|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Pga. Israels ageren i Gaza de sidste to års tid valgte Spanien, Irland, Holland, og Slovenien at trække sig fra Eurovision Song Contest 2026. Og, i næste uge kan det være at Island af samme årsag, vælger at sige fra overfor den årlige europæiske sangdyst.

Så det der skulle markere en ny begyndelse i jubilæumsshowet, hvortil at der er blevet udviklet et nyt grafisk design til, er nu forlængst lagt i graven, da konflikten imellem de forskellige deltagerlande i ESC på ingen måde er løst.

De turbulente starttyvere

I lighed med andre store events såsom De Olympiske Lege og Europamesterskabet i fodbold, blev Eurovision Song Contest ikke afviklet i 2020 pga. COVID-19.

Dette betød også at forhåndsfavoritterne Little Big fra Rusland og islandske Daði & Gagnamagnið ikke oplevede at vinde Eurovision Song Contest.

I stedet for kunne de dog trøste sig med at de en stor positiv omtale, da mange som normalt ikke lytter til ESC delte deres numre på sociale medier. Og, for Little Big betød det også at bandet nåede et stort vestligt publikum. Hvilket de ca. 300.000.000 visninger af den officielle video på ESCs YouTube-kanal også vidner om.

Året efter takkede de dog nej til at optræde for Rusland, da konkurrencen startede igen i Rotterdam. Her forløb eventen med store COVID-19 sikkerhedsforanstaltninger. Dette betød bl.a. andet at det kun var et begrænset publikum, der bar ansigtsmaske og sprittede hænderne, som var tilstede.

Derimod kunne Daði & Gagnamagnið fra et hotelværelse i byen se italienske Måneskin vinde konkurrencen. Her befandt de sig i isolation pga. et af bandets gruppemedlemmer var blevet smittet efter semifinalen.

Som altid var der kritik af vindersangen. Inkarnerede Eurovision fans synes sangen var for rocket og ikke hørte hjemme i ESC. Men det tror jeg at EBU så stort på. Da de kunne se nogle internationale stjerner i svøb, som henvendte sig til et ungt publikum.

Østeuropæisk exit og triumf

I 2021 blev Belarus diskvalificeret da de ville optræde med et nummer som tekstmæssigt var for kontroversielt.

I første forsøg fik de forkastet Ya Nauchu Tebya som hyldede slaveri og politisk undertrykkelse. Da de blev bedt om at ændre teksten, kom de tilbage med et nummer, hvori de tog tykt pis på homoseksuelle mænd.

Virakken omkring Belarus medførte at det østeuropæiske land ikke fik lov til at deltage i ESC. Og seks dage efter at Eurovision var blevet afholdt, blev landet smidt ud af EBU.

Året efter var det Rusland som blev udelukket af medieunionen. Det skete efter at landet havde indledt fuldskalaangrebet på Ukraine i slutningen af februar 2022.

Et par måneder senere kunne Kalush Orchestra sole sig i den sympati Ukraine fik pga. krigen som Rusland startede.

Det ukrainske band vandt suverænt med nummeret Stefania. Teksten til den var på ingen måde tligeså politisk kontroversiel som da landsmandinden Jamala i 2016 vandt med nummeret 1944.

Denne sang var modsat eks. det bidrag som Belarus tænkte at optræde med i 2021 sluppet igennem nåleøjet. Hvilket kan undre, da den var stærkt politisk, da den handlede om russernes folkeudrensning af Krim-tatarerne under 2. verdenskrig,

United by Music

Af sikkerhedsmæssige årsager kunne Eurovision Song Contest ikke blive afviklet i Ukraine i 2023.

I stedet for blev det Storbritannien der blev værtsnation. I 2022 vaskede de et kvart århundredes skuffelse fra sig, da Sam Ryder sluttede som nummer 2 i Torino. Hvilket af mange grandprixfans blev betragtet som den rigtige vinder af konkurrencen,

Under sloganet United by Music sørgede briterne for at forene britisk og ukrainsk kultur i Beatles-byen Liverpool året efter.

Nogle af deltagerlandene sendte en kommentar til krigen. Den gamle kroatiske punkgruppe Let 3 sang om en krigsliderlig Putin. Og den tjekkiske pigegruppe Vesna slog et slag for feminisme og deres ukrainske medsøstre i My Sister’s Crown.

Igen var det Sverige som vandt ESC, da Loreen for anden gang vandt konkurrencen. Denne gang med nummeret Tattoo.

Selvom kvinden der fik et stort Eurodancehit med Euphoria i 2012 var spået af bookmakerne til at vinde, så var der mange både udenfor og indenfor venuet i Liverpool der mente at Finland og Käärijä med sin Cha Cha Cha var blevet frarøvet sejren.

