|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Pga. Israels ageren i Gaza de sidste to års tid valgte Spanien, Irland, Holland, og Slovenien at trække sig fra Eurovision Song Contest 2026. Og, i næste uge kan det være at Island af samme årsag, vælger at sige fra overfor den årlige europæiske sangdyst.

Så det der skulle markere en ny begyndelse i jubilæumsshowet, hvortil at der er blevet udviklet et nyt grafisk design til, er nu forlængst lagt i graven, da konflikten imellem de forskellige deltagerlande i ESC på ingen måde er løst.

De turbulente starttyvere

I lighed med andre store events såsom De Olympiske Lege og Europamesterskabet i fodbold, blev Eurovision Song Contest ikke afviklet i 2020 pga. COVID-19.

Dette betød også at forhåndsfavoritterne Little Big fra Rusland og islandske Daði & Gagnamagnið ikke oplevede at vinde Eurovision Song Contest.

I stedet for kunne de dog trøste sig med at de en stor positiv omtale, da mange som normalt ikke lytter til ESC delte deres numre på sociale medier. Og, for Little Big betød det også at bandet nåede et stort vestligt publikum. Hvilket de ca. 300.000.000 visninger af den officielle video på ESCs YouTube-kanal også vidner om.

Året efter takkede de dog nej til at optræde for Rusland, da konkurrencen startede igen i Rotterdam. Her forløb eventen med store COVID-19 sikkerhedsforanstaltninger. Dette betød bl.a. andet at det kun var et begrænset publikum, der bar ansigtsmaske og sprittede hænderne, som var tilstede.

Derimod kunne Daði & Gagnamagnið fra et hotelværelse i byen se italienske Måneskin vinde konkurrencen. Her befandt de sig i isolation pga. et af bandets gruppemedlemmer var blevet smittet efter semifinalen.

Som altid var der kritik af vindersangen. Inkarnerede Eurovision fans synes sangen var for rocket og ikke hørte hjemme i ESC. Men det tror jeg at EBU så stort på. Da de kunne se nogle internationale stjerner i svøb, som henvendte sig til et ungt publikum.

Østeuropæisk exit og triumf

I 2021 blev Belarus diskvalificeret da de ville optræde med et nummer som tekstmæssigt var for kontroversielt.

I første forsøg fik de forkastet Ya Nauchu Tebya som hyldede slaveri og politisk undertrykkelse. Da de blev bedt om at ændre teksten, kom de tilbage med et nummer, hvori de tog tykt pis på homoseksuelle mænd.

Virakken omkring Belarus medførte at det østeuropæiske land ikke fik lov til at deltage i ESC. Og seks dage efter at Eurovision var blevet afholdt, blev landet smidt ud af EBU.

Året efter var det Rusland som blev udelukket af medieunionen. Det skete efter at landet havde indledt fuldskalaangrebet på Ukraine i slutningen af februar 2022.

Et par måneder senere kunne Kalush Orchestra sole sig i den sympati Ukraine fik pga. krigen som Rusland startede.

Det ukrainske band vandt suverænt med nummeret Stefania. Teksten til den var på ingen måde tligeså politisk kontroversiel som da landsmandinden Jamala i 2016 vandt med nummeret 1944.

Denne sang var modsat eks. det bidrag som Belarus tænkte at optræde med i 2021 sluppet igennem nåleøjet. Hvilket kan undre, da den var stærkt politisk, da den handlede om russernes folkeudrensning af Krim-tatarerne under 2. verdenskrig,

United by Music

Af sikkerhedsmæssige årsager kunne Eurovision Song Contest ikke blive afviklet i Ukraine i 2023.

I stedet for blev det Storbritannien der blev værtsnation. I 2022 vaskede de et kvart århundredes skuffelse fra sig, da Sam Ryder sluttede som nummer 2 i Torino. Hvilket af mange grandprixfans blev betragtet som den rigtige vinder af konkurrencen,

Under sloganet United by Music sørgede briterne for at forene britisk og ukrainsk kultur i Beatles-byen Liverpool året efter.

Nogle af deltagerlandene sendte en kommentar til krigen. Den gamle kroatiske punkgruppe Let 3 sang om en krigsliderlig Putin. Og den tjekkiske pigegruppe Vesna slog et slag for feminisme og deres ukrainske medsøstre i My Sister’s Crown.

Igen var det Sverige som vandt ESC, da Loreen for anden gang vandt konkurrencen. Denne gang med nummeret Tattoo.

Selvom kvinden der fik et stort Eurodancehit med Euphoria i 2012 var spået af bookmakerne til at vinde, så var der mange både udenfor og indenfor venuet i Liverpool der mente at Finland og Käärijä med sin Cha Cha Cha var blevet frarøvet sejren.

Og, selv i Sverige, så var der mange der var enige i kritikken. Da mange troede på at den egentlige årsag til at det skandinaviske land vandt, udelukkende skyldes at EBU gerne ville fejre 50-året for ABBAs sejr i ESC i Sverige.

EBUs Waterloo i Malmø

Den syvende oktober 2023 angreb den palæstinensiske terrororganisation Hamas Israel, og 1219 israelere blev dræbt.

