|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I 2024 blev der registreret 14.720.000 besøgende i byen, hvilket gør Krakow til den mest besøgte by i Polen. Tallet inkluderer både overnattende turister og dagsbesøgende (som omfatter ca. 40 procent).

Hovedmarkedspladsen

De fleste af de besøgende tager en tur forbi byen store markedsplads, der er et af de største i Europa.

Her er der ikke bare folk som samler sig. Det gør også duerne, der hurtig opfanger hvis der er mad på vej til dem.

Lajkonik

Legenden om Lajkonik stammer ifølge overleveringen fra 1287 hvor en horde af tatarriddere havde slået sig ned i landsbyen Zwierzyniec (Nu en del af Krakow).

Lokale beboere fra Krakow overfaldt dem imens de sov. For at fejre sejren iklædte de sig deres dragter og red ind i Krakow på deres heste.

Hvert år bliver denne begivenhed markeret i Krakow, hvor udklædte mænd ridder rundt i byen på en hest. At Lajkoniks betydning er stor for byen ses bl.a. af at der i sporvognene er indkorporeret logotypes inspireret af figuren, samt at et ølmærke er omkaldt efter ham.

Sukiennice

Den mest markante bygning på markedspladsen er Sukiennice, som betyder Tøjhallen. Allerede fra da den blev opført i det 14. århundrede var den tænkt som et sted hvor de forretningsdrivende kunne sælge deres produkter, såsom kryderier, læder, og tekstile varer.

Bygningen som vi kender fra i dag stammer dog fra det 16. århundrede, hvor den blev genopført i renæssancestil.

I dag er det her at turisterne valfarter til for dels at købe souvenirs og kunsthåndværk, inden de måske besøger Galleriet for 19-hundredtallets Polske Kunst.

Adam Mickiewicz

Lige ved siden af Sukiennice kan man se en stor skulptur af digteren Adam Mickiewicz, som udover at være nationalhelt i Polen, også er det i Litauen og Belarus.

Østeuropas svar på Dante og Shakespeare er han blevet kaldt, og hans litterære betydning for området kan ikke overdrives.

Monumentet fra 1898 blev udført af Teodor Rygier. De fire figurer på monumentet symboliser A) Fædrelandet (patriotisme og nationale rødder). B) Videnskab (viden og intellektuel legimitet). C) Mod (heltegerninger og modstandskraft). D) Poesi (kunstnerisk inspiration og forestillingsevne).

Nazisterne kunne ikke lide monumentet og ødelagde det. Men heldigvis ikke så meget at det ikke var mulig at kunne genskabe den. Og i 1955 blev den genindviet.

Eros Bendato

Bronzeskulpturen Eros Bendato af Igor Mitoraj, forestiller et afskåret hoved. Det var en gave som kunstneren i 2005 gav til byen.

Tadeusz Kantor eleven Igor Mitorajs værk handle om Eros, hvilket er den græske gud for kærlighed og ønsker. Hans hoved er påført bandage, hvilket kan symbolisere indetrængte følelelser og lidenskab.

Planty parken

Rundt om Krakows historiske by er der en park, hvor mange folk til daglig færdes langs de gamle volde som omgav byen.

I parken er der mange steder hvor man kan sænke farten. Enten pga. en af de mange bænke, eller pga. de mange skulpturer som findes der.

Chopins fontæne

Fontænen som er en hyldest til Fryderyk Chopin har form som et klaver. Den blev designet af Maria Jarema i 1949 men først officielt afsløret den mange år senere i 2006.

Monumentet af klaveret får vand til at fosse fra otte strenge og hamre, hvilket skaber en unik kunstnerisk effekt, hvor det engang imellem også er mulig at se regnbuens farver.

Jan Matejko

Kunsteren blev født i 1838 og døde i Krakow i 1893. Han boede næsten hele sit liv i byen. Han er blevet kendt som Polens nationale maler, da han specialiserede i store historiske malerier som omhandler landets historie.

