|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Her har Alpelandet levet i fredelig sameksistens med sine nabolande i over 500 år. Derudover er Schweiz også et land, hvor der er i styreformen er inkorporeret en stor grad af borgerinddragelse i deres demokrati.

Dette medførte også at der skulle en folkeafstemning til i årets værtsby Basel om de ville afholde arrangementet, da en højreradikal politiker ikke var tilfreds med at skulle huse ”en satanistisk begivenhed”.

Nye toner i ESC 2025

Forslaget blev stemt ned. Og, det betyder også at Basel er klar til at løfte arven fra sidste års event i Malmø, der endte i en kæmpeskandale, da en af deltagerne nogle timer før finalen skulle afvikles blev udelukket i at deltage.

Efter en intern selvransagelsesproces hvor der var rejst en heftig kritik af ledelsen, nogle af deltagernes optræden, og sikkerhedsforanstaltningerne omkring den store musikalske begivenhed, blev der udsendt en erklæring i juli 2024 at dette nu ville der blive strammet op.

Dette betød bl.a. også at fremover skal deltagerne levere et show som skal kunne ses af almindelige mennesker i alle aldre. Og hvad betyder dette så?

EBU og politisk dobbeltmoral

Årets finske deltager Erika Vikman er kommet med et statement om at hun af EBU er blevet bedt om ikke at stille op i ESC 2025 i hendes latex outfit som hun havde på da hun vandt UMK25.

Dette er hun meget fortørnet over, da hendes mandlige kollegaer som repræsenterede Finland i 2023 og 2024 var endnu mere afklædt end hende. Og, derfor vil hun ikke følge deres råd.

Det har Malta dog valgt at gøre. Efter at EBU havde lyttet til nummeret Serving fandt de det maltetiske ord Kant forkastelig da det lyder som Cunt på Engelsk. Og Kant er derfor blevet erstattet med et mere EBU venligt ord.

Selvom Eurovisionsnumrene ikke må være politiske, så er Israel igen i år sluppet afsted med at sende et bidrag afsted som omhandler det terror angreb som Hamas rettede mod en israelsk musikfestival hvor 1200 unge mennesker døde, uden anmærkninger.

Dette skyldes måske det faktum at hovedsponsoren for Eurovision Song Contest, som det også har været det i de seneste par år, er den israelske virksomhed Moroccanoil.

ZOË MË: Voyage (2025)

I år stiller Schweiz i ESC 2025 op med Zoë Më, som blev født i værtsbyen Basel i 2000, og som i dag lever i Tyskland. Hun skal performe det fransksprogede nummer Voyage, som hun selv har komponeret i samarbejde med Emily Middlemas og Tom Oehler.

Sangen, som minder om noget en kunstner som Agnes Obel kunne have skrevet, handler om et ulykkelig kærlighedsforhold. Som hun dog vil blive i og kæmpe for at for det til at fungere.

I nummeret Voyage benytter hun sig af blomster som en metafor for hendes sindstilstand. Du har skåret i mig mange gange synger hun om hendes kæreste.

Men alligevel tror hun på at forholdet kan komme til at fungere, da hun tilbyder en rejse hvori hun vil give ham hendes dybeste empati og vilje til at få dem igennem svære tider.

For hende så er blomster dog smukkest når de bliver vandet. Og hun lægger derfor op til hvordan hun med omsorg og pleje kan får det til at fungere. Da hun med sit store engagement aldrig vil holde op med at synge for dem.

I en tid hvor verden dag for dag synes at blive mere kaotisk, og vestens sammenbrud nærmer sig sin realitet, tilbyder Zoë Më i ESC 2025 at kæmpe for at problematiske forhold kan komme til at fungere igen.

SANDRA SIMÓ: Canzone Per Te (1991)

Når de tre Eurovision shows vil løbe af stablen den 13.,15., og 17. maj i Basel, vil det være med Sandra Studer, som den ene af tre kvindelige værter, der skal føre ESC 2025 sikkert i havn.

I 1991 repræsenterede hun Schweiz med nummeret Canzone Per Te, der sluttede som nummer fem i Rom.

Efterfølgende har hun været synlig i medielandskabet i Schweiz i form af hendes arbejde som tv-vært, skuespillerinde, og sangerinde.

I lighed med Zoë Mës nummer handler Canzone Per Te om en kæreste som er på vej væk fra hende. Nu ønsker hun at følge ham på hans rejse. Og, at det sangen som binde dem sammen forevig.

En tæt afgørelse

1991 var øvrigt var det samme år hvor Carola Häggkvist vandt med Fångad av en stormvind. Selvom hun sluttede med det samme antal point som den franske toer Amina og hendes C’est le dernier qui a parlé qui a raison.