Modsvaret fra Israel var mange gange mere grusomt. Og den sympati der var for Israel forsvandt udenfor dets grænser i løbet af de næste måneder. Da mange reagerede på billederne af lidende palæstinensere på Gaza-striben.

For at få Europas sympati for deres folkedrab på lokalbefolkningen ønskede Israel at stille op med nummeret October Rain til ESC i 2024. Da EBU fandt nummeret for politisk, blev israelerne bedt om at ændre teksten. Og, det nummer Hurricane (som alle vidste handlede om det samme) blev godkendt.

Da konkurrencen skulle løbe af stablen i Malmø demonstrerede tusinde af borgere mod Israels overgreb på palæstinenserne. Dette betød at den israelske deltager Eden Golan skulle køres frem og tilbage til eventstedet under politibeskyttelse.

Indenfor i Malmø Arena tog mange af deltagerne i ESC skarpt afstand til den israelske deligation. Nogle pga. de sympatiserede med den palæstinensiske sag. Andre fordi, de havde fået dødstrusler, hvis de ikke gjorde det samme.

Europe. Let’s Come Together

Denne syrlige kontekst kunne EBU ikke håndtere. Nogle timer før finalen skulle afvikles var alt kaos. Ingen vidste helt præcist hvor mange lande der ville stille op efter at den hollandske deltager Joost Klein var blevet diskvalificeret. Angiveligt pga. han havde slået en kvindelig kameramand.

En anden version hvorfor han blev smidt på porten, var fordi han under en pressekonference udbrød “Hvorfor skal hun ikke svare på det”. Dette skete efter en polsk jornalist havde spurgt Eden Golan om hvordan hun havde det med at bringe alle deltageres sikkerhed på spil pga. hendes tilstedværelse.

Derfor ønskede mange deltagere at trække sig fra konkurrencen i sympati med hollænderne. Hvis nummer ironisk nok handlede om vigtigheden af at samle Europa kulturelt. Og den polske journalist som havde dækket Eurovision i årevis blev nægtet adgang året efter af EBU.

At mediedækningen blev mere intens end EBU ønskede var fordi de havde tilladt bloggere at være tilstede i nærheden af artisterne. Og, pga. det kunne de derfor ikke “styre” kommunikationen.

The Winner Takes It All

Musikalsk set levede 2024-udgaven af ESC op til konkurrencens værdier om at være fyldt med diversitet, da stort alle musikalske stilarter var repræsenteret,

Det var bedst eksemplificeret ved Irlands bidrag. Det blev fremført af den gotiske sangerinde Bambie Thug. I hendes Doomsday Blue kunne man høre elementer fra alt lige fra pop, jazz, og noise.

Hendes show vil stå forevig i grandprixets historie. Ligesom engelske Olly Alexander, som holdt ord, og leverede den mest bøssede indslag i ESC til dato.

Indslagende fra de britiske øer provokerede meningmand. I den anden ende af skalaen kunne tv-seerne bl.a. se Danmarks bidrag Sand som på ingen måde var stødende. Nummerets vildeste effekt var da Saba strøede sand på scenen. Jeg ved ikke hvordan DR kom på denne geniale ide!

Under normale omstændigheder ville Israels sang være et hurtigt overstået kapitel, da den ligesom det danske bidrag var totalt intetsigende.

Men pga. den store opmærksomhed der var på det mellemøstlige land, og den yderst patetiske fremstilling af Hurricane, blev Eden Golan udsat for en kæmpe pibekoncert, hvilket EBU havde fjernet i transmissionen af eventen.

Under pointafgivningen endte Israel på femtepladsen, hvilket primært skyldes de mange point nummeret fik fra seerne.

Vinderen kom fra Schweiz, hvor den non-binære person Nemo, også havde delt vandene under koncerten pga. sin identitetsopfattelse. Og, mange svenskere var forarget over at ABBA-medlemmerne ikke dukkede op fysisk. Da det var eventen som introducerede dem udenfor landets grænser.

Ytringsfriheden blev indskrænket i Schweiz

Før Eurovision Song Contest blev afviklet i kulturbyen Basel i 2025, blev ytringsfriheden indskrænket fra EBUs side.

Bloggere, og andre mediefolk kunne nu ikke være ligeså tæt på deltagerne på eventstedet, pga. sikkerhedsmæssige årsager! Og, deltagerne skulle nu fremføre deres numre uden at det kunne støde nogen i alle aldersgruppe. Hvilket var en klar hilsen til de to britiske repræsentanter fra Storbritannien og Irland i 2024.

Den progressive og ungdommelige frisind som havde havde kendetegnet eventen i de første par år af 2020erne var nu bombet tilbage til start.

Grækenland stillede op med en sangerinde som lignede og lød som en klon af Nana Mouskouri. Og fyrstendømmet Luxembourg sendte en hilsen til France Galls vindersang fra 1965 Poupée de cire, poupée de son. (som dog både i sin samtid og i dag skaber debat pga. synet på kvinden).

Der var dog stadig plads til mere originale indslag. Estiske Tommy Cash gjorde grin med italiensk livsstil i Espresso Macchiato. Og da Finlands og Australiens deltagere spillede på sex, så var der stadig lidt at grine af i Basel.

