|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Ligesom i mange andre post-kommunistiske storbyer er der i Bukarest en righoldning samling af skulpturer som ærer kulturen.

Nationalteatret

Udenfor Nationalteatret ses en skulptur forestillende den rumænske dramatiker Ion Luca Caragiale som er designet af den kontroversielle billedhugger Ioan Bolborea.

Ved at placere Caragiale på en bænk i nærheden af et monument som forestiller en vogn med vogne i det offentlige rum, ønskede Bolborea at gøre kulturen og teaterhistorien nærværende for alle, der passerer forbi.

Statscirkusset

Tæt ved det modernistiske statscirkus er der en samling skulpturer som viser artister i forskellige positioner.

Vi ser bl.a. en liggende elefant som med sin snabel jonglerer med en bold. Samt nogle mennesker som gør øvelser med en stol og en ring. Alt imens der en siddende person som holder en stang.

Vi kan også se en stående cirkusklovn samt nogle væsener som jonglerer med hinanden.

Ved siden af skulpturerne af cirkusaktørerne er der placeret en lille monument til ære for den monegaskiske regent Fyrst Rainier III, som gjorde meget for at promovere cirkusset.

Læs også: Monaco: Den uimodståelige fyrstendømme ved Middelhavet

Tre løbere

På Calea Victoriei, som er den mest eksklusive alle i Bukarest, er der en replika af skulpturen Tre løbere lavet af den franske skulptør Alfred Boucher fra 1913.

Skulpturen som Gheorghe D. Anghel lavede i 1966, er lighed med monumentet af Fyrst Rainier III et forsøg på at linke Rumænien historisk og kulturelt med romanske lande i Vesten.

Monteorus Have

Grigore Constantinescu-Monteoru var en velstående forretningsmand. I dag er hans gamle herskabsvilla omdannet til et museum hvor der er skiftende udstillinger.

I haveanlægget er der en samling buster som ikke er placeret på nogle piedestaler, som giver dette foruroligende syn.

21. december 1989 revolutionen

Genfødslens Monument blev designet af den rumænske kunstner Alexandru Ghilduș. Det blev afsløret 15 år efter revolutionen, i 2005. Og, har siden været et markant og omdiskuteret symbol i byen.

Monumentet er placeret på Revolutionens Plads i Bukarest, hvilket var det sted revolutionen startede da folket tog afstand fra Ceaușescus tale den 21. november 1989.

Læs også: Ceaușescus over 80 værelser store palæ i Bukarest

De mænd, der står foran den hvide pæl på Genfødslens Monument, symboliserer de rumænere, som kæmpede og ofrede sig under revolutionen i 1989. De repræsenterer folkets styrke, lidelse og vilje til at opnå frihed.

Kransen, der er placeret øverst på pælen, tolkes ofte som et symbol på sejr. Og, et evigt minde om nationens genfødsel. Derudover kan den også ses som en markerering om håbet for en lysere fremtid.

Universitetspladsen

Efter Ceaușescus fejlslagne tale forsatte urolighederne omkring Universitetspladsen, hvor der er mange mindesmærker som hylder revolutionens helte.

Midt i den befærdede boulevard markeres nogle af ofrene som mistede livet for en højere sag, ligesom Jesus, som der bliver draget paralleler til.

Protestsangeren Cristian Paturca bliver også mindet langs vejen da hans anti-kommunistiske nummer Imnul Golanilor samlede befolkningen i oprøret mod diktaturet.

Sangeren som led af tuberkulose og problemer med leveren døde 46 år gammel i 2011.

Udenfor det rumænske tvs bygninger, som var i vildrede om hvordan mediedækningen skulle være, da oprøret fandt sted, markerer også mindet om dem som mistede livet for et frit Rumænien.

Politikere

I indgangspartiet til Kong Michael den Førstes Park ses en statue at den franske socialistiske prøsident Charles de Gaulle.

Grunden til at der står en skulptur i mange af de post-kommunistiske stater er fordi han blev betragtet som en symbol på en person som kæmpede mod Tyskland og Sovjetunionen.

