|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I filmen møder vi en gruppe amerikanske jøder som er taget på en holocausttur til Polen. Dels for at ære deres fælles forfædre, men måske i endnu højere grad, at få bearbejdet deres egne nutidige sorger.

Følsomme mennesker i en lukket cirkel

På en af de bedre hoteller i Warszawa møder vi den kønne midaldrende kvinde Marcia, som bliver spillet af Jennifer Grey. Kvinden som i firserne dansede Dirty Dancing med Patrick Swayze. Ligesom i virkelighedens verden er hun i filmen lige blevet skilt.

Grunden til at hun er med på turen er fordi hun vil hylde hendes gamle mor som overlevede den koncentrationslejr hun befandt sig i under krigen.

Overfor hende sidder et pensioneret ægtepar. De kan ikke overgå hendes historie, men konen får dog tilføjet at hendes mands forældre flygtede fra Polen i god tid før krigens udbrud.

Så er det Eloges tur til at introducere sig selv. Han ligger ud med at fortælle at han som en lille dreng sammen med sin mor undslap folkemordet i Rwanda i halvfemserne.

Efter at være ankommet til USA som flygtning mødte han nogle venligsindede jøder og dette var grunden til at han skiftede religion til jødedommen. Denne historie går rent ind i den lille forsamling, der smilende anerkender ham.

Til slut er det så filmens to hovedkarakterer, de jævnaldrende fætre David Kaplan og Benji Kaplan, der ligesom Eloge har rundet de første 30 første år af deres liv, som skal fortælle lidt om dem selv.

Det bliver dog til en lettere kaotisk præsentation da den udadvendte og mere forstyrrende Benji tager ordet fra hans mere følsomme og indadvendte fætter. Og får ham præsenteret som en fyr der sælger marketingsbannere til brug på nettet, imens han undviger fra at fortælle om hvad han selv går og laver.

Grunden til at fætrene, som ikke har talt sammen længe, er taget afsted på en tur til Polen, er fordi deres netop afdøde bedstemor (der også havde overlevet krigen i en koncentrationslejr) havde doneret nogle penge, så de kunne se hendes barndomshjem.

Warszawa

Smertens turleder er en britisk-indisk lærd fra Oxford universitet som er uddannet indenfor østeuropæiske studier.

Han indleder hans tur i Warszawa foran Ghettoopstandens monument for at synliggøre at jøderne ikke bare var svage ofre. Men som også var heltemodige mennesker der gjorde oprør mod nazisterne i 1943.

Videre på sin guidede tur i Warszawa kommer han ind på de modernistiske bygninger fra Sovjettiden. Og beretter derefter om en by som er genopstået som en anden Fugl Fønix.

Alt imens dette sker prøver Benji at kurtisere Marcia, der stadig ikke er hel klar til at komme videre efter hendes mand ud af blå havde forladt hende. Dette vil David efterfølgende gerne høre mere om.

Ved det store Warszawaopstandens monument beretter han om at Sovjetunionen lod polakkerne i stikken i deres kamp mod nazisterne. Dette fik katastrofale konsekvenser, da 90 procent af byen blev brændt ned til grunden.

Benji som ikke er så meget til historiske facts, samler nu gruppen foran monumentet til at taget en typisk turist selfie.

Foran det store værk kommer de nu til at stå i nogle akavede situationer. De går nu igang med at lave en selvfortolkning af værket.

David er ikke er så begejstret, da monumentet handler om at få folk til at reflektere over polakkernes skæbne.

Men med ordene om at vi var også på polakkernes side, så overbeviser Benji sin tvivlende fætter David.

Lublin

På vej mod Lublin er det så Benjis tur til at blive forarget. Gruppen, som er de eneste der rejser på første klasse, sidder og og spiser morgenmad sammen.

Dette synes Benji er forkastelig når tanken går på de jøder som blev fragtet som kvæg til koncentrationslejrene. Han mener at de derfor skulle være mere ydmyge, og forlader forsamlingen i raseri, da han mener at det rigtige udtryk er at rejse på anden klasse sammen med de lokale. David forlader derfor forsamlingen for at trøste sin fætter.

På den jødiske kirkegård i Lublin forsætter han sin konflikt som han lader gå ud over rejselederen. Selvom det egentlig bunder i at han mangler en kæreste som kan tage sig af ham.