Han var ansat på kunstakademiet i Krakow, hvilket i dag er en institution som bærer hans navn. Udover at være en blændende maler, var han også lærer for andre kendte Krakow-kunstnere såsom Stanisław Wyspiański og Jozef Mehoffer.

Læs også: Krakows geni – Stanisław Wyspiański

Læs også: Józef Mehoffer Museum i Krakow

Krigsmindesmærker

I Krakow er der i lighed med mange andre polske byer bygninger, mindesmærker og monumenter som har til formål at få folk til aldrig at glemme deres fortid.

Barbikan

For at beskytte byens nordlige indgangsport blev der opført et rundt fæstningsværk som skulle fungere som et militært forpost for at beskytte byens indbyggere imod fremmede kræfter.

I 1498 stod Krakows gotiske Barbikan færdig. Med sine 7 tårne, 130 skyderhuller, og tre meter tykke vægge, var den en væsentlig del af forsvaret af byen under belejringen af Krakow i 1587 og under den svenske syndflod i 1655. Samt også under nogle konflikter mellem Polen og Rusland.

I dag er det en del af Krakows bymuseum, som fra tid til anden, arrangerer udstillinger om krigsførelse i den sene middelalder og om fæstningsværket.

Udover at være en bemærkelsesværdig bygning, så er den også et symbol på Krakows modstandskraft og overlevelsesevne igennem århundrede.

I det 19-århundrede havde den udspillet sin militære funktion, og stod til at blive revet ned. Men lokale kræfter i byen sørgede for at dette ikke skete. Og, det er vi mange som er glade for i dag.

Slaget ved Grunwald

I nærheden af fæstningsbygningen Barbikan er det et stort monument som markerer slaget ved Grunwald/Tannenberg i 1410.

Her slog de polske og litauriske styrker under ledelse af Kong Władysław II Jagiełło Den Tyske Orden, og forhindrede derved den forsatte ekspanision i Østeuropa.

Læs også: Korsridderne – Slaget ved Tannenberg i 1410

I 1910, i forbindelse med markeringen af 500-året for det største slag i Europa i middelalderen, så blev dette monument af Antoni Wiwulski indviet. Piedestalen blev udformet af Franciszek Black.

Den glade bidragyder var pianisten Ignacy Jan Paderewski, som senerehen blev Polens statsminister i kølvandet på 1. verdenskrigs afslutning.

Lige under kongen ses hans fætter Storhertug Vytautas, som var leder af de litauriske styker. Den liggende person foran ham er den døde krop af Den Tyske Ordens leder Ulrich von Jungingen. Dette kunne nazisterne ikke lide, så de smadrede monumentet. Som først i 1976 stod færdigrestaureret.

I forbindlelse med at Monumentet blev genindviet blev der også tilføjet en mere beskeden skulptur som er til ære for den ukendte soldat, der har mistet livet i krig.

Katyn Mindesmærke

Den 21. september 1939 rykkede Sovjetunionen ind i Polen, og bortførte toppen af den polske militær. De blev hovedsaglig interneret i den russiske landsby Katyn.

I begyndelsen af april 1940 blev de ca. 22.000 polske generaler, offiicerer, og krigsfanger likviideret ved hjælp af nakkeskud, og lagt i massegrave.

Kort tid efter at Boris Jeltsin i 1990 indrømmede at det var Sovjetunionen som stod bag massakren, blev dette monument indviet for at ære ofrene i Krakow.

Mindesmærke for Warszawa Opstanden

I Krakow minder de også polske hjemmeværn, som i Warszawa tog kampen op mod Nazi-Tyskland, med det resultat til følge at byen blev lagt i ruiner og over 200.000 mennesker blev dræbt.

Læs også: Monumentet for Warszawa Opstanden i 1944

50 år efter opstanden, blev denne mindeplade, indviet i 1994 i parkanlægget foran Wawel Slottet i Krakow.

Socialistisk realisme

Som en af resultaterne af 2. verdenskrig var at Polen var blevet omdannet til en lydhør lydstat for Moskvas beslutninger. Og, et af de første dekreter som Stalin udmyntede sig, på den kunsteriske side, var at alt kunst, design og arkitektur fremadrettes skulle udføres i socialistisk realistisk stil.