Ion C. Brătianu

Rigmandssønnen bliver igen hyldet på Universitetspladsen efter at kommunisterne fjernede monumentet i 1948.

Han blev valgt som Rumæniens første statsminister i 1878 efter at området løsrev sig fra Osmanerriget i 1877. Før det var han en vigtig skikkelse i 1848-oprøret.

Iuliu Maniu

I mellemkrigsårene var han i perioden fra 1928-1933 Rumæniens statsminister tre gange. Før det havde han bl.a. arbejdet som rådgiver for Østrig-Ungarns tronfølger Franz Ferdinand.

Læs også: Bosnien-Hercegovina: Drabet på Franz Ferdinand i Sarajevo

Efter mordet på ham i Sarajevo, arbejdede han for Rumæniens og Transylvaniens sammenslutning.

I 1947 blev han arresteret af de kommunistiske myndigheder og seks år efter døde han i et fængsel.

Monumentet som hylder ham kan ses på Revolutionspladsen, som hylder de folk der havde et andet syn på tilværelsen end den som kommunisterne havde.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Bevægende skulpturer i Prag

Fire reflektioner over tiden med kommunisme efter murens fald i 1989.

Lær mere

De kvindelige billedhuggers haver i Krakow

I Krakow kan man se nogle af tre store polske kvindelige billedhuggeres værker i det fri.

Lær mere

Modernistiske skulpturer i Tbilisi

Tbilisi er et mekka for modernistiske skulpturer og monumenter fra Sovjettiden.

Lær mere

Indlægget Rumænien: Monumenter og Skulpturer i Bukarest blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

Udstillingen af den franske kunstner Zaven Paré i Det Amerikanske Center i Prag, hylder karaktererne i Karel Čapeks drama fra 1920/21, der gav verdenen ordet ”Robot”. Hvilket er en tilpasning af det tjekkiske ord ”Robota”, som betyder en arbejder, der laver ensformigt, monotont, og tvunget arbejde.

Læs også: Prag: Habsburgerne lagde fundamentet for ordet robot

Inspirationen til de udstillede værker fik Zaven Paré efter at han havde købt nogle gamle prints med portrætfotografier modificerede dem, var at føre tuschstreger på dem. Han ville gerne ramme et Art Deco udtryk, hvori han tænkte nogle af persongalleriet i R.U.R. I forbindelse med 100-året for Karel Čapeks udgivelse i 2021 ville han gerne have haft disse prints udstillet i Prag, men pga. pandemien, så forblev det bare som en strøtanke.

Som en del af åbningsarrangementet af udstillingen blev der også afholdt nogle taler om forholdet imellem Rossum’s Universal Robots og USA. Hvilket i sig selv er unikt, da dette er et emne som sjældent bliver berørt.

Pga. den aktuelle krise i Mellemøsten, og USA’s aktive deltagelse i mange af verdenens brændpunkter, blev ferniseringen forkortet pga. sikkerhedsmæssige årsager et par timer før den skulle finde sted, da en varslet pro-palæstinensisk demonstration ville passere det kulturelle organ for USA i Tjekkiet.

Christian Gjørret: The RUR-Play and US

Demonstrationen betød også at jeg valgte at skrotte mit indlæg, som skulle have handlet om The RUR-Play and US, for at give plads til de andre oplægsholdere.

”The RUR-Play” var den første udgave af Rossum’s Universal Robots hvor alle aktører i stykket bliver spillet af robotter. Efter et forslag fra Christian Gjørret i 2012, valgte LEGO samme år at sige ja til at stykket kunne blive gennemført, da de stod for leveringen af de LEGO MINDSTORMS sæt som blev brugt under opførelsen af skuespillet.

Tre år senere fik ”The RUR-Play” premiere efter en gymnasieklasse fra det nordlige Tjekkiet havde udviklet det.

