|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Josef Stalin blev født den 18. december 1878 i Gori, som dengang var en del af Rusland. I 1924 blev han Sovjetunionens leder efter Vladimir Lenin.

Efter først at have elimineret politiske modstandere indenfor kommunistpartiet såsom Lev Trotskij konsoliderede han sin magtposition.

Dette skete ved en massiv masseudrensning af intellektuelle, kunstnere, videnskabsfolk, med flere. Og ved sin død i 1953 siges han at have været ansvarlig for 10.000.000 millioner civile sovjetiske medborgers død.

Godnat, Hr. Stalin

I Kodboels 18 minutter lange kortfilm tager han os med til den georgiske by Gori. Her møder vi en gruppe af byens ældre som er samlet i byens centrum for at fejre sejrens dag over Nazityskland den 9. maj.

Her befinder Nasi som er leder af stalinistgruppen er af den opfattelse at det kun var pga. Stalin at nazisterne tabte krigen. Og, at nutidens unge skal påskønne dette.

Til dette udsagn supplerer en af gruppens medlemmer at grunden til at de ikke gør dette er fordi Vesten betaler dem penge for at hade Stalin.

Andetsteds i Gori er Nasis barnebarn Zhana i gang med at vise en gruppe turister rundt i byen.

Udenfor Josef Stalins Museum bliver hun spurgt hvad det skulle hedde, da hun ikke kan lide navnet.

Zhana synes det ville være mere passende med Stalins Tortur Museum eller Sovjet Tortur Museum.

Da Zhana senere besøger Nasi, mener hendes bedstemor, at de millioner af mennesker som blev myrdet under Stalin, var folks egen skyld. De kunne bare have fulgt hans råd, så var det ikke sket.

Efterskrift

I en nutidig kontekst er Zhana ikke i tvivl om at der er en sammenhæng imellem Ruslands angreb på Georgien i 2008 hvor de besatte 20 procent af landet, og det som der sker i Ukraine i dag. Da det alt sammen handler om at Putin ønsker at genskabe Stalins Sovjetunionen

I 2010 fjernede Gori deres store Stalinmonument fra byens centrale plads. Da Nasi besøger den liggende skulptur begræder hun dens skæbne. Dette kan de ikke være bekendt.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Afterimage

En film om maleren Władysław Strzemiński, som blev et offer for kommunismen.

Lær mere

Bevægende skulpturer i Prag

Fire reflektioner over tiden med kommunisme efter murens fald i 1989.

Lær mere

Transnistrien

Der er Sovjet nostalgi for alle rubler i udbryderrepublikkens hovedby Tiraspol.

Lær mere

Indlægget Film: Godnat, Hr. Stalin – Er Sovjetlederen legitim i hjembyen i dag? blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Dette indlæg kredser sig om en brøkdel af de mange kunstneriske udtryk som jeg så på min vej da jeg besøgte Tbilisi fra den 8.-15. marts 2025.

Halvdelen af dem stammer fra tiden hvor Georgien var en sovjetisk republik, og den anden halvdel fra tiden efter kold krigs ophør.

EXPO Georgien

I den eneste kongrescenterområde i Georgien er det muligt at se forskellige modernistiske skulpturer.

Deriblandt “Monumentet for kreativitet”, som kan ses i billedet allerøverst i denne artikel. Samt “Forhøjelse af sindet” ovenover.

Georgiernes Mor (Kartlis Deda)

I 1958 fejrede Tbilisi sit 1500-års jubilæum. I den forbindelse blev statuen af Georgiernes mor indviet.

Den 20 meter høje statue, som er lavet af den georgiske billedhugger Elguja Amashukeli (1928-2002), viser en kvinde iført den georgiske nationaldragt.

I den ene hånd holder hun en skål som er fyldt med vin. Og i den anden hånd et sværd. Disse to artefakter symboliserer den georgiske nationalkarakter.

Hvis du kommer som ven vil du blive budt på vin. Og hvis du kommer som fjende vil du blive mødt med et sværd.

Den udgave som de besøgende kan se på toppen af ​​Sololaki-bakken stammer fra 1997, og kan bedst ses hvis du går lidt ned af højen.

Modersmålsmonumentet

Et andet centralt monument som Elguja Amashukeli har skabt i Tbilisi er Modersmålsmonumentet.

Den symboliserer Georgiens uafhængighedskamp. Og, står placeret i Modersmålsparken, som er et yndet sted for demonstranter at mødes.

I 1977 ønskede Sovjetunionen at ændre en forfatning fra 1936, som fastslog at georgisk var nationalsproget i Georgien, til at denne regel ikke længere var gyldig.

