|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Balance er en tysk stop-motion-animeret kortfilm instrueret af tvillingebrødrene Wolfgang og Christoph Lauenstein.

Uden dialog eller forklaringer kaster filmen seeren ind i et enkelt, men mystisk univers hvor fem næsten identiske figurer står på en lille, frit svævende plade i et sort tomrum.

Pladens stabilitet afhænger konstant af deres fælles balance. Hvis én af dem bevæger sig for langt, tipper hele konstruktionen, og alle risikerer at falde ud i intetheden.

Balance

Allerede fra første billede bliver man betaget af filmens minimalistiske univers og den klaustrofobiske fornemmelse af skrøbelighed.

Figurenes bevægelser, pladens lettere hældninger og den næsten monotone rytme skaber en intens, meditativ atmosfære. Hver bevægelse synes afmålt og betydningsfuld. Som om balance i sig selv er et sprog.

Samarbejde, egoisme og den menneskelige natur

Fortællingen starter da en af mændene med sin fiskestang trækker en mystisk kasse op fra tågen under pladen.

Kassen vækker straks nysgerrighed og begær hos de andre. Hvad betyder denne kasse? Hvad indeholder den?

Den spiller musik. Men så svagt, at kun den nærmeste kan høre det. Efterhånden som figurerne skubber for at få ejerskab over den, begynder samarbejdet at smuldre. Denne simple, næsten allegoriske handling åbner op for et væld af tolkninger:

Samarbejde vs. Individ: I begyndelsen fungerer gruppen som et system. Alle har en rolle, og det kræver fælles indsats at opretholde balance. Men da kassen introduceres, bliver fokus flyttet fra fællesskabet til den individuelle gevinst. Et klassisk tema i socialpsykologi og filosofi.

Egoisme og Samfund: Filmens progression viser, hvordan et enkelt individs ønske om at eje eller kontrollere noget kan underminere hele gruppens stabilitet. Denne udvikling kan ses som en kommentar til menneskelige samfund, hvor grådighed og individualisme til sidst ødelægger det, gruppen oprindeligt stod for.

Nihilisme og Tomhed: I filmens afslutning står én eneste figur tilbage på pladen. Alene og uden evne til at opnå hverken kassen eller balance. Musikken fortsætter svagt, men ingen kan høre den. Dette ender med en bitter erkendelse: at selv hvis man når målet, er sejren meningsløs, hvis man ikke kan nyde den. Og hvis man er alene som følge af sin egen adfærd.

Stilistiske kvaliteter

Rent visuelt understreger Balance sin tematisk dystre tone gennem sparsomme, men præcise animationer. Stop-motion’en virker både uhyggelig og poetisk. Figurernes stive bevægelser, pladens virkelige tyngdepunkt, og den tomme baggrund skaber en følelse af isolation og skrøbelighed. Filmens lydside er ligeledes minimalistisk — næsten fraværet af musik og dialog forstærker følelsen af tomrum og gør oplevelsen mere universel og tidløs.

Kunstnerisk betydning

At Balance vandt Oscar for bedste animerede kortfilm i 1990 er et udtryk for, hvordan filmen med stor kunstnerisk præcision pakker store temaer ind i et kort format. Den er ikke blot en animation, men et tankeeksperiment, der lader seeren udfylde meningen selv. Noget som er sjældent selv i mange længere spillefilm.

Efterskrift

Med sin enkle, næsten zen-agtige opstilling og stærke allegoriske budskab fungerer Balance som både en filosofisk meditation og samfundskritik. Det er en film, der vel værd at se flere gange. For hver visning åbner den nye lag af mening og refleksion. Den viser, hvordan kunst kan formidle dybe sandheder om menneskelig adfærd uden et eneste ord, og hvordan animation kan være et kraftfuldt medie for voksenpoesi.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Den Vilde Robot

Hvad vil der ske hvis en robot lander på en øde ø og som Robinson Crusoe skal klare sig selv?

Lær mere

Robot Dreams

Den ensomme Hund får en ny buddy da han køber en Robot.

Lær mere

Den Kybernetiske Bedstemor

Den tjekkiske animator Jiří Trnkas vision om en fremtid mellem mennesker og roboter.

Lær mere

Indlægget Film: Balance: En poetisk og mørk kortfilm af Lauenstein brødrene blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Josef Stalin blev født den 18. december 1878 i Gori, som dengang var en del af Rusland. I 1924 blev han Sovjetunionens leder efter Vladimir Lenin.

Efter først at have elimineret politiske modstandere indenfor kommunistpartiet såsom Lev Trotskij konsoliderede han sin magtposition.