Og, selv i Sverige, så var der mange der var enige i kritikken. Da mange troede på at den egentlige årsag til at det skandinaviske land vandt, udelukkende skyldes at EBU gerne ville fejre 50-året for ABBAs sejr i ESC i Sverige.

EBUs Waterloo i Malmø

Den syvende oktober 2023 angreb den palæstinensiske terrororganisation Hamas Israel, og 1219 israelere blev dræbt.

Modsvaret fra Israel var mange gange mere grusomt. Og den sympati der var for Israel forsvandt udenfor dets grænser i løbet af de næste måneder. Da mange reagerede på billederne af lidende palæstinensere på Gaza-striben.

For at få Europas sympati for deres folkedrab på lokalbefolkningen ønskede Israel at stille op med nummeret October Rain til ESC i 2024. Da EBU fandt nummeret for politisk, blev israelerne bedt om at ændre teksten. Og, det nummer Hurricane (som alle vidste handlede om det samme) blev godkendt.

Da konkurrencen skulle løbe af stablen i Malmø demonstrerede tusinde af borgere mod Israels overgreb på palæstinenserne. Dette betød at den israelske deltager Eden Golan skulle køres frem og tilbage til eventstedet under politibeskyttelse.

Indenfor i Malmø Arena tog mange af deltagerne i ESC skarpt afstand til den israelske deligation. Nogle pga. de sympatiserede med den palæstinensiske sag. Andre fordi, de havde fået dødstrusler, hvis de ikke gjorde det samme.

Europe. Let’s Come Together

Denne syrlige kontekst kunne EBU ikke håndtere. Nogle timer før finalen skulle afvikles var alt kaos. Ingen vidste helt præcist hvor mange lande der ville stille op efter at den hollandske deltager Joost Klein var blevet diskvalificeret. Angiveligt pga. han havde slået en kvindelig kameramand.

En anden version hvorfor han blev smidt på porten, var fordi han under en pressekonference udbrød “Hvorfor skal hun ikke svare på det”. Dette skete efter en polsk jornalist havde spurgt Eden Golan om hvordan hun havde det med at bringe alle deltageres sikkerhed på spil pga. hendes tilstedværelse.

Derfor ønskede mange deltagere at trække sig fra konkurrencen i sympati med hollænderne. Hvis nummer ironisk nok handlede om vigtigheden af at samle Europa kulturelt. Og den polske journalist som havde dækket Eurovision i årevis blev nægtet adgang året efter af EBU.

At mediedækningen blev mere intens end EBU ønskede var fordi de havde tilladt bloggere at være tilstede i nærheden af artisterne. Og, pga. det kunne de derfor ikke “styre” kommunikationen.

The Winner Takes It All

Musikalsk set levede 2024-udgaven af ESC op til konkurrencens værdier om at være fyldt med diversitet, da stort alle musikalske stilarter var repræsenteret,

Det var bedst eksemplificeret ved Irlands bidrag. Det blev fremført af den gotiske sangerinde Bambie Thug. I hendes Doomsday Blue kunne man høre elementer fra alt lige fra pop, jazz, og noise.

Hendes show vil stå forevig i grandprixets historie. Ligesom engelske Olly Alexander, som holdt ord, og leverede den mest bøssede indslag i ESC til dato.

Indslagende fra de britiske øer provokerede meningmand. I den anden ende af skalaen kunne tv-seerne bl.a. se Danmarks bidrag Sand som på ingen måde var stødende. Nummerets vildeste effekt var da Saba strøede sand på scenen. Jeg ved ikke hvordan DR kom på denne geniale ide!

Under normale omstændigheder ville Israels sang være et hurtigt overstået kapitel, da den ligesom det danske bidrag var totalt intetsigende.

Men pga. den store opmærksomhed der var på det mellemøstlige land, og den yderst patetiske fremstilling af Hurricane, blev Eden Golan udsat for en kæmpe pibekoncert, hvilket EBU havde fjernet i transmissionen af eventen.

Under pointafgivningen endte Israel på femtepladsen, hvilket primært skyldes de mange point nummeret fik fra seerne.

Vinderen kom fra Schweiz, hvor den non-binære person Nemo, også havde delt vandene under koncerten pga. sin identitetsopfattelse. Og, mange svenskere var forarget over at ABBA-medlemmerne ikke dukkede op fysisk. Da det var eventen som introducerede dem udenfor landets grænser.

Ytringsfriheden blev indskrænket i Schweiz

Før Eurovision Song Contest blev afviklet i kulturbyen Basel i 2025, blev ytringsfriheden indskrænket fra EBUs side.

