israel er et af de bedre som det mellemøstlige land har stillet op med i ESC. Lige nu bedømmer bookmakerne den til at ende på en syvende plads. Men jeg tror godt at den kan ende på en af medaljepodierne.

For selvom EBU har strammet op omkring stemmeafgivningen, hvor hver person nu kun kan stemme 10 gange mod tidligere 20 gange, så tror jeg igen i år at hele deres diaspora som de har i Europa, vil blive aktiveret.

Dette sammenholdt med at jeg spår nummeret til at få væsentligt flere point fra fagjuryen end de gav de to middelmådige numre de var repræsenteret med de to tidligere år, gør at jeg tror at Israel kan blive en Dark Horse igen i år. Og, måske endda vinde konkurrencen.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Før ESC 2026 (Del II)

Anmeldelse af Ukraine, Moldova, og Portugals bidrag til ESC 2026 i Wien.

Lær mere

Før ESC 2026 (Del III)

Anmeldelse af Schweiz, Albanien og Kroatiens bidrag til ESC 2026 i Wien.

Lær mere

Før ESC 2026 (Del IV)

Anmeldelse af Rumænien, Serbien og Danmarks bidrag til ESC 2026 i Wien.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Før ESC 2026 – Vienna Calling for tredje gang blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Pga. Israels ageren i Gaza de sidste to års tid valgte Spanien, Irland, Holland, og Slovenien at trække sig fra Eurovision Song Contest 2026. Og, i næste uge kan det være at Island af samme årsag, vælger at sige fra overfor den årlige europæiske sangdyst.

Så det der skulle markere en ny begyndelse i jubilæumsshowet, hvortil at der er blevet udviklet et nyt grafisk design til, er nu forlængst lagt i graven, da konflikten imellem de forskellige deltagerlande i ESC på ingen måde er løst.

De turbulente starttyvere

I lighed med andre store events såsom De Olympiske Lege og Europamesterskabet i fodbold, blev Eurovision Song Contest ikke afviklet i 2020 pga. COVID-19.

Dette betød også at forhåndsfavoritterne Little Big fra Rusland og islandske Daði & Gagnamagnið ikke oplevede at vinde Eurovision Song Contest.

I stedet for kunne de dog trøste sig med at de en stor positiv omtale, da mange som normalt ikke lytter til ESC delte deres numre på sociale medier. Og, for Little Big betød det også at bandet nåede et stort vestligt publikum. Hvilket de ca. 300.000.000 visninger af den officielle video på ESCs YouTube-kanal også vidner om.

Året efter takkede de dog nej til at optræde for Rusland, da konkurrencen startede igen i Rotterdam. Her forløb eventen med store COVID-19 sikkerhedsforanstaltninger. Dette betød bl.a. andet at det kun var et begrænset publikum, der bar ansigtsmaske og sprittede hænderne, som var tilstede.

Derimod kunne Daði & Gagnamagnið fra et hotelværelse i byen se italienske Måneskin vinde konkurrencen. Her befandt de sig i isolation pga. et af bandets gruppemedlemmer var blevet smittet efter semifinalen.

Som altid var der kritik af vindersangen. Inkarnerede Eurovision fans synes sangen var for rocket og ikke hørte hjemme i ESC. Men det tror jeg at EBU så stort på. Da de kunne se nogle internationale stjerner i svøb, som henvendte sig til et ungt publikum.

Østeuropæisk exit og triumf

I 2021 blev Belarus diskvalificeret da de ville optræde med et nummer som tekstmæssigt var for kontroversielt.

I første forsøg fik de forkastet Ya Nauchu Tebya som hyldede slaveri og politisk undertrykkelse. Da de blev bedt om at ændre teksten, kom de tilbage med et nummer, hvori de tog tykt pis på homoseksuelle mænd.

Virakken omkring Belarus medførte at det østeuropæiske land ikke fik lov til at deltage i ESC. Og seks dage efter at Eurovision var blevet afholdt, blev landet smidt ud af EBU.

Året efter var det Rusland som blev udelukket af medieunionen. Det skete efter at landet havde indledt fuldskalaangrebet på Ukraine i slutningen af februar 2022.