Det arbejdende folk skulle hyldes. Og udenfor AGHs hovedbygning i Krakw kan man se skulpturer udarbejdet af Jan Siek, som bl.a. forestiller ingeniører og minearbejdere.

Læs også: Afterimage – Andrzej Wajdas sidste budskab til eftertiden

Kunstens verden

Rundt omkring i Krakow kan man se forskellige skulpturer og mindesplader som hylder kunsten.

Tadeusz Kantor

6 år efter Tadeusz Kantors død i 1990 blev der indviet en mindetale til ære for avantgadekunsteren Tadeusz Kantor som holdt til med sit Cricot 2 Teater på Szczepańska gaden i Krakow.

Den blev udført Kazimierz Gustaw Zemła, og skiltet viser en relief af nogle skuespillere, samt en tekst som hylder ham for hans bidrag til polsk kunst og teater.

Læs også: Cricoteka – Tadeusz Kantors Centeret for Dokumentation

Bronisław Chromy

Chromy er repræsenteret mange steder i form af sine skulpturelle værker, der oftest handler om dyr eller mennesker.

Tæt ved Wawel slottet kan man se en lille skulptur til ære for hunden Dzok som ventede tilmodigt på sin herre i over et år efter hans død.

Læs også: Den kunstneriske Zoo – Decjusza parken i Krakow

På Plac Wolnica i Kazimierz bydelen af Krakow står De tre musikanter, hvilket var en skulptur han lavede i 1970.

Læs også: Det Kongelige Wawel Slot i Krakow (Del VI) – Dragens hule

Den forestiller tre androgyne børnelignende figurer som hver spiller et instrument som er forskellig fra de andre. Skulpturen er en hyldest til Krakows kunst og til kvarteret fortid hvor mange jøder levede side om side med polakkere.

Grazyna og Litawor

I Czapski Museets haveanlæg kan man se en skulptur fra Adam Mickiewiczs digt fra 1823 om ægteparret Grazyna og Litawor.

I digtet kæmper Grazyna imod Den Tyske Orden imens Litawor har allieret sig med dem. Hvor heltinden Grazyna tappert dør i kampen mod teutonerne, så er hendes mand Litowar en svækling, som dør kort tid efter nyheden om hendes død..

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Wisława Szymborska Parken

I Krakow har de omformet en parkeringsplads til at blive en park som hylder forfatterinden.

Lær mere

Bronisław Chromy

I 100-året for Chromys fødsel var der en udstilling til ære for ham i Krzysztofory-paladset.

Lær mere

Józef Piłsudski mindesmærket

Monumentet hylder Polens store landsfader som blev landets første leder i tiden som en republik.

Lær mere

Indlægget Polen: Krakow – Polens kulturhovedstad gennem århundreder blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Omkring 1399-1400 bliver universitetet genindviet af Kong Władysław II Jagiełło pga. Dronning Jadwiga som lagde sit hjerteblod ind i projektet.

Samtidig med det blev der i 1400 etableret et undervisningssted i Collegium Maius, som er universitetets ældst overlevende bygningsværk.

Collegium Maius

I dag fungerer Collegium Maius dog primært som universitetets museum. Her kan man efter at se den indbydende gårdsplads, bevæge sig opad trapperne til 1. sal, og se museets samling.

Noget af det første man som besøgende træder ind er et stort mødelokale, hvor man bl.a. kan se et langbord med ældgamle bøger inde i reolerne.

I nogle af museets mindre rumafsnit vises forskellige typer af artefakter, såsom en Kristusfigur og håndskrevne forseglede dokumenter.

Det sidste rum der findes i museet er et auditorium, hvor der på væggende hænger malede portrætter af nogle af de væsentligske personligheder som har været tilknyttet universitetet.

Nicolaus Kopernikus (Mikołaj Kopernik)

Det Jagiellonske Universitets mest berømte alumni er Nicolaus Kopernikus, som startede studierne i 1491.