Grunden til at Carola blev tildelt sejren var fordi hun havde modtaget flere 10-taller end den franske kvinde. Efter at de begge havde fået tildelt 12 point lige mange gange.

Carolas sejr markerede også afslutningen på en epoke hvor det var pop schlagere som styrede Eurovision. Og som havde holdt familien sammen foran tv-skærmene op igennem firserne.

Fra da af stod der irske ballader på programmet de næste fem år tid, hvor Irland vandt konkurrencen fire gange.

CELINE DION: Ne Partez Pas Sans Moi (1988)

I 1988 stillede canadiske Celine Dion op for Schweiz og vandt Eurovision Song Contest med nummeret Ne Partez Pas Sans Moi.

Selvom sangen handler om skyhøje ambitioner og en længsel efter at være en del af noget større, så var der stort set ingen i hendes samtid som vidste hvem hun var kort tid efter hendes grandprix sejr.

Hvilket stod i skærende kontrast til eksempelvis vindersangene J’aime La Vie (1986) af Sandra Kim og Hold Me Now (1987) af Johnny Logan, der begge blev pæne sommerhits.

Ne Partez Pas Sans Moi derimod, gjorde efterfølgende kun indtryk i Belgien, hvor den lå nummer et i fire uger. Og, i Storbritannien blev nummeret ikke engang udgivet.

Where Does My Heart Beat Now

Året efter da ESC blev afholdt i Schweiz i 1989 åbnede hun showet med Where Does My Heart Beat Now.

Selvom publikum trofast klappede efter hendes performance, er der ikke ret mange som husker dette øjeblik, hvor hun for første gang præsenterede nummeret i en engelsksproget version.

Så det var først da singlen blev udgivet i løbet af det sene efterår i 1990 at hun udviklede sig til at blive en international popstjerne 2½ år efter at hun vandt ESC.

Hendes gennembrud udenfor grandprixet medførte ironisk nok at Ne Partez Pas Sans Moi nu bliver betragtet som en Eurovisions klassiker.

Livet har ikke altid været en dans på roser

Livet har dog ikke været en dans på roser for Celine Dion som i 2022 bekendtgjorde at hun lider af Stiff personsyndromet der bevirker at hun har stivhed i hendes muskler. Hvilket gør det svært for hende at optræde.

Efterfølgende har det medført at det kun er få gange at offentligheden har set hende, som de eks. gjorde da hun var med til at åbne OL sommerlegene i Paris i 2024.

Hun har dog på trods af dette udtrykt en interesse for at være en del af ESC 2025 når det bliver afholdt i Basel.

PETER, SUE & MARC: Io Senza Te (1981)

Peter, Sue & Marc stillede op for Schweiz fire gange. I 1971 deltog de med et fransksproget nummer. I 1976 blev nummeret udført på engelsk. Tre år senere i 1979 var det på tysk. Og da de optrådte i 1981, var det på italiensk med nummeret Io Senza Te.

Denne massive brug af forskelligt sprog, skyldtes landets ønske om at repræsentere de forskellige sprog og kulturer som der er i Schweiz bedst muligt. Det var først da det igen blev muligt at synge på et andet sprog end en af de officielle sprog i landet i 1998, at de gik væk fra denne strategi.

Hvor det i et historisk perspektiv måske har synes at være mest oplagt at de forskellige sproggrupperinger havde tilsluttet sig Tyskland / Østrig. Frankrig. Eller Italien. Og, tilslutte sig disse lande. Så har de forskellige kantoner valgt at forblive sammen gennem flere hundrede år.

At denne konstruktion ikke altid har været lige nemt, afspejles også i indholdet af deres Eurovisionsbidrag.

Io senza te

I deres 1981 bidrag Io senza te, som på dansk betyder mig uden dig, er moralen den samme, som i mange af bidragene fra Schweiz. At selvom et forhold kan være hårdt og stormfuld. Så vil den ene af parterne altid prøve at få det til at fungere ved at udvikle kærligheden til hinanden.

Selvom Io senza te blev det sidste nummer fra Peter, Sue & Marc i grandprixsammenhæng. Så sluttede de af med maner.

Nummeret, som af mange var spået til at vinde konkurrencen, blev måske lidt skuffende nummer 4. Kun overgået af den engelske gruppe Bucks Fizz som vandt med deres Making Your Mind Up. Og bidragene fra Tyskland og Frankrig, der sluttede som nummer 2 og 3.

Det var en af de mest spændende pointafgivninger i Eurovisions historie hvor de fire numre skiftes til at være i front, og det var først til allersidst at det blev tydelig hvem der vandt konkurrencen.