Bloggere, og andre mediefolk kunne nu ikke være ligeså tæt på deltagerne på eventstedet, pga. sikkerhedsmæssige årsager! Og, deltagerne skulle nu fremføre deres numre uden at det kunne støde nogen i alle aldersgruppe. Hvilket var en klar hilsen til de to britiske repræsentanter fra Storbritannien og Irland i 2024.

Den progressive og ungdommelige frisind som havde havde kendetegnet eventen i de første par år af 2020erne var nu bombet tilbage til start.

Grækenland stillede op med en sangerinde som lignede og lød som en klon af Nana Mouskouri. Og fyrstendømmet Luxembourg sendte en hilsen til France Galls vindersang fra 1965 Poupée de cire, poupée de son. (som dog både i sin samtid og i dag skaber debat pga. synet på kvinden).

Der var dog stadig plads til mere originale indslag. Estiske Tommy Cash gjorde grin med italiensk livsstil i Espresso Macchiato. Og da Finlands og Australiens deltagere spillede på sex, så var der stadig lidt at grine af i Basel.

Wasted Love

Selvom det var Østrig som løb med sejren, da JJ, en hver bedstemors drøm blandede opera med tekno i nummeret Wasted Love, så var det igen Israel som fungerede som en elefant i rummet.

Nærmest som en tro kopi af den emotionelle ballade Hurricane blev New Day Will Rise fremført af en ung sangerinde Yuval Raphael, som igen ledte tankerne hen på angrebet fra Hamas på Israel den 7 oktober 2023.

Yuval Raphael var en af de mange unge som deltog i musikfestivalen der dræbte mange under aktionen.

Og, publikums reaktion var det samme. Folk i salen var temmelig utilfredse med hendes tilstedeværelse, og igen fik Israel mange stemmer fra tv-seerne og få point fra fagjuryerne rundt omkring i Europa.

Dette var dog nok til at sikre Israel nok til at sikre en andenplads i Eurovision Song Contest. Men mon ikke EBU var godt tilfredse med at ESC i jubilæumsåret 2026 skulle afholdes i Jerusalem.

Kontrorversielle Afstemningsresultater

I maj 2023, hvilket var et par måneder før krigen startede i Mellemøsten, stillede Israel op med en ung sangerinde Noa Kirel.

Hendes catchy og radiovenlige sang Unicorn, der blev fremført i et energisk sceneshow, blev efterfølgende et hit mange steder i Europa.

Hun fik mange point fra både fagjury og tv-seerne hvilket skaffede hende en tredjeplads.

Bare ikke fra Danmark, som ikke tildelte nummeret et eneste point, hvilket jeg undrede mig over, da det var en af mine personlige favoritter til at vinde konkurrencen i Liverpool.

I 2024 og 2025 sluttede Israel på henholdsvis en femte og en andenplads. Men det var med nogle numre som både grandprixfans og fagjuryer fandt middelmådige.

Alligevel var der en sand pointregn som regnede ned over Israel, da hver tv-seer kan afgive op til 20 stemmer.

Lande bliver væk pga. Israels deltagelse i ESC 2026

Allerede i 2024 startede den offentlige debat om hvorfor Israel skulle deltage i Eurovision, da EBU uden at blinke af forskellige årsager havde kylet Belarus og Rusland ud af konkurrencen.

Men hvor Israel reddede skindet i 2024 med at ændre lidt i teksten til deres bidrag, så var det dels blandingen imellem Israels grusomheder mod den palæstinensiske befolkning og afstemningsresultaterne fra både 2024 og 2025 som fik mange lande op i det røde felt i 2025.

Dette førte til en ny justering af reglerne. Her blev de befolkningstynde lande tilgodeset ved at fagjuryen bliver genindført i semifinalen. Og, at det nu fremadrettet kun er mulig for tv-seerne at afgive 10 stemmer hver.

Deruover er det ikke længere tilladt for deltagelandene at lave betalte kampagner for at promovere deres numre på sociale medier. Denne regel var direkte myntet på Israel som har brugt store summer på markedsføring af de sidste to bidrag på sociale medier.

For at få fat i et yngre publikum, skal to af jurymedlemmerne i en national jury nu bestå af mindst to medlemmer i aldersgruppen 18-25 år.

Forståelig boykot af eventen

Selvom EBU på den måde prøvede at række ud til en række lande, som i lang tid har opnået skuffende placeringer i ESC, så var det ikke nok til at berolige de lande som ville udelukke Israel, da der var et flertal som talte landets sag.

Kort tid efter at beslutningen om Israels deltagelse i ESC 2026 var offentliggjort, valgte fire lande at boykotte eventen.

Det som var kendetegnet ved disse lande, er at de igennem årerne har udmærket sig ved ikke at sende kontroversielle numre med problematiske tekster afsted til konkurrencen.

