|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Et godt sted at starte rundturen er at tage en tur til EXPO Georgien området. Her kan man se markante mosaikker og relieffer.

På vej på gåben fra Gotsiridze metro stationen mod EXPO Georgien så jeg denne relief på Atletikcenterets gavl.

Den er udført af Kukuri Tsereteli, som også har lavet den første mosaik du kan se efter du har passeret hovedindgangen i EXPO området. Tseretelis mere abstrakte arbejde mangler dog mange fliser.

Kunstværket er en del af en del af en række mosaikker som tilsammen kaldes “kommunisternes drømme”, hvilket var en titel som var inspireret af den tjekkiskfødte, østtyske kunstner Walter Womacka.

Temaet på tværs af alle mosaikker er fremskridt og succes, hvor videnskab og teknologi er de vigtigste omdrejningspunkter.

Den næste mosaik du vil møde er dette værk fra Guram Kalandadze, som blev tilføjet kongrescenterområdet i 1961.

I den bliver der fokuseret på industrien. Her bringer den store moderne og frigjorte sovjetiske kvinde alt det gode frem. Lige fra nye produkter til selve solen.

Visionen bliver også synliggjort i Leonardo Shengelias lange mosaik fra 1963 på pavillon nr. 8.

Her bliver den sovjetiske mands og kvindes beherskelse over videnskabelige fremskridt skildret.

I en lang relief på pavillion 5 kan man se Georgiens tidlige historie, hvor datidens bøndere opfandt vinen og lærte at bruge planter til hjemmebrug.

Efter at have set mosaikkerne og relieffen i EXPO Georgien som sætter fokus på videnskab og teknologi var det til at se fire værker som er udført af den store kunstner Zurab Tsereteli.

Zurab Tsereteli

Under mit besøg i Tbilisi så jeg tre eksempler på mosaikker og et enkelt på en relief som Tsereteli er repræsenteret med i den georgiske bovedstad.

I Gogla Leonidze parken har dekoreret en store vandbassin. Som dog var uden vand, da jeg så den.

Til vandbassinet har Zurab Tsereteli, der også har udformet Georgiens krøniker, og andre markante værker i Tbilisi, valgt et abstrakt mønster.

I den store Vake park lavede Zurab Tsereteli dette store værk, hvor det georgiske flag bliver brugt som dekoration, er en del af Ærens monument fra 1973.

Og til brug for Fagforeningens Kulturcenter udarbeede han Mennesket, Arbejdet – Tilværelsens formål og skønhed i 1970-1971. Mosaikken er en eksempel på en af ​​Tseretelis tidligste bestillinger

Blomstermosaikken på toppen af ​​den tre-etagers store Fagforeningens Kulturcenter, er centreret med et mytisk tema omkring en menneskelig figur med armene strakt ud mod en gylden sol. Figuren er flankeret af to store kaniner, der ser ud til at være drægtige.

I 1978 udførte Zurab Tsereteli denne relief, som med sit legende design blev valgt til at pryde den tidligere bygning for politisk uddannelse 2 x 42 meter store facade.

Valget af Tseretelis udkast, var også et fravalg af en mere ideologisk tematisk relief. I denne skulle Lenin, en sovjetisk arbejder og soldater fra den røde hær pryde bygningen, hvilket var mere i overensstemmelse med bygningens oprindelige funktion.

Relieffer

Rundt omkring i Tbilisi kan man se store relieffer, som oftest hænger sammen med indvielsen af en modernistisk bygning.

Ovenover indgangen til den store hostel Fabrika, der holder til i en renoveret fabrik fra sovjettiden, er der montereret en stor relief, med astrologiske motiver.

På en gade som er fyldt med små autoværksteder i et ghettoområde i Tbilisi er der ovenover en af dem indkorporeret denne imponerende relief i husmuren. Motivet minder mest af alt om en kompleks stamtavle.

I det store Radio Computer Centret som ligger i den nordlige del af Tbilisi, er der to meget synlige relieffer. Den første viser en familie med far og mor og barn i samtale med en fremmed.

I den anden er der portrætteret mange arbejdere. Nogle af dem trækker i en land reb. Andre står og kigger lige ud. Helt ude i højre siden af relieffen hilser de største af figurerne, hvor mændene holder et værktøj i hånden, og kvinden ser bedårende ud, til publikum.

Efterskrift

Dette er en lille udplug af de mange mosaikker og relieffer som står i Tbilisi. Dels pga. stærke følelser mod sovjetidens styre, er mange af dem dog blevet ødelagt. Ligesom mange forfalder.

Dette er en skam, da de fleste af kunstværkerne er af virkelig høj standard. Og i en tid hvor interessen for den gamle socialistiske modernisme er i fremmarch er håbet herfra at at værkerne også i fremtiden bliver bevaret.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Modernistisk Arkitektur i Tbilisi

I Georgiens hovedstad findes der mange eksempler på Sovjetarkitekturen.

Lær mere

Modernistiske skulpturer i Tbilisi

Tbilisi er et mekka for modernistiske skulpturer og monumenter fra Sovjettiden.

Lær mere

Metrostationer i Tbilisi

I mange af Tbilisis metrostationer er der udsmykningerne med mosaikker og relieffer.

Lær mere

Indlægget Georgien: Mosaikker og relieffer fra Sovjettiden i Tbilisi blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I den nordlige del af Tbilisi kan man se det brutalistiske bygningsværk, som i dag er i meget forfalden tilstand.