Wasted Love

Selvom det var Østrig som løb med sejren, da JJ, en hver bedstemors drøm blandede opera med tekno i nummeret Wasted Love, så var det igen Israel som fungerede som en elefant i rummet.

Nærmest som en tro kopi af den emotionelle ballade Hurricane blev New Day Will Rise fremført af en ung sangerinde Yuval Raphael, som igen ledte tankerne hen på angrebet fra Hamas på Israel den 7 oktober 2023.

Yuval Raphael var en af de mange unge som deltog i musikfestivalen der dræbte mange under aktionen.

Og, publikums reaktion var det samme. Folk i salen var temmelig utilfredse med hendes tilstedeværelse, og igen fik Israel mange stemmer fra tv-seerne og få point fra fagjuryerne rundt omkring i Europa.

Dette var dog nok til at sikre Israel nok til at sikre en andenplads i Eurovision Song Contest. Men mon ikke EBU var godt tilfredse med at ESC i jubilæumsåret 2026 skulle afholdes i Jerusalem.

Kontrorversielle Afstemningsresultater

I maj 2023, hvilket var et par måneder før krigen startede i Mellemøsten, stillede Israel op med en ung sangerinde Noa Kirel.

Hendes catchy og radiovenlige sang Unicorn, der blev fremført i et energisk sceneshow, blev efterfølgende et hit mange steder i Europa.

Hun fik mange point fra både fagjury og tv-seerne hvilket skaffede hende en tredjeplads.

Bare ikke fra Danmark, som ikke tildelte nummeret et eneste point, hvilket jeg undrede mig over, da det var en af mine personlige favoritter til at vinde konkurrencen i Liverpool.

I 2024 og 2025 sluttede Israel på henholdsvis en femte og en andenplads. Men det var med nogle numre som både grandprixfans og fagjuryer fandt middelmådige.

Alligevel var der en sand pointregn som regnede ned over Israel, da hver tv-seer kan afgive op til 20 stemmer.

Lande bliver væk pga. Israels deltagelse i ESC 2026

Allerede i 2024 startede den offentlige debat om hvorfor Israel skulle deltage i Eurovision, da EBU uden at blinke af forskellige årsager havde kylet Belarus og Rusland ud af konkurrencen.

Men hvor Israel reddede skindet i 2024 med at ændre lidt i teksten til deres bidrag, så var det dels blandingen imellem Israels grusomheder mod den palæstinensiske befolkning og afstemningsresultaterne fra både 2024 og 2025 som fik mange lande op i det røde felt i 2025.

Dette førte til en ny justering af reglerne. Her blev de befolkningstynde lande tilgodeset ved at fagjuryen bliver genindført i semifinalen. Og, at det nu fremadrettet kun er mulig for tv-seerne at afgive 10 stemmer hver.

Deruover er det ikke længere tilladt for deltagelandene at lave betalte kampagner for at promovere deres numre på sociale medier. Denne regel var direkte myntet på Israel som har brugt store summer på markedsføring af de sidste to bidrag på sociale medier.

For at få fat i et yngre publikum, skal to af jurymedlemmerne i en national jury nu bestå af mindst to medlemmer i aldersgruppen 18-25 år.

Forståelig boykot af eventen

Selvom EBU på den måde prøvede at række ud til en række lande, som i lang tid har opnået skuffende placeringer i ESC, så var det ikke nok til at berolige de lande som ville udelukke Israel, da der var et flertal som talte landets sag.

Kort tid efter at beslutningen om Israels deltagelse i ESC 2026 var offentliggjort, valgte fire lande at boykotte eventen.

Det som var kendetegnet ved disse lande, er at de igennem årerne har udmærket sig ved ikke at sende kontroversielle numre med problematiske tekster afsted til konkurrencen.

På den baggrund er der ingen af de lande, som har kravlet for højt op i et træ de ikke kunne komme ned ad igen, som en kommentator fra DR udtalte til en formiddagsavis.

Men snarere nogle lande som føler sig dårlig behandlet af EBU, da de i gennem de senere år har oplevet EBUs dobbeltmoral og politiske ageren, hvor nogle lande kan sende politiske bidrag afsted uden konsekvens, imens andre bliver straffet for det.

EBU og styring af kampagner

Selvom nogle af de nye regler synes at være logisk for at forhindre at et land såsom Israel dræber konkurrencen indefra, så har jeg mine tvivl med hvordan de vil kontrollere kampagner på nettet, da det synes umuligt.

I de seneste to år har Eurovision fansider på sociale medier oplevet at der er blevet en diskurs som går på at hvis du som enkelt individ er kritisk over et bidrag fra Israel bliver stemplet som antisemit. Og, modsat hvis du roser Israels bidrag, bliver samme person betragtet som en helt.

Antallet af likes er ekstremt højt på de indlæg som omhandler Israel er ekstremt højt i forhold til andre indlæg. Dette gør at indlæggene bliver synlig, eller går viral på sociale medier overfor en modtagelig grandprixpublikum, som ikke reflekterer dybt over hvad kampagnerne dækker over.