Han er træt af at høre på akademiske udredninger, men vil have at gruppen skal gøre noget sammen. Og at de også skal mænge sig mere med polakkerne som bor i landet.

Turguiden som forståelig nok bliver en anelse groggy over denne vredesudbrud siger at han tager kritikken til sig. Og gruppen får nu til opgave at finde en sten som de kan placere ovenpå gravstenen af den vigtigste jøde som er begravet der.

Den sidste nadver

I en af Lublins mange hyggelige restauranter i den idylliske gamle bydel af byen er gruppen nu forsamlet over en middag.

Efter en omgang small talk som handler om hvordan deres familier var steget i graderne efter at de var ankommet til Amerika, kammer det igen over for Benji.

Da han ikke indirekte bryder sig om at blive sammenlignet med en taber. Han begynder nu at bøvse højlydt inden han forlader selskabet for at gå på toilet.

Fætteren David som igen føler sig pinlig berørt over hans opførsel undskylder overfor forsamlingen. For ham så er Benji både en person som han holder af, hader, og har lyst til at slå ihjel på samme tid.

Inden han så både fortæller om sit intetsigende liv med en yndig kone og barn. Til sidst kommer han ind på at Benji prøvede at tage livet af sig selv for et halvårs tid siden. Hvilket gør ham pinlig til måde, da han føler at han har sagt for meget.

I baggrunden bliver samtalen nu afbrudt af Benji der begynder at spille klaver, og sam et tegn på at han har overhørt fætterens bekendelse.

A Real Pain

Mødet med Majdanek koncentrationslejren, som ligger lidt udenfor Lublin, bliver en hård oplevelse for turens deltagere.

Turlederen James konstaterer tørt inden de skal ind og se lejren at det er den mest velbevarede af dem alle i Polen, da nazisterne ikke nåede at slette deres spor, pga. de havde brugt tiden på at flytte fangerne inden Den Røde Hær kom.

Senere forklarer James at fangerne fik deres hår barberet af inde i mændenes omklædningsrum inden de blev ført ind i gaskammeret. Grunden til at der er nogle markante og meget synlige blå farver på væggene skyldes gassen.

På vej væk i minibussen er alle berørte, og Benji er sønderknust og græder alt hvad han kan. Efterfølgende da bussen er ankommet til hotellet i Zamosc holder James en kort evaluering om hvordan de forskellige deltagere havde det med at være ude i Majdanek. De bekræfter at de alle er meget rystede over hvad de havde set.

Nu er det så tid for holdet at sige farvel til David og Benji, som vil bruge den sidste dag på at besøge deres farmors barndomshjem.

Sidste stop på turen

Benji får her langt mere opmærksomhed end David. Marcia vil gerne holde kontakten vedlige med Benji. Og Eloge synes han er et godt menneske. Og James takker Benji for at han for første gang i sine 4½ år som turguide havde fået en ærlig feedback, inden han giver ham et kram. Da David også regner med at få et af ham vender han om og går ind på hotellet.

Ved bedstemorens barndomshjem får de to unge herrer en venlig påtale om ikke at lægge sten foran hoveddøren. Da det kan være at fruen i huset kan falde over dem. Og det er nu tid til at vende snuden mod Chopin lufthavnen i Warszawa, inden turen går tilbage til USA.

Selvom formålet med turen var at besøge deres farmors hjem, synes der at være en pointe i, at hun gerne ville have at de to fætre skulle forsones igen. Selvom hun vidste at det ville gøre ondt på dem begge.

Efterskrift

Kieran Culkin modtog en Oscar for bedste mandlige birolle ved uddelingen i 2025. Her var filmen også blevet nomineret i kategorien bedste originale manuskript.

Jesse Eisenberg, som også spillede Mark Zuckerberg i filmen The Social Network, blev efterfølgende tildelt et polsk statsborgerskab.

Han fik den af den polske præsident Andrzej Duda, der er meget begejstret for filmen. Hvilket er forståeligt nok, også virker som en god turistfilm for Polen.

Deruover indeholder roadmovien mange brudstykker af Chopins klaversonater som baggrundsmusik,

Samme begejstring havde hans Lov og Retfærdighedsparti ikke da den polske film Ida vandt en Oscar i 2015.