Sanger, Komponist, og Konduktør

Noget der dog har gjort Peter Reber fra gruppen kendt i grandprixhistorien, er han er en af lille håndfuld, som udover at være artist og komponist, også har agereret som konduktør.

Dette skete i 1980 da han ledede dirigentstokken i nummeret Cinéma han havde skrevet til Paola Cortellesi.

I forbindelse med et pressemøde om ESC 2025 som blev afholdt for nylig ser det ud til at Peter Reber vil blive brugt i en aktiv rolle i dette års Eurovision Song Contest.

LYS ASSIA: Refrain (1956)

Efter Anden verdenskrig var store dele af økonomien i Europa lagt i ruiner. For at underlægge sig kontrol over de europæiske lande tilbød USA Marshallhjælpen som de vesteuropæiske lande takkede ja til. Hvilket skete samtidig med at de østeuropæiske lande under pres fra Moskva afslog det amerikanske udspil.

Dette betød også at Washington pressede de vesteuropæiske lande til at indgå i en større grad af økonomisk, sikkerhedsmæssige, og kulturelle alliancer. For med tiden at kunne stå på egne ben, og styrke relationerne imellem landene. Disse politiske tanker lagde bl.a. grundfundamenterne til EU, NATO, og EBU.

Inspireret af den italienske San Remo festival, besluttede The European Broadcasting Union (EBU), der blev grundlagt i 1950, at lave en tilsvarende musikbegivenhed, som skulle samle de vesteuropæiske lande i et kulturelt fællesskab.

Den første European Song Contest

I 1955 blev strukturen og reglerne i den nye sang konkurrence godkendt. Da EBU-komiteen som stod for tilrettelæggelsen af eventen var ledet af Marcel Bezençon fra Schweiz, var det et meget naturlig valg for dem at vælge hans hjemland som vært for den første udgave af European Song Contest.

Året efter havde syv lande tilmeldt sig konkurrencen. Udover Schweiz, var de øvrige seks deltagerlande stifterne af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) som var forløberen til EU.

De syv lande kunne hver især stille med to bidrag. En af Vesttysklands to bidrag blev fremført af jøden Walter Andreas Schwarz. Han overlevede koncentrationslejren i Holzen fordi en af kommandørerne var en tidligere barndomskammerat.

I nummeret Im Wartensaal zum grossen Glück kritiserer Schwarz kritiserer den tyske Vergangenheitsbewältigung, hvilket var et begreb der dækkede over de tyskere der benægtede fortiden og fejede deres egen involvering i Holocaust ind under gulvtæppet. Så fra dag et har der altid været politiske indslag i ESC.

Vinderen blev Lys Assia fra Schweiz med nummeret Refrain. Sangen skildrer og begræder de forliste kærlighedsforhold som hun havde i hendes unge år.

Var Assia den rigtige vinder af ESC?

Afstemningsproceduren var ikke transparant, da den blandt andet omfattede en hemmelig afstemning. Her kunne hvert jurymedlem stemme på deres eget lands bidrag.

Normalt vil det ikke betyde noget, fordi så kunne alle lande i teorien få lige mange point. Problemet var bare det at den schweiziske jury fik lov til at stemme på vegne af Luxembourg, da de ikke stille op med en jury.

Derudover blev det heller ikke publiceret hvordan de forskellige juryer havde stemt. Så det offentligheden fik at vide efter et pausenummer i showet at det var Lys Assia som havde vundet.

Før hun døde i 2018 som 94-årig i Zürich, blev hun ofte inviteret til at deltage i forskellige Eurovision begivenheder. I forbindelse med fejringen af de første 50 år med ESC i København i 2005 sang hun nummeret.

Og i 2012 deltog hun igen i det schweiziske grandprix Die grosse Entscheidungs Show. Her blev hun nummer 8. Men blev inviteret til at kigge forbi Baku, hvor finalen dette år blev afholdt.

ESC 2025

Ifølge de schweiziske arrangører vil historien om at Schweiz var arnestedet for afholdelsen af den første udgave af Eurovision blive behandlet i den første semifinale af ESC 2025.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Francos Spanien i ESC

Den spanske autoritære nationalistiske leder ønskede at vinde ESC for enhver pris.

Lær mere

Intervision Song Contest

Østblokkens modsvar til Eurovision Song Contest var en kortvarig succes.

Lær mere

Sverige i Eurovision

Med syv sejre, er Sverige sammen med Irland, det mest vindende land i ESC.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Før ESC 2025 – Schweiz i Eurovision Song Contest blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Tre af de mere kreative, ambitiøse og provokerende bidrag til dette års Eurovision Song Contest kommer fra OLLY ALEXANDER, BAMBIE TRUG, og NEMO. 