Israelsk markedføring på sociale medier

Hvordan vil EBU nu sikre sig at de lande eller artister som bakker op om at bpykotte eventen ikke bliver forfulgt af et blodtørstig jodisk publikum?

For selom en meme der sammenligner Israels placeringer i 2018, 2023, 2024 og 2025 med Spaniens i samme år, kan synes uskyldig. Så er pointen klar, at træde Spanien over tæerne over landets dårlige placeringer i ESC.

Og når en anden meme som viser en tekstudsnit fra X hvor en blogger skriver om det ikke er en god ide at invitere Palæstina med til en musikfestival, så er svaret fra en anden blogger, at det er det ikke, for hvad sker der ikke når de bevæger sig ind på en festival. Dermed bliver palæstinensere stemplet som terrorister.

Endelig så er der kommentarer og holdninger fra gamle grandprixdeltagere som bliver benyttet til at skabe opmærksomhed om Israels sag uanset om de udtaler sig for eller imod det mellemøstlige lands deltagelse.

I ovenstående eksempler er der ingen af dem som direkte promoverer eksempelvis et israelsk bidrag, men som er med til at skabe synlighed på sociale medier. Og spørgsmålet er hvordan EBU vil forholde sig til disse mekanismer i fremtiden.

ESC 2026 i Wien

Inden for den nærmeste fremtid vil EBU vide hvor mange lande som vil deltage i ESC 2026 i Wien.

Hvis Island som ventet gør alvor af at trække sig, så vil det med Rumænien, Moldova, og Bulgariens genkomst til konkurrencen ende på 35 nationer.

Dette antal gør at det stadig giver mening at afholde to semifinaler. Men hvis opløsningstendenserne fortsætter i de følgende år, vil det så give mening at holde Eurovision Song Contest i sin nuværende koncept. Hvilket igen vil lægge et pres på dem som skal arrangere eventen. Ikke bare organisatorisk, men også finansielt.

Derfor er der et stort pres på at eventen i Wien kommer til at forløbe på en måde hvori de lande som boykotter ESC i år kan se sig selv ind i igen. Ellers ser det sløjt ud med sloganet United by Music.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Før ESC 2023

Storbritannien ønskede sammen med Ukraine at forene Europa musikalsk Liverpool.

Lær mere

Før ESC 2024 (Del II)

Politiske temaer blev behandlet i bidragene fra Israel, Serbien og Kroatien.

Lær mere

Før ESC 2025 (Del II)

Anmeldelse af Estland, Australien, og Finlands bidrag til ESC 2025 i Basel.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Europe. Let’s Come Together. It’s Now Or Never! blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Derfor siger det også sig selv at dette indslag langt fra er dækkende, når Sverige i Eurovison Song Contest skal beskrives. Alene kapitlet om ABBA kunne fylde et par indlæg. Og, for grand prix fans undrer det nok også en del, hvorfor jeg også har fravalgt deres popdronning Carola, ligesom andre markante bidrag fra Sverige ikke bliver behandlet, som eks. Tomas Ledin i 1980, Lena Philipsson i 2004, og Måns Zelmerlöw i 2015, og Benjamin Ingrosso i 2017. Men, det sker måske næste gang broderlandet mod øst vinder næste gang.

Læs også: Før ESC 2024: Storpolitik, Musik og Samfund

I stedet for har jeg valgt at fokusere, på nogle andre numre, som alle det til fælles, at de alle er nogle som jeg har valgt, og for nogle nogle af dem også rummer nogle unikke historier. Rejsen starter med ÖSTEN WARNERBRING i 1967 og slutter med Loreen i 2023.

ÖSTEN WARNERBRING: SOM EN DRÖM” (1967)

Engang for længe siden var Eurovision Song Contest virkelig en sang konkurrence hvor smørtenorer såsom italienske DOMENICO MODUGNO, spanske JULIO IGLESIAS, østrigske UDO JÜRGENS, tjekkiske KAREL GOTT, og svenske ÖSTEN WARNERBRING, m.fl. kunne boltre sig.

ÖSTEN MED RÖSTEN som han blev kaldt i Sverige, blev født i Malmø i 1934, årets hjemby for ESC, og gjorde sig ikke kun bemærket i hjemlandet, hvor han bl.a. arbejdede sammen med Cornelis Vreeswijk og Ernst-Hugo Järegård, og var en af de første svenske popsangere som indspillede sange på skånsk, hvilket dengang var ildeset.

Også i Danmark, oparbejdede han et stort publikum op igennem halvfjerdserne, hvor han ofte spillede sammen med DAIMI. Der huskes bl.a. for sin version af den danske folkevise ”DET VAR EN LÖRDAGSAFTON”, som handlede om hans personlige oplevelser af befrielsesaftenen i København fredag d. 4. maj 1945 og pladen ”ÖSTEN PÅ DANSK”.

I årene mellem 1959-1974 optrådte han hele 7 gange i Melodifestivalen, hvilket er Sveriges svar på Dansk Melodi Grandprix, med 11 forskellige numre. I 1960 var han manden, som først fremførte “ALLA ANDRA FÅR VARANN” i Melodifestivalen, men i ESC blev han erstattet af Siw Malmkvist. Syv år senere, i 1967 vandt han så igen det svenske grandprix med ”SOM EN DRÖM”, der sluttede på en delt ottendeplads sammen med Vesttyskland og Jugoslavien, da ESC blev afholdt i Wien, pga. UDO JÜRGENS sejr året forinden.