Manden som i moderne tid flyttede centrum for universet fra at være Jorden til at det er Solen som er det, har fået sit helt eget lille afsnit af udstillingen.

I den kan man udover at se nogle malerier og globus lignende artefakter også finde dokumenter som understreger hans pointer.

I Collegium Maius kan man eksempelvis se en originaludgave af hans berømte bog De revolutionibus orbium coelestium fra 1543.

Denne udgivelse var sammen med Martin Luthers 95 tester fra 1517, som for alvor satte den katolske kirke under pres, da mange nordeuropæiske stater i de følgende årtier blev protestantiske.

Andrzej Wajda

Wajda blev først uddannet på kunstakademiet i Krakow, men det var først efter at han tog instruktøruddannelsen på filmskolen i Lodz at han slog sit navn fast.

Udover sin blændende krigstriologi fra 1950erne, så lavede han mange film oftest baseret på værker af store polske forfattere eller historiske begivenheder.

Læs også: Afterimage – Andrzej Wajdas sidste budskab til eftertiden

Professorernes Have

I Wajda-filmen Katyn ser man 183 professorer fra Det Jagiellonske Universitet blive inviteret til et foredrag inde i dets bygninger den 6. december 1939.

For derefter at blive arresteret af den tyske overmagt som i første omgang førte dem til Montelupich fængslet i Krakow. Og, efterfølgende videre til koncentrationslejrene i Sachsenhausen og Dachau.

Pga. international pres fra Italien og Vatikanstaten blev 101 af dem løsladt igen. Men mange af dem var blevet alvorlig syge, og 15 af dem døde kort tid efter at de var blevet løsladt.

I Professorernes Have i Det Jagiellonske Universitet kan man læse om nazisternes overgreb. Og, hvert år den 8. november bliver de æret på Universitetet.

Sonderaktion Krakau aktionen er en stærk påmindelse om hvad der kan ske når et land prøver at undertrykke et andet lands interlektuelle elite.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Stanisław Wyspiański

En af de mest kendte kunstnerskikkelser fra Krakow var Wyspiański.

Lær mere

Krakow Tekniske Universitet

I forbindelse med den årlige videnskabsnat i Krakow inviterede universitetet folk ind.

Lær mere

Józef Mehoffer

Mehoffer var en af de vigtigste malere i de første år efter Republikken Polen blev til i 1918.

Lær mere

Indlægget Polen: Det Jagiellonske Universitet (Krakow-Akademiet) i Krakow blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Den mest markante af alle monumenter, som også er den største af dem, står foran Højsteretsbygningen i den polske hovedstad.

Det storslåede værk viser soldater som kommer op af kloaksystemet, og som kæmper ved murbrokkerne.

Forspillet til Warszawa Opstanden

I slutningen af 1943 begyndte slutspillet om Europas fremtid i forbindelse med Teheran-konferencen. Da det stod klart for de allieredes ledere at Tyskland ville tabe krigen før eller siden.

Ved mødet som fandt sted fra den 28. november til 1. december fastlagde Josef Stalin, Franklin D. Roosevelt og Winston Churchill, bl.a. også Polens fremtidige grænser.

Dette betød at det centraleuropæiske land uden deres medvirken i beslutningsprocessen, skulle miste det østlige område Kresy med hovedbyen Lwow til Sovjetunionen. For til gengæld at få et stykke af det østlige Tyskland.

I sommeren 1944 var Den Røde Hær på vej mod Warszawa. For Churchill som ikke stolede på Stalins fremtidige hensigter da krigen var slut, ønskede derfor at befri den polske hovedstad.

Problemet var bare hvornår operationen skulle ske. For hvis et folkelig oprør fandt sted mod Nazityskland fandt sted for tidlig, så ville de kunne slå den ned. Hvis den fandt sted for sent, så ville Sovjet kunne få kontrollen over byen.