Det medførte en række protester. Den 14. april 1978 blev der holdt et stort møde i Modersmålsparken for at kræve bevarelsen af ​​sprogets status. Dette bar frugt og georgisk forblev nationalsproget.

I momumentet ses en figur som symboliserer de georgiske helte som ofrede deres liv for uafhængighed.

Figurens kropsholdning og strakte arme opad udtrykker ønsket om at bryde fri fra holde sig tilbage, samt at stræbe efter frihed.

Den åbne bue ovenover figuren, som består af flere kampesten, symboliserer historiens vægt og håbets dør, der åbner til Georgiens fremtid.

Pendulet som hænger over skulpturen, symboliserer tidernes gang. Og kan også referere til lidelsen og den vedholdende tro på Georgiens vej mod uafhængighed.

Hurtig flag

I Giorgi Leonidze parken i Tbilisi kan man se det store monument “Hurtig Flag” udformet af billedhuggeren Giorgi Shkhvatsabaia (Født 1940).

Skulpturen forestiller en mand med en kæmpe kappe som han holder. I højre side under den, er der to rifler som peger op mod himlen.

Monumentet er inspireret af digtet “Lad bannerne bølge højt!”, som er skrevet af den berømte digter Galaktion Tabidze. Og som handler om februarrevolutionen i 1917.

Mzechabuki

Ude foran det socialistisk modernistiske Sportspaladset i Tbilisi står der en stor skulptur af en atletisk udformet olympisk sportsudøver.

I 1965 blev skulptuen rejst efter et oplæg af arkitekten Alexis Meskhishvili, og som blev modelleret og udført af Juna Mikatadze.

Muse

Foran den nyopførte Tbilisi Koncerthal blev der i 1971 installeret bronzeskulpturen “Muse”. Folk kunne ikke lide skulpturen til at starte med. Men i dag har den udviklet sig til at blive et ikonisk symbol på byen.

Det enestående kunstværk blev omhyggeligt udformet af den ansete georgiske billedhugger Merab Berdzenishvili (1929 – 2016). Og betragtes i dag som en integreret del af Tbilisis kulturelle arv.

Berikaoba

Tæt ved Rezo Gabriadze marionetteater er der en skulptur som er fyldt med sprudlende og smilende dansere i en livlig rundedans.

Den hylder et gammelt hedensk ritual der er kendt som Berikaoba. Og dansen bliver afviklet for at hilse forårets frugtbarhed velkommen. Samt at ønske hinanden held og lykke gennem året.

Under fejringen af begivenheden gik maskerede berikaer gennem landsbyer og efterspurgte varer som æg og vin.

Hvis landsbyens borgere leverede varerne til dem, troede de på at de fik et produktivt og velstående forår. Paraden blev afsluttet med fest, brydning og spil.

Tusinder af år senere er traditionen næsten forsvundet. Kun nogle få landsbyer i Kakheti i det østlige hjørne af Georgien fejrer stadig Berikaoba.

Skulpturen er skabt af Avtandil Monaselidze i 1981. Den er en påmindelse om, at den georgiske kultur som helhed altid har været en smeltedigel af forskellige traditioner og retninger.

Lygtetænderen

Monumentet er et minde om byens historiske lampetændere. Statuen forestiller en mand som er i gang med at tænde en gadelampe, hvilket symboliserer en svunden tid, hvor gaslamper oplyste Tbilisis gader.

Skulpturen der tjener som en nostalgisk påmindelse om byens fortid er udarbejdet af Irakli Tsuladze.

Monumentet for Georgisk film

Udenfor Ambassadori Tbilisi Hotel er der en samling skulpturer som hylder store og folkekære georgiske skuespillere.

Skuespillerene som bliver portrætteret er Sofiko Chiaureli, Dodo Abashidze, Ipolite Khvichia, Kakhi Kavsadze, Mamuka Kikaleishvili, Sandro Zhorzholiani, Otar Megvinetukhutsesi og Guram Pirtskhalava.

Mikheil Tsotsorias værk er betillingsarbejde for hotellet. Formålet er dels at sætte et spotlys på georgisk film, men også at lære besøgende samt folk som går forbi disse populære fotospots om georgisk kultur.

Monumentet for karaktererne fra filmen Mimino

I 2011 blev der indviet et nyt monument af Zurab Tsereteli (Født 1934) i Tbilisi, som hylder de tre hovedkarakterer fra den sojvetiske film Mimino fra 1977 og dens instruktør George Danelia.