SE TRAILER: The RUR-Play (Rossum’s Universal Robots)

I det der skulle have været mit indlæg, var det også tænkt at publikum skulle have hørt om MIT-professoren Seymour Papert, hvis tanker om MINDSTORMS, LEGO købte og implementerede i samarbejde med Mitch Rescnik fra MIT. Derudover ville de også have blevet introduceret til det amerikanske gør-det-selv fænomen Maker Space. Samt, afslutningsvis også lidt om firmaet Universal Robots, som i dag er ejet af amerikanske indehavere.

Jana Horáková: Playing Robots in America

Første oplægsholder blev derfor Jana Horáková fra Masaryk Universitetet i Brno. Hun er først uddannet som danser i 1990 og var i fem år medlem af balletensemblet på Nationalteatret i Prag. Efterfølgende studerede hun teater ved Karlsuniversitet i Prag og Masaryk Universitetet i Brno. Her tog hun sin ph.d. fra Instituttet for Teater og Interaktive Medier. Siden 2004 har hun undervist om interaktive medier der. Hendes interesseområdet omfatter robotkunst, robottens kulturhistorie og softwareteori. Hvilket er emner hun har publiceret artikler om.

I hendes tale fastslog hun at kort tid efter at Rossum’s Universal Robots fik sin officielle premiere den 25. januar 2021 i Nationalteatret i Prag, at teaterkritikere dengang, allerede så stykket som en oplagt mulighed for eksport til udlandet. Andre anmeldere hæftede sig ved at det var en refleksion over den amerikanske industrialisme. Karel Čapek blev derfor beskyldt for at være et kommercielt tænkende væsen, da det var tydeligt at han ikke prøvede at tilfredsstille intellektuelle skikkelser fra Europa med R.U.R.

Det var primært pga. at Rossum’s Universal Robots blev godt modtaget i 1922 ved det mest anerkendte teater i New York for udenlandske opførelser, at stykket efterfølgende gik sin sejrsgang kloden rundt. Året efter, i 1923 blev det vist i London, og en engelsksproget udgave af R.U.R. blev publiceret. Og, efterfølgende blev ordet robot optaget i ordbøger. F.eks. i Oxford. En tjekkisk journalist kunne samme år konstatere at begrebet robot nu var mere brugt i udlandet end hjemme. Hvad der efterfølgende skete med Rossum’s Universal Robots var bare en lang succesfuld rækker af succeser.

Matej Hoffmann: 100 years later: Rossum’s robots still teach us how to make self-aware machines

Sidste oplægsholder var Matej Hoffmann fra Fakultet for Elektroteknik ved Det Tjekkiske Tekniske Universitet i Prag, hvor han i øjeblikket fungerer som lektor og leder en gruppe fokuseret på kognitiv, neuro-, kollaborativ og humanoid robotteknologi. I 2013 var han en del af iCub-afdelingen ved Det Italienske Teknologiske Institut under ledelse af prof. Giorgio Metta.

I sin tale kom Matej Hoffman ind på, at efter du har læst R.U.R., hvordan er udviklingen så indenfor robotteknologi i dag, sammenlignet med dengang Karel Čapek skrev Rossum’s Universal Robots for 100 år siden. Første spørgsmål han stillede publikum, var om der i dag findes robotter som er lig med det som Čapek beskrev i R.U.R. Det var der en som mente. Dette var Hoffman dog ikke enig med ham i. Og, med udgangspunkt i nogle nutidige robotter argumenterede han for hvorfor han havde et andet standpunkt.

I mange af videoerne fra virksomheder, der viser dyrelignende eller menneskelignende robotter, ses robotter som nogle der f.eks. kan stille tallerkner på plads i opvaskemaskinen. Men for at de kan gøre dette, så har det krævet et halvt års programmeringsarbejde fra nogle ingeniører, før de er i stand til at gøre dette.

Samtidig med, tilføjede han, at dette ikke er ensbetydende med at robotter ikke kan lave betydningsfuldt og nyttigt arbejde. Hvilket bl.a. ses indenfor industrien hvor robotarme er med til producere biler.