Sidste gang han optrådte ved Melodifestivalen i 1974, blev han nummer 10 og sidst med 10 point. Vinderen dette år hed ABBA, og de fik 302 point. I 2006 døde han på et hotel i De Kanariske Øer, i forbindelse med en række koncerter han skulle give for svenske turister.

Christer Björkman: I Morgon Är En Annan Dag (1992)

I starten af 1990erne anså de fleste Storbritannien som værende den bedste deltager indenfor ESC, men i dag er det Sverige som folk retter blikket på.

Den primære grund til denne transformation skyldes CHRISTER BJÖRKMAN som producerede Melodifestivalen fra 2001-2021. Han fik gennem årene overtalt musikbranchen til at sende nogle af de mest lovende talenter til det svenske grandprix, sådan at den fik et kvalitetsløft og blev mere tiltrækkende for artisterne at deltage i. Derudover forvandlede han Melodifestivalen til at være en event som oprindelig varede en aften (som vi kender det i DK) til at være en begivenhed som strækker sig over seks uger, med delfinaler, opsamlingsfinale, og finale.

Læs også: Før ESC 2024: Homoseksualitet og nonbinære personligheder

I 2022 var han også en af bagmændene til at implementere AMERICAN SONG FESTIVAL, hvilket var et forsøg på at kopiere ESC-konceptet ind i en amerikansk kontekst. Men, det mislykkedes, da interessen for eventen ikke var stor i USA, og efterfølgende udtrykte CHRISTER BJÖRKMAN en frustration over de amerikanske organisatorer ikke fulgte den aftalte plan. Og, 2022-udgaven af ASC blev dermed den første, og hidtil sidste udgave af den stor anlagte event.

30 år tidligere, i 1992, gik det ham heller ikke specielt godt, da han stillede op for Sverige i Malmö. Ud af 23 deltagere endte han som nummer 22 foran Finland med ”I MORGON ÄR EN ANNAN DAG”. Værtslandets medier, der inden ESC havde udråbt ham som favorit, da sangen var skrevet af en af dens tid mest populære svenske popartister Niklas Strömstedt, der også havde et kæmpe hit i Danmark med sangen ”Om”, gjorde ham så nervøs, at han kunne ikke levere varen i finalen. Da resultatet var ved at stå klar, og Finland skulle afgive deres stemmer, havde de svenske tv-værter svært ved at finde en grimasse som kunne passe. Derfor havde de mere travlt med at spørge den finske pointgiver om hvordan finnerne vurderede deres chancer mod Sverige i VM-finalen i Ishockey dagen efter som var et opgør mellem de to nordiske lande, end at få deres stemmer.

Da ESC vendte tilbage til Malmö i 2013, hvilket var det år, hvor danske EMMELIE DE FOREST vandt med ”ONLY TEARDROPS”, producerede han showet. Det gør han også i år, ligesom i 2016, hvor ESC var en tur i Stockholm, efter at MÅNS ZELMERLÖW vandt med ”HEROES” i Wien året før.

Sammen med Richard Herrey, der vandt ESC i 1984 sammen med to af sine brødre i gruppe HERREYS med ”DIGGI-LOO, DIGGI-LEY”, og året efter SOPOT FESTIVALEN med ”SUMMER PARTY”, grundlagde han Marcel Bezençon Awards i 2002. Selve prisuddelingen der foregår i forbindelse med afviklingen af ESC, men som ikke er en del af det officielle program, kårer pressen og komponisterne deres vindere i hver deres kategori. Derudover har BJÖRKMAN ageret dommer ved mange landes udtagelseskonkurrencer.

One More Time: Den Vilda (1996)

Som 16-årig blev BENNY ANDERSSON fra ABBA far til PETER GRÖNVALL og to år senere til datteren HELENE GRÖNVALL. Selvom han følte sig mere moden end mange af sine klassekammerater dengang, var det alligevel lidt for stort et ansvar for ham lige pludselig at få børn, så det blev hans forlovede CHRISTINA GRÖNVALL der fik forældremyndigheden over dem efter de gik fra hinanden året efter at Helene var blevet født, og efterfølgende stod hun for deres opdragelse, alt imens han fik tid til at fordybe sig i musikken.

Læs også: ABBA: Waterloo blev ikke den musikalske endestation

PETER GRÖNVALL blev som voksen, musiker ligesom hans berømte far, hvilket er en person som han ikke bærer nag til, pga. han og hans søster har en forståelse for hvorfor han gjorde som han gjorde. Tilmed, mener han, at hvis det ikke var pga. de mange penge som de fik fra BENNY ANDERSSON, så havde familien GRÖNVALL skulle have levet et meget mere beskedent liv, og ikke haft de samme muligheder for at udfolde sig.

Mange år senere stillede PETER GRÖNVALL sammen med konen NANNE GRÖNVALL og MARIA RÅDSTEN op i ESC i 1996, hvor de som ONE MORE TIME sikrede Sverige en 3. plads med nummeret ”DEN VILDA” i Oslo.