Efter deres øjne er filmen alt for kritisk overfor polakkernes ageren under Anden Verdenskrig.

Efterfølgende indførte de en lov hvori folk kunne risikere en fængselsdom, hvis man mente at der har været polakker som var indblandet i holocaust.

Senere blev Jesse Eisenberg spurgt ind til i et amerikansk underholdningsprogram, hvordan han havde det med at have fået et polsk statsborgerskab.

Dette var han nu ikke så begejstret for, da Donald Tusk nu vil have alle polske mænd indkaldt til militærtræning.

Dette beroligede Tusk ham med på sociale medier, ved at sige, at ordningen er frivillig. Og at han ville få en brugbar træning som han eventuelt kan bruge i en anden rolle.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Jøden og Nazisten

Pianisten Władysław Szpilmans møde med Wilm Hosenfeld bliver mindet i Warszawa.

Lær mere

The Zone of Interest

Oscar-vindende film om livet i en nazi-familie som lever ved siden af kz-lejren i Auschwitz.

Lær mere

Ida

Skeletterne fra fortiden vælter ud af skabene i den prisvindende polske tante-niece roadmovie.

Lær mere

Indlægget Film: A Real Pain – En rejse Via Dolorosa i nutidens Polen blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

På det der engang var en central kampscene i Warszawa under Anden Verdenskrig er der nu blevet indviet et nyt og tiltrængt Museum for Moderne Kunst.

Polens mørke fortid

Polens historie er bestemt ikke hyggelæsning for hverken børn eller svage sjæle, da den rummer mange eksempler på en mørk fortid. Dette afspejler sig også i kunsten man kan erfare i Museum for Moderne Kunst.

Som en direkte konsekvens af Den Tysk-Sovjetiske Ikke-angrebspagt begået af staternes udenrigsministre Joachim von Ribbentrop og Vjatjeslav Molotov den 23 august 1939 gjorde det muligt for Tyskland at angribe Polen en uge efter.

Da en del af aftalen havde markeret hvilke geografiske interessesfærer de to stater havde på forhånd.

Dette betød også af en femtedel af Polens befolkning døde under Anden Verdenskrig. Og at mange af landets hovedstad var lagt i ruiner.

LEGO koncentrationslejr (1996)

”Aldrig igen må Auschwitz eller noget lignende gentage sig!” udtrykte en af Frankfurterskolens foregangsmænd Theodor W. Adorno sig efter Anden Verdenskrig.

I Zbigniew Liberas værk LEGO imiterer han udtryk og designet af 7 karakteriske LEGO SYSTEM bokssæt.

Han reflekter over Nazi dødsmaskinen, som den udspillede sig i den sydpolske koncentrationslejr, ved at forbinde den til massekultur.

For Libera er LEGO klodser symbolet på nogle korrigerende enheder som er med til forme hvordan vi ser kroppe. Og som er med til at disciplinere forestillingsevnen i en bestemt retning.

Ved at bruge LEGO til at bygge en koncentrationslejr med, forandrer det også vores blik på hvordan brikken kan forstås.

Kulturpaladset (1953)

Ved siden af Museum for Moderne Kunst ligger den store bygningsværk Kultur og Videnskabspaladset. Det var “en gave” fra Josef Stalin. Men også en evig påmindelse om ham.

To år før den stod færdig i 1995 malede Wojciech Fangor dette maleri. Her er tårnet i bygningen blev vendt 180 grader om. Og som en anden gul missel er den nu ved at ramme jordens overflade.

Venskab (Monument for Polsk-Sovjetisk venskab) (1954)

Alina Szapocznikows socialistisk realistisk skulptur fra 1954 stod i årene fra 1955 – 1992 inde i hovedsalen i Kultur og Videnskabspaladset.

Formålet med propagandaværket var at illustrere de to nationers fælles skæbne som to broderlande der sammen har gået meget igennem.

Her lægger den lidt større sovjetiske soldat armen om halsen på den polske arbejder.

Efter afslutningen på kold krig blev skulpturen beskadiget. Derfor er en af armene på begge af de to mænd ikke længere at se. Ligesom flagene de holdte er væk.