Læs også: Prag: Bevægende skulpturer i hjertet af Tjekkiets hovedstad

De robotter som kan opleves i Rossum’s Universal Robots, de var langt mere avancerede end nutidens robotter. For selvom de var mekaniske i deres udtryk, så var de lavet af naturlige materialer. Og, var selvlærende og intelligente. Men samtidig med, så var de ikke nytænkende, havde ikke en fri vilje, eller havde nogle passioner, eller interesserede sig for deres historie. Tilmed forstod de hverken kærlighed eller smerte. Og, de kunne ikke forsvare sig selv. De var perfekte arbejdere, men de manglede nogle essentielle ting som gør os til mennesker. I R.U.R. så forstår Helena Glory intuitivt dette, og spørger Harry Domain om han ikke kan give dem en sjæl. Og, det er her at R.U.R. begynder at udvikle sig til at blive en dystopi, da han opfylder hendes ønske.

Noget som forskere arbejder på i dag, er at få robotterne til at lære. Hvilket, er lykkedes meget godt i mange situationer. F.eks. kan en robot i dag lære ved at studere en instruktionsvideo. Andre forskere arbejder med at få robotterne til at føle smerte, sådan de kan lære af deres omgivelser. Men, dette er ikke ensbetydende med at de er i stand til at reflektere over smerten. Og, det at de kan formere sig, er langt ude i fremtiden, ligesom andre ting, som at kunne lave en revolution, eller forene og organisere sig, som det ses i Rossum’s Universal Robots.

Dette kan de ikke i dag, og lad os se om 100 år om de er i stand til det i 2121, konkluderede Matej Hoffman.

Zaven Paré: Robots – Prints in honor of R.U.R. (Rossum’s Universal Robots) by Karel Čapek 104 years ago

Efter at åbningstalerne var overstået var det for muligt for både kunstneren Zaven Paré, talere og gæster at interagere med hinanden i udstillingen. Her kunne de bl.a. se en original plakat af R.U.R. da den officielt blev fremvist for første gang udenfor Prag den første marts 1921.

Efterfølgende mødes nogle af deltagerne af åbningen i en af Prags mange hyggelige cafeer, hvor der var der god tid til at tale om robotter og hvad de der ellers rører sig i hverdagen.

En times tid efter kom demonstranterne forbi cafeen, efterfulgt af fire store politivogne, og i forsamlingen var det tid til at bryde op senere op aftenen. Nu var det tid til at sige farvel og tak til talere og gæster.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Bevægende skulpturer i Prag

Fire reflektioner over tiden med kommunisme efter murens fald i 1989.

Lær mere

David Černý Musoleum

Ny museum i Prag som viser en retrospektiv udstilling af David Černýs værker.

Lær mere

Ordet Robot

Det var Habsburgerne som op igennem 1700-tallet lagde grunden for ordet robot.

Lær mere

Indlægget Tjekkiet: Rossum’s Universal Robots – Ny udstilling hylder R.U.R. blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Der var forskellige typer af robot (robath) tvangsarbejde. Eksempelvis var begreber som håndrobot (Handrobath) og trækrobot (Zugrobath) noget tvangsarbejde som skulle udføres med et eller flere trækdyr (inklusive vogn og chauffør). Til dette kunne der også bruges fodrobotter.

I de lande som var en del af Habsburg-monarkiet var der meget forskellige robotforpligtelser, og de blev anset for at være en manifestation af livegenskab. Hvilket er en tilstand hvor en persons myndighed bliver varetaget af en anden person, typisk en herremand, eller lignende.

Disse robot, eller arbejdsforpligtelser som de livegne bønder skulle udføre blev beskrevet første gang ved lov i 1680. Loven om robotforpligtelserne blev opdateret i 1717 og 1738, og varede til 1848 hvor de opførte med at gælde, da tvansarbejdet blev forbudt. Dette var iøvrigt samme år hvor Franz Joseph 1 blev kronet som kejser. En post som han bestred indtil sin død i 1916.