På den baggrund er der ingen af de lande, som har kravlet for højt op i et træ de ikke kunne komme ned ad igen, som en kommentator fra DR udtalte til en formiddagsavis.

Men snarere nogle lande som føler sig dårlig behandlet af EBU, da de i gennem de senere år har oplevet EBUs dobbeltmoral og politiske ageren, hvor nogle lande kan sende politiske bidrag afsted uden konsekvens, imens andre bliver straffet for det.

EBU og styring af kampagner

Selvom nogle af de nye regler synes at være logisk for at forhindre at et land såsom Israel dræber konkurrencen indefra, så har jeg mine tvivl med hvordan de vil kontrollere kampagner på nettet, da det synes umuligt.

I de seneste to år har Eurovision fansider på sociale medier oplevet at der er blevet en diskurs som går på at hvis du som enkelt individ er kritisk over et bidrag fra Israel bliver stemplet som antisemit. Og, modsat hvis du roser Israels bidrag, bliver samme person betragtet som en helt.

Antallet af likes er ekstremt højt på de indlæg som omhandler Israel er ekstremt højt i forhold til andre indlæg. Dette gør at indlæggene bliver synlig, eller går viral på sociale medier overfor en modtagelig grandprixpublikum, som ikke reflekterer dybt over hvad kampagnerne dækker over.

Israelsk markedføring på sociale medier

Hvordan vil EBU nu sikre sig at de lande eller artister som bakker op om at bpykotte eventen ikke bliver forfulgt af et blodtørstig jodisk publikum?

For selom en meme der sammenligner Israels placeringer i 2018, 2023, 2024 og 2025 med Spaniens i samme år, kan synes uskyldig. Så er pointen klar, at træde Spanien over tæerne over landets dårlige placeringer i ESC.

Og når en anden meme som viser en tekstudsnit fra X hvor en blogger skriver om det ikke er en god ide at invitere Palæstina med til en musikfestival, så er svaret fra en anden blogger, at det er det ikke, for hvad sker der ikke når de bevæger sig ind på en festival. Dermed bliver palæstinensere stemplet som terrorister.

Endelig så er der kommentarer og holdninger fra gamle grandprixdeltagere som bliver benyttet til at skabe opmærksomhed om Israels sag uanset om de udtaler sig for eller imod det mellemøstlige lands deltagelse.

I ovenstående eksempler er der ingen af dem som direkte promoverer eksempelvis et israelsk bidrag, men som er med til at skabe synlighed på sociale medier. Og spørgsmålet er hvordan EBU vil forholde sig til disse mekanismer i fremtiden.

ESC 2026 i Wien

Inden for den nærmeste fremtid vil EBU vide hvor mange lande som vil deltage i ESC 2026 i Wien.

Hvis Island som ventet gør alvor af at trække sig, så vil det med Rumænien, Moldova, og Bulgariens genkomst til konkurrencen ende på 35 nationer.

Dette antal gør at det stadig giver mening at afholde to semifinaler. Men hvis opløsningstendenserne fortsætter i de følgende år, vil det så give mening at holde Eurovision Song Contest i sin nuværende koncept. Hvilket igen vil lægge et pres på dem som skal arrangere eventen. Ikke bare organisatorisk, men også finansielt.

Derfor er der et stort pres på at eventen i Wien kommer til at forløbe på en måde hvori de lande som boykotter ESC i år kan se sig selv ind i igen. Ellers ser det sløjt ud med sloganet United by Music.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Før ESC 2023

Storbritannien ønskede sammen med Ukraine at forene Europa musikalsk Liverpool.

Lær mere

Før ESC 2024 (Del II)

Politiske temaer blev behandlet i bidragene fra Israel, Serbien og Kroatien.

Lær mere

Før ESC 2025 (Del II)

Anmeldelse af Estland, Australien, og Finlands bidrag til ESC 2025 i Basel.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Europe. Let’s Come Together. It’s Now Or Never! blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

IRLAND: Emmy: Laika Party

Der er dømt 120 procent kawaii når norske Emmy stiller op med Laika Party for Irland i ESC 2025.

Nummeret som blev fundet for let for det norske melodigrandprix, handler om Laika som var det første dyr som blev sendt i kredsløb i rummet i 1957.

Hunden som døde nogle timer efter opsendelsen, håber Emmy nu har en stor fest oppe i himmelen.

Det er alt sammen meget naivt og sødt på samme tid. Specielt også når man ser sangerindens sceneoptræden sammen med hendes lettere kitschede dansere og robotmanden som spiller på keyboard.

Bookmakernes vurdering

Nummeret som minder om noget der er blevet undfanget i 90erne spår bookmakerne pt. til lige netop at kvalificere sig fra semifinale to som nummer 10, foran bl.a. Danmark på 12. pladsen. Og jeg er ikke uenig i deres skøn.