Filmen handler om den georgiske amatørpilot Valiko Mizandari som tager til Moskva, da han gerne vil arbejde som pilot på stor passagerfly. I storbyen møder han den armenske lastbilchauffør Ruben Khachikyan, og den russiske 2. verdenskrigs veteran Ivan Volokhov. Og, de oplever mange ting sammen.

Monumentet, der står på pladsen foran Avlabari metrostationen er et fremtrædende og værdsat vartegn i Tbilisi. Den hylder ikke kun Georgiens og Armeniens kulturarv, men tjener også som en påmindelse om glæde og venskabets vedvarende kraft, der er portrætteret i filmen.

Bronzestatuerne på Baratashvilibroen

Den 150 meter lange Baratashvilibroen i Tbilisi hylder den georgiske romantiske digter Nikoloz Baratashvili.

Broen, der også kendes også som Kærlighedsbroen, fik i 2006 tilføjet nogle bronzeskulpturer, der er udformet af billedhuggeren Gia Japaridze (Født 1945)

Broen som de lokale associere med begreber som historie, kunst og romantik, er et yndet sted at bevæge sig på, da der er en god udsigt over byen.

Drengen med ræven

I indgangsporten til den store Mziuri Park i Vake bydelen af Tbilisi er der påmonteret en anden af Gia Japaridzes værker.

Værket Drengen med ræven blev indviet i 1983. Og, er i lighed med skulpturene på Kærlighedsbroen og skulpturen af den georgiske instruktøren Mikhail Tumanishvili, blandt kunstnerens markante bidrag i Tbilisi.

Musikfontaine ved Vake Park

Udenfor det store offentlige Vake Pake i velhaverkvarteret Vake i Tblisi står der denne samling af musikanter.

Jeg har ikke kunne finde yderligere oplysninger om hvem der har har lavet skulpturen som står i et udtømt vandbassin, eller hvornår det blev opført.

Ærens mindesmærke

De første tanker om en stor bypark i Vake-området i Tbilisi blev udfoldet et par måneder efter Anden Verdenskrigs afslutning i 1945 af stadsarkitekten Zakaria Kurdiani. Og arbejdet med at anlægge parken startede seks år senere.

I 1981 blev Ærens mindesmærke, som er anlagt i forlængelse af den centrale akse af Vake Park, åbnet. Og parken blev samtidig med omdøbt til Sejrsparken.

Mindesmærket er designet af arkitekterne Vladimer Alexi-Meskhishvili, Kiazo Nakhutsrishvili i samabejde med kunstneren Zurab Tsereteli.

Det indeholder bl.a. også et monument for den ukendte soldat. Og en skulptur på toppen. De er begge udarbejdet af Giorgi Ochlauri.

Sankt Nino Monumentet

Monumentet som blev opført i 1988-1994 hylder Sankt Nino (296 – 338/340). Hun var een kvinde som var en væsentlig figur i at kristne Kongedømmet Iberia, det daværende Georgien, i det 4. århundrede.

I lighed med Georgiens krøniker, designet af Ærens mindesmærke, og Monumentet for karaktererne fra filmen Mimino, er det Zurab Tsereteli som er den kunstneriske ophavsmand til værkerne.

Den 20 meter høje monument står placeret på den samme høj hvor man kan finde Tbilisi Arkæologiske Museum i den nordligere del af byen.

Monumentet kan være svært at nå frem til hvis du stoler blindt på Google Maps. Det fandt jeg ud af på den hårde måde. Så spørg derfor nogle lokale om hvad der er den letteste vej frem til det.

Frihedsmonumentet

Det 35 meter store monument der står midt på Frihedspladsen, og som stod færdig i 2006, er en gave til Tbilisi fra Zurab Tsereteli.

Den egentlige skulptur er 5,6 meter høj og forestiller Sankt George som slagter dragen. Værkets budskab er en hyldest til Georgiens frihed og uafhængighed. Og, erstattede den tidligere monument af Vladimir Lenin, som blev fjernet i 1991.

Heltemonumentet

På Heltepladsen er der placeret et 51 meter højt monument. Den blev opført i 2009 i Mikhail Saakasjvilis tid som præsident.

På monumentet er der indskrevet navnene på mange af de faldne georgiske helte som døde i kampen landets frihed og uafhængighed.

Det primære formål med skulpuren at ære mindet om faldne helte fra Georgien. Primært dels i krigen mod den sovjetiske hær i 1921 og oprøret i 1924.

Samt ofrene i Abkhasien i 1992-1993, og de over 4000 georgiere som døde i den russiske-georgiske krig i 2008.

Livets træ

I den centrale Rike Park står skulpturen Livets træ som blev tilføjet parken i 2016. Den er blevet udført af billedhuggeren David Monavardisashvili.

