|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Første gang jeg hørte om Karlheinz Stockhausen var i et tv-program, hvori Karl Bartos som fortalte om sin tid i Kraftwerk, udtalte at de var inspirerede af ham og Oskar Sala.

Hvori sidstnævnte gjorde sig bemærket var at skrive musikken til Alfred Hitchcocks Fuglene, og som spillede på en Trautonium, hvilket var en tidlig udgave af en elektronisk synthesizer, så blev landsmanden Stockhausen kendt ud over Tysklands grænser med sine kompositioner der også ledte hen mod Noise og elektronisk musik.

Da jeg så nogle optagelser fra hans Helikopter String Kvartet på YouTube så var jeg solgt. Nogle år havde jeg så fornøjelsen af at høre en af hans kompositioner blev opført i Radiohuset på Frederiksberg.

Og fornyeligt har jeg så læst to bøger om den banebrydende tyske musiker, der i 2001 gjorde sig voldsom upopulær ved at udtale at han anså angrebet på World Trade Center i New York som verdens største kunstværk.

Stockhausen on music

I 1991 udkom en samling af foredrag og interviews som blev redigeret af en Stockhausens gamle elever, komponisten Robin Maconie.

Efter en kort introduktion til Stockhausens barndom, hvor faderen døde kort før krigens afslutning. Men det var måske meget godt fordi han sikkert ville have blevet dømt til døden, da han var en brutal nazist som Stockhausen udtrykker det.

Inden han for alvor gik i gang med at komponere, så analyserede han store mestre, såsom Schoenberg, Webern, Berg, Stravinsky, Bartok og Varese. Og Schoenbergs analytiske og matematiske tilgang til musikken kom ikke bare til at inspirere Stockhausen, men også John Cage.

Igennem bogen bliver vi introduceret til nogle af den elektroniske musik fars tanker om nogle af hans værker Kontra-Punkte, Gesang der Jünglinge og Licht. Inden bogen bliver afrundet af en længere samtale imellem Stockhausen og Maconie.

Klangbilder

Bogen fra 2018 er en udstillingskatalog hvor man ser hvordan Stockhausen visualiserede hans musik og ideer.

Tegningerne skildrer en blanding af noder, flow-charts, og kruseduller, samt små tekster om hans ideer.

Stockhausen voksede op og boede i Ruhr-distriktet i nærheden af Köln og Düsseldorf som var de to kunstneriske monopoler for moderne kunst i 1960erne og 70ernes Vesttyskland.

Selvom der i hans værker indeholder meget brugerdeltagelse og interaktion som der også ses i bl.a. FLUXUS bevægelsen, så påstår han at det var kunstnerne som var inspireret af ham og ikke omvendt.

Og, popkunsten kunne han overhovedet ikke fordrage. På den måde var han ikke bange for at skære igennem, hvad han synes var hot, og hvad var not.

Efterskrift

Stockhausen har inspireret mange lige fra Miles Davis, Herbie Hancock, Kraftwerk og Bjork. The Beatles havde hans ansigt med på deres cover til Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band. På den måde blev han en brobygger imellem den klassiske musik og populærkulturen, uanset om han vil det eller ej.

I 2007 gik en af de største klassiske komponister i det 20. århundrede. Han efterlod sig over 370 værker.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

The Art of Noise

Bogen er samling af futuristiske manifester og artikler af nogle af bevægelsens hovedaktører.

Lær mere

John Cage

I lighed med Stockhausen var John Cage en af det 20. århundredes største klassiske komponister.

Lær mere

Beuys

Veiels dokumentar om hans berømte landsmand skildrer ham både som kunstner og politiker.

Lær mere

Indlægget Bøger: Stockhausen on music: Lectures & Interviews + Klang Bilder blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

Det idylliske nationalromantiske album cover refererer til 1930ernes Tyskland. Her kan man se en folkevogn som kører på et motorvejsnet som nazisterne udviklede.

Der mangler stort set kun en brølende kronhjort på en af de grønne bjergtoppe, før iscenesættelsen er total.