LUXEMBOURG: Laura Thorn: La poupée monte le son

I år er det 60 år siden Luxembourg vandt det internationale melodigrandprix med Poupée De Cire, Poupée De Son.

Sangen som blev fremført af den 16-årige France Gall og skrevet af Serge Gainsbourg var et meget anderledes vindernummer. Da det i modsætning til de andre sange var en up tempo komposition i en samtid med masser af stillestående ballader.

Nummeret, som gjorde både sangerinde og komponist kendt udenfor Frankrigs landegrænser, er senere hen blevet genindspillet af mange andre kunstnere, såsom bl.a. Belle & Sebastian, Arcade Fire og The Divine Comedy.

I forbindelse med 50-års jubilæet for Eurovision Song Contest som blev afholdt i 2005 i København frasagde France Gall at opføre mit favoritnummer fra konkurrencen.

Hvilket skyldes at hun følte at Gainsbourg i tresserne havde ydmyget hende offentligt specielt på grund af nummeret ”Les sucettes”. Hun troede at hun sang om en pige som er glad for slikkepinde. Men i virkeligheden handler sangen om oralsex.

Læs også: Serge Gainsbourg (Del II) – Les Sucettes

Poupée De Cire, Poupée De Son var også kontroversiel. Da sangen kan tolkes at hun er hans uintelligente dukke, der ikke aner hvad hun synger om, og som han styrer.

Læs også: Serge Gainsbourg (Del I) – Sangdukken

Dette vil sangskriverne og konceptmagerne bag Luxembourgs bidrag i 2025 gøre op med. Så de søgte efter en anden ”dukke” der kunne fremføre deres nummer. Og hende fandt de i Laura Thorn, som er en 25-årig sanglærerinde.

La poupée monte le son, som på dansk kan oversættes til dukken skruer op for lyden, handler om en rebelsk dukke som ikke vil finde sig i at blive manipuleret med. Og som ikke længere vil smile og holde mund når hun bliver bedt om det.

Dukken vil derfor tage kontrol over hendes eget liv. Og hvis dukkeføreren ikke fatter dette, så må han gå hjem til sin mor.

Senere i nummeret bliver der sunget en strofe som kan forstås som både en hilsen til pladebranchens folk dengang, og Trumps Amerika i dag.

Ny instruktionsmanual.
Jeg kan klare alt uden dig.
Det er en anden opsætning, en anden æra.
Jeg lader min stemme blive hørt, så frem for alt.
Leg ikke bugtaler.

Inden hun slutter af med at konstatere:

Ny instruktionsmanual.
Jeg er nu alene, afhængig af mig selv.
Du forstår, det er tegnet på en anden æra.
Jeg lader min stemme blive hørt for at trigge dig.
Det elektriske stød.

Bookmakernes vurdering

Luxembourg er med sine fem sejre en af de helt store lande i Eurovision Song Contest. Kun overgået af Irland og Sverige. Og, dette er på trods af at de ikke var med i konkurrencen fra 1994-2024.

Hvor Poupée De Cire, Poupée De Son blev en popklassiker, så er det tvivlsom om nogle husker La poupée monte le son nogle dage efter at ESC 2025 er blevet afviklet.

Selvom bookmakerne tror at nummeret kvalificerer sig til fra semifinalen til finalen. Så bedømmer de det til at være det 31. bedste bud på en vinder ud af de 37 deltagerne sange.

De tester pt. derfor andre versioner af nummeret, bl.a. denne hvor Laura Thorn har skiftet lillepigeuniformen ud med en voksens kvindes outfit når hun er ude at more sig nattelivet.

POLEN: Justyna Steczkowska: Gaja

Polen debuterede i 1994 med Edyta Górniaks sang To nie ja, som sluttede på en flot anden plads. Året efter var det så tid til Justyna Steczkowska. En anden ung sangerinde der ligesom Górniak efterfølgende blev en etableret popstjerne i Polen.

Nummeret Sama sluttede som nummer 18, hvilket er noget af det eneste som Steczkowska kan huske fra Dublin i dag, da hun blev meget skuffet over det.

Men hun har ikke noget at skamme sig over, fordi det eksperimenterende folk pop nummer med tiden blevet til en Eurovision klassiker.

I år vender sangerinden, fotomodellen og fotografen Justyna Steczkowska så tilbage til ESC 2025 efter 30 års pause fra sangkonkurrencen med et helt andet udtryk og budskab.

Hvor Sama var en selvrefleksion om det at være alene, så er Gaja en mere udadvendt sang om Moder Jord. Og vel at mærke en Moder Jord som lider og ikke har det godt.