Træet er rigt dekoreret med fuglehuse, insekter, blade og agern. Monavarlisashvili ide er at oversætte livet i den gamle by i et kunstnerisk udtryk som også fortæller Tbilisis historie.

Udenfor Teknisk Universitets Metro Station i Tbilisi kan man se en anden af David Monavardisashvilis træer.

Efterskrift

Tbilisi er en by som er fyldt med monumenter og skulpturer. Mange af dem er af særdeles høj kunstnerisk kvalitet. Og for mange georgiske billedhuggere har dette også betydet at de har fået bestillingsarbejde udenfor landets grænser.

I modsætning til mange andre lande, er det dog ikke konger, biskopper, eller andre af magtens mænd som er mest synlig i gadebilledet.

Derimod er det stærke aktører fra kulturens verden som bliver hyldet, ligesom abstrakte begreber såsom frihed, heltemod, ære, modersmål, osv. også bliver det.

Ved at dykke ned i historierne om værkerne gemmer der sig oftest nogle sidehistorier om et land og et folk som er dybt forankret og bevidste om værdien af deres kulturarv.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Brutalistisk Arkitektur i Tbilisi

Hovedkvarteret for Bank of Georgia er en af mange gode eksempler på Brutalisme i Tbilisi.

Lær mere

Georgiens Krøniker

Georgiens 3000 år som stat og Kristendommens 2000 år som religion bliver fortalt i monumentet.

Lær mere

9. April Parken i Tbilisi

Parken som ligger i Centrum af byen indeholder en righoldig samling af skulpturer.

Lær mere

Indlægget Georgien: Monumenter og Skulpturer i Tbilisi blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Efter Ruslands annektering af Krim og involvering i krigen i Donbas i 2014, blev der vedtaget en afkommuniseringslove, der bl.a. førte til nedtagning eller ændring af mange sovjetiske monumenter.

Lovene førte til en heftig debat om emnet, for hvilke monumenter og skulpturer fra Sovjettiden var nu stuerene? Selvom hovedvægten i dette indlæg er på de synlige værker fra tiden under kommunistisk styre, så er der også andre udtryk som bliver behandlet.

Sankt Olga Monumentet

Monumentet skildrer kristendommens komme til Ukraine. Her ses den første kvindelige hersker af Kyivriget Prinsesse Olga, som beskytter sit barnebarn, Vladimir, den fremtidige døber af Rusland. Samt disciplen Sankt Andreas og lærerne Kyril og Methodius.

Monumentet der står på Mykhailivska-pladsen, blev skabt i 1911 af billedhuggeren Ivan Kavaleridze. I 1919 blev det ødelagt af bolsjevikkerne. Mange år senere blev det religiøse monument frestaureret i 1996.

Den Gyldne Port

Porten var en af tre porte i Kyivs fæstningsanlæg. Den blev opført imellem 1017–1024. Ca. samtidig med at Sankt Sofia Katedralen blev bygget.

Læs også:

I forbindelsen med fejringen af Kyivs 1500 års jubilæm, blev Den Gyldne Port rekonstrueret for offentligheden. Men, da ingen ved hvordan den oprindeligt har set ud, har replikaen allerede fra start været kontroversielt.

Udover at være en del af en fæstning, så fungerede Den Gyldne Port også som en kirke, med eget meninghed.

Den monumentale Moderland skulptur

Jevgén Víktorovitj lavede hovedskitsen til Moderland skuplturen, som oprindelig skulle have været 80 meter høj i 1970. Men pga. protester fra det nærliggende Petjerskaklostret, som ikke ønskede at det skulle være højere end deres bygninger, blev nedskaleret til at være 62 meter høj.

Læs også: Petjerskaklostret – Østeuropas Center for Ortodokse

Da Víktorovitj døde i 1974, overtog Vasyl Borodai arbejdet med at færdiggøre projektet, som med den 40 meter høje piedestal er 102 meter høj. .

Statuens design blev først godkendt efter at 11 forskellige forslag var blevet præsenteret. De første udkast viste Moderlandfiguren eksempelvis holdende en skål, et barn eller en laurbærgren. Men det endte med et sværd og skjold, som viser Sovjetunionens nationalvåben.

Folkets Venskabsbue

Den 35 meter regnbueformet monument fra Sovjettiden symboliserer venskabet mellem Rusland og Ukraine.

Inspirationen til det, stammer fra den ukrainske digter Pavlo Tychyna, som i 1938 i digtet “Følelsen af ​​en forenet familie” fremkalder billedet af en “bue til alle folkene” og en “stålbro mellem nationer”.

