|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Her boede Gropius, som også var direktør for Bauhaus side om side med nogle af skolens ledende lærerskikkelser.

Hvilket talte Laszlo Moholy-Nagy og Lyonel Feininger. Oscar Schlemmer og Georg Muche. Wassily Kandinsky og Paul Klee. Kunstnerne boede sammen med deres familier i de tre dobbeltlejligheder.

Mesterhusene

I kølvandet efter at nazisterne havde vundet lokalvalget i Dessau i 1932 forlod kunstnerne deres hjem i de følgende måneder. Det skete efter at de havde tvunget Bauhaus Dessau skolen til at lukke,

Læs også: Film: BauhausWORLD – Koden, Effekten, Utopien

Nazisterne som havde set sig sure på disse avantgardistiske bygninger, begyndte processen med at modificere disse “fremmedlegemer”.

Bl.a. blev overmalede de halvdelen af det hvide eksteriør med mørke farver for at få dem til at fremstå knapt så synlige.

Læs også: Bauhaus 100 – En BBC kunst dokumentar om den tyske skole

Under krigens sidste måneder blev bygningerne ramt af bombardement og nogle af dem blev mere totalbeskadiget end andre. Bl.a. blev den del af lejligheden som Moholy-Nagy boede i så ødelagt at den ikke er blevet genopført.

Læs også: Film: Bauhaus Ånden: Den Globale Arv Fra En Radikal Utopi

Efter en langvarig proces med at få dem sat i stand så de ligner det oprindelige oplæg fra da de ledende lærerkræfter hos Bauhaus boede i dem, blev de en del af UNESCOs verdensarvliste i 1996 i lighed med den nærliggende Bauhaus skole bygning, som Gropius også tegnede.

Gropius huset

I den første bygning holdt Walter Gropius til i en bygning, som i dag fungerer som billetkontor med et lille udstillingsområde. Farveholdingen i lejligheden er primært holdt i hvidt eller lysegrå toner, og er præget af store åbne rum.

Lyonel Feininger huset

I huset kan man se møblerede eksempler i nogle af rummene på hvordan den tyske kunstner havde indrettet sig. Derudover er der en udstilling om den jødiske komponist Kurt Weil som stammer fra Dessau.

Oscar Schlemmer og Georg Muche huset

Bygningen er kun åbnet for offentligheden på speciel guidede ture, da den i dag fungerer som bosted og arbejdspladser for inviterede kunstnere som har fået et legat.

Wassily Kandinsky og Paul Klee huset

I de to store internationale kunstneres umøblerede hjem kan man se hvordan de satte deres personlige præg på det ved brug af farvelægningen af rummene. Størstedelen af dem er meget små, men i det store atelier kan man mærke hvad der betød mest for dem, frembringelsen af nye kunstværker.

I Paul Klees ljelighed er farvevalget holdt i mere afdæmpede farver. Alt imens i Kandinskys lejlighed også bærer præg af hans farvelære på Bauhausskolen.

Derudover er der i nogle af rummene sat udstillingsskærme op, hvor man både får en introduktion til kunstnerne, samt film om restaureringen af rummene, og gamle Bauhausfilm som fortæller om boligindretning og design.

Trinkerhalle

Den tilstødende cafe er designet af den sidste direktør for Bauhaus, arkitekten Ludwig Mies van der Rohe. Her fik jeg en chokoladekage og en god kop kaffe til efter at have tilbragt over 1½ times tid i mesterhusene.

Efterskrift

De fire huse med de store vinduespartier og flade tage er nogle boliger jeg gerne vil leve i nu til dags. Da jeg så dem tænkte jeg at det måtte have været en svær beslutning for kunstnerne at flytte fra dem, da de bag det industrielle look, gemmer meget af deres sjæl og identitet i bygningerne.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Bauhaus Dessau

Walter Gropius tegnede en af det 20. århundredes mest ikoniske bygninger i Dessau.

Lær mere

Fagus Skofabrikken

Walter Gropius, en af de helt store pionerer indenfor modernismen, tegnede fabrikken.

Lær mere

Barcelona Pavilionen

Udstillingsbygningen blev Ludwig Mies van der Rohes internationale gennembrud.

Lær mere

Indlægget Tyskland: Bauhaus Mesterhusene og Trinkhalle i Dessau blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Det fysiske manifest for skolens ideer, hvori funktionalitet, design og æstetik smelter sammen i et enkelt udtryk blev virkeliggjort i 1925-1926.

100-året for implementeringen af Bauhaus-byningen er i 2025 og 2026 blevet markeret på forskelligvis i den østtyske by Dessau.

Bauhaus Dessau

Bauhaus opstod i kølvandet på 1. verdenskrig i 1919 i Weimar. På grund af byens konservative befolkning opstod der modstand imod den progressive skole.