Dette skete ved en massiv masseudrensning af intellektuelle, kunstnere, videnskabsfolk, med flere. Og ved sin død i 1953 siges han at have været ansvarlig for 10.000.000 millioner civile sovjetiske medborgers død.

Godnat, Hr. Stalin

I Kodboels 18 minutter lange kortfilm tager han os med til den georgiske by Gori. Her møder vi en gruppe af byens ældre som er samlet i byens centrum for at fejre sejrens dag over Nazityskland den 9. maj.

Her befinder Nasi som er leder af stalinistgruppen er af den opfattelse at det kun var pga. Stalin at nazisterne tabte krigen. Og, at nutidens unge skal påskønne dette.

Til dette udsagn supplerer en af gruppens medlemmer at grunden til at de ikke gør dette er fordi Vesten betaler dem penge for at hade Stalin.

Andetsteds i Gori er Nasis barnebarn Zhana i gang med at vise en gruppe turister rundt i byen.

Udenfor Josef Stalins Museum bliver hun spurgt hvad det skulle hedde, da hun ikke kan lide navnet.

Zhana synes det ville være mere passende med Stalins Tortur Museum eller Sovjet Tortur Museum.

Da Zhana senere besøger Nasi, mener hendes bedstemor, at de millioner af mennesker som blev myrdet under Stalin, var folks egen skyld. De kunne bare have fulgt hans råd, så var det ikke sket.

Efterskrift

I en nutidig kontekst er Zhana ikke i tvivl om at der er en sammenhæng imellem Ruslands angreb på Georgien i 2008 hvor de besatte 20 procent af landet, og det som der sker i Ukraine i dag. Da det alt sammen handler om at Putin ønsker at genskabe Stalins Sovjetunionen

I 2010 fjernede Gori deres store Stalinmonument fra byens centrale plads. Da Nasi besøger den liggende skulptur begræder hun dens skæbne. Dette kan de ikke være bekendt.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Afterimage

En film om maleren Władysław Strzemiński, som blev et offer for kommunismen.

Lær mere

Bevægende skulpturer i Prag

Fire reflektioner over tiden med kommunisme efter murens fald i 1989.

Lær mere

Transnistrien

Der er Sovjet nostalgi for alle rubler i udbryderrepublikkens hovedby Tiraspol.

Lær mere

Indlægget Film: Godnat, Hr. Stalin – Er Sovjetlederen legitim i hjembyen i dag? blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Kortfilmen var en yderst overraskende vinderfilm ved den årlige Oscar uddeling der fandt sted i nat dansk tid i Hollywood.

I’m Not a Robot

I anslaget til I’M NOT A ROBOT, hører vi et kor som synger introen til Radioheads gennembrud CREEP:

When you were here before.
Couldn’t look you in the eye.
You’re just like an angel.
Your skin makes me cry.
You float like a feather.
In a beautiful world.
And I wish I was special.
You’re so fuckin’ special.

Alt imens zoomer kameraet tættere og tættere ind på hovedpersonen Lara som sidder i et åbent kontorlokale med høretelefoner på.

Noget software skal opdateres på computeren. Og den kvindelige musikproducer bliver nu afbrudt i sit arbejde. Det skyldes et bip fra computeren fordi hun har fejlet et CAPTCHA check. Samtidig med at der lyder But I’m a creep.

Lara prøver nu at bestå testen nogle gange. Men da hun ikke kan logge på, ringer hun til kundeservice. De konkluderer at hun muligvis er en robot.

Da hun efterfølgende tager en test på computeren, viser det sig at der er 87 procents chance for at hun er en robot.

Dette er startskuddet til den hollandske komedie, der undersøger hvad identitet er. Samt, hvad er det som gør forskellen imellem det at være robot eller menneske.

Ligesom filmen startede med CREEP, bliver den nu afrundet med:

I wish I was special.
But I’m a creep. I’m a weirdo.
What the hell am I doing here?
I don’t belong here.

Mennesket er en maskine

Den franske filosof René Descartes (1596-1650) anså mennesket for at være organisme, som er sammensat af nogle organer. Eller med andre ord. Som en maskine, der rummer nogle maskindele.

Det, der så adskiller mennesket fra dyr og andre væsener såsom robotter, det er hans berømte læresætning ”Cogito Ergo Sum”. Som på dansk kan oversættes til ”Jeg tænker, derfor er jeg (til)”. Eller ”Jeg tænker, altså eksisterer jeg”.

Lidt over 100 år efter skrev en af urmageren Pierre-Jaquet Drozs automater Skriveren ”Cogito Ergo Sum”. Var det så ensbetydende med at grænsen mellem mennesket og robot var nedbrudt?

Turing Testen

Alan Turing (1912-1954) var en britisk matematiker som udviklede Turing testen i 1950.