Det skete som en del af en bølge i Polen i starten af halvfemserne som gik ud på at fjerne genstande som mindede folk om kommunisttiden.

I mange år var der ingen der vidste hvad der var sket med skulpturen. Men i 2019 kom den til salg på en aktion. Hvor den blev solgt for en høj pris. Og, i dag er skulpturen, med sin nye betydning, at finde på Museum for Moderne Kunst i Warszawa.

Familie Modul (2024)

Goshka Macugas værk er inspireret af den argentinske performancekunstner Oscar Bonys opførelse Arbejderklassefamilien fra 1968.

I stykket havde Bony hyret en famile til at sidde med deres barn på en sokkel inde i et museum. Modellerne fik det dobbelte i løn en faderen fik for sit arbejde som fabriksarbejder.

I Magucas værk er faderen udskiftet med en kvinde, for at markere den socialistisk realistisk opfattelse af kvindens position i efterkrigstidens samfund.

Usynlige kvinder af Solidaritet (2009-2010/2025)

Solidaritetsbevægelsen startede en demokratisk revolution mod det siddende styre. For Sanja Ivekovic blev kvinderne dog glemt i tiden efter kold krigs ophør.

Hun modificerede derfor en berømt polsk valgplakat fra 1989 som blev udført af Tomasz Sarnecki.

I westernfilmen High Noon holder Gary Cooper en stemmeseddel. Denne mandelig figur har Ivekovic så skiftet ud med en kvindelig. For at få de glemte kvinder frem i lyset igen.

Billeder fra Øje for Øje serien (1998/2025)

I Artur Żmijewskis fotografier fra sluthalvfemserne bliver vi præsenteret for nogle foruroligende portrætter af muterede menneskeskikkelser.

Kunstnerens kommentar er meget lig andre i tidsperioden. Som havde det svært med fra den ene dag til den anden, at skulle vænne sig til demokrati, frie markedskræfter, polarisering og brutalisering.

Og, hvor befolkningen bevægede sig ind i et nyt samfund med overskud, vold, og lovovertrædelser.

Ved at udstille disse deforme mennesker, ønsker han at dette vil fremme værdier, såsom omsorg, lige muligheder for alle, og fælles støtte.

Spot (2016)

I 2016 nægtede Polen at tage imod 6182 kvoteflygtninge, som EU havde besluttet landet skulle gøre i 2015 pga. flygtningekrisen.

Ifølge kunstneren William Pope.L, som er tv-spottet som viser hans kommentar til denne beslutning, en gave til det polske folk fra en mærkhudet immigrant.

I indslaget ser man en polsk embedsmand banke nogle voodoo lignende figurer på bordet. Alt imens at blodet sprøjter på ham, pga. hans aktioner. Ind imellem bliver der så klippet til nogle almindelige polske kvinder som kigger på.

I indslaget ser man en polsk embedsmand banke nogle voodoo lignende figurer på bordet. Alt imens at blodet sprøjter på ham, pga. hans aktioner.

Ind imellem bliver der så klippet til nogle almindelige polakkere som undrende kigger på det han foretager sig.

Genvind Frihed – Konfisker Magt (Warszawa) (2020)

I 2020 strammede det nationalkonservative Lov og Retfærdighedsparti aboutlovgivningen i Polen, sådan at det næsten nu er umuligt for en polsk kvinde at få foretaget en abort.

Det tekstile banner, som Elektra KB har udformet forestiller tre feministiske krigeriske kvinder. Som er iklædt masker og bærer et flag som minder i designet om Den Teutoniske Orden / Den Tyske Orden, brugte i middelalderen.

Kvinderne repræsenter Den Teokratiske Republik af Moder Jord. Og, hvis du har lyst kan du benytte dig af banneret iforbindelse med demostartioner. Som er lig med de store der var i 2020, i kølvandet på den nye lov.

Mobilisering (2020)

Den argentinske kunstner Mariela Scafati lavede i 2020 denne installation som handler om kvinders abortrettigheder.

Det var ikke bare i Polen der var store demonstrationer i gaderne under COVID-19, men også globalt set i de store byer.

Scafati tilhører en kunstnergruppe Chromoactivismo i Argentina som henter inspiration i farveteorier, og i den modernistiske tradition.

Hver af de udstillede geometiske kvindelige repræsentationer, er en reference til kunstnerens aktivistiske veninder.