Digtet som tidligere var oblikatorisk læsestof udtrykker meget godt Stalins koncept fra 1930erne om venskab imellem socialistiske stater, efter at han var gået bort fra ideen om et kommunistisk verdenssamfund.

For at fremme dette “venskab” blev dette fulgt op med stærk undertrykkelse af det ukrainske folk, hvor en hver form for borgelig nationalisme skulle slås hårdhændet ned.

Stalin udnævnte derfor Lazar Kaganovich førstesekretær i Ukraine. Og han bragte orden med en jernnæve, da 80-90 procent af de ukrainske kulturpersonligheder blev forfulgt i begyndelsen af ​​1930’erne.

I forbindelse med afholdelsen af Eurovision Song Contest i 2017 blev monumentet midlertidig iklædt regnbuens farver og omdømt til Mangfoldighedensbuen. Og året efter prydede menneskerettighedsaktivister buen med et klistermærke, der lignede en revne, for at symbolisere umuligheden af ​​venskab med Moskva.

Til det kontroversielle monument er der også to skulpturer som den ukrainske billedhugger Oleksandr Skoblikov udførte, inden fremvisningen af dem i 1982.

Den ene forestiller Perejaslav-rådet i 1654, og den anden forestiller en ukrainsk og en russisk arbejder som sammen løfter en venskabsorden op mod himlen.

Uafhængighedspladsen

Maidan Nezalezhnosti, som pladsen hedder på ukrainsk, er Kyivs centrale mødested. Det her at både Den Orange Revolution i 2004 og Majdan Revolutionen i 2014 samlede tusindevis af demonstranter.

Gennem tiderne har pladsen haft mange forskellige navne. Eksempelvis hed den Oktoberrevolutionens plads fra 1977 og frem til to dage efter Ukraines genvundne selvstændighed, i 1991 blev omdøbt til Uafhængighedspladsen.

Det 61 meter højer Uafhængighedsmonumentet blev opført i 2001 på det sted hvor der tidligere var et monument som ærede Vladimir Lenin.

Øverst på den barokke søjle ses en statue af Berehynia. Som i slavisk tradition er en vandnymfe, som både kan give og tage liv, ved hjælp af sit bærende element, vandet.

På Uafhængighedspladsen ses også en står blomsterdekoration og gravskilte som hylder ofrene der døde under revolutionerne.

Et andet markant kunstnerisk indslag på pladsen er Globus Monumentet som symbolisere fred på jord.

Monument for veteraner fra Afghanistan

I den afghansk-sovjetiske krig som udspillede sig fra 1979-1989 deltog 620.000 sovjetiske soldater. 15.000 af dem vendte aldrig tilbage, og fra Kyiv var der 115 som blev dræbt.

I 1994 blev monumentet, der er udført af kunstneren Mykola Oliynyk, som ærer de døde soldater indviet i Kyiv. Det bliver ofte fremvist til statsoverhoveder når de besøger Ukraine.

Efterskrift

Udover de politiske monumenter og skulpturer der findes i Kyiv, så er der også mange som hylder kulturen.

På Landskabsgyden kan man finde figurer som er udformet med keramisk fremstillet mosaikker. Ligesom eksempelvis en af Den Lille Prins, eller figurer fra Alice i Eventyrland. De er alle lavet af kunstneren Kostiantyn Skrutytsky.

læs også: Kyivs grønne parker indbyder til kreativitet og hygge

Monumentet til Pronia Prokopivna og Holokhvastov fra 1999, som ligger tæt ved Sankt Andreas kirken, er en hyldest til heltene fra filmen “Chasing Two Hares”. Hvilket er baseret på skuespillet af samme navn af den ukrainske forfatter Mykhailo Starytskyi.

Efter signede vil du få en en stærk og lykkelig familie, hvis du rører ved billen på ryggen af ​​Svyryd Petrovych. Og, hvis du gnider en finger på ringen som sidder på Pronia Prokopivnas pegefinger, så vil en pige blive lykkelig gift i fremtiden.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Bevægende skulpturer i Prag

Fire reflektioner over tiden med kommunisme efter murens fald i 1989.

Lær mere

2. Verdenskrig Monument i Kyiv

Ved Nationalmuseet for Ukraines historie under 2. verdenskrig er der en stor brutalitisk monument.

Lær mere

Modernistiske skulpturer i Tbilisi

Tbilisi er et mekka for modernistiske skulpturer og monumenter fra Sovjettiden.

Lær mere

Indlægget Ukraine: Monumenter og Skulpturer i Kyiv blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.