De allieredes dobbeltspil

I juni 1944 forsikrede Roosevelt den polske premierminister Stanislaw Mikolajczyk i eksilregeringen i London at USA’s regering stod “solidt” bag Polen, og at Stalin derfor ikke turde tage landets frihed. Dette skulle senere i praksis fra amerikansk side vise sig at været et falsum, da deres interesser primært var i Fjernøsten. Samt i oprettelsen af FN.

Under pres fra de vestlige allierede, ville de derfor have Mikolajczyk til at give Stalin alt det, han ønskede, for at beholde Polen på vestlig side ved krigens afslutning.

Dette betød bl.a. også at Mikolajczyk skulle gå med til A) at afstå den østlige del af Polen til Sovjet. B) At acceptere Moskvas fortolkning af Katyn-massakren, hvor de fralagde sig al ansvaret for at 22.000 polske officerer var blevet myrdet af dem, men at krigsforbrydelsen skyldes Nazityskland. C) At Polen i fremtiden ville blive ledet af en venligstemt regering overfor Sovjet.

Da Mikołajczyk vidste at det ville han aldrig få igennem internt i de polske magtcirkler, ønskede han derfor ikke at efterleve USA og Storbritanniens ønsker.

I Warszawa havde fået tilsagn fra Sovjetunionen om at de ville støtte Opstanden hvis den blev sat i værk.

Warszawa Opstanden

Den 1. august 1944 startede oprøret klokken fem om eftermiddagen. De polske frihedskæmpere med deres hvid-røde armbind angreb mange af de nazistiske nøglepunkter i Warszawa.

Hvilket kunne være alt fra varehuse, hovedpostkontoret, kraftværket, togstationer og Umschlagsplatz, stedet hvor flere hundrede tusinde jøder var sendt til udryddelse i Treblinka.

Reaktionen fra Berlin kom prompte fra Heinrich Himmler. Han anbefalede Adolf Hitler at alle indbyggere skulle dræbes. Og at hver eneste bygning i Warszawa skulle sprænges i stumper og stykker.

I de første par dage af opstanden dræbte de tyske tropper tusindvis af indbyggere daglig. Alene den 5. august blev 35.000 civile og modstandsfolk dræbt eller likvideret. Men da de løb ind i mangel på ammunition, stoppede den massive antal henrettelser af uskyldige borgere.

De allieredes svigt

Da USA kun sendte forsyninger en enkelt gang, var det i praksis kun Storbritannien som hjalp den polske hjemmehær (AK).

Men da Stalin ikke tillod vest magterne at benytte landingsbanerne i de områder af Polen de havde erobret, tog det lang tid at levere dem. Og, meget af det som blev afkastet fra flyene, ramte ikke de tilsigtede mål. hvilket var noget som tyskerne nød godt af, da de modtog mange af forsyningerne.

Sovjetunionen som havde givet tilsagn om at ville hjælpe den polske hjemmehær, nåede frem til Wisla-floden som løber igennem Warszawa den 13. september.

Men da Moskva dikterede at de ikke skulle passere floden og deltage aktivt i kampene, forblev de på deres afventende position. Derudover havde de fået ordre på at skyde de polske modstandsmænd hvis de mødte nogle.

Efterspillet

Den første oktober overgav den polske hjemmehær sig til overmagten mod en lovning på at blive beskyttet af Genevekonventionen. Og dagen efter var det slut.

Det er anslået at ca. 150.000 civile, og i alt ca. 200.000 døde under krigshandlingerne. Resten af den en million store befolkning blev sendt i fangelejre, som eks. i Pruskow udenfor Warswawa, samt til koncentrationslejre i Tyskland.

85 procent af Warszawas bygninger smadrede tyskerne efter de havde fået fjernet folk fra byen.

I januar 1945 kunne Den Røde Hær så ”befri” Warszawa fra de nazistiske styrker, der var på flugt fra den sønderbombede og ødelagte polske hovedstad.

Monumentet for Warszawa Opstanden

Det store Monument som ærer Warszawa Opstanden blev indviet i 1989. Det blev dermed en af de sidste store synlige offentlige projekter som blev til under kommunisttiden i Polen.

Monumentet blev udført af den anerkendte kunstner Wincenty Kućma baseret på et oplæg af Jacek Budyn.