Uden titel (Klima) (2023-2024)

Arkivet for Offentlige Protester (A-P-P) er navnet på en borgergruppe, som dokumenterer aktivisme i Polen. Og, som spreder deres billeder og budskaber ud på sociale medier.

Dokumentation i denne serie, som er udstillet på Museum for Moderne Kunst i Warszawa viser fortrinsvis unges kamp for et bedre klima.

Efterskrift

Scenen for moderne kunst har fra statsligt side i Warszawa været spredt ud til nogle mindre gallerier.

Med den 4.500 m2 store og nye Museum for Moderne Kunst er der nu plads og rum til at fordybe sig i samtidskunsten i Warszawa.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

The Zone of Interest

Oscar-vindende film om liver i en nazi-familie som lever ved siden af kz-lejren i Auschwitz.

Lær mere

Afterimage

En film om maleren Władysław Strzemiński, som blev et offer for kommunismen.

Lær mere

Cold War

Varme følelser midt under kold krig på begge sider af Jerntæppet.

Lær mere

Indlægget Polen: Museum for Moderne Kunst i Warszawa blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Opførelsen af ​​Patarei-fæstningen begyndte efter ordre fra den russiske zar Nikolaj 1. i 1830. Efter færdiggørelsen af den i 1837 begyndte​​ Patarei at fungere som et batteri for hæren.

Efter Estland blev en selvstændig nation i 1918 ændrede fæstningsanlægget karakter, da det blev omdannet til et fængsel året efter. Dette brug af den store bygning, der dækker fire hektarer, fortsatte indtil 2002.

I sin tid som værende et fængsel, blev det et af de stærkeste symboler for esterne for kommunistisk og nazistisk terror.

Fra midten af nullerne til midten af tierne blev det omdannet til et kulturpark, hvor der var plads til musik og kunst. I 2013 kunne besøgende i en periode komme på en selvguidet tur i det gamle fæstningsanlæg, hvilket var en rørende oplevelse for mange.

Efter at bygningen havde stået tomt i nogle år pga. dens forfaldne stand, blev en mindre del af det åbnet for offentligheden i 2018, da Det Estiske Institut for Historisk Hukommelse tog initiativ til at starte et museum i Patarei.

Kommunisme er et fængsel

I den østlige del af Patarei kan de besøgende se det originale interiør og fængselsgården, samt “Kommunisme er et fængsel”. Udstillingen er primært en introduktion til kommunismens ideologi og forbrydelser.

Efter en introduktion til bl.a. Karl Marx og Josef Stalins tanker, bliver vi langsomt ført igennem nogle kolde og fugtige lokaler, hvor der på væggene er nogle udstillingsplancher som fortæller om kommunisternes forbrydelser.

Efter krigen var det primært politiske fanger som blev indlogeret i fængslet. Hvilket var en praktisk som forsatte indtil Estlands uahængighed i 1991.

Efterskrift

Under 2. verdenskrig var det i første omgang russerne som brugte fængslet til at internere estiske embedsmænd, officierer, politibetjente og forretningsmænd, inden de enten blev henrettet eller sendt til Gulag i perioden 1940-1941.

Fra 1941-1944 var Estland under kontrol af Nazityskland. Tyskerne omdannede fængslet til en koncentrationslejr, hvor der hurtig kom til at sidde 2600 fanger i en bygning der højst var beregnet til 1200 mennesker.

Det var primært estiske jødere, samt nogle enkelte estere som var til fare for krigsøkonomien, der blev ført til Patarei.

Selvom dokumentationen var ret begrænset i museet, så var det en gribende oplevelse, som jeg håber aldrig kommer til at opleve på min egen krop engang i fremtiden.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Danskerbyen Tallinn

Den estiske hovedstad blev grundlagt af danskerne i 1219 under ledelse af Valdemar Sejr.

Lær mere

Telliskivi Loomelinnak

Talllinns førende kreative hotspot er et område som summer af kreativitet og hygge.

Lær mere

Leib Restoran

Spisestedet serverer moderne velsmagende estisk mad inde i et grønt baggård.

Lær mere

Indlægget Estland: Patarei – Et søfort som blev til et sovjetisk fængsel i Tallinn blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.