Nogle år senere tog skolens leder, arkitekten Walter Gropius derfor med kyshånd imod invitationen om at rykke skolens aktiviteter til Dessau i 1925 fra dens socialdemokratiske borgmester.

Læs også: Bauhaus 100 – En BBC kunst dokumentar om den tyske skole

Han havde på afstand med begejstring betragtet skolens visioner om et moderne boligbyggeri, hvori billige typebyggeri kunne skabe gode livsvilkår for byens arbejderklasse.

Arbejdet med at opføre Bauhaus-bygningen, der var tegnet af Walter Gropius, påbegyndtes i 1925 og var færdig et års tid efter.

I slutningen af 1920erne gik nazisterne kraftigt frem, og med deres stigende politiske magt var det også med at lægge Bauhaus i Dessau i graven i 1932. Som dog fortsatte et års tid endnu i Berlin, inden skolen lukkede helt efter Hitlers opstigen til Reichsfuhrer.

Indtjekning til Bauhaus

Når man ankommer til Dessau i 2026 på byens togstation, bliver man hurtig gjort opmærksom på skolens eftermæle. Da der her er mange tekster og billeder om hvor man kan se Bauhaus-historien i byen. Ligesom byen kalder sig for Bauhausstadt.

Inden du får set dig om befinder du dig hvor Bauhausstrasse og Gropiusallee mødes og det er her Bauhaus-bygningen er.

Efter at have fået udleveret nøgler til det første værelse jeg skal overnatte inden i, var det tid at tørre sveden af panden på 4. sal. Efter en gåtur op af trappeopgangen.

På gangen er der fælleskøkken, bad, og toilet, som er til fri afbenyttelse af gæsterne i bygningen.

Værelse I

Det du hurtigt bemærker, er det massive lysindfald som kommer ind i værelset fra det store vinduesparti med de tykke tunge glas. Tilmed giver det dig en god udsigt over midtbyen. Samt, at der er højt til loftet og de karakteristiske Bauhaus møbler i det minimalistiske værelse, hvis eneste ”luksus” element er håndvasken.

Madrassen er hård men yderst behageligt at overnatte oven på. Og, efter at have sundet sig lidt var det tid til at se bygningen udefra.

Bauhaus-bygningen set udefra

De store hvide flader og den massive brug af glas, samtidig med at den ser industriel ud, er nogle af de første tanker der går ind i ens hoved. Ligesom at man ikke kan undgå at se de karakteristiske navneskilte for bygningen som blev udviklet på skolen.

Om en lille uges tid skal Kraftwerk give to koncerter foran den imponerende Bauhaus-bygning som stadigvæk virker frisk. Men samtidig med et touch af noget som man forbinder med gamle dage. Her hæfter jeg mig samtidig med det lille græsareal som de tyske electro-pionerer skal performe på.

Bauhaus-bygningen set indefra

Jeg går tilbage til bygningens reception for at få scannet min billet. Dette gør det muligt at jeg kan se bygningen indefra. Samtidig med tjekker jeg deres butik hvor mængden af bøger som er skrevet om Bauhaus er overvældende.

Der er bøger med en generel introduktion til Bauhaus. Og så er der bøger om de største personligheder og temabaserede bøger som bl.a. behandler kvinderne på Bauhaus og skolens forhold til nazisme.

Inde i de tilstødende lokaler kan man se minimodeller af nogle af Bauhausbygningerne i Dessau. Og, når man bevæger sig op ad trappeopgangen, får man følelsen af at bevæge dig på en højere læreanstalt. Dette koncept er ikke noget som blev udviklet hos Bauhaus. Da denne iscenesættelse går lang tid tilbage.

Det der gjorde størst indtryk i bygningen, er gangbroen der forbinder de to hovedbygninger. Måske fordi broer er noget som både adskiller og tilkobler elementer på et og samme tidspunkt. Samtidig med at det giver følelsen af at bevæge sig væk fra noget og hen imod andet. Og noget som måske er mere spændende.

Udstillingerne

I Bauhaus-bygningen er der forskellige udstillinger som lige nu sætter fokus på Dessau skolens 100-årige historie og en om metallet som materiale.

Selvom den om metallet giver et godt førstegangsindtryk af bl.a. Bauhauseleven Marianne Brandts metalarbejde og dets betydning for Tyskland, så er det den dramatiske historie om Bauhaus-bygningens skæbne igennem 100 år som der mest fanger ens opmærksomhed.

Allerede få år efter dens indvielse i 1926 fik nazisterne skolen lukket i 1932, da de vandt lokalvalget i Dessau. De brød sig ikke om det moderne look den repræsenterede og fik bygningen modificeret.

I krigens sidste måneder blev Dessau sønderbombet, hvilket gik ud over mange Bauhaus relaterede bygninger. Og det var først et par årtier efter i DDR-tiden den langsomt begyndte at ligne sig selv igen.