Et par måneder senere kunne Kalush Orchestra sole sig i den sympati Ukraine fik pga. krigen som Rusland startede.

Det ukrainske band vandt suverænt med nummeret Stefania. Teksten til den var på ingen måde tligeså politisk kontroversiel som da landsmandinden Jamala i 2016 vandt med nummeret 1944.

Denne sang var modsat eks. det bidrag som Belarus tænkte at optræde med i 2021 sluppet igennem nåleøjet. Hvilket kan undre, da den var stærkt politisk, da den handlede om russernes folkeudrensning af Krim-tatarerne under 2. verdenskrig,

United by Music

Af sikkerhedsmæssige årsager kunne Eurovision Song Contest ikke blive afviklet i Ukraine i 2023.

I stedet for blev det Storbritannien der blev værtsnation. I 2022 vaskede de et kvart århundredes skuffelse fra sig, da Sam Ryder sluttede som nummer 2 i Torino. Hvilket af mange grandprixfans blev betragtet som den rigtige vinder af konkurrencen,

Under sloganet United by Music sørgede briterne for at forene britisk og ukrainsk kultur i Beatles-byen Liverpool året efter.

Nogle af deltagerlandene sendte en kommentar til krigen. Den gamle kroatiske punkgruppe Let 3 sang om en krigsliderlig Putin. Og den tjekkiske pigegruppe Vesna slog et slag for feminisme og deres ukrainske medsøstre i My Sister’s Crown.

Igen var det Sverige som vandt ESC, da Loreen for anden gang vandt konkurrencen. Denne gang med nummeret Tattoo.

Selvom kvinden der fik et stort Eurodancehit med Euphoria i 2012 var spået af bookmakerne til at vinde, så var der mange både udenfor og indenfor venuet i Liverpool der mente at Finland og Käärijä med sin Cha Cha Cha var blevet frarøvet sejren.

Og, selv i Sverige, så var der mange der var enige i kritikken. Da mange troede på at den egentlige årsag til at det skandinaviske land vandt, udelukkende skyldes at EBU gerne ville fejre 50-året for ABBAs sejr i ESC i Sverige.

EBUs Waterloo i Malmø

Den syvende oktober 2023 angreb den palæstinensiske terrororganisation Hamas Israel, og 1219 israelere blev dræbt.

Modsvaret fra Israel var mange gange mere grusomt. Og den sympati der var for Israel forsvandt udenfor dets grænser i løbet af de næste måneder. Da mange reagerede på billederne af lidende palæstinensere på Gaza-striben.

For at få Europas sympati for deres folkedrab på lokalbefolkningen ønskede Israel at stille op med nummeret October Rain til ESC i 2024. Da EBU fandt nummeret for politisk, blev israelerne bedt om at ændre teksten. Og, det nummer Hurricane (som alle vidste handlede om det samme) blev godkendt.

Da konkurrencen skulle løbe af stablen i Malmø demonstrerede tusinde af borgere mod Israels overgreb på palæstinenserne. Dette betød at den israelske deltager Eden Golan skulle køres frem og tilbage til eventstedet under politibeskyttelse.

Indenfor i Malmø Arena tog mange af deltagerne i ESC skarpt afstand til den israelske deligation. Nogle pga. de sympatiserede med den palæstinensiske sag. Andre fordi, de havde fået dødstrusler, hvis de ikke gjorde det samme.

Europe. Let’s Come Together

Denne syrlige kontekst kunne EBU ikke håndtere. Nogle timer før finalen skulle afvikles var alt kaos. Ingen vidste helt præcist hvor mange lande der ville stille op efter at den hollandske deltager Joost Klein var blevet diskvalificeret. Angiveligt pga. han havde slået en kvindelig kameramand.

En anden version hvorfor han blev smidt på porten, var fordi han under en pressekonference udbrød “Hvorfor skal hun ikke svare på det”. Dette skete efter en polsk jornalist havde spurgt Eden Golan om hvordan hun havde det med at bringe alle deltageres sikkerhed på spil pga. hendes tilstedværelse.