Det tjekkiske landområde i tiden under Kejser Franz Joseph den førstes styre

I dag er der blandt turister bred enighed om at Prag er en af verdens smukkeste byer at besøge. De fire historiske bydele af Prag er på UNESCOs verdensarvliste, og i den tilstødende bydel Josefov blev der i Kejser Franz Joseph den førstes lange regeringsperiode opført elegante art nouveau bygninger. Noget som du kan opleve på Pařížská gaden, hvor eksklusive mærkevarefirmaer regerer i dag.

Det var også under Franz Joseph at Nationalteatret i Prag blev opført for tjekkiske penge. Bygningen som regnes for at være Tjekkiets næstvigtigste bygning efter slottet blev åbnet i 1881. Den er karakteristisk ved at have en meget høj og synlig tagkonstruktion, da det var meningen at folk fra slottet ville kunne se denne bygning, som også er et symbol på Tjekkiet. Da det var her at tjekkere kunne opføre dramaer fortalt og udført på tjekkisk, i et samfund, hvor det ellers kun var tilladt at tale tysk i offentligheden.

Økonomisk var der også gode tider i det tjekkiske landområde i tiden under habsburgerne. I årene op til første verdenskrigsudbrud var det en af klodens 10 mest industrialiserede samfund. Her var det bl.a. Škoda Fabrikken i Mladá Boleslav, der blev stiftet i 1895, under navnet Laurin & Klement, som blev en af bannerførerne i denne udvikling. Da fabrikken efter at have startet en bilproduktion op i 1905, hurtig blev den største bilfabrikant i Østrig-Ungarn, bl.a. pga. de integrerede samlebåndsprincippet og scientific management fra USA.

I slutningen af det habsburgske styre, blev det tilladt at lade andre religiøse udtryk komme til orde. Indtil da var det de katolske skulpturer, som de havde tilføjet det nuværende Karlsbroen, som skulle danne befolkningen.

Til brug for den ny opførte rådhus, blev der i årene 1908-1911 udarbejdet to skulpturer, hvor af den ene forestiller den jødiske rabbi Judah Loew ben Bezalel, som også er kendt som Maharal, og den anden af jernridderen, som nogle mener er en reference til den humanoide robotskikkelse Golem, imens andre hælder til at det er en reference til Den Tysk-Romerske Kejser Rudolf den Anden, som styrede området fra 1576-1612.

Den sidste historie er nok den mest sandsynlige fordi det jødiske samfund i Prag havde en stærk interesse i at signalere til omverdenen at jøder og lokalbefolkningen altid havde været gode venner, pga. den stigende antisemitisme der var i Europa i årtierne op mod første verdenskrig. Dette betød også at der i starten af 1900-tallet blev relanceret historien om det stærke forhold der var mellem mystikeren Rudolf den Anden og Rabbi Loew, som bl.a. havde brugt kabbala til at skabe Golem. Kulminationen på denne bølge skete i 1914, da bogen Golem af østrigeren Gustav Meyrink blev udgivet.

Året efter, i 1915, blev den store skulptur af den protestantiske reformator Jan Hus så indviet på byens gamle rådhusplads. I lighed med de andre religiøse skulpturer var det Ladislav Šaloun som var kunstneren bag værkerne.

Den 21 november 1916 dør den habsburgske kejser Franz Joseph den første kort tid før sin 86 års fødselsdag. De sidste par år af hans levetid må bestemt ikke have været sjovt for ham at opleve. For efter at have indlemmet Bosnien i hans store rige i 1878, kom Østrig-Ungarn på kant med Serbien. I 1914 dør hans søn og tronfølger Franz Ferdinand ved et attentat i Saravejo, og da Franz Joseph efterfølgende stiller helt urimelige krav til Serbien, så bliver dette startskuddet til 1. verdenskrig. Og, midtvejs i denne, må han havde gjort sig nogle tanker om at han var blevet ramt af et nemesis, og at det store Østrig-Ungarske rige kunne tabe krigen, og måske endda også synke i grus.