Læs også: Film: Bauhaus Ånden: Den Globale Arv Fra En Radikal Utopi

Efter Tysklands genforening i 1990 fik Bauhaus-bygningerne ny bevågenhed, og er sidenhen blevet istandsat på en måde så de langt henad vejen ligner det originale udtryk.

Cafeen

I Bauhaus bygningens kælder er der en cafe, som ligner en klassisk kantine på et uddannelsessted.

Her kan man indtage kaffe, te og kager, samt prøve en af fem forskellige morgenmadstilbud.

Jeg valgte en, hvor jeg fik fem skiver stegepølse, to skiver ost, en helkogt æg, jordbærmarmelade, samt to stykker brød. Derudover var der en kaffe med mælk og en appelsinjuice på menuen.

Senere han på dagen prøvesmagte jeg også en iskaffe med chokoladeis, vaniljeis, og pisket fløde.

Værelse 2

Det var lidt bøvlet at skifte værelse, da jeg ikke kunne efterlade min ting i det nye værelse, da den først skulle rengøres. Derfor skulle jeg slæbe alt ned fra fjerde etage og ind i en bagageboks i kælderen i hovedbygningen, og efterfølgende op på tredje som er et enkeltværelse.

Den mest markante forskel i forhold til værelset jeg overnattede den første nat i, var at jeg her kunne åbne døren ud til den lille altan, hvor der for 100 siden er blevet mindeværdige billeder der brugte kollegiebygningen Prellerhaus til at feste i dagligt samtidig med at de studerede på skolen.

I dag er hovedparten af dem der overnatter på stedet dog af den ældre generation, og er mere rolige i udtrykket.

Efterskrift

At se den bygning jeg første gang læste om for snart 35 år siden gør et dybt indtryk. For selvom det nok er de mere eksperimenterende dage i skolens første år i Weimar, som har dannet mig mest, så er det storslået at se det udtryk og den vision som Gropius havde for 100 år siden komme til live i den gamle arbejderby.

I volumen er den meget større end jeg havde forestillet mig inden jeg tog afsted, og de værelser jeg har opholdt mig i, er nogle som jeg føler mig godt tilpas i, specielt pga. de store vinduespartier og det det er højt til loftet.

Læs også: Film: BauhausWORLD – Koden, Effekten, Utopien

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Den Hvide By i Tel Aviv

Der er over 4000 Bauhaus-inspireret bygninger i Israels næststørste by.

Lær mere

Fagus Skofabrikken

Walter Gropius, en af de helt store pionerer indenfor modernismen, tegnede fabrikken.

Lær mere

Barcelona Pavilionen

Udstillingsbygningen blev Ludwig Mies van der Rohes internationale gennembrud.

Lær mere

Indlægget Tyskland: Bauhaus-bygningen i Dessau: Fra radikal idé til ikon blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

En af de mest markante modernistiske arkitekter i Krakow er Witold Cęckiewicz. Udover Hotel Cracovia, Kyiv Biograffen og PKP kontorbygningen, tegnede han mange markante kirker i den sydpolske by.

Hotel Cracovia (1960–1965)

Witold Cęckiewicz mente, at arkitektur skulle tjene spirituelle, samfundsmæssige og æstetiske værdier. Han sagde engang, at arkitektur skal “udtrykke det usynlige” – en følelse, der styrede dens brug af lys, form og materiale.

I slutningen af hans fem-årige periode som chefarkitekt for byplanlægningen i Krakow, som varede fra 1955-1960, blev beslutningen om at opføre Hotel Cracovia besluttet.

Da hotellet stod færdig i 1965 var det med sine 150 meter Polens længste hotel, og en af de mest moderne.

Der var 300 værelser, 9 suites, en restaurant, cafe, konferencesal, casino, og en indkøbsarkade i brug inden hotellet blev lukket i 2011.

Fem år senere kom den på listen over historiske monumenter, og i dag er det nedlagte hotel eget af National Museet i Krakow, som planlægger at transformere det til et Musem for Design og Arkitektur.

Kyiv Biograf (1962-1967)

Ved siden af Hotel Cracovia er der en anden markant bygning som Cęckiewicz tegnede. Kyiv Biograffen som stod færdig opført i 1967 er kendt for sin markante modernistiske facade med horisontale linjer og stålindrammede vinduer.

På endevæggen er der en markant keramisk op-art mosac. Og indvendig er der en farverig monumental mosaik. De keramiske værker er udført af Krystyna Zgud-Strachocka.

Læs også: Kyiv biografen i Krakow

Da biograffen åbnede i 1967 var det den største og mest teknologisk avanceret biograf i Polen med plads til 960 gæster.

I dag er biograffen stadig åben. Men efter at være blevet udkonkurreret af polske Cinemaxx lignende biograffer, så tjener Kyiv biograffen mere som kulturhus for den mere alternativ orienterede scene i Krakow.