Referencen til Nazityskland

Selvom alt dermed synes at signalere ro, var albumcoveret en torn i øjnene på mange ældre tyskere.

De havde hverken lyst til at tale eller blive mindet om, hvad de lavede i årene 1933-1945.

Da de i de sidste mange år, enten var vidner til eller deltog aktiv i jødeudryddelserne og bekæmpelsen af kommunister og homoseksuelle.

Alt sammen i et forsøg på at tjene Adolf Hitler og hans håndlangeres uhyggelige forsøg på at genrejse Tysklands storhed efter den ydmygende fredsaftale i 1919 i Versailles,

Her blev det store centraleuropæiske land pålagt af specielt Frankrig at betale store krigsskadeserstatninger i kølvandet efter første verdenskrig.

Hvilket reelt set på den lange bane ifølge historikere var med til at starte Anden Verdenskrig. Da Hitler og hans ligesindede brugte dette, til at opildne en had i befolkningen.

Autobahn

Albummet er kendt for det banebrydende lange åbningsnummer AUTOBAHN der på albummet varede 22:47 minutter. Af eftertiden signalerede nummeret ”fødslen” på elektro-og teknomusikken,

De tyske medier var lunkne overfor albummet og kvitterede fejlagtig med at sammenligne Kraftwerk med nynazister, da bandmedlemmerne var korthårede og gik i habitsæt ligesom deres tavse forældre.

Die Stunde null

Det medierne ikke havde opfattet, var den problematik som børnene der var født lige efter ”Die Stunde Null” i 1945, ikke kunne tale med deres forældre om hvad det vil sige at være tysk.

”Die Stunde Null” er en betegnelse for den periode i efterkrigsårene hvor det stærkt indskrumpede Tyskland øjeblikkeligt skulle genopfinde sig selv politisk, økonomisk og kulturelt,

Dette var nogle af grundene til at albummet provokerede mange i Tyskland.

Ungdomsoprøret i tresserne

I slutningen af 1960erne kom denne frustration frem hos unge tyske intellektuelle, som forsøgte at forstå hvad tysk identitet var, bl.a. i politik og i kulturen.

Kraftwerk var musikalsk startet i krautrocken, hvilket var et forsøg på at skabe en selvstændig tysk lyd, som skilte sig ud fra de amerikanske og engelske forbilleder.

Det var god tone i et tysk samfund hvor nationalismens rædsler stadig kastede skygger af sig, var det først med AUTOBAHN fra 1974, hvor projektet begyndte at give mening.

Pladen blev godt modtaget i England og Frankrig

Udenfor Tysklands grænser, specielt i Frankrig og i Storbritannien var de vilde med den nye lyd.

De engelske journalister mødte med Kraftwerk et band som kom til tiden, og som helst ville snakke hvad er tysk musik.

Samtidig med var de begjestrede for at høre Kraftwerk tale om at det er lyden fra en af bandmedlemmernes folkevogn man kan høre der er samplet ind i AUTOBAHN.

Det var total anderledes toner end de normalt hørte. Og i modsætning til de tyske journalister, så var de britiske mere end begejstret netop pga. dette.

Stigende tysk nationalisme i dag

Selvom Kraftwerk blev anset for at være futuristiske, så tror jeg ikke at de i deres vildeste fantasi i 1974 kunne forstille sig at fascistiske og nazistiske ideer igen kunne blive moderne og appellere til mange mennesker.

Ikke bare i Tyskland, hvor et parti som Alternative für Deutschland, får flere og flere stemmer. Men også mange andre steder rundt omkring i verdenen, der tidligere blev anset for at være demokratiske højborge.

Det, det er bemærkelsesværdigt her, det er at hvor de voksne borgere som var til stede i Tyskland i årene 1933-45 efter krigen undskyldte sig med, at de ikke vidste hvad der foregik, og at det var deres lederes skyld at det skete,

Så kan nutidens borgere på ingen måde komme med de samme undskyldninger, hvis de stemmer et totalitært parti til magten. Da de burde at være 120 procent bevidste om hvad der kan ske.