I Žižkov-kvarteret i Prag står der en skulptur, som er udført af Karel Nepraš, med lidt hjælp af datten Karolína som fuldførte den i årene efter hans død i 2002. Den er rejst til ære for den tjekkiske forfatter Jaroslav Hašek tæt ved det sted hvor han skrev den mest solgte tjekkiske bogudgivelse til dato, “Den gode soldat Svejks eventyr”. I denne bog fortæller han om en soldats oplevelser i den Østrig-Ungarske hær under krigen på en sjov og underfundig måde i en krig som kostede mange ofre, også i Tjekkiet, hvor 150.000 soldater omkom, og 200.000 blev krigsinvalide ifølge Anna Parker, som er ekspert i tjekkisk kulturhistorie.

Fra frie robot arbejdere til frie Tjekkoslovakiske borgere

Tomáš Masaryk blev den første præsident for den nyoprettede stat Tjekkoslovakiet, som kom til verdenen efter afslutningen af første verdenskrig i 1918, hvor Habsburgerne blev sat fra magten og Østrig-Ungarn var blevet splittet op i atomer. Andre tabere af krigen var Tyskland som af Frankrig blev fastlagt at skulle betale et uhørt stort beløb i krigsskadeerstatning ved Versailles freden i 1919. Og, Rusland, som i lighed med de nævnte storriger også mistede store landområder, da de allerede havde trukket sig ud af krigen, pga. den russiske revolution, hvor arbejderne havde overtaget magten.

I Tjekkoslovakiet skulle Tomáš Masaryk nu transformere den nyoprettede stat til en bæredygtig demokratisk samfund. Disse tanker var ikke fremmede for ham, fordi allerede før krigen brød ud arbejdede han for at omdanne Østrig-Ungarn til et demokrati.

Efter at de livegne bønder i 1948 slap for at skulle udføre robot arbejder for en herremand, der havde myndigheden over dem, så var det nu hele den tjekkiske og slovakiske nation som var blevet frie borgere.

En af de personer som blev vigtige i dette politiske skifte i styreform blev den unge forfatter Karel Čapek, som skulle advokere for demokratiet ved brug af sine evner for at skrive. Men, først skulle han skrive et værk, som han i et internationalt perspektiv altid vil blive husket for.

Čapek-brøderne gav ordet robot en helt ny betydning

Brøderne Čapek blev født i det habsburgske Østrig-Ungarn i henholdsvis 1897 og 1890. Storebror Josef Čapek var den udadvendte kubistiske maler, som blev uddannet ved AAAD i Prag. I nabobygningen blev, i det filosofiske fakultet af Karlsuniversitetet, blev den indadvendte lillebror, forfatteren Karel Čapek uddannet.

I 1920 skrev Karel Čapek “R:U.R. (Rossum’s Universal Robots)”. Det er fra dette drama at begrebet robot, hvis betydning vi kender det som i dag opstod.

Efter sigende blev det til i løbet af sommeren 1920. Her besøgte Čapek-brøderne deres far som holdt til i kurbyen Trenčianske Teplice (som ligger i nutidens Slovakiet). En dag spurgte Karel broderen Josef om hvad disse artificielle arbejdere skulle hedde. Selv havde han tænkt på ordet “Laboří”, men han synes det lød for fortænkt. “Robota” svarede Josef tørt, og sådan blev det.

Selvom, det virkede som et spontant indtruffen situation, der gjorde at Karel Čapek bare uden videre tog ordet “Robota” til sig, og brugte det i Rossum’s Universal Robots. Så er det mere sandsynlig at han i en tid, hvor begejstringen over genvundet selvstændighed, ville bruge det tjekkiske ord Robota, da det også var en reference til de habsburgske herskere, som de lige var sluppet af med.

Læs også: Rossum’s Universal Robots: Ny udstilling hylder R.U.R.

Selvom, det virkede som et spontant indtruffen situation, der gjorde at Karel Čapek bare uden videre tog ordet “Robota” til sig, og brugte det i Rossum’s Universal Robots. Så er det mere sandsynlig at han i en tid, hvor begejstringen over genvundet selvstændighed, ville bruge det tjekkiske ord Robota, da det også var en reference til de habsburgske herskere, som de lige var sluppet af med.