PKP kontorbygning (1950–1954)

PKP er Det Polske Jernbaneselskab. I 1954 blev deres hovedkvarter, som også er tegnet af Witold Cęckiewicz, i Krakow, indviet.

Bygningen markerer et langsomt skifte væk fra Stalins dekret om socialistisk realisme henmod en tidlig modernisme i Polen.

En anden væsentlig tanke bag det store byggeri var at det skulle fungere som et arkitektonisk overgangspunkt mellem Krakows centrum og industrizonen i byen.

Jubilat (1958-1969)

Henryk Jerzy Marconi var den primære arkitekt som stod bag den store forretningsmagasin Jubilat, der blev færdiggjort af Jadwiga Sanicka.

I Warszawa er han mest kendt for også at have tegnet Żerań cement fabrikken, hvilket han blev belønnet med en arkitektonisk pris i 1964.

Da Jubilat åbede i 1969 var det byens største magasin. Og sikkerhedsstyrker var indsat for at sørge for at alt forløb i ro og orden, da der var en kæmpe mængde af folk som ville ind og handle i Jubilat.

KS Korona (1958-1960)

KS Korona er et sportskompleks beliggende i den sydlige del af centrum i Krakow. Da den stod færdigbygget i 1960 rummede den et stort sportshal med plads til 1000 udøvere. En 25 m lang svømmebassin, gymnastiksale og en klatrevæg.Jan Krug

I tilkytning til det store sportspalads var der også et kombineret hotel med adminstrative lokaler. Ligenu er bygningerne i gang med en omfattende renovering som forventes at blive færdig i løbet of 2026.

Ledende arkitekt på projektet var Jan Krug, som bl.a. også er kendt for den social realistiske centrale tekstil tårn i Lodz.

Med sig på holdet havde han arkitekter såsom Włodzimierz Marona og Andrzej Bahr. Zbigniew Chudzikiewicz tog sig af interiørdesignet, alt imens Konstancja Cęckiewicz og Wanda Pencakowska tog sig af den urbane planlægning.

Kunstnerparret Helena og Roman Husarscy lavede den keramiske dekoration på hovedbygningen som forestiller stilrene svømmere i bevægelse.

Arkitekterne hentede international inspiration fra bauhaus arkitekten Hannes Meyers socialistiske bygningsværker og Le Corbusiers tanker om bygningsarkitektur som værende levende maskiner. Et princip han bl.a. benyttede sig af i det banebrydende Unité d’Habitation.

Der kom der også en polsk touch over KS Korona, da der også blev lånt lidt af de modernistiske bygningsprincipper som Barbara og Stanisław Brukalski, samt Juliusz Żórawski gjorde brug af i 1930ernes Warszawa.

Pekao Bygning (1984-1989)

Lidt udenfor Krakows centrum kan man se en brutalistisk bygning som polske bank Pekao holder til i i dag.

Bygningen var designet af Nina Korecka og hendes stab af meadrbejdere i årene mellem 1984-1989. Men stod først endelig færdig nogle år efter murens fald i 1995.

Med sin strenge facade, mangel på ornamentik, står bygningen i skarp kontrast til Krakóws historiske bystruktur. Hvori den kanaliserer brutalismens etos, som omhandler en ærlig struktur, borgerlig skala, samt et dristigt formsprog.

Det Jagiellonske Bibliotek (1931-1939)

Langs den store Adam Mickiewiczs Alle i Krakow, som er en del af den anden ringvej omkring centrum, er der nogle markante modernistiske bygninger. Hvilket også var en del af byplanlægningen, da det var her de store der skulle være et legeplads for de modernistiske visioner.

Den første bygning i denne række som der bliver beskrevet i denne artikel, er Det Jagiellonske Bibliotek af Wacław Krzyżanowski. Den blev opført i 1930erne, og bliver i dag betragtet som et arkitektonisk modernistisk mesterværk i mellemkrigstidens Polen.

Bygningen som er et strålende eksempel på funktionalistisk modernisme er kendetegnet ved sin næsrmest monumentale karakter, hvor der er vinduerne som løser lidt op for den stramme komposition da de med deres rytme skaber en kontrast til den massive masse.

Da bygningen var tiltænkt til at være et sted for fordybelse, var det vigtigt af den signalerede orden, klarhed og interlektuel stringens.

Landbrugsuniversitetet (1961-1964)

Universitetet blev indviet i 1964, hvilket også var 600-året for indvielsen af Det Jagiellonske Universitet.

Læs også: Det Jagiellonske Universitet i Krakow

Arkitekterne Stanisław Juszczyk og Maria Bińkowska fik opgaven med at være med til at løfte Krakows akademiske infrastruktur med at lave en fuktionalistisk modernistisk bygning til brug for de landbrugsstuderende.

Ligesom i KS Korona har Le Corbusier været en kæmpe inspiration for arkitekterne. Hvilket understreges af at bygningen i store træk minder om mesterens Unité d’Habitation, som den i dag er i brug i Marseilles.