Derfor ønskede mange deltagere at trække sig fra konkurrencen i sympati med hollænderne. Hvis nummer ironisk nok handlede om vigtigheden af at samle Europa kulturelt. Og den polske journalist som havde dækket Eurovision i årevis blev nægtet adgang året efter af EBU.

At mediedækningen blev mere intens end EBU ønskede var fordi de havde tilladt bloggere at være tilstede i nærheden af artisterne. Og, pga. det kunne de derfor ikke “styre” kommunikationen.

The Winner Takes It All

Musikalsk set levede 2024-udgaven af ESC op til konkurrencens værdier om at være fyldt med diversitet, da stort alle musikalske stilarter var repræsenteret,

Det var bedst eksemplificeret ved Irlands bidrag. Det blev fremført af den gotiske sangerinde Bambie Thug. I hendes Doomsday Blue kunne man høre elementer fra alt lige fra pop, jazz, og noise.

Hendes show vil stå forevig i grandprixets historie. Ligesom engelske Olly Alexander, som holdt ord, og leverede den mest bøssede indslag i ESC til dato.

Indslagende fra de britiske øer provokerede meningmand. I den anden ende af skalaen kunne tv-seerne bl.a. se Danmarks bidrag Sand som på ingen måde var stødende. Nummerets vildeste effekt var da Saba strøede sand på scenen. Jeg ved ikke hvordan DR kom på denne geniale ide!

Under normale omstændigheder ville Israels sang være et hurtigt overstået kapitel, da den ligesom det danske bidrag var totalt intetsigende.

Men pga. den store opmærksomhed der var på det mellemøstlige land, og den yderst patetiske fremstilling af Hurricane, blev Eden Golan udsat for en kæmpe pibekoncert, hvilket EBU havde fjernet i transmissionen af eventen.

Under pointafgivningen endte Israel på femtepladsen, hvilket primært skyldes de mange point nummeret fik fra seerne.

Vinderen kom fra Schweiz, hvor den non-binære person Nemo, også havde delt vandene under koncerten pga. sin identitetsopfattelse. Og, mange svenskere var forarget over at ABBA-medlemmerne ikke dukkede op fysisk. Da det var eventen som introducerede dem udenfor landets grænser.

Ytringsfriheden blev indskrænket i Schweiz

Før Eurovision Song Contest blev afviklet i kulturbyen Basel i 2025, blev ytringsfriheden indskrænket fra EBUs side.

Bloggere, og andre mediefolk kunne nu ikke være ligeså tæt på deltagerne på eventstedet, pga. sikkerhedsmæssige årsager! Og, deltagerne skulle nu fremføre deres numre uden at det kunne støde nogen i alle aldersgruppe. Hvilket var en klar hilsen til de to britiske repræsentanter fra Storbritannien og Irland i 2024.

Den progressive og ungdommelige frisind som havde havde kendetegnet eventen i de første par år af 2020erne var nu bombet tilbage til start.

Grækenland stillede op med en sangerinde som lignede og lød som en klon af Nana Mouskouri. Og fyrstendømmet Luxembourg sendte en hilsen til France Galls vindersang fra 1965 Poupée de cire, poupée de son. (som dog både i sin samtid og i dag skaber debat pga. synet på kvinden).

Der var dog stadig plads til mere originale indslag. Estiske Tommy Cash gjorde grin med italiensk livsstil i Espresso Macchiato. Og da Finlands og Australiens deltagere spillede på sex, så var der stadig lidt at grine af i Basel.

Wasted Love

Selvom det var Østrig som løb med sejren, da JJ, en hver bedstemors drøm blandede opera med tekno i nummeret Wasted Love, så var det igen Israel som fungerede som en elefant i rummet.

Nærmest som en tro kopi af den emotionelle ballade Hurricane blev New Day Will Rise fremført af en ung sangerinde Yuval Raphael, som igen ledte tankerne hen på angrebet fra Hamas på Israel den 7 oktober 2023.

Yuval Raphael var en af de mange unge som deltog i musikfestivalen der dræbte mange under aktionen.