Det, der adskilte Čapeks brug af Robota fra det udtryk som blev brugt om de livegne bønder, der udførte tvangsarbejde, var at hans robotarbejdere var mekaniske i deres udtryk. Hvilket kan hænge sammen med en rygmarvsskade han havde, hvilket helt konkret gjorde, at han bevægede sig mere mekanisk. Samt, den aktuelle erfaring fra den russiske revolution, der rystede det bedre borgerskab rundt omkring i Europa, da de universelt tænkende arbejdere tog magten. Derfor var det også vigtig for Rossum, som skaber robotterne i Čapeks historie, at de ikke skulle have følelser, da de udelukkende skulle fokusere på at arbejde.

Ved at tillægge robotterne revolutionære evner, så gjorde Čapek robottene til at være nogle stærke skikkelser, som i stærk kontrast til habsburgernes brug af begrebet, gjorde tvangsarbejderne til en svag befolkningsgruppe. Dette twist af Robota, har gjort at mange mennesker i dag frygter robotter, enten pga. de vil tage arbejdet fra mennesket, eller i værste konsekvens, at udrydde menneskeheden.

I dag benytter industrien derfor helst Isaac Asimovs videre bearbejdning af ordet, da hans begreb robotteknologi, udrydder alt hvad der har med mennesket at gøre.

Efterskrift: Bevæger vi os mod en teknofeudal 1000-års rige?

I dagens samfund er vinderne de store teknologivirksomheder, som bl.a. er blevet rige pga. AI og robotteknologi, der styrer verdenen, da de er blevet så velhavende at de på demokratisk vis kan kuppe sig til magten ved hjælp af algoritmer. I det lys bliver habsburgernes brug af livegne robot arbejdere pludselig yderst aktuel igen, fordi bevæger vi mod en universel feudal rige, hvor befolkningen bliver holdt ned pga. avanceret teknologi? Og, er det tid til at lade hovederne rulle af magtens indehavere?

Udenfor Liechtenstein Paladset i Prag er der et værk bestående af 27 skulpturer som er lavet af den tjekkiske kunstner Karel Nepraš. De symboliserer de adelsmænd, som mistede deres hoveder, da de blev henrettet i 1623, pga. deres ledende roller i de afsluttende krigshandlinger mod Habsburgerne, der annekterede området i 1620 efter sejren ved Det hvide bjerg, som i dag er en integreret del af den tjekkiske hovedstad. Beslutningen om deres henrettelse blev foretaget inde i paladset.

Selvom habsburgernes aftryk i Prag stadig er meget markant, specielt udtrykt i mange af de bygninger som findes i den indre bydel af den tjekkiske hovedstad, så er der bortset fra de meget markante skupturer på Karlsbroen, der blev opført i starten af 1700-talet, og Mozarts tilknytning til byen, ikke meget i bybilledet der skal få lokalbefolkningen til at tænke på tiden under deres styre, udover det robotlignende værk af Karel Nepraš.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

R.U.R. udstilling i Prag

En hyldest til Karel Capeks bog R.U.R., hvorfra ordet robot stammer fra.

Lær mere

Bevægende skulpturer i Prag

Fire reflektioner over tiden med kommunisme efter murens fald i 1989.

Lær mere

David Černý Musoleum

Ny museum i Prag som viser en retrospektiv udstilling af David Černýs værker.

Lær mere

Indlægget Tjekkiet: Robot – Habsburgerne lagde fundamentet for ordet blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Endnu engang var jeg tilbage i den gyldne stad. Her kunne langs Moldaus bredder på afstand se Nationalteatret.

Her blev Karel Čapeks stykke R.U.R. opført for første gang for offentligheden den 25 januar i 1921. Det er fra dette drama at ordet robot stammer fra.