Læs også: Le Corbusier – Unité D’Habitation i Marseilles

Uden dog at være fuldstændig at være direkte transplanteret, da den mere er oversat til en polsk kommunistisk kontekst, som den tog sig ud i efterkrigstiden, med vægten lagt på et socialt responsivt design, der er omformet til menneskelig behov og brug.

Landbrugsuniversitetet er på den måde ikke bare et lokalt fænomen, da den åbner fpr en bredere arkitektonisk dialog, der udspillede sig i disse år på begge sider af jerntæppet.

Nationalmuseet (1934-1992)

Nationalmuseet i Krakow var mange år undervejs. Da den først blev fuldstændig færdiggjort i 1992, cirka 60 år efter at arbejdet blev påbegyndt. Den primære årsag til den massive forsinkelse var Anden Verdenskrig som lagde en kraftig dæmper på byggeriet.

Museet blev tegnet af Czesław Boratyński, og er et eksempel på en bygning som har en monumental modernistisk struktur, da der er indkorporeret en massiv facade af sten, som afskærmer de store udstillingsfacilitetter der opererer indenfor.

Museet virker som et anker på et samlingspunkt for mange af de modernistiske uddannelsesbygninger der befinder sig langs Adam Mickiewiczs Alle.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Dronning Sankt Jadwiga Kirken

En af de kirker som den senere Pave Johannnes Paul II kæmpede for at få opført i Krakow.

Lær mere

Hotel Forum

En af de fineste eksempler på brutalisme i Krakow er det nu delvist forladte Hotel Forum.

Lær mere

Vor Frue Dronning af Polens Kirken

I den socialistiske utopiske bydel Nowa Huta af Krakow kan man se denne modernistiske kirke.

Lær mere

Indlægget Polen: Modernistisk Arkitektur i Krakow blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Da biografen, som blev tegnet af arkitekten Witold Cęckiewicz, åbnede i 1967 var det Polens største enkeltsals biograf med plads til 960 mennesker. Og kunne fremvise film i 16, 35 og 70 mm i stereolyd.

Kyiv biografen

Første film som blev vist i Kyiv biografen var Krig og Fred som er bygget over den russiske forfatter Leo Tolstojs roman.

Det var også i denne biograf at Schindlers liste af Steven Spielberg fik sin internationale film premiere.

Pan Tadeusz af Andrzej Wajda fik også sin premiere i denne biograf. Og den polske filminstruktør hyldes også den dag i dag, da der står en stor replika af en stor æres Oscar-statue som Wajda blev tildelt for sit år lange bidrag til filmkunsten, i biografens cafe.

Det store keramiske arbejde som er et markant indslag i foyen er udarbejdet af Krystyna Zgud-Strachocka.

Pga. udbredelsen af multiplexbiografer i Polen i starten af dette årtusinde fik Kyiv biografen en stor konkurrent, som kaprede mange biografgængere.

Dette førte bl.a. til oprettelsen af en cafe, samt to små biografsale, hver med plads til omkring 30 besøgende per forestilling.

Efterskrift

Kyiv biografen er et modernistisk mesterværk i Krakow. Og som modsat mange af de andre modernistiske arkitektoniske værker ikke står og forfalder og er efterladt.

Selvom det ikke længere er Krakows ypperste sted hvor biografpublikumet tager hen, er det en biograf hvis historie og æstetik også appellerer til folk langt udenfor Polens grænser til omverdenen.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Hotel Forum

En af de fineste eksempler på brutalisme i Krakow er det nu delvist forladte Hotel Forum.

Lær mere

Vor Frue Dronning af Polens Kirken

I den socialistiske utopiske bydel Nowa Huta af Krakow kan man se denne modernistiske kirke.

Lær mere

Modernistisk Arkitektur i Krakow

Nogle af de mest prestigefyldte modernistiske bygninger i Polen blev opført i Krakow.

Lær mere

Indlægget Polen: Kyiv biografen i Krakow – En æstetisk Mekka for filmelskere blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I denne første del af to er fokusset primært på brutalistisk arkitektur som blev opført i 1970erne og 80erne.

Det tidligere Ministerium for Motorvejsanlæg

I dag er det Georgiens Bank som har hovedsæde i det gamle ministerielle bygningsværk, der blev tegnet af arkitekterne Giorgi Chakhava og Zurab Jalaghania. Den stod færdig i 1975.

Det 18 etager høje bygning, som er et strålende eksempel på kommunistisk arkitektur, bevæger sig i tre niveauer fra floden og opad bakken.

Betonfacaden og de geometriske former var inspireret af de russiske konstruktivisters teorier. Såvel som brutalismebevægelsen og de japanske metabolister.

Arkitekterne var også inspireret af et arkitektonisk koncept som er kendt som Space City-metoden. Dette gør at dele af bygningen er hævet over jorden, så landskabet kan vokse omkring og under det.