Testen er en måde til at afgøre, om en maskine udviser intelligens på et menneskeligt niveau.

Uden at man på samme tid er nødt til at definere, hvad (menneskelig) intelligens er for en størrelse. Det er således ikke en måde til at afgøre, om en maskine reelt er intelligent.

En praktisk måde at benytte sig af Turing testen på, er ved at benytte sig af CAPTCHA. Eller, “Completely Automated Public Turing test to tell Computers and Humans Apart”.

Det er denne test som Lara ikke kan bestå. Og, derfor sender hende ud i en eksistentiel krise.

Efterskrift

I en tid hvor vi alle uanset profession benytter sig af en computer, eller en tilsvarende genstand i vores daglige arbejde, uanset om vi er arbejder som grafiker eller sygeplejeske, bliver vores adfærd, også gjort mekanisk.

I’M NOT A ROBOT sætter fokus på dette dilemma på en underholdende måde, for hvad er det som efterhånden skelner mennesket fra en robot?

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Pierre-Jaquet Drozs automater

En af de helt store milepæle i robothistorien er de tre musikalske automater af Pierre-Jaquet Droz.

Lær mere

Ordet Robot

Det var Habsburgerne som op igennem 1700-tallet lagde grunden for ordet robot.

Lær mere

Companion

Scream Queen stjernen Sophie Thatcher i rollen som en social og voldelig robot

Lær mere

Indlægget Film: I’m Not a Robot – Hvad adskiller et menneske fra en robot? blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

MY SECRET CYBERLOVE starter med at Roberts sex robot Diana kommer til at ødelægge ovnen i det bageri som han har med sin mor.

Dette får moren til at kontakte hendes uduelige mand, hun har smidt ud, i håb om at han kan fikse den.

Hendes problem er at hun har lavet en aftale med nogle præster om at levere en stor portion kager. De lover til gengæld at de kan sørge for at paven kigger forbi deres lille gesjæft.

Det kan han ikke. Ved et uheld starter han en mindre brand i bageriets store håndvask. Efterfølgende lægger han an på Diana, som tænder på alfahanen.

Dette får Robert til at se rødt, og han dræber sin far i et anfald af jalousi.

Til sidst kan moren dog levere kagerne til de gejstlige, som til gengæld oplyser hende om at paven ikke kigger forbi.

Robert som nu har mandet sig op, nulstiller Diana, der nu synes at tænde på moren i stedet for.

Bartosz Stankiewicz

Bartosz Stankiewicz, som studerer på den berømte filmskole i Lodz, har med MY SECRET CYBERLOVE allerede vundet en pris for bedste debuterende instruktør ved talentfilmskonkurrencen i Koszalin.

Det der gør kortfilmen MY SECRET CYBERLOVE speciel, det er at den bevidst dyrker det tekniske og den grimme æstetik.

På den måde minder Stankiewicz mere om en tidlig udgave af Lars von Trier end sine store forgængere på Lodz Filmskolen.

Sammenligningen skyldes at han udover en pastelagtig produktionsdesign, i lydsiden kører en dårlig omgang dåselatter.

Dette er med vilje ikke afstemt med skuespillernes replikker. Samtidig med at der en dårlig dubbet polsk udgave oven på de engelsktalende skuespillere i komedien.

Breaking the Waves

Denne bevidst kitschede tilgang i MY SECRET CYBERLOVE minder bl.a. om ”Breaking the Waves”, hvor von Trier tvang sit filmhold til at lave fejl.

Derfor er det med fuldt overlæg at man kan se Emily Watson i samme scene, først have øreringen i den højre øre. For derefter at have den i den venstre øre i næste klip i samme scene.

Eller i ”Riget”, hvor der er den meget grynede visuelle æstetik, der fik folk verdenen over til at undre sig over om de nu havde modtaget den rigtige udgave af tv-serien.

Efterskrift

Om Stankiewicz kan bevæge sig væk fra den meget eksperimenterende, men også spændende tilgang til filmmediet, når han har forladt filmskolens trygge rammer, er dog svært at sige.

En Lars von Trier var måske aldrig rigtig kommet i gang med sin karriere, hvis han ikke havde løbet ind i den ekstravagante og flamboyante fallerede forretningsmand Peter Aalbæk. Og efterfølgende sammen startede deres eget filmselskab Zentropa.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Cyborg

En dokumentarfilm om cyborgkunstnerparret Neil Harbisson og Moon Ribas.

Lær mere

Robot Dreams

Den ensomme Hund får en ny buddy da han køber en Robot.

Lær mere

Riget

Lars von Triers tv-serie Riget satte nye standarder for hvordan en tv-serie kan opleves.

Lær mere

Indlægget Film: My Secret Cyberlove – En kitschet fortælling blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.