Og, publikums reaktion var det samme. Folk i salen var temmelig utilfredse med hendes tilstedeværelse, og igen fik Israel mange stemmer fra tv-seerne og få point fra fagjuryerne rundt omkring i Europa.

Dette var dog nok til at sikre Israel nok til at sikre en andenplads i Eurovision Song Contest. Men mon ikke EBU var godt tilfredse med at ESC i jubilæumsåret 2026 skulle afholdes i Jerusalem.

Kontrorversielle Afstemningsresultater

I maj 2023, hvilket var et par måneder før krigen startede i Mellemøsten, stillede Israel op med en ung sangerinde Noa Kirel.

Hendes catchy og radiovenlige sang Unicorn, der blev fremført i et energisk sceneshow, blev efterfølgende et hit mange steder i Europa.

Hun fik mange point fra både fagjury og tv-seerne hvilket skaffede hende en tredjeplads.

Bare ikke fra Danmark, som ikke tildelte nummeret et eneste point, hvilket jeg undrede mig over, da det var en af mine personlige favoritter til at vinde konkurrencen i Liverpool.

I 2024 og 2025 sluttede Israel på henholdsvis en femte og en andenplads. Men det var med nogle numre som både grandprixfans og fagjuryer fandt middelmådige.

Alligevel var der en sand pointregn som regnede ned over Israel, da hver tv-seer kan afgive op til 20 stemmer.

Lande bliver væk pga. Israels deltagelse i ESC 2026

Allerede i 2024 startede den offentlige debat om hvorfor Israel skulle deltage i Eurovision, da EBU uden at blinke af forskellige årsager havde kylet Belarus og Rusland ud af konkurrencen.

Men hvor Israel reddede skindet i 2024 med at ændre lidt i teksten til deres bidrag, så var det dels blandingen imellem Israels grusomheder mod den palæstinensiske befolkning og afstemningsresultaterne fra både 2024 og 2025 som fik mange lande op i det røde felt i 2025.

Dette førte til en ny justering af reglerne. Her blev de befolkningstynde lande tilgodeset ved at fagjuryen bliver genindført i semifinalen. Og, at det nu fremadrettet kun er mulig for tv-seerne at afgive 10 stemmer hver.

Deruover er det ikke længere tilladt for deltagelandene at lave betalte kampagner for at promovere deres numre på sociale medier. Denne regel var direkte myntet på Israel som har brugt store summer på markedsføring af de sidste to bidrag på sociale medier.

For at få fat i et yngre publikum, skal to af jurymedlemmerne i en national jury nu bestå af mindst to medlemmer i aldersgruppen 18-25 år.

Forståelig boykot af eventen

Selvom EBU på den måde prøvede at række ud til en række lande, som i lang tid har opnået skuffende placeringer i ESC, så var det ikke nok til at berolige de lande som ville udelukke Israel, da der var et flertal som talte landets sag.

Kort tid efter at beslutningen om Israels deltagelse i ESC 2026 var offentliggjort, valgte fire lande at boykotte eventen.

Det som var kendetegnet ved disse lande, er at de igennem årerne har udmærket sig ved ikke at sende kontroversielle numre med problematiske tekster afsted til konkurrencen.

På den baggrund er der ingen af de lande, som har kravlet for højt op i et træ de ikke kunne komme ned ad igen, som en kommentator fra DR udtalte til en formiddagsavis.

Men snarere nogle lande som føler sig dårlig behandlet af EBU, da de i gennem de senere år har oplevet EBUs dobbeltmoral og politiske ageren, hvor nogle lande kan sende politiske bidrag afsted uden konsekvens, imens andre bliver straffet for det.

EBU og styring af kampagner

Selvom nogle af de nye regler synes at være logisk for at forhindre at et land såsom Israel dræber konkurrencen indefra, så har jeg mine tvivl med hvordan de vil kontrollere kampagner på nettet, da det synes umuligt.

I de seneste to år har Eurovision fansider på sociale medier oplevet at der er blevet en diskurs som går på at hvis du som enkelt individ er kritisk over et bidrag fra Israel bliver stemplet som antisemit. Og, modsat hvis du roser Israels bidrag, bliver samme person betragtet som en helt.