Radio Computer Centret

Tæt ved hovedsædet for Georgiens Bank ligger Radio Computer Centret, som blev tegnet af arkitekterne S. Kavlashvili, G. Djanebirdze og S. Katsitadze i 1973.

Den massive betonbygning er i dag et mediehus efter at det tidligere har fungeret som hovedkvarter for energivirksomheder fra Transkaukasien.

I lighed med mange af de andre brutalistiske bygninger jeg besøgte, var der hjemløse hunde, som passede på deres territorie.

Tbilisi Arkæologiske Museum

Det lukkede museum fra 1988 minder om et egyptisk tempel, som ligger på en bakke lige ved siden af ​​Sankt Nino-monumentet.

Selvom museet, der er tegnet af S. Kavlashvili og S. Gwantseladze, aldrig er blevet åbnet, så rummer den en arkæologisk samling indeni,

Det er derfor aflåst og bevogtet. Også af en hønsehund, som dog nød aftensolen da jeg besøgte stedet.

Det Tidligere Tekniske Bibliotek

Bygningen blev tegnet af G. Bichiashvili, og stod færdigopført i 1985. Facaden og dens struktur med en langstrakt bjælke, der er omgivet af en mørk betonring, hvilket minder om siden af et skib.

I dag er biblioteket lukket og fremstår i forfalden tilstand. I stueetagen er der nogle små butikker og en kasino.

Det Tekniske Bibliotek var i sin samtid et prestigefuld projekt der var inspireret af sovjetisk modernisme og brutalisme.

Hvad der vil ske med det tidligere tekniske bibliotek er dog svært at spå om, da det er op til indehaveren af den at beslutte dette.

Fagforeningens Kulturcenter

I nærheden af Delisi Metrostationen i Tbilisi er det muligt at se Fagforeningens Kulturcenter, som nu har været lukket i et par år. Bygningen er derfor skærmet af med et hegn omkring den.

Bygningen blev konstrueret i 1968-1969. Arkitekter på projektet var G. Metonidze, T. Natsvlishvili og S. Davitashvili. Og kunstneren som har lavet mosaikken er Zurab Tsereteli.

Tidligere ingeniør- og laboratoriebygning under Ministeriet for Landdistriktsbyggeri

Bygningen som husede det tidligere statslige bygning stod opført i 1977 på oplæg af tegningerne fra arkitekterne R. Bairamashvili, I. Kavlashvili og L. Medzmariashvili.

Bygningen er beliggende i det tætbefolkede Delisi område i hjørnet af Ferdinand Tavadze gaden og Vazha Pashavela alleen.

Socialt boligbyggeri i Varketili

I den østlige forstad Varketili er der i et højhusområde placeret dette brutalistiske sociale boligbyggeri.

Som en del af konstuktionen af højhuset er der de markante og meget synlige hvide betonelementer som støtter bygningen i bunden af den.

Her er der også nogle små kiosker som sælger dagligvarer som holder til forsiden af de forskellige indgange til bygningen.

Opad højhusets facade er der tilføjet nogle interessante udhæng som sørger for at lyset kommer ind fra flere forkellige retninger og små terasseanlæg.

På vej væk fra Varketili så jeg bygningen en sidste gang inden jeg gik hen til opstillede stand, og købte mig nogle frugter.

Efterskrift

Det sidste eksempel på modernistisk arkitektur i Tbilisi er Børnehave 95. Den blev opført i 1988-1989 af arkitekterne Alexander Unanyan og Shalva Lomidze.

Desværre er bygningen for nogle få år siden blevet iklædt en gyselig lyserød omgang maling på den rå betonoverflade.

I Tbilisi står der stadig nogle gode eksempler på stilarten brutalisme. Desværre fremstår bygningerne oftest i meget dårlig stand. Og for nogle af dem, er det vel et spørgsmål om tid inden de bliver fjernet helt.

Med mindre nogle beslutter sig for at give disse gamle arkitektoniske perler en kærlig hånd, der kan gøre dem fuldt ud funktionsdygtige igen.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Nutsubidze Himmelbroerne

Broerne som forbinder de brutalistiske bygningerne er blevet et nyt hotspot i Tbilisi.

Lær mere

Georgiens Krøniker

Georgiens 3000 år som stat og Kristendommens 2000 år som religion bliver fortalt i monumentet.

Lær mere

Industripædagogiske Tekniske Højskole

Selvom bygningen er nedrivningsparat kan fortidens storhed stadig fornemmes.

Lær mere

Indlægget Georgien: Modernistisk Arkitektur i Tbilisi (Del I) – Brutalisme blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Grundtanken var humanistisk i de sene tressere og tidligere halvfjerdsere. Her skulle folk leve i små lokale samfund som skulle stimulere til sociale aktiviteter, og samværd med hinanden.