Nogle år forinden havde gruppen haft et hit i mange europæiske lande med ”HIGHLAND”. Derudover skrev ONE MORE TIME sangen ”DET VACKRASTE” til CECILIA VENNERSTEN, der blev et stort hit Norge og Sverige, og som er det første nummer fra MELODIFESTIVALEN, der blev tildelt en svensk grammy for årets sang.

Efter at ONE MORE TIME lukkede og slukkede i 1997, har PETER GRÖNVALL skrevet mange af de numre som NANNE GRÖNVALL efterfølgende har optrådt med ved MELODIFESTIVALEN, samt været involveret i at skrive filmmusik.

Malena Ernman: La Voix (2008)

I dag er den svenske mezzosopran operasangerinde MALENA ERNMAN nok mest kendt fordi hun er mor til klimaaktivisten GRETA THUNBERG, men i 2009 nåede hun ud til et større publikum, da hun sammen med Fredrik Kempe skrev ”LA VOIX”, som efter at have vundet Melodifestivalen, endte på en overraskende og skuffende 21. plads ved Det Internationale Melodi Grandprix, der dette år blev afholdt i Moskva.

Læs også: Før ESC 2024: Verdensmusik og kønne kvinder med attitude

Det har ikke altid været nemt for karrierekvinden MALENA ERNMAN at være mor til GRETA THUNBERG. For efter at have arbejdet for bl.a. Kungliga Operan i Stockholm, Staatsoper Berlin, La Monnaie i Bruxelles, og optrådt på Aix-en-Provence Festivalen og Salzburg Festivalen, måtte hun i 2014 erkende at det som betyder mest i hendes liv er om hendes børn har det godt. Og, det havde GRETA THUNBERG ikke, der i en alder af 11 fra den ene dag til den anden, pludselig nægtede at spise, tale, læse, eller i det hele taget være aktiv.

MALENA ERNMAN som ikke vidste hvad hun skulle stille op, brød sammen tre gange, og fem optrædener blev aflyst, i løbet af de næste mange måneder før datteren fik stillet diagnosen Aspergers syndrom, OCD, og led af angst. Senere hen lagde MALENA ERNMAN kortene på bordet overfor de svenske medier for at hjælpe familier med samme udfordringer.

GRETA THUNBERGs far SVANTE, som ofrede sin karriere som skuespiller for at hjælpe konen, og tage sig af børnene, alt imens de flyttede fra den ene europæiske by til den anden, var ikke begejstret da hun begyndte hendes skolestrejker, da han mente hun skulle passe skolen. Men, som det er set mange gange før i tilværelsen, så er det børnene som lærer forældrene noget, og siden slutningen af 10erne, har hele familien THUNBERG kraftigt begrænset deres brug af flyrejser, og er i det hele taget begyndt at leve mere miljørigtigt.

Loreen: Euphoria (2012)

I dag er svenskerne stjernerne af Eurovision Song Contest. I de 12 konkurrencer som er blevet afholdt fra 2011-2023 har Sverige vundet 3 gange, og kun tre gange endt udenfor top-5. Det er ganske enkelt imponerende.

En del af denne ”EUPHORIA” om Sverige, skyldes dels svenskernes seriøse tilgang til eventen, men også fordi der et ønske i det svenske samfund om at fremstå som et humanitært land, der hylder tolerance, inklusion og diversitet, hvilket også er kerneværdierne i ESC.

Sveriges succes har fået mange andre lande til at benytte nogle af deres sangskrivere. Deriblandt eks. svenskernes svar på Danmarks KELD HEICK, eller Tysklands RALPH SIEGEL, der hedder TOMAS G:SON, og som har været med til at skrive, eller producere 16 sange som har deltaget i ESC, deriblandt Loreens to vindersange, ”EUPHORIA” og ”TATTOO”, samt ”INVICEBLE” til CAROLA HÄGGKVIST. Derudover har G:SON været indblandet i 74 sange der har stillet op i MELODIFESTIVALEN, og 41 sange i nationale finaler udenfor Sverige, deriblandt fem i Danmark, hvor han sammen med to andre skrev “IN A MOMENT LIKE THIS” fremført af CHANEE and N’EVERGREEN, som blev nummer 4 i 2010.

Efter at have deltaget i en del talentshows i Sverige blev 2012 året hvor LOREEN for alvor slog igennem. I Baku vandt hun i overbevisende stil med ”EUPHORIA”, som fik point fra de 42 deltagende nationer minus to, Italien, samt Sverige, som ikke kunne stemme på sig selv.

At LOREEN ikke er bange for at ytre sig politisk, har bl.a. givet sig udslag i Aserbajdsjan, hvor hun var den eneste af grandprix-deltagerne, som besøgte menneskerettighedsaktivister. Senere samme år, hvor hun gav koncert i Hviderusland (som bl.a. blev overværet af den hviderussiske præsident Alexander Lukashenko), var hun efterfølgende ude og hilse på den politiske fange Ales Bialiatski, velvidende at hun måske ville blive tilbageholdt i Minsk lufthavn på vej væk. Og, efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022, deltog hun i en støttekoncert for Ukraine.