Mange fra LGBT-samfundet ser showet

Den transkønnede Dana International vandt Eurovision Song Contest for Israel i 1998. Efterfølgende fandt arrangørerne bag verdens største tv-dækkede musik event ud af, at der var mange fra LGBT-samfundet som så showet.

Det skete i en tid hvor engelsktalende lande som Irland og Storbritannien var ved at sejre konkurrencen igen. Og, hvor nye deltagerlande fra Central- og Østeuropa ønskede at være med i konkurrencen.

Ved at sprede vesteuropæiske ideer om tolerence, som en fast del af showets indholdsmæssige udtryk, kunne det være med til at danne de nye deltagerlande.

Disse tanker var ikke et problem i starten. Da specielt de gamle postkommunistiske lande ønskede at vifte med flaget.

Men i takt med at autoritære ledere tog over i omtalte lande. Har dette ført til at lande såsom Tyrkiet og Ungarn nu har valgt at trække sig. Dette skete samtidig med at Eurovision Song Contest blev mere progressiv i udtrykket.

Efterfølgende har Eurovision i 2021 og 2022 valgt at udelukke Belarus og Rusland, pga. nogle andre årsager.

STORBRITANNIEN: Olly Alexander: Dizzy

I år har BBC valgt at sende den tidligere frontfigur i YEARS & YEARS afsted til Sverige. Nogle husker måske bandet, som hittede stort med numrene ”KING” og ”SHINE” i 2015.

BBCs valg giver god mening. Da lidt over 20 procent af tv-seerne af Eurovision Song Contest i Storbritannien tilhører LGBT-samfundet. Hvilket OLLY ALEXANDER er en aktiv stemme for.

På den anden side, så vil homoseksuelle ALEXANDER, bruge ESC til at få gang i sin solokarriere.

Solisten har tidligere samarbejdet med ELTON JOHN, KYLIE MINOGUE, og PET SHOP BOYS. Derudover har han en vokskopi stående af sig i MADAME TUSSAUD i London.

Dizzy

Nummeret ”DIZZY” bliver af The Guardian betegnet som en god sang. Avisen synes dog at der mangler noget passion fra ALEXANDERs side.

Tilmed synes The Guardian at nummeret minder om noget som kunstig intelligens kunne have skrevet, hvis den fik denne opgave. Hvordan ville det lyde hvis PET SHOP BOYS stillede op i ESC?

Derudover hæfter mediet sig også ved, at han i teksten til ”DIZZY” refererer til et andet firserband DEAD OR ALIVE. Som havde queer-ikonet PETE BURNS som forsanger.

Da OLLY ALEXANDER i omkvædet synger følgende. ”Won’t you make me dizzy from your kisses? Will you take my hand and spin me ’round and ’round until the moment never ends”.

Specielt den sidste linie kan fortolkes som en direkte reference ti DEAD OR ALIVEs store hitsingle YOU SPIN ME ROUND.

På sociale medier udtrykker gamle fans af YEARS & YEARS dog stor begejstring for nummeret.

Nogle af dem vil dog gerne have lagt noget mere bass på. Så i skrivende stund, bliver der stadig arbejdet på nummeret.

Bookmakernes vurdering

Bookmakerne er ikke helt oppe og ringe over ”DIZZY”. Og regner med at det britiske bidrag vil ende midt i finalefeltet.

IRLAND: Bambie Thug: Doomsday Blue

Efter at Sverige sidste år vandt Eurovision Song Contest, er de nu sammen med Irland de mest vindende lande i konkurrencen. Da begge lande har vundet konkurrencen syv gange.

I år er det så den nonbinære irsk-svenske gotiske sangerinde BAMBIE THUG, der repræsenterer hjemlandet Irland.

Men på sin vis repræsenterer hun også Sverige, da svenskerne i år har valgt to nordmænd at stille op for værtslandet. Når konkurrencen bliver afviklet om mindre end en måneds tid i Malmø.

Læs også: Før ESC 2024: Sverige i Eurovision Song Contest

Irlands gyldne periode var imellem 1990-1997. Her vandt den grønne ø fire gange, og blev nummer to, to gange.

Men lige siden, så har det set meget slemt ud for Irland. Dette hang bl.a. sammen med, at efter det igen blev mulig for deltagerlandene at synge på et andet sprog, end deres officielle sprog.

Siden 2013 har Irland kun formået at kvalificere sig til finalen en gang, og der blev de nummer 18 i 2016.

Doomsday Blue

Det er set mange gange før i konkurrencen, at når et land ikke performer godt rent resultatmæssigt, så sniger der en desperation ind.

Og, det mærkes tydeligt i år i nummeret ”DOOMSDAY BLUE”, som handler om de svære følelser der opstår efter et brud med en kæreste.