Et kontroversielt værk

I sin tid var der delte meninger om værket, som mange mente blev opført nogle årtier for sent.

Der var andre der mente at monumentet viser en samling tabere og at den er for tegneserieagtig og karikeret, og at det burde være udtrykt mere abstrakt.

Det største kritikpunkt var at mindesmærket var blevet udført i socialistisk realistisk stil, hvilket var den stilart som Josef Stalin tvang igennem efter krigen.

Her skulle arbejderne skildres som helte. Eller som her, at det var modstandsfolkene som blev fremstillet som nogle heroisk kæmpende sjæle, der kæmpede en brag kamp mod overmagten.

Andre fremhævede denne dobbelttydighed, pga. Sovjetunionens meget uheldige rolle under Warszawa Opstanden hvor de ofrede Warszawa ved ikke at gribe ind.

Monumentet i populærkulturen

Hvert år opsøger mange turister, enten på egen fod eller som en del af en gruppe, Monumentet for Warszawa Opstanden, som i 2012 var en af de mest velbesøgte steder i den polske hovedstad. Og, som bliver betragtet som det vigtigste efterkrigstidsmonument i Warszawa.

Og, hvis de ikke er med på en guidet tur, så er den største tilfredsstillelse for dem at få taget en selfie sammen med de heroiske kæmpende soldater. Imens dem som er ved at kravle ned i kloaksystemet får lov til at stå i fred.

Warszawa Opstanden er mange gange blevet skildret indenfor kulturens verden. Mest kendt udenfor Polens grænser en Andrzej Wajdas film De 63 dage fra 1957.

Han kunne af åbenlyse årsager ikke skildre at Den Røde Hær stod og foretog sig ingenting på den anden side af floden Wisla.

Derfor er fokusset på de polske soldater af hjemmehæren, som i Opstandens sidste dage søger ned i kloaksystemet for at slippe ud af byen.

I den ultramørke film er der ikke meget lys for enden af tunnelen for vores helte som går en dyster fremtid i møde.

Læs også: Mødet mellem Pianisten og Nazisten i Warszawa

Men, som var med til at gøre Wajda til en international anerkendt filminstruktør, til stor frustration for kommunistpartiet, der ikke mente at De 63 dage hørte hjemme i polsk film.

Efterskrift

Hvert år samles tusinde af polakker den 1. august ved den store rundkørsel ved Kultur og Videnskabspaladset i midtbyen klokken 17 for at mindes fortidens helte som blev ofre i et storpolitisk spil.

Mange historikere har derfor sidenhen spurgt om aktionen var nødvendigt da tyskerne allerede var på retræte i Østeuropa. Specielt efter nederlagene i Stalingrad og Leningrad var en kendsgerning. Dette betød også at de før eller siden alligevel ville have blevet tvunget til at rømme Warszawa.

Da de vestligorienterede polakker på den lange bane, frygtede at blive kontrolleret fra Moskva var det vigtigt at det ikke var Den Røde Hær som fik æren for at ”befri” Warszawa.

Derfor startede de Opstanden i håb om at støtten fra de allierede kræfter kunne slå nazisterne ud af byen. Denne tro var desværre fatal da de allierede svigtede polakkerne. Der hurtig kom til at stå alene i deres kamp mod overmagten.

I dag bliver fortællingen om Warszawa Opstanden brugt af speciel de højreorienterede nationalistiske kræfter i Polen.

Da den er et eksempel på hvorfor polakkerne aldrig kan stole på hverken Tyskland eller Rusland. Hvilket er forståeligt nok.

Men fortællingen bremser Polens integration i EU, da mange polakker sætter lighedstegn imellem Tyskland og EU 80 år efter Opstanden .

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Den Jødiske Ghetto Opstand

Heltenes Monument var tænkt som en grædemur da den blev opført i 1948.

Lær mere

Højesteret

Polens Højesteret er et bygningsværk som blander filosofi og moderne arkitektur.

Lær mere

A Real Pain

En gruppe amerikanske jøder tager på Holocaust tur til Polen for at bearbejde deres eget liv.