For Steczkowska så handler det om at behandle jordkloden ordentlig, fordi den også har følelser. Samt at det er på tide at give hende noget respekt. Fordi hun respekterer os så meget. Og gør så meget godt for os.

Derudover rejser nummeret nogle store spørgsmål såsom, hvor er det at sjælene rejser hen når de har forladt os? Hvad er meningen med livet og med kærligheden? Samt hvad vil det sige at være et levende væsen på jorden?

Bookmakernes vurdering

Diverse fanforummer for Eurovision har taget godt imod hende rundt omkring i Europa. Og bookmakerne føler sig også rimelig sikker på at hun vil kvalificere sig til finalen, hvor de skønner hende til at ende som nummer 20. Hvilket er cirka den samme placering som da hun deltog for 30 år siden.

Selvom budskabet i Gaja er stærkere end Sama i en tid hvor Europa også i 2024 mærkede konsekvenserne af klimakrisen, så tror jeg ikke på at Gaja vil blive et nummer som folk vil huske i eftertiden, da den er alt for mainstream.

Jeg tror dog i lighed med bookmakerne også på Justyna Steczkowska vil kvalificere sig til finalen.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Før ESC 2025 (Del II)

Anmeldelse af Estland, Australien, og Finlands bidrag til ESC 2025 i Basel.

Lær mere

Før ESC 2025 (Del III)

Anmeldelse af Østrig, Ukraine, og Litauens bidrag til ESC 2025 i Basel.

Lær mere

Før ESC 2025 (Del IV)

Anmeldelse af Albanien, Sverige, og Storbritanniens bidrag til ESC 2025 i Basel.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Før ESC 2025 – Fra Junior MGP til Moder Jord blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

På vej til Nice med flyveren fra Bruxelles fik en passager det dårlig. Heldigvis var der en læge med om bord, som kunne tilse ham.

Efter at flyet var landet i Nice afventede det en ambulance. Og, efter at han var blevet afhentet, var det tid til at udforske Den Franske Riviera. Et område, jeg aldrig havde været i før.

Nice

Vejret i Nice var alle dage varmt. Hvilket vil sige imellem 28-34 grader. Mange mennesker holdt sig derfor klogeligt under en parasol, når de var en tur på stranden.

Efter at have fundet stedet i midtbyen, hvor jeg skulle bo. Var det tid til at komme ind i den lille lejlighed jeg havde lejet. Heldigvis var det en ung kvinde inde i lejligheden, som var ved at gøre rent da jeg kom.

Ellers tror jeg aldrig at jeg var kommet ind, da jeg ellers skulle få nøglerne fra en nøgleboks, som jeg havde besvær med at bruge.

Efter at have sundet mig lidt var det tid til at se se byens strandområde og den gamle bydel, inden jeg gik tilbage til lejligheden for at forberede mig på morgendagens lange tur/retur til italienske Cinque Terre over Genova.

Tilbage i Nice, så jeg i de kommende dage, bl.a. den ufærdige teaterbygning tegnet af Daniel Libeskind udefra. Når den står færdig vil teatret også rumme butikker, restauranter og et luksushotel.

På en aften gåtur kom jeg forbi byens bibliotek som er formet som en firkantet hoved. Tête Carrée (2002) som bygningen hedder er tegnet af arkitekterne Yves Bayard and Francis Chapus, udfra skulptøren Sacha Sosnos oplæg.

Cannes

Næste stop på rundturen i Den Franske Riviera var Cannes. Byen som er mest kendt for sin Film Festival.

Og, i en dansk kontekst, Lars von Triers udskejelser der. Som i mange år medførte at han var Person Non Grata, pga. nogle anstødelige udtalelser.

Jeg så bygningen udefra hvor festivalen foregår. Her var det populært at stille sig op på røde løber, der var placeret på trappen. Posere, og lade sig fotografere.

Tæt ved venue var det også tid til at tage en slapper på den strand hvor mange håbefulde pinup piger festival efter festival lader sig forevige foran blinkende kameraer.

Bådtur på Middelhavet

For at komme til Saint Tropez tog jeg afsted med en båd fra Nice. Umiddelbar synes alt at være stille og rolig søndag morgen. Men da jeg båden sejlede ud af havnen i Nice mødte den nogle høje bølgeskulp som gjorde mine medpassagerer til venstre for mig drivvåde.

Det tog de med godt humør sikkert fordi vejret var varmt, og de hurtig vil blive tørre igen. Undervejs på turen udnyttede nogle surfere de bølger som mini-færgen lavede.

Efter 2½ times afslappet rejse nåede vi frem til den sidste destination Saint Tropez, efter bl.a. at have lagt til kajs i Cannes.