Her blandes elementer fra Industrial, Noise, Jazz og Pop, ind i noget, der mest af alt lyder som et skizofrent råb efter kærlighed.

Læs også: Før ESC 2024: Verdensmusik og kønne kvinder med attitude

I Irland har nummeret delt vandene. Grandprix-legenden Johnny Logan mener at det har potentiale til at vinde konkurrencen. Og han er sikker på at Europa nok vil huske nummeret mange år efter.

Knap så positiv er meldingen ikke fra en af de højreorienterede irske politikere i parlamentet. Han mener at nummeret er en skændsel og en skamplet på Irland.

Og, en katolsk præst tilføjede i en prædiken ”at den lille djævel hverken kan synge eller danse”.

Stilen i musikvideoen

Da musikvideoen til ”DOOMSDAY BLUE” skulle laves, ønskede holdet bag, at den skulle holdes meget mørk.

Men da de fik meldinger om at det specielt var børn som kunne lide sangen, ændrede de videoen til at være lidt lysere, mere uhyggelig og komisk.

Derfor kan den godt kan minde lidt om Tim Burtons animationsfilm ”The Nightmare Before Christmas”.

Bookmakernes vurdering

Efter at ”DOOMSDAY BLUE” igennem længere tid lå på 20. pladsen på bookmakernes liste. Er der sket ting og sager indenfor den sidste uges tid, da den nu er rykket op på 10. pladsen, hvilket er en placering bedre end Sverige.

Meget afhænger dog af om den klarer cuttet i semifinalen, hvor BAMBIE THUG kæmper med et par andre deltagere om de sidste par pladser.

SCHWEIZ: NEMO: The Code

Sidste gang Schweiz vandt Eurovision Song Contest var da CELINE DION i 1988 sang ”NE PARTEZ PAS SANS MOI” i Dublin.

Bookmakernes vurdering

Men i år kan det være, at det for første gang i 36 år lykkedes for alpelandet at få deres tredje sejr i alt i sangkonkurrencen.

Da bookmakerne i skrivende stund tror på at NEMO, der med ”THE CODE”, har fundet nøglen til hvordan sejren skal komme i hus, da artisten ligger øverst på deres liste.

Populært at blande musikalske stilarter i ESC

En stigende tendens i de senere års udgaver af ESC, er at blande mange forskellige musikalske stilarter i et nummer.

Det skyldes de enkelte landes tv-selskaber er bange for at netop deres nummer af tv-publikummet bliver benyttet til at holde en tissepause.

Derfor skal der ske meget mere under de tre minutter som hvert land har til at afvikle deres nummer.

”THE CODE” er ingen undtagelse. Og vi bliver bl.a. præsenteret for pop, opera, og rap, mm. Men alt sat sammen på en måde, der virker naturligt og ikke påtaget.

The Code

Nummeret, der får undertegnede til at tænke på en tidlig udgave af QUEEN i mødet med MARC ALMOND, handler om artistens vej til en selvforståelse som en nonbinær person.

Læs også: ABBA: Waterloo blev ikke den musikalske endestation

Efterfølgende har NEMO fået meget ros fra omverdenen for at komme frem til denne selverkendelse.

Samtidig med har han også modtaget mange hadefulde beskeder som er under bæltestedet på sociale medier.

Nogle af kommentarerne har vist sig at være så grove, at NEMO nu har måttet trække stikket og aflyse nogle offentlige arrangementer. Da disse sætninger har ramt NEMO så meget at artisten er gået ned med flaget rent følelsesmæssigt.

Efterskrift

Om ”THE CODE” vil vinde i Malmø er dog for tidligt at spå om. For selvom NEMO har demonstreret ved diverse pre-ESC-events, at det rent faktisk godt kan lade sig gøre at synge det svære nummer live, så er der 3-4 andre bidrag i år som også kan snuppe titlen.

Hvilket også bevirker at 2024-udgaven af ESC bliver mere spændende at overvære end de to foregående udgaver af popdysten, hvor der ikke var den store tvivl om at Ukraine og Sverige ville vinde i henholdsvis 2022 og 2023.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Før ESC 2024 (Del I)

Verdensmusik og kønne kvinder fra Armenien, Italien og Grækenland.

Lær mere

Før ESC 2024 (Del IV)

Der var mange numre som bød op til en fest. Bl.a. fra Finland, Estland og Holland.