Lær mere

Indlægget Polen: Monumentet for Warszawa Opstanden i 1944 blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I sin sidste film ”Afterimage” som udkom i 2016, tager han os med tilbage til den periode, hvor han befandt sig i Polens tekstilmekka, og hvor doktrinen ”Socialistisk Realisme” regerede. Her bliver vi præsenteret for Władysław Strzemiński, som var en Polens allerstørste kunstnere i det sidste århundrede, og den uret som bliver begået imod ham fra statens side, da han ikke ville følge doktrinen.

Et efterbillede om to store polske kunstnere

Et efterbillede er en teknik taget fra billedkunsten, som handler om se de komplementære omgivelser, hvilket man er i stand til, hvis man er blevet forblændet af en stærk lyskilde, og efterfølgende ser ud i rummet. På mange måder minder Strzemiński om Wajdas dimentrale modstykke.

Wajda, som døde i en høj alder som 90-årig, var løbende i stand til at omgås forskellige styres krav til, hvad der var god tone at lave. Strzemiński derimod, gik i direkte konfrontation mod magthaverne, som kvitterede med at køre ham ud på et sidespor.

Dette betød at han først mistede sin stilling som Professor på kunstakademiet. For derefter at blive kylet ud af fagforeningen. Dette betød at han ikke kunne arbejde indenfor sit felt, samt heller ikke kunne købe materialer, eller få fødevarekort.

Læs også: Apolonia, Apolonia: Kunst, Feminisme og Aktivisme

Tilmed sørgede staten for at alle som hjalp ham, også blev straffet i hverdagsaktiviteterne, for at få dem til at holde sig på afstand af ham. Den idealistiske, men også stædige kunstner, døde officielt af tuberkulose få år efter udstødelsen af samfundet. Han var stort set alene da det skete, fordi han havde holdt på sine idealer hele vejen igennem. Uden på nogen måde at ville bøje sig, eller gå på kompromis med andre, i den kamp, han på forhånd var dømt til at tabe.

Det siges om Wajda, at han var socialist, og nogengange også realist, men aldrig socialistisk realist. I sine film, sørgede han på den ene side for at de ikke var så kontroversielle, at de blev bremset. Men, også at de på den anden side, havde nogle politiske emner på tapetet, der kunne virke anstødelige.

I mange af sine film, lige fra tiden under stalinismen til nu om dage, hvor nationalismen florerer i Polen, så problematiserede han ofte glorificeringen af den romantiske heltedyrkelse og martyrium, hvilket også sker i ”Afterimage”. Selvom han i denne, også langer kraftigt ud efter en autoritær stat.

Læs også: The Brutalist: at skabe i en verden fyldt med had

I filmen ”Katyn” fra 2007, som blev nomineret til en Oscar, og som må have været en svær film for ham at lave, da hans far var en af de mange tusinde ofre i massakren, forsøgte Lov og Retfærdighedspartiet i Polen at få bremset distributionen af filmen til de udenlandske markeder, da de bestemt ikke brød sig om at se den øverste ledelse af den polske hær blive udslettet uden kamp, som om de var mink i Danmark i 2020.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Socialistisk Realisme i Warszawa

Stilretningen var dikteret fra Moskva og skulle hylde arbejderne.

Lær mere

Den Sovjetiske Kirkegård i Warszawa

Kirkegården som er opført i socialistisk realistisk stil hylder de soldater der faldt under krigen.

Lær mere

Modernistiske togstationer i Warszawa

I den polske hovedstad findes der mange fine modernistiske togstaioner.

Lær mere

Indlægget Film: Afterimage – Andrzej Wajdas sidste budskab til eftertiden blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Kirkegården, som er et markant udtryk for stilretningen socialistisk realisme, blev indviet den 9. maj 1950.

Dagen var valgt da styret ønskede at forbinde åbningen af kirkegården med den årlige fejring af sejren over Nazi-Tyskland.