Antallet af likes er ekstremt højt på de indlæg som omhandler Israel er ekstremt højt i forhold til andre indlæg. Dette gør at indlæggene bliver synlig, eller går viral på sociale medier overfor en modtagelig grandprixpublikum, som ikke reflekterer dybt over hvad kampagnerne dækker over.

Israelsk markedføring på sociale medier

Hvordan vil EBU nu sikre sig at de lande eller artister som bakker op om at bpykotte eventen ikke bliver forfulgt af et blodtørstig jodisk publikum?

For selom en meme der sammenligner Israels placeringer i 2018, 2023, 2024 og 2025 med Spaniens i samme år, kan synes uskyldig. Så er pointen klar, at træde Spanien over tæerne over landets dårlige placeringer i ESC.

Og når en anden meme som viser en tekstudsnit fra X hvor en blogger skriver om det ikke er en god ide at invitere Palæstina med til en musikfestival, så er svaret fra en anden blogger, at det er det ikke, for hvad sker der ikke når de bevæger sig ind på en festival. Dermed bliver palæstinensere stemplet som terrorister.

Endelig så er der kommentarer og holdninger fra gamle grandprixdeltagere som bliver benyttet til at skabe opmærksomhed om Israels sag uanset om de udtaler sig for eller imod det mellemøstlige lands deltagelse.

I ovenstående eksempler er der ingen af dem som direkte promoverer eksempelvis et israelsk bidrag, men som er med til at skabe synlighed på sociale medier. Og spørgsmålet er hvordan EBU vil forholde sig til disse mekanismer i fremtiden.

ESC 2026 i Wien

Inden for den nærmeste fremtid vil EBU vide hvor mange lande som vil deltage i ESC 2026 i Wien.

Hvis Island som ventet gør alvor af at trække sig, så vil det med Rumænien, Moldova, og Bulgariens genkomst til konkurrencen ende på 35 nationer.

Dette antal gør at det stadig giver mening at afholde to semifinaler. Men hvis opløsningstendenserne fortsætter i de følgende år, vil det så give mening at holde Eurovision Song Contest i sin nuværende koncept. Hvilket igen vil lægge et pres på dem som skal arrangere eventen. Ikke bare organisatorisk, men også finansielt.

Derfor er der et stort pres på at eventen i Wien kommer til at forløbe på en måde hvori de lande som boykotter ESC i år kan se sig selv ind i igen. Ellers ser det sløjt ud med sloganet United by Music.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Før ESC 2023

Storbritannien ønskede sammen med Ukraine at forene Europa musikalsk Liverpool.

Lær mere

Før ESC 2024 (Del II)

Politiske temaer blev behandlet i bidragene fra Israel, Serbien og Kroatien.

Lær mere

Før ESC 2025 (Del II)

Anmeldelse af Estland, Australien, og Finlands bidrag til ESC 2025 i Basel.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Europe. Let’s Come Together. It’s Now Or Never! blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Udover fremførelsen af finalens 26 sange, så vil der være en speciel hyldest til musikere fra værtsbyen Liverpool.

Årets hovedtemaer

Krigen i Ukraine, er et af årets absolutte hovedtemaer. Den bliver kommenteret på forskellig vis i bidragende fra Kroatien, Tjekkiet, og Ukraine selv.

I lighed med de senere år, så er der også fokus på kvindefrigørelse i år. Det kommer ikke alene til udtryk i selve indholdet af sangene.

Men også i den fysiske fremtoning, hvor det nu er ”tilladt” de kvindelige deltagere at have lidt sul på kroppen. Og dermed ikke skal fremstå total åleslanke.

Bemærkelsesværdigt er det også at 80ernes pastelfarver nu er på tilbagetog. Ligesom frisurer som er inspireret af 20erne er det. Derudover har nogle af deltagerne også nogle ganske lange negle monteret.

Hyldest til musikken fra Liverpool

I aften vil der også være en speciel hyldest til musikken fra værtsbyen Liverpool, som bliver fremført af tidligere grandprixdeltagere.