Læs også: Før ESC 2024: Tid til at starte Eurovision festen

”EUPHORIA” blev efter ESC et kæmpe hit mange steder i Europa, bl.a. i Storbritannien, hvor sangen peakede som tre, og tilbragte 20 uger på hitlisten. Og, i 16 andre lande var den oppe og vende som nummer 1, deriblandt i Danmark.

Sidste år var LOREEN tårnhøj favorit til at vinde EUROVISION SONG CONTEST i Liverpool med nummeret ”TATTOO”. Selvom den også levede op til favoritværdiheden, så blev det ikke et monsterhit såsom ”EUPHORIA”, på trods af gode hitliste placeringer primært i Europa.

Med sejren blev LOREEN den anden person i Grandprix-historien som har vundet ESC to gange. Den første var irlænderen JOHNNY LOGAN.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Melodifestivalen 1975

ABBA gav Sverige den første sejr i ESC, men også SVT store panderynker i hovedet.

Lær mere

ABBA

Waterloo blev ikke endestationen for den svenske pop gigant gruppe.

Lær mere

Intervision Song Contest

Østblokkens modsvar til Eurovision Song Contest var en kortvarig succes.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Før ESC 2024 – Sverige i Eurovision Song Contest blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Udover fremførelsen af finalens 26 sange, så vil der være en speciel hyldest til musikere fra værtsbyen Liverpool.

Årets hovedtemaer

Krigen i Ukraine, er et af årets absolutte hovedtemaer. Den bliver kommenteret på forskellig vis i bidragende fra Kroatien, Tjekkiet, og Ukraine selv.

I lighed med de senere år, så er der også fokus på kvindefrigørelse i år. Det kommer ikke alene til udtryk i selve indholdet af sangene.

Men også i den fysiske fremtoning, hvor det nu er ”tilladt” de kvindelige deltagere at have lidt sul på kroppen. Og dermed ikke skal fremstå total åleslanke.

Bemærkelsesværdigt er det også at 80ernes pastelfarver nu er på tilbagetog. Ligesom frisurer som er inspireret af 20erne er det. Derudover har nogle af deltagerne også nogle ganske lange negle monteret.

Hyldest til musikken fra Liverpool

I aften vil der også være en speciel hyldest til musikken fra værtsbyen Liverpool, som bliver fremført af tidligere grandprixdeltagere.

I denne sektion, kan man bl.a. høre fortolkninger af John Lennons ”Imagine” og “You Spin Me Round (Like a Record)” af Dead or Alive.

Læs også: Phil Spector (del 2): War Is Over

Derudover bliver “Whole Again” af Atomic Kitten og “I Turn To You” af Melanie C. fortolket. Inden det hele bliver rundet af med en version af Gerry and the Pacemakers “You’ll Never Walk Alone“.

Kroatien (12 Point): Let 3: Mama ŠČ

Hvem ville seriøst have troet, at det skulle være et gammel legendarisk band fra punkbyen Rijeka, som fik landet ved Adriaterhavet, med i deres første finale i seks år.

Men, det er ikke desto mindre tilfældet når Let 3, dels i kjoler og lettere påklædt, fremfører deres groteske hilsen til ”Mama ŠČ!” i aften i Liverpool.

Læs også: 20 Dage i Mariupol: Krigens første dage i Ukraine

Titlen på nummeret refererer til Moder Rusland, som bl.a., har købt en traktor (hvilket, kan tolkes på et billede på Belarus), og som nu har fået moderens ondskabsfulde psykopat til at drage i krig.

Jeg er sikker på at antikrigs-nummeret vil appellere til mange af tv-seerne i Europa i aften. Og jeg ser frem til at gense ”Mama ŠČ!” i aften.

Israel (10 Point): Noa Kirel: Unicorn

I år stiller Israel op i Eurovision Song Contest med Noa Kirel, som i løbet af de seneste par år har haft flere nummer et hits i hjemlandet.

”Unicorn” har potentialet til at blive afspillet mange gange på diverse radiostationer efter at ESC er afsluttet, da det er et ret effektivt popnummer.

Finland (8 Point): Käärijä: Cha Cha Cha

Personligt håber jeg på at Käärijä fra Finland løber med det hele i aften med sin Cha Cha Cha.

Nummeret, som bliver fremført på finsk, bliver pt. spået af bookmakerne til at ende som 2, hvilket vil være den bedste placering nogensinde for en finsksproget sang i Eurovision Song Contest.

Da Lordis vindersang ”Hard Rock Hallelujah” fra 2006, samt de to sjettepladser det nordiske land fik i 1973 og 2021, alle blev fremført på engelsk.

Derudover, minder sangen mig om en sjov tur ud i nattelivet i Helsinki til den lyse morgen sammen med en pige fra min industriel design klasse, da vi var på studietur i Finland på en efterårsdag for alt for længe siden.

Sverige (7 Point): Loreen: Tattoo

I 2012 vandt Loreen Eurovision Song Contest for Sverige med “Euphoria”, som blev råspillet i mange klubber og i radioen mange steder rundt omkring i Europa.

I år er hun så tilbage med ”Tattoo”, der dog ikke er lige så kraftfuld i udtrykket som “Euphoria”, men til gengæld er svær at få ud af hovedet, når man har hørt den et par gange.