Samt, appellere til den aarhusianske ungdom som ønskede at leve i smarte boligkoncepter i grønne omgivelser.

Men allerede i slut i slutningen af halvfjerdserne begyndte kritikken at rejse sig af byggeprojekterne.

Gellerupparken med indkøbscenteret CityVest, der var tiltænkt til at blive et nyt hipt sted for den århusianske ungdom, begyndte nu at flytte ud.

Gellerupparken

”Vent og se, når det er blevet grønt, så vil mange værdsætte Gellerupparken” svarede arkitekten Knud Blach Petersen i slutningen af 1970erne.

Det, der var tænkt som nogle luksuriøse lejligheder i den vestlige del af Aarhus, ændrede karakter pga. den økonomiske krise.

En enlig mor, med tre børn, havde ikke længere råd til at blive boende i de store lejligheder med masser af lysindfald og højt til loftet. Og, mange forlod området, og bygningerne begyndte at stå tomme.

Vi skaber en verden perfekt

I starten af firserne var det lovende Aarhus-orkester Tv-2 opvarmning for Kraftwerk, da de spillede i Gellerup.

Her kunne publikum høre gruppens kritik af at leve i Boligblok A og agere i et samfund som var tegnet af videnskabens anonyme mænd.

For at få nyt liv i de tomme boliger, satte boligselskabet bag Gjellerupparken priserne ned. Hvilket fik folk fra nær og fjern til at ind i boligblokkene.

Langsomt udviklede Gellerup sig til at blive kendt som et belastet område at bo i med kriminalitetsproblemer.

Nu bestod befolkningen primært af indvandrede og efterkommere fra ikke-vestlige lande med lave økonomiske indtægter.

Et opgør med sociale problemer

Som tiden gik blev Gellerupparken kendt som landets værste ghettoområde at bo i. Overfor pressen begyndte politikere nu at bruge stedet til at lancere deres om værdien af nationalisme og fremmedhad. Nu skulle problemet løses engang for alle.

Alt dette medførte at der i 2007 blev lanceret en helhedsplan for området for at gøre området til et mere sikkert sted at leve og opholde sig i.

Nogle at bygningerne blev revet ned og lavet om. Og det lykkedes for kommunen at nedbringe kriminaliteten sådan at det nu befinder sig på niveau med det øvrige Aarhus.

Jeg løber lige over i Centeret

Den karakteristiske indkøbscenter har stået bag mange forskellige typer af begivenheder i lidt over et halvt århundrede. Og, er derfor at betragte som et kulturminde.

Men nu er det store CityVest (1972), som også er tegnet af Knud Blach Petersen, nu på vej mod en gennemgribende forandring.

Det skyldes at Føtex og de fleste af de små butikker har i 2023 stort set forladt det engang så populære indkøbscenter. Så, det står nærmest tomt nu.

De nye indehavere af CityVest ønsker derfor at rive en tredjedel af indkøbscenteret ned og lave det om et multifunktionelt samlingspunkt.

Men hvad der kommer til at ske er der ikke blevet taget endelig beslutning om endnu.

Efterskrift

Knud Blach Petersen og Mogens Harbo, som var med til at tegne Gellerupplanen, var begge inspireret af funktionalismen, modernismen og Le Corbusier.

Selvom tankerne var store og byggede på en stærk tro på at løsningen for mennesket var at bo i moderne hjem med tilhørende store grønne områder, indkøbscenter, bibliotek, kirke, mm, så kunne de ikke forudse samfundsudviklingen.

Konceptuelle løsninger har sjældent vist sig at være en god løsning, måske fordi de grundlæggende bygger på en totalitær tankegang om hvad menneskets skiftende behov er.

Dette gælder ikke bare for Gellerup, men også for eksempelvis Ørestaden, som også er blevet et mislykket projekt. Måske, fordi begge områder ikke fik lov til at udvikle sig langsomt og organisk.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Modernistisk Arkitektur i Chișinău

Grunden til de mange modernistiske bygninger i Chișinău skyldes Anden Verdenskrig.

Lær mere

Modernistisk Arkitektur i Skopje

I denne anden del af modernistisk arkitektur i Skopje er fokuset på Brutalisme.

Lær mere

Unité D’Habitation

Beboelsesbygningen af Le Corbusier i Marseilles anses som starten på stilretningen Brutalisme.

Lær mere

Indlægget Danmark: Knud Blach Petersen – Gellerupplanen i Aarhus Vest blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Unité D’Habitation er en bolig blok (35 m lang, 24 m bred, og 56 m høj) som er monteret på massive betonpæle.

Bygningen der er beliggende på den lange boulevard Michelet er tegnet af Le Corbusier, og stod færdigopført i 1952.

Den 17 etager store bygning rummer 330 lejligheder af 23 forskellige størrelser, hvor anslået 1500-1700 mennesker kan bo der.