Den Sovjetiske Kirkegård

Det er et monument, som igennem alle årene har været kontroversiel. I 1940 udslettede Den Røde Hær i 1940 hele den polske militære intelligentsia i Katyn-massakren.

Senere i 1944, stod Den Røde Hær kynisk på østsiden af Wisla-floden, og greb ikke ind i Warszawa-opstanden. Det var først efter at tyskerne havde nedkæmpet borgerne i Warszawa og nedbrændt byen, at de krydsede floden.

Efter krigen blev Polen, som nu var blevet befriet for nazisme, styret autoritært fra Moskva, indtil afslutningen på Kold Krig.

Her blev alle de ugerninger som Sovjetunionen havde påført Polen, endelig bekræftet fra russisk side, da Boris Jeltsin styrede Rusland i 1990erne.

Polsk omskrivning af budskabet i kirkegården

Efter at Lov og Retfærdighedspartiet generobrede magten i det polske parlament i 2015, er nye autoritære og nationalistiske strømninger skyllet indover Polen.

Indskriften på monumentet, lød tidligere:

”Til evig ære for de heroiske soldater fra den uovervindelige sovjetiske hær, som faldt i kampene mod angrebene fra Hitler, og for befrielsen af Polen og vores hovedstad Warszawa”.

Nu er teksten ændret til:

”Til minde om faldne sovjetiske hærsoldater i befrielsen af Polen fra tysk besættelse i årene 1944-1945”.

Det er værd at bemærke at ”Hitler” er blevet slettet i sætningen. Ligesom det er sket med mange monumenter der indeholder ordet ”nazisme”, i Polen i de senere år.

I stedet for er disse ord blevet erstattet med ”Tyskland”, eller ”Tysk besættelsesmagt”. Og, samtidig med er ”de heroiske soldater og uovervindelige sovjetiske hær”, blevet til ”et minde om faldne sovjetiske hærsoldater”.

Hvad sker der når monumenter udtrykker nye budskaber?

For Lov og Retfærdighedspartiet, som minder om Dansk Folkeparti, så er det ikke så meget den nazistiske ideologi, der er problemet. Da partiet arbejder gerne sammen med nogle beslægtede brødre og søstre, som befinder sig langt ude i den radikaliserede del af højrefløjen i Polen.

Det er derimod Tyskland som begreb, der er problemet. Dermed er de også i sync med deres vælgere, at deres naboland mod vest før og nu altid har været et problem.

Fremfor at se indad, og sørge for at retsstatsprincipperne bliver overholdt, så er de af den holdning, at det er Tyskland, som er den helt store skurk i EU,

Og, som styrer unionen, da de mener at det er Tyskland som blokerer for at Polen kan få del af den store COVID-19 genopretningspakke.

Samtidig med, er store dele af den polske befolkning imod Rusland. I disse dage behøver de polske politikere ikke at komme med eksempler på, hvorfor det store naboland mod øst er en trussel.

Efter Ruslands invasion af Ukraine skiftede betydningen af kirkegården igen

Efter at Ruslands startede fuldskalakrigen mod Ukraine den 24. februar 2022, er Den sovjetiske Kirkegård i Warszawa, igen blevet brugt til at markere politiske synspunkter.

I dagene op til den 9. maj i 2022 blev kirkegården overhældt med rød maling. Og året efter blev der placeret en masse ukrainske flag, som den russiske ambassadør i Polen, kunne iagttage i hans årlige besøg på pladsen.

Men, det virker dog ikke til at Polen vil gå lige så langt, som Letland, hvor et tilsvarende monument, blev sprængt i stumper og stykker sidste år, under kraftige protester fra landets russiske mindretal.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Afterimage

En film om maleren Władysław Strzemiński, som blev et offer for kommunismen.

Lær mere

Socialistisk Realisme i Warszawa

Stilretningen var dikteret fra Moskva og skulle hylde arbejderne.

Lær mere

Modernistiske togstationeri Warszawa

I den polske hovedstad findes der mange fine modernistiske togstaioner.

Lær mere

Indlægget Polen: Den Sovjetiske Kirkegård i Warszawa blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.