I denne sektion, kan man bl.a. høre fortolkninger af John Lennons ”Imagine” og “You Spin Me Round (Like a Record)” af Dead or Alive.

Læs også: Phil Spector (del 2): War Is Over

Derudover bliver “Whole Again” af Atomic Kitten og “I Turn To You” af Melanie C. fortolket. Inden det hele bliver rundet af med en version af Gerry and the Pacemakers “You’ll Never Walk Alone“.

Kroatien (12 Point): Let 3: Mama ŠČ

Hvem ville seriøst have troet, at det skulle være et gammel legendarisk band fra punkbyen Rijeka, som fik landet ved Adriaterhavet, med i deres første finale i seks år.

Men, det er ikke desto mindre tilfældet når Let 3, dels i kjoler og lettere påklædt, fremfører deres groteske hilsen til ”Mama ŠČ!” i aften i Liverpool.

Læs også: 20 Dage i Mariupol: Krigens første dage i Ukraine

Titlen på nummeret refererer til Moder Rusland, som bl.a., har købt en traktor (hvilket, kan tolkes på et billede på Belarus), og som nu har fået moderens ondskabsfulde psykopat til at drage i krig.

Jeg er sikker på at antikrigs-nummeret vil appellere til mange af tv-seerne i Europa i aften. Og jeg ser frem til at gense ”Mama ŠČ!” i aften.

Israel (10 Point): Noa Kirel: Unicorn

I år stiller Israel op i Eurovision Song Contest med Noa Kirel, som i løbet af de seneste par år har haft flere nummer et hits i hjemlandet.

”Unicorn” har potentialet til at blive afspillet mange gange på diverse radiostationer efter at ESC er afsluttet, da det er et ret effektivt popnummer.

Finland (8 Point): Käärijä: Cha Cha Cha

Personligt håber jeg på at Käärijä fra Finland løber med det hele i aften med sin Cha Cha Cha.

Nummeret, som bliver fremført på finsk, bliver pt. spået af bookmakerne til at ende som 2, hvilket vil være den bedste placering nogensinde for en finsksproget sang i Eurovision Song Contest.

Da Lordis vindersang ”Hard Rock Hallelujah” fra 2006, samt de to sjettepladser det nordiske land fik i 1973 og 2021, alle blev fremført på engelsk.

Derudover, minder sangen mig om en sjov tur ud i nattelivet i Helsinki til den lyse morgen sammen med en pige fra min industriel design klasse, da vi var på studietur i Finland på en efterårsdag for alt for længe siden.

Sverige (7 Point): Loreen: Tattoo

I 2012 vandt Loreen Eurovision Song Contest for Sverige med “Euphoria”, som blev råspillet i mange klubber og i radioen mange steder rundt omkring i Europa.

I år er hun så tilbage med ”Tattoo”, der dog ikke er lige så kraftfuld i udtrykket som “Euphoria”, men til gengæld er svær at få ud af hovedet, når man har hørt den et par gange.

Læs også: Før ESC 2024: Sverige i Eurovision Song Contest

Hun er bookmakernes helt store favorit til at vinde ESC i aften, og jeg tror også at det vil gå hende godt.

Frankrig (6 Point): La Zarra: Évidemment

Canadiske La Zarra med de marokkanske rødder er også kendt for hittet ”Tu t’en iras”. Hun stiller op for Frankrig i år med den traditionelle kærlighedsballade ”Évidemment”.

Det som virker som en ligefrem popsang, overrasker indholdsmæssigt i slutningen af nummeret. For her kommer sangens egentlige budskab frem. Hvilket er en kritisk refleksion over hvordan hun ser Frankrig i dag.

Portugal (5 Point): Mimicat: Ai Coração

Atlanterhavslandet stiller op i år i Eurovision Song Contest med et klassisk eurovisionsnummer.

Ai Coração af Mimicat minder i fremførelsen meget om mange af Israels bidrag op igennem 80erne, i den måde danserne flankerer om sangeren på.