Lær mere

Før ESC 2024 (Del II)

Politiske temaer blev behandlet i bidragene fra Israel, Serbien og Kroatien.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Før ESC 2024 – Homosex og nonbinære personer blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Derfor siger det også sig selv at dette indslag langt fra er dækkende, når Sverige i Eurovison Song Contest skal beskrives. Alene kapitlet om ABBA kunne fylde et par indlæg. Og, for grand prix fans undrer det nok også en del, hvorfor jeg også har fravalgt deres popdronning Carola, ligesom andre markante bidrag fra Sverige ikke bliver behandlet, som eks. Tomas Ledin i 1980, Lena Philipsson i 2004, og Måns Zelmerlöw i 2015, og Benjamin Ingrosso i 2017. Men, det sker måske næste gang broderlandet mod øst vinder næste gang.

Læs også: Før ESC 2024: Storpolitik, Musik og Samfund

I stedet for har jeg valgt at fokusere, på nogle andre numre, som alle det til fælles, at de alle er nogle som jeg har valgt, og for nogle nogle af dem også rummer nogle unikke historier. Rejsen starter med ÖSTEN WARNERBRING i 1967 og slutter med Loreen i 2023.

ÖSTEN WARNERBRING: SOM EN DRÖM” (1967)

Engang for længe siden var Eurovision Song Contest virkelig en sang konkurrence hvor smørtenorer såsom italienske DOMENICO MODUGNO, spanske JULIO IGLESIAS, østrigske UDO JÜRGENS, tjekkiske KAREL GOTT, og svenske ÖSTEN WARNERBRING, m.fl. kunne boltre sig.

ÖSTEN MED RÖSTEN som han blev kaldt i Sverige, blev født i Malmø i 1934, årets hjemby for ESC, og gjorde sig ikke kun bemærket i hjemlandet, hvor han bl.a. arbejdede sammen med Cornelis Vreeswijk og Ernst-Hugo Järegård, og var en af de første svenske popsangere som indspillede sange på skånsk, hvilket dengang var ildeset.

Også i Danmark, oparbejdede han et stort publikum op igennem halvfjerdserne, hvor han ofte spillede sammen med DAIMI. Der huskes bl.a. for sin version af den danske folkevise ”DET VAR EN LÖRDAGSAFTON”, som handlede om hans personlige oplevelser af befrielsesaftenen i København fredag d. 4. maj 1945 og pladen ”ÖSTEN PÅ DANSK”.

I årene mellem 1959-1974 optrådte han hele 7 gange i Melodifestivalen, hvilket er Sveriges svar på Dansk Melodi Grandprix, med 11 forskellige numre. I 1960 var han manden, som først fremførte “ALLA ANDRA FÅR VARANN” i Melodifestivalen, men i ESC blev han erstattet af Siw Malmkvist. Syv år senere, i 1967 vandt han så igen det svenske grandprix med ”SOM EN DRÖM”, der sluttede på en delt ottendeplads sammen med Vesttyskland og Jugoslavien, da ESC blev afholdt i Wien, pga. UDO JÜRGENS sejr året forinden.

Sidste gang han optrådte ved Melodifestivalen i 1974, blev han nummer 10 og sidst med 10 point. Vinderen dette år hed ABBA, og de fik 302 point. I 2006 døde han på et hotel i De Kanariske Øer, i forbindelse med en række koncerter han skulle give for svenske turister.

Christer Björkman: I Morgon Är En Annan Dag (1992)

I starten af 1990erne anså de fleste Storbritannien som værende den bedste deltager indenfor ESC, men i dag er det Sverige som folk retter blikket på.

Den primære grund til denne transformation skyldes CHRISTER BJÖRKMAN som producerede Melodifestivalen fra 2001-2021. Han fik gennem årene overtalt musikbranchen til at sende nogle af de mest lovende talenter til det svenske grandprix, sådan at den fik et kvalitetsløft og blev mere tiltrækkende for artisterne at deltage i. Derudover forvandlede han Melodifestivalen til at være en event som oprindelig varede en aften (som vi kender det i DK) til at være en begivenhed som strækker sig over seks uger, med delfinaler, opsamlingsfinale, og finale.

Læs også: Før ESC 2024: Homoseksualitet og nonbinære personligheder

I 2022 var han også en af bagmændene til at implementere AMERICAN SONG FESTIVAL, hvilket var et forsøg på at kopiere ESC-konceptet ind i en amerikansk kontekst. Men, det mislykkedes, da interessen for eventen ikke var stor i USA, og efterfølgende udtrykte CHRISTER BJÖRKMAN en frustration over de amerikanske organisatorer ikke fulgte den aftalte plan. Og, 2022-udgaven af ASC blev dermed den første, og hidtil sidste udgave af den stor anlagte event.