Læs også: Robot – Habsburgerne lagde fundamentet for ordet

Ferjring af påsken

Nogen gange virker det som om, at enhver religiøs begivenhed skal fejres i det ateistiske land på byens gamle plads Staroměstské náměstí.

Her blev et virvar at farver, religiøse symboler, og ikke mindst handel ved de små boder, praktiseret.

Hvad en isbjørn har med påsken at gøre må guderne vide. Men manden som var klædt ud som en bragte i hver til fald stor glæde og mange smil med på læberne.

60-års fødselsdag i Galerie Mánes

Ved Moldau ligger en karakteristisk hvid funktionalistisk bygning, det er tegnet af Otakar Novotný. Og, som blev opført mellem 1928 – 1930.

Det var her i Galerie Mánes at den 60-årige fødselar Peter fra Aarhus valgte at fejre sin store dag, sammen med venner og bekendte fra nær og fjern.

Med mig havde jeg en udgave af R.U.R., da vi igennem længere tid har arbejdet på at få startet NGOen CRESI. Om den vakte ligeså stor glæde som de andre gaver vides dog ikke, fordi han valgte ikke at pakke gaverne ud.

Efter en god om gang mad og drikke i festligt lag, var det tid til at forlade selskabet ved 10-tiden.

Efterskrift

Det Astronomiske Ur, hvis 600 års jubilæum, var blevet nogle år forinden, var nu under en gennemgående renovering. Og, var derfor pakket godt ind.

Men når den er klar til at blive fremvist igen, vil den sikkert blive ved med at underholde folk fra nær og fjern en gang hver time, som den har gjort igennem århundreder.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Prag Slot og Malá Strana

Også om vinteren er slottet i Prag og Malá Strana populære destinationer for turister.

Lær mere

Opsigelse af kontoer i Prag

Der skulle to lange busture fra Lodz til Prag t/r for at kunne lukke to kontoer.

Lær mere

Flytning fra Prag til Łódź

To arbejdskollegaer fra Łódź hjalp til med at flytte mine ting fra Prag til den polske by.

Lær mere

Indlægget Tjekkiet: Fejring af Påske og en 60-års fødselar i Prag blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Jeg har mange gange gået turen gennem det store parkanlæg i Petrinhøjen. Her er der en god udsigt udover Vltava og Prags østlige bydel.

Efter at have rundet området omkring Hradčany, som er slotsområdet, har jeg bevæget mig ned igennem Malá Strana. Nu er det tid til at krydse en af broerne over Moldau.

Så har jeg gået langs floden hvor Nationalteatret altid bliver passeret på turen. Efter slottet er teatret med det gyldne tag den næstvigtigste bygning i Prag, da det er rejst for tjekkiske penge i tiden under Habsbugerne.

Men også fordi det var tilladt at benytte sig af det tjekkiske sprog i en tid hvor det ellers kun var tilladt at tale tysk i offentligheden.

I kølvandet på 1. verdenskrig hvor tjekkerne igen så lyst på fremtiden og havde mod på at prøve noget nyt blev den unge forfatter Karel Čapeks store mulighed. For i det ellers så konservative samfund accepterede teatret at opsætte Sci-Fi teaterstykket R.U.R., hvorfra ordet Robot stammer fra, den 25. januar 1921.

Længere nede af Vltava var det tid til at snuppe en kop kaffe, inden at floden skulle krydses en gang til for at nå helt tilbage til mit hjem i Prag 5.

Noget af det som gør Prag til en populær destination for mange er fordi at omgivelserne intuitivt giver folk lyst at bevæge sig rundt omkring i de oftest smalle gader.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Malá Strana

Lillesiden er en af af Prags fire historistiske bydele som er den del af verdensarven.

Lær mere

Smíchov

En gammel arbejderbydel i Prag, som i disse år gennegår en stor gentrification.

Lær mere

Nové Město

Den Nye By er i dag mest kendt for at det er her at byens primære handelsgader er beliggende.

Lær mere

Indlægget Tjekkiet: En gåtur langs Vltavas bredder i Prag blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.