Er folkevognen nu kørt i garagen?

I dag eksisterer Kraftwerk stadig. Selvom de mest produktive, kreative og gyldne år var imellem 1974 og 1983.

De er nu fra deres base i Düsseldorf blevet kuratorer for deres egen retrospektive musikkatalog, som bandet løbende finjusterer både musikalsk og æstetisk.

Dette har betydet at der op igennem årene er kommet forskellige bokssæts og senest en remixalbum.

Album covernes er også blevet redesignet så de fremstår mere grafisk minimalistiske og som er mere tidløse. Da de er renset for bandets medlemmer.

Det gælder også for AUTOBAHN som i dag er et hvidt, globalt, international motorvejspiktogram på en blå baggrund.

Dermed distancerer Kraftwerk sig i dag også indholdsmæssigt kraftig fra det oprindelige cover med de stærke tvetydige tyske historiske referencer.

Efterskrift

Selvom der igennem årene er blevet talt om der er et nyt Kraftwerk-album på vej, så synes det ikke at ske.

Måske fordi den historiske arv nu spænder ben for gruppen fra industribyen Düsseldorf. Samt at bandet ikke har lyst til at udfordre skæbnen med at udgive en plade som måske flopper stort både kunstnerisk og kommercielt set.

Endelig kan det også være fordi Kraftwerk måske føler at bandet har sagt alt det som der var at sige.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Kliche

Bogen Supertanker fortæller historien om det banebrydende danske New Wave band.

Lær mere

Hello Robot

En særudstilling på Vitra Design Museum i Tyskland om robotter.

Lær mere

Serge Gainsbourg (Del VII)

Den franske L’Enfant Terrible udsendte “nazi-pladen” Rock Around the Bunker i 70erne.

Lær mere

Indlægget Musik: Kraftwerk – Hyldesten til motorvejen fylder 50 blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Når talen går på de store pionerer indenfor den historiske udvikling af elektronisk musik, er det ofte mænd såsom Léon Theremin, Pierre Schaeffer, Karlheinz Stockhausen der bliver fremhævet.

Ligesom den transkønnede Wendy/Walter Carlos, der leverede musik til Stanley Kubricks dystopiske kultklassiker ”A Clockwork Orange” også bliver det.

Derimod er det sjældent at de kvindelige avantgardistiske kunstnere bliver nævnt i den sammenhæng.

Dette gør dokumentarfilmen ”Sisters with Transistors” op med. Da det er en hyldest til nogle af de kvinder som opererede i spændingsfeltet mellem noise og electro specielt i koldkrigstiden.

Indenfor Sci-fi er det vanskelig at forestille sig soundtracket til ”Forbidden Planet” som Bebe Barron skrev sammen med ægtefællen Louis. Og Delia Derbyshire som bl.a. er kendt for at have komponeret temaet til ”Doctor Who”.

I filmen bliver den dybt passionerede Daphne Oram, hvis entusiasme er smittende, skildret.

Ligesom vigtige figurer såsom portugisiske Pauline Oliveros og amerikanerne Maryanne Amacher og Lauire Speigel også bliver portrætteret.

Biografpublikummet som i aften havde fyldt den lille sal i Kino Iluzjon i Warszawa talte engelsk, hvilket igen fortæller noget om hvor smalt et publikum den henvender sig til.

Men også om hvor vigtigt filmens indhold er, da den dækker en historie, som ikke er blevet fortalt før.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Genesis P-Orridge

Ny film om den banebrydende personlighed indenfor performance, industrial og køn.

Lær mere

Fever Ray

En af de mest hotte svenske artister igennem to årtier præsenterede nye sange i Warszawa.

Lær mere

Björk

En storslående visuel og musikalsk udfordrende koncert med den islandske kunstner.

Lær mere

Indlægget Film: Sisters with Transistors – Kvindelige elektroniske pioneer blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.