Det er et nummer, som får det gode humør frem hos undertegnede, da den rummer meget varme og positiv energi.

Tjekkiet (4 Point): Vesna: My Sister’s Crown

Tjekkerne stiller i år i Eurovision Song Contest op med det mest typiske eurovisionsbidrag, der nogensinde har repræsenteret det centraleuropæiske land.

Vi får her den klassiske helgardering med at blande flere sprog i sangen for at kunne appellere mere bredt.

I dette tilfælde, udover engelsk, også et vestslavisk (tjekkisk), østslavisk (ukrainsk), og sydslavisk (bulgarsk) sprogbrug.

Læs også: Apolonia, Apolonia: Kunst, Feminisme og Aktivisme

Bandet har arbejdet meget med at finde deres rette udtryk, siden de vandt den lokale sangdyst mod bl.a. Marketa Irglova, som nogle måske kan huske fra den Oscar-belønnede film ”Once”.

Udover at sende en hilsen til de ukrainske medsøstre, så er ”My Sister’s Crown”, der bliver fremført Vesna, som fandt hinanden på et musikkonservatorie i Prag, tilegnet alle jordens kvinder.

Og, det stærkt feministiske budskab, bliver bl.a. understreget i sceneshowet, hvor de synger ”We are not your dolls”.

Estland (3 Point): Alika: Bridges

Nummeret, som Estland stiller op med i år i Eurovision Song Contest, minder mig om Kate Bush. Og er et af de få klassiske ballader i dette års ESC.

Det er en komposition som bookmakerne ikke tror ret meget på. Lige nu spås Alika og hendes ”Bridges” at ende som nummer 22 ud af de 26 deltagende lande i finalen. Men, hos undertegnede, så fortjener hun en meget bedre placering.

Østrig (2 Point): Teya & Selena: Who The Hell Is Edgar?

Det er ikke første gang at alpelandet stiller op med et nummer i Eurovision Song Contest som langer ud efter musikindustriens griske bagmænd.

Første gang det skete var i 1977, hvor Østrig stillede op med ”Boom Boom Boomerang” af Schmetterlinge.

Nu sker det igen, når Teya & Salena synger ”Who The Hell Is Edgar?”, som er en reference til poeten Edgar Allen Poe, som siges at være at en af de første forfattere som var i stand til at leve af skriveriet.

Sangen er også en kommentar til kvinders vilkår i musikbranchen, hvor de ikke bliver tillagt de store evner ud i sangskrivningen. Derfor er det også Edgars spøgelse som har skrevet sangen.

Derudover får Spotify en kritisk hilsen med på vejen. I sætningen 0,003, hvilket er en reference til det beløb i dollars som musiktjenesten udbetaler når et nummer bliver afspillet.

Desværre kommer de ikke ind på hvilke forhold de som udøvende artister opererer under, når de deltager i et stort oplagt musikevent som ESC.

Storbritannien (1 Point): Mae Muller: I Wrote A Song

Egentligt var ”I Wrote A Song” som bliver fremført af Mae Muller, det nummer ved årets Eurovision Song Contest som jeg ville give mine 12 point til.

Da det er et catchy nummer som ridder med på den bølge som bl.a. Shakira og Miley Cyrus har startet med at give fingeren til ekskæresten,

Men, så hørte jeg hendes liveperformance i torsdag, hvor vokalen bestemt ikke sad i skabet. Så derfor kun 1 point herfra til Mae Muller.

Sidste år fik hun et stort radiohit, da hun sammen med NEIKED og Polo G også medvirkede på den meget iørefaldende ”Better Days”. Og, det må man håbe at hun også får i aften.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Før ESC 2024 (Del I)

Verdensmusik og kønne kvinder fra Armenien, Italien og Grækenland.

Lær mere

Før ESC 2024 (Del III)

LGBT+ samfundet var synlig repræsenteret i bidragene fra Irland, Schweiz og Storbritannien.

Lær mere

Før ESC 2024 (Del II)

Politiske temaer blev behandlet i bidragene fra Israel, Serbien og Kroatien.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Før Eurovision Song Contest 2023 blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.