Den tidligere Industripædagogiske Tekniske Højskole

Inden jeg tog afsted hjemmefra var det en af de bygninger som jeg gerne ville se under min tur til den georgiske hovedstad.

Men om morgenen på sidste rejsedag afskrev jeg at se den, fordi jeg ikke tidsmæssigt ville kunne nå det.

At det så alligevel lykkedes skyldes et uheld. Jeg nåede ikke at stige af bybussen i rette tid. Og, næste stop lå flere kilometer væk.

Efter at være hoppet af bussen kunne jeg ligepludselig se den tidligere Industripædagogiske Tekniske Højskole på en bakketop.

Nu da jeg var så tæt på, besluttede jeg mig for at droppe noget af den mere turistede område af Tbilisi for at bevæge mig op for at se den tidligere uddannelsesinstitution.

Livet går af krogede veje

Heldigvis havde solen skinnet i en hel del dage. Vejen opad bakken var derfor knastør, og ikke glat på nogen måde.

Det betød også at jeg kom frem på de krogede veje uden større problemer, da mine sko ikke lige pludselig gled i nogle uventede retninger.

Da jeg kom tættere på, kunne jeg se den karakteristiske auditorium af den tidligere Industripædagogiske Tekniske Højskole rejse sig stolt på højen.

Tidligere var der på auditoriumet monteret en stor relief som blev kaldt for Tbilisi Batman. Relieffen var udført af den berømte kunstner Zurab Tsereteli.

Men i løbet af 2018 og 2019 blev den fjernet af ukendte gerningsmænd. Og, ingen ved hvad der er hændt med relieffen.

I dag er bygningen Et flygtningecenter

I forlængelse af auditoriumet huser de tidligere undervisningslokaler i hovedblokken i dag flygtninge.

Først blev det beboet af georgiske flygtninge fra Abkhasien efter Sojvetunionens sammenbrud i starten af 1990erne.

Efter den russisk-georgiske krig i 2008 blev stedet hjemsted for flygtninge fra Samachablo. Begge grupper bor i bygningen side om side med skillevægge og separate indgange.

I barndommens korridorer

Alt imens jeg går rundt om den store auditorium, så er det ikke det pulviserende liv fra de studerende som fylder pladsen.

Derimod er mere vindens lyde og trafikken fra hovedpulsåren som jeg bemærker samtidig med at stedet minder om et af de rum jeg som barn holdt af at udforske.

For hvad gemmer der sig af historier inden i de forfaldne bygningsværker? Vil der lige pludselig komme en person som vil råbe og skrige af en?

Da jeg bevæger mig ind i den nedre del af auditoriumet prøver jeg at forestille mig hvordan rummene har set ud da bygningen var fuldt funktionsdygtig.

Ligepludselig kan jeg se en trappe som fører opad i bygningen. Da jeg går op ad den, finder jeg hurtig ud af at opgangen er afspærret. Og, at jeg derfor skal vende om igen.

I et af de tilstødende lokaler finder jeg en masse tøj og soveposer. Et tegn på at der har levet hjemløse her fornylig. Og, som måske stadig holder til her.

Efter at have set alle de rum der er tilgængelige i de fugtige lokaler, beslutter jeg mig for at bevæge mig ud af bygningen igen.

Nye bygninger skyder frem

Udenfor kan jeg se nogle af de nye bygninger som bliver opført i nabolaget. Som er en varsel mod en ny tid for Georgien.

Men som også samtidig med er en afstandstagen til de gamle socialistiske modernistiske bygningsværker. Noget som ikke mange georgiere ønsker at bevare, og derfor lader forfalde.

Alt imens jeg kan se nye højhuse skyde frem i horisonten, kan jeg høre to gøende hunde som vil have mig til at gå væk fra deres territorie.

Efterskrift

I en tid hvor brutalismen vinder større anerkendelse og hvor interessen for den arkitektoniske stilart vokser, så er der også ildsjæle i Georgien som ønsker at bevare den bygningsmæssige arv fra Sovjet.

I 2018 blev der oprettet en arbejdsgruppe INHABIT! som organiserede en konference for at bevare disse bygninger.

I samarbejde med Tbilisi Arkitektur Biennale udarbejdede Thomas Ibrahim, kunstneren Gio Sumbadze, og arkitekterne Givi Machavariani og Claudio Vekstein med at bringe liv ind i bygningen.

Det første tiltag var at gøre auditoriumet tilgængelig ved at tilføje det en trappe. Området omkring det blev rengjort for første gang i årtier. Og der er blevet afholdt forskellige workshops i lokalerne til glæde for børnene i området.

Selvom disse tiltag er glædelig, så kan de gode tanker hurtig forsvinde igen hvis der ikke løbende bliver fulgt op omkring projektet i den tidligere Industripædagogiske Tekniske Højskole.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Nutsubidze Himmelbroerne

Broerne som forbinder de brutalistiske bygningerne er blevet et nyt hotspot i Tbilisi.

Lær mere

Georgiens Krøniker

Georgiens 3000 år som stat og Kristendommens 2000 år som religion bliver fortalt i monumentet.

Lær mere

Brutalistisk Arkitektur i Tbilisi

Hovedkvarteret for Bank of Georgia er en af mange gode eksempler på Brutalisme i Tbilisi.

Lær mere

Indlægget Georgien: Tidligere Industripædagogiske Tekniske Højskole i Tbilisi blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.