Læs også: Før ESC 2024: Sverige i Eurovision Song Contest

Hun er bookmakernes helt store favorit til at vinde ESC i aften, og jeg tror også at det vil gå hende godt.

Frankrig (6 Point): La Zarra: Évidemment

Canadiske La Zarra med de marokkanske rødder er også kendt for hittet ”Tu t’en iras”. Hun stiller op for Frankrig i år med den traditionelle kærlighedsballade ”Évidemment”.

Det som virker som en ligefrem popsang, overrasker indholdsmæssigt i slutningen af nummeret. For her kommer sangens egentlige budskab frem. Hvilket er en kritisk refleksion over hvordan hun ser Frankrig i dag.

Portugal (5 Point): Mimicat: Ai Coração

Atlanterhavslandet stiller op i år i Eurovision Song Contest med et klassisk eurovisionsnummer.

Ai Coração af Mimicat minder i fremførelsen meget om mange af Israels bidrag op igennem 80erne, i den måde danserne flankerer om sangeren på.

Det er et nummer, som får det gode humør frem hos undertegnede, da den rummer meget varme og positiv energi.

Tjekkiet (4 Point): Vesna: My Sister’s Crown

Tjekkerne stiller i år i Eurovision Song Contest op med det mest typiske eurovisionsbidrag, der nogensinde har repræsenteret det centraleuropæiske land.

Vi får her den klassiske helgardering med at blande flere sprog i sangen for at kunne appellere mere bredt.

I dette tilfælde, udover engelsk, også et vestslavisk (tjekkisk), østslavisk (ukrainsk), og sydslavisk (bulgarsk) sprogbrug.

Læs også: Apolonia, Apolonia: Kunst, Feminisme og Aktivisme

Bandet har arbejdet meget med at finde deres rette udtryk, siden de vandt den lokale sangdyst mod bl.a. Marketa Irglova, som nogle måske kan huske fra den Oscar-belønnede film ”Once”.

Udover at sende en hilsen til de ukrainske medsøstre, så er ”My Sister’s Crown”, der bliver fremført Vesna, som fandt hinanden på et musikkonservatorie i Prag, tilegnet alle jordens kvinder.

Og, det stærkt feministiske budskab, bliver bl.a. understreget i sceneshowet, hvor de synger ”We are not your dolls”.

Estland (3 Point): Alika: Bridges

Nummeret, som Estland stiller op med i år i Eurovision Song Contest, minder mig om Kate Bush. Og er et af de få klassiske ballader i dette års ESC.

Det er en komposition som bookmakerne ikke tror ret meget på. Lige nu spås Alika og hendes ”Bridges” at ende som nummer 22 ud af de 26 deltagende lande i finalen. Men, hos undertegnede, så fortjener hun en meget bedre placering.

Østrig (2 Point): Teya & Selena: Who The Hell Is Edgar?

Det er ikke første gang at alpelandet stiller op med et nummer i Eurovision Song Contest som langer ud efter musikindustriens griske bagmænd.

Første gang det skete var i 1977, hvor Østrig stillede op med ”Boom Boom Boomerang” af Schmetterlinge.

Nu sker det igen, når Teya & Salena synger ”Who The Hell Is Edgar?”, som er en reference til poeten Edgar Allen Poe, som siges at være at en af de første forfattere som var i stand til at leve af skriveriet.

Sangen er også en kommentar til kvinders vilkår i musikbranchen, hvor de ikke bliver tillagt de store evner ud i sangskrivningen. Derfor er det også Edgars spøgelse som har skrevet sangen.

Derudover får Spotify en kritisk hilsen med på vejen. I sætningen 0,003, hvilket er en reference til det beløb i dollars som musiktjenesten udbetaler når et nummer bliver afspillet.

Desværre kommer de ikke ind på hvilke forhold de som udøvende artister opererer under, når de deltager i et stort oplagt musikevent som ESC.

Storbritannien (1 Point): Mae Muller: I Wrote A Song

Egentligt var ”I Wrote A Song” som bliver fremført af Mae Muller, det nummer ved årets Eurovision Song Contest som jeg ville give mine 12 point til.

Da det er et catchy nummer som ridder med på den bølge som bl.a. Shakira og Miley Cyrus har startet med at give fingeren til ekskæresten,

Men, så hørte jeg hendes liveperformance i torsdag, hvor vokalen bestemt ikke sad i skabet. Så derfor kun 1 point herfra til Mae Muller.

Sidste år fik hun et stort radiohit, da hun sammen med NEIKED og Polo G også medvirkede på den meget iørefaldende ”Better Days”. Og, det må man håbe at hun også får i aften.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Før ESC 2024 (Del I)

Verdensmusik og kønne kvinder fra Armenien, Italien og Grækenland.

Lær mere

Før ESC 2024 (Del III)

LGBT+ samfundet var synlig repræsenteret i bidragene fra Irland, Schweiz og Storbritannien.

Lær mere

Før ESC 2024 (Del II)

Politiske temaer blev behandlet i bidragene fra Israel, Serbien og Kroatien.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Før Eurovision Song Contest 2023 blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.