Saint Tropez

I halvfemserne hvor DR sendte Beverly Hills, så var TV2s modsvar til det, at sende en fransk ungdomsserie som på dansk kom til at hedde Saint Tropez.

Den fulgte jeg så med i som en af de få. For imens mine jævnaldrende talte om Brenda, Brandon og Dylan, så tænkte jeg på Caroline, Laure og Jessica.

Så det var sjovt at se en særudstilling om tv-serien inde i byens filmmuseum. Her blev historien om Gud skabte kvinden instrueret af Roger Vadim også præsenteret.

Det er i denne film fra 1956 som er optaget i Saint Tropez at Brigitte Bardot fik sin internationale gennembrud.

Som en følgevirkning af filmens succes blev Saint Tropez kendt som en kunstnerisk by, som i de næste 20 år tiltrak celebrities fra speciel Paris til at komme til den lille by ved Den Franske Riviera.

Det benyttede skuespillerinden Catherine Deneuve og sangerinden France Gall sig bl.a. af. Men folk kom også langvejs fra.

Det var således også i Saint Tropez at Mick Jagger i 1971 sagde ja for første gang da han blev gift med Bianca Perez.

Efterfølgende var det tid til at se den idyliske by, hvor Roger Vadim også ligger begravet på byens kirkegård ned til Middelhavet.

Da jeg ventede på at komme på båden tilbage til Nice, så dejsede en ældre kvinde om på en bænk. Selvom hun sad i skygge havde varmen slået hende ud.

Personalet sprøjtede vand på hende og gav hende vand, imens der var en af dem som havde tilkaldt en ambulance.

Men da den var nået frem havde hun fået det bedre, og ambulance personalet vurderede at hun godt kunne klare hjemrejsen.

Marseilles

Heldigvis forløb turen frem til Marseilles og tilbage til Nice uden problemer. I den store franske havneby så jeg byens havn efter at have set Le Corbusiers store mesterværk Unité d’Habitation.

Selvom det var fristende at se nogle af de mange museer langs havnen, så valgte jeg at skippe det, da det vil være mission impossible, pga. jeg var allerede proppet med indtryk.

Efterskrift

Hjemrejsen fra Nice til Warszawa var noget af en kold dukkert. I München landede jeg klokken 10 om formiddagen, så der var god tid til at strække ben før næste fly skulle afgå fire timer efter.

Da folk var ved at boarde flyet kom der en meddelelse over højtalerne at al flytraffik var blevet indstillet på ubestemt tid.

Men heldigvis kom der endelig en tilladelse flere timer efter, og jeg var hjemme ved 10 timer om aftenen, 15 timer efter at jeg forlod lufthavnen i Nice.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Split

Fra gammel kroatisk industriby til attraktiv turist destination.

Lær mere

Monaco

Miniputstaten ved Den Franske Riviera som er beboet af jetsettet.

Lær mere

Den Italienske Riviera

Havnebyen Genova og de idyliske landsbyer i Cinque Terre området.

Lær mere

Indlægget Frankrig: Den Franske Riviera var mere end Nice blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I et interview med dem begge der bliver de spurgt om, hvad sangen handler om, så svarer Gall at ”Den handler om en lille pige som elsker de slikkepinde hun køber i butikken for et par ører… Og… Så… Det er alt”. Gainsbourg svarer forbavset ”Okay”. Gall, som nu er kommet i tvivl, spørger: ”Gør, det ikke?”, alt imens at Gainsbourg svarede ”Fantastisk”.

Alt imens at France Gall udmærket forstod det første lag i sangen, som blev et af hendes mest populære numre, så forstod hun ikke det andet lag i nummeret, der handlede om oral sex.

Tilknyttet substantivet for slikkepind på fransk, “sucette”, er det er et verbum “sucer”, som betyder at sutte. Så omkvædet “Annie aime les sucettes”, kan både betyde at ”Annie elsker slikkepinde”, men også i overført betydning at ”Annie kan lide at sutte pik”.

Læs også: David Černý: Prags elskede og udskældte kunstnersøn

Dette bliver fulgt op med at ”Annie køber slikkepindene (“pour quelques pennies”) for et par ører. Men, tekstudsnittet kan også høres som at ”Annie køber slikkepindene (“pour quelques pénis”) for nogle penisser. Tilmed er der en linje i “Les Sucettes” hvori hun synger om sukkeret, der løber ned i Annies hals.

Selvom tresserne i eftertiden er blevet kendt som et frigjort årti, så var det stadigvæk et meget konservativt samfund at leve i for langt de fleste. Derfor virkede sangen meget anstødeligt i sin samtid, hvor folk var rystet over at kunne se den 18-årige France Gall i musikvideoen til “Les Sucettes” ligne en mindreårig pige, der render rundt i et landskab med store dildoer.