30 år tidligere, i 1992, gik det ham heller ikke specielt godt, da han stillede op for Sverige i Malmö. Ud af 23 deltagere endte han som nummer 22 foran Finland med ”I MORGON ÄR EN ANNAN DAG”. Værtslandets medier, der inden ESC havde udråbt ham som favorit, da sangen var skrevet af en af dens tid mest populære svenske popartister Niklas Strömstedt, der også havde et kæmpe hit i Danmark med sangen ”Om”, gjorde ham så nervøs, at han kunne ikke levere varen i finalen. Da resultatet var ved at stå klar, og Finland skulle afgive deres stemmer, havde de svenske tv-værter svært ved at finde en grimasse som kunne passe. Derfor havde de mere travlt med at spørge den finske pointgiver om hvordan finnerne vurderede deres chancer mod Sverige i VM-finalen i Ishockey dagen efter som var et opgør mellem de to nordiske lande, end at få deres stemmer.

Da ESC vendte tilbage til Malmö i 2013, hvilket var det år, hvor danske EMMELIE DE FOREST vandt med ”ONLY TEARDROPS”, producerede han showet. Det gør han også i år, ligesom i 2016, hvor ESC var en tur i Stockholm, efter at MÅNS ZELMERLÖW vandt med ”HEROES” i Wien året før.

Sammen med Richard Herrey, der vandt ESC i 1984 sammen med to af sine brødre i gruppe HERREYS med ”DIGGI-LOO, DIGGI-LEY”, og året efter SOPOT FESTIVALEN med ”SUMMER PARTY”, grundlagde han Marcel Bezençon Awards i 2002. Selve prisuddelingen der foregår i forbindelse med afviklingen af ESC, men som ikke er en del af det officielle program, kårer pressen og komponisterne deres vindere i hver deres kategori. Derudover har BJÖRKMAN ageret dommer ved mange landes udtagelseskonkurrencer.

One More Time: Den Vilda (1996)

Som 16-årig blev BENNY ANDERSSON fra ABBA far til PETER GRÖNVALL og to år senere til datteren HELENE GRÖNVALL. Selvom han følte sig mere moden end mange af sine klassekammerater dengang, var det alligevel lidt for stort et ansvar for ham lige pludselig at få børn, så det blev hans forlovede CHRISTINA GRÖNVALL der fik forældremyndigheden over dem efter de gik fra hinanden året efter at Helene var blevet født, og efterfølgende stod hun for deres opdragelse, alt imens han fik tid til at fordybe sig i musikken.

Læs også: ABBA: Waterloo blev ikke den musikalske endestation

PETER GRÖNVALL blev som voksen, musiker ligesom hans berømte far, hvilket er en person som han ikke bærer nag til, pga. han og hans søster har en forståelse for hvorfor han gjorde som han gjorde. Tilmed, mener han, at hvis det ikke var pga. de mange penge som de fik fra BENNY ANDERSSON, så havde familien GRÖNVALL skulle have levet et meget mere beskedent liv, og ikke haft de samme muligheder for at udfolde sig.

Mange år senere stillede PETER GRÖNVALL sammen med konen NANNE GRÖNVALL og MARIA RÅDSTEN op i ESC i 1996, hvor de som ONE MORE TIME sikrede Sverige en 3. plads med nummeret ”DEN VILDA” i Oslo.

Nogle år forinden havde gruppen haft et hit i mange europæiske lande med ”HIGHLAND”. Derudover skrev ONE MORE TIME sangen ”DET VACKRASTE” til CECILIA VENNERSTEN, der blev et stort hit Norge og Sverige, og som er det første nummer fra MELODIFESTIVALEN, der blev tildelt en svensk grammy for årets sang.

Efter at ONE MORE TIME lukkede og slukkede i 1997, har PETER GRÖNVALL skrevet mange af de numre som NANNE GRÖNVALL efterfølgende har optrådt med ved MELODIFESTIVALEN, samt været involveret i at skrive filmmusik.

Malena Ernman: La Voix (2008)

I dag er den svenske mezzosopran operasangerinde MALENA ERNMAN nok mest kendt fordi hun er mor til klimaaktivisten GRETA THUNBERG, men i 2009 nåede hun ud til et større publikum, da hun sammen med Fredrik Kempe skrev ”LA VOIX”, som efter at have vundet Melodifestivalen, endte på en overraskende og skuffende 21. plads ved Det Internationale Melodi Grandprix, der dette år blev afholdt i Moskva.

Læs også: Før ESC 2024: Verdensmusik og kønne kvinder med attitude

Det har ikke altid været nemt for karrierekvinden MALENA ERNMAN at være mor til GRETA THUNBERG. For efter at have arbejdet for bl.a. Kungliga Operan i Stockholm, Staatsoper Berlin, La Monnaie i Bruxelles, og optrådt på Aix-en-Provence Festivalen og Salzburg Festivalen, måtte hun i 2014 erkende at det som betyder mest i hendes liv er om hendes børn har det godt. Og, det havde GRETA THUNBERG ikke, der i en alder af 11 fra den ene dag til den anden, pludselig nægtede at spise, tale, læse, eller i det hele taget være aktiv.