Hvor, Serge Gainsbourg kaldte sangen for “århundredets mest vovede sang”, så var Gall ekstremt ked af det, da hun endelig lærte sandheden om sangens dobbelte betydning, efter at have turneret med den i et par måneder. Hun gemte sig for offentligheden i nogle uger, og nægtede at se nogen i øjnene.

Efterskrift

Senere udtalte Gall, at hun havde fremført hans sange “med en uskyld, som jeg var stolt af. Det gjorde mig ondt at vide, at han havde vendt situationen til sin fordel og fornedret mig”. Og den store kærlighed hun havde til Serge Gainsbourg forsvandt, og hun nægtede efter at have tænkt over situationen, at synge hans kompositioner live igen.

Efter udgivelsen var sangen en stor succes specielt i Frankrig og Belgien, og var med til at grundlægge Gainsbourgs ry som fransk pops store provokatør.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Serge Gainsbourg (Del IV)

Den 12 årige Charlotte deltog i en duet med faderen i en sang om incest.

Lær mere

Serge Gainsbourg (Del I)

France Gall vandt Eurovision Song Centest med en sang som Serge Gainsbourg havde skrevet.

Lær mere

Serge Gainsbourg (Del III)

Det største hit Gainsbourg kreerede i sin karriere blev bandlyst af Paven i Rom.

Lær mere

Indlægget Musik: Serge Gainsbourg (Del II) – Les Sucettes blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I så mange andre af Gainsbourgs kompositioner, er der mange ordspil og lag i sangen, og den kan forstås på mange måder.

“Poupée” betyder ”dukke” på dansk, og ”cire” betyder ”voks”. ”Son” er i denne kontekst en reference til ”klude”, eller til ”lyd” (sang). Så, titlen på sangen kan oversættes til ”voksdukke”, ”kludedukke” / ”lyd”(”sang”) dukke”.

Titlen kan ifølge Serge Gainsbourg også forstås som en reference til lp-pladens voks, hvori lydene bliver indgraveret i.

Den mere gængse forklaringsmodel til nummeret, udspringer dog i voksdukken, som kan ses som et billede på France Gall. Så, det første lag i teksten, er at hun synger om sig selv. Det andet lag, er at hun også kan ses som Gainsbourgs marionetsangdukke (som han styrer).

Gainsbourg havde et ambivalent forhold til unge artister

I starten af tresserne væltede det frem med en masse meget unge artister i Frankrig, som sang sange skrevet af voksne om livet og kærligheden.

Det havde Serge Gainsbourg et meget ambivalent forhold til, da han på den ene side mente at det var dybt problematisk at de ikke helt forstod hvad de sang om, da de var uerfarne i forhold til overnævnte emner, men på den anden side, så endte han selv med at levere en masse sange til de samme udøvere af ye-ye, eller baby pop, som stilarten også blev kaldt.

På aftenen hvor France Gall fremførte “Poupée de cire, poupée de son“, skulle hun også forholde sig til hvordan virkeligheden også kunne tage sig ud for en voksdukke. Orkesteret brød sig ikke om at spille kavalerimusik, delegationen var grove over for hende, og hendes jævnaldrende kæreste slog op med hende over en telefonsamtale, da han var pinlig berørt over at hun sang hamrende falsk, og betragtede hende som et nul. Det var derfor meget forståeligt at hun brød sammen, og begyndte at tude.

Efterskrift

Det var ikke kun de europæiske juryer i ESC, som gav hende oprejsning. “Poupée de cire, poupée de son”, var et værk som i sin samtid solgte mange kopier rundt omkring på kloden (hvilket gav mange spillejobs til France Gall, og gode penge til komponisten Serge Gainsbourg).

Læs også: Eurovision sange fra Francos Spanien

I eftertiden er nummeret tilmed blevet indspillet i mange forskellige coverversioner. På dansk har Gitte Hænning f.eks. fremført den under titlen ”Lille dukke”. I 2005 blev “Poupée de cire, poupée de son” i forbindelse med ESCs 50-års jubilæum, kåret til den 9. bedste sang igennem årene af tv-seerne rundt omkring i Europa.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Serge Gainsbourg (Del IV)

Den 12 årige Charlotte deltog i en duet med faderen i en sang om incest.

Lær mere

Serge Gainsbourg (Del III)

Det største hit Gainsbourg kreerede i sin karriere blev bandlyst af Paven i Rom.

Lær mere

Serge Gainsbourg (Del II)

France Gall forguede Serge Gainsbourg indtil hun fandt ud af hvad “Les Sucettes“ handlede om.

Lær mere

Indlægget Musik: Serge Gainsbourg (Del I) – Sangdukken blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.