MALENA ERNMAN som ikke vidste hvad hun skulle stille op, brød sammen tre gange, og fem optrædener blev aflyst, i løbet af de næste mange måneder før datteren fik stillet diagnosen Aspergers syndrom, OCD, og led af angst. Senere hen lagde MALENA ERNMAN kortene på bordet overfor de svenske medier for at hjælpe familier med samme udfordringer.

GRETA THUNBERGs far SVANTE, som ofrede sin karriere som skuespiller for at hjælpe konen, og tage sig af børnene, alt imens de flyttede fra den ene europæiske by til den anden, var ikke begejstret da hun begyndte hendes skolestrejker, da han mente hun skulle passe skolen. Men, som det er set mange gange før i tilværelsen, så er det børnene som lærer forældrene noget, og siden slutningen af 10erne, har hele familien THUNBERG kraftigt begrænset deres brug af flyrejser, og er i det hele taget begyndt at leve mere miljørigtigt.

Loreen: Euphoria (2012)

I dag er svenskerne stjernerne af Eurovision Song Contest. I de 12 konkurrencer som er blevet afholdt fra 2011-2023 har Sverige vundet 3 gange, og kun tre gange endt udenfor top-5. Det er ganske enkelt imponerende.

En del af denne ”EUPHORIA” om Sverige, skyldes dels svenskernes seriøse tilgang til eventen, men også fordi der et ønske i det svenske samfund om at fremstå som et humanitært land, der hylder tolerance, inklusion og diversitet, hvilket også er kerneværdierne i ESC.

Sveriges succes har fået mange andre lande til at benytte nogle af deres sangskrivere. Deriblandt eks. svenskernes svar på Danmarks KELD HEICK, eller Tysklands RALPH SIEGEL, der hedder TOMAS G:SON, og som har været med til at skrive, eller producere 16 sange som har deltaget i ESC, deriblandt Loreens to vindersange, ”EUPHORIA” og ”TATTOO”, samt ”INVICEBLE” til CAROLA HÄGGKVIST. Derudover har G:SON været indblandet i 74 sange der har stillet op i MELODIFESTIVALEN, og 41 sange i nationale finaler udenfor Sverige, deriblandt fem i Danmark, hvor han sammen med to andre skrev “IN A MOMENT LIKE THIS” fremført af CHANEE and N’EVERGREEN, som blev nummer 4 i 2010.

Efter at have deltaget i en del talentshows i Sverige blev 2012 året hvor LOREEN for alvor slog igennem. I Baku vandt hun i overbevisende stil med ”EUPHORIA”, som fik point fra de 42 deltagende nationer minus to, Italien, samt Sverige, som ikke kunne stemme på sig selv.

At LOREEN ikke er bange for at ytre sig politisk, har bl.a. givet sig udslag i Aserbajdsjan, hvor hun var den eneste af grandprix-deltagerne, som besøgte menneskerettighedsaktivister. Senere samme år, hvor hun gav koncert i Hviderusland (som bl.a. blev overværet af den hviderussiske præsident Alexander Lukashenko), var hun efterfølgende ude og hilse på den politiske fange Ales Bialiatski, velvidende at hun måske ville blive tilbageholdt i Minsk lufthavn på vej væk. Og, efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022, deltog hun i en støttekoncert for Ukraine.

Læs også: Før ESC 2024: Tid til at starte Eurovision festen

”EUPHORIA” blev efter ESC et kæmpe hit mange steder i Europa, bl.a. i Storbritannien, hvor sangen peakede som tre, og tilbragte 20 uger på hitlisten. Og, i 16 andre lande var den oppe og vende som nummer 1, deriblandt i Danmark.

Sidste år var LOREEN tårnhøj favorit til at vinde EUROVISION SONG CONTEST i Liverpool med nummeret ”TATTOO”. Selvom den også levede op til favoritværdiheden, så blev det ikke et monsterhit såsom ”EUPHORIA”, på trods af gode hitliste placeringer primært i Europa.

Med sejren blev LOREEN den anden person i Grandprix-historien som har vundet ESC to gange. Den første var irlænderen JOHNNY LOGAN.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Melodifestivalen 1975

ABBA gav Sverige den første sejr i ESC, men også SVT store panderynker i hovedet.

Lær mere

ABBA

Waterloo blev ikke endestationen for den svenske pop gigant gruppe.

Lær mere

Intervision Song Contest

Østblokkens modsvar til Eurovision Song Contest var en kortvarig succes.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Før ESC 2024 – Sverige i Eurovision Song Contest blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.