Unité D’Habitation

Lejlighederne i Unité D’Habitation er opbygget af standardelementer, som i sin tid blev samlet på stedet.

En parasol system på altanen, gør det muligt at forlænge opholdet udenfor, og modulere solens indtræden. I bygningen er der monteret termoruder, som er med til regulere temperaturen og overholde reglerne for sø- og klosterarkitektur.

Massiv betonkonstruktion

Konstruktionsprincippet i Unité D’Habitation er i folkemunde kendt som flaskestativet.

Princippet består i at bygge lejligheder inden for en selvstændig ramme af armerede betonstolper og bjælker.

Entreen i Unité D’Habitation

I entreen sidder nogle vagter, som sørger for at stedet er et sikkert sted at færdes i, og kan besvare spørgsmål om man kan se bygningen indefra.

Der er gratis entre, men man skal holde sig på nogle på forhånd angivne etager. Derudover er det muligt at se tagterrassen.

Fællesarealerne i beboelsesbygningen

Ideen med Unité D’Habitation er at tilfredsstille menneskets behov for individuelle og fælles gøremål.

På 7. og 8. etage i bygningen er der en gågade med butikker, sportsfaciliteter, og en kombineret hotel og restaurant.

Beboelsesgange

Interiørdesignet i beboelsesbygningen er meget forskellig. Nogle af de otte gange i bygningen kan være udført med stærke farver, andre er mere afdæmpede i sit udtryk.

Lejlighederne er fordelt i et stort åben rum, der breder sig over to etager. På en etage er familens hjem, som smelter sammen med stuen, der er åben i en to plans løsning. Ovenpå er forældrenes soveværelse på mezzaninen.

Taget

Pa taget i Unité D’Habitation er man nærmest et med himmelen. Her kan man se forskellige former for kunstneriske skulpturer.

Derudover er der på tagterrassen, en børnehave, som beboerne af Unité D’Habitation kan indskrive deres børn til at gå i.

Beton kontruktion

På vej væk fra den imponerende bygning, var det tid til at få et sidste blik på de store bærende betonpæle som bærer hele det banebrydende arkitektoniske værk.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Modernistisk Arkitektur i Skopje

I denne anden del af modernistisk arkitektur i Skopje er fokuset på Brutalisme.

Lær mere

Svetlana Kana Radević

Nogle af den første montenigrinske kvindelig arkitekts værker kan ses i Podgorica.

Lær mere

Modernistisk Arkitektur i Chișinău

Grunden til de mange modernistiske bygninger i Chișinău skyldes Anden Verdenskrig.

Lær mere

Indlægget Frankrig: Le Corbusier – Unité D’Habitation i Marseilles blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Når du ankommer til Moldovas hovedstad fra lufthavnen, er det første du ser, den store ”byport”, som består af to store højhuse på hver sin side af hovedvejen.

Byporten i Moldovas hovedstad

Byporten blev bygget i slutningen af ​​70erne og blev færdig i begyndelsen af ​​80erne. De to imponerende bygninger giver indtryk af at invitere gæster ind i et venligt, gæstfrit rum.

Idéen om byporten blev skabt af arkitekten Yuri Tumanean. Og, den blev tegnet af arkitekterne Yulia Borisovna Skvortova, A. Markovic og Anatol Spasov.

På vej mod centrum

Lidt tættere mod centrum findes de to markante hoteller, Cosmos, og National (som nu er en ruin udsmykket med det Ukrainske flag).

Det er også i dette område at man kan se pressehuset Casa Presei og beboelseslejligheden Romanița.

Hotel Cosmos

Cosmos, der er tegnet af A. Gorbuntsov og V. Shalaginov, blev opført i årene 1974-1983. Og var da den stod færdig det største hotel i Moldova.

Storhedstiden for hotellet var 1980erne, pga. de begrænsede muligheder befolkningen i Sovjet-blokken havde for at rejse.

Men, pga. de nye tider fra starten af halvfemserne mistede hotellet årligt mange besøgende. Og, i dag er hotellet funktionsdygtig på “halv drift”.

Hotel National

Hotellet blev opført i kommunisttiden, og stod færdig opført i 1974, efter oplæg af arkitekterne A. Gorbuntsov og V. Shalaginov.

I sin storhedstid blev det betragtet som et symbol på hovedstaden i Moldova. Det var her at byens mest populære restaurant og bar befandt sig, og hotellet var det mest besøgte sted i Chişinău.

I dag er det kun hjemløse som beboer Hotel National, som i dag fremtræder som en ruin. Hvor der også efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022 blevet dekoreret i de ukrainske farver blå og gul.

Byrådet har besluttet at det kan blive revet ned. Men, der er også dem at det gamle modernistiske hotel skal bevares, ved at det skal gennemgå en omfattende renovering.

Casa Presei

Mediehuset Casa Presei blev opført i årene 1964-1967. Arkitekterne var S. Shoykhet og B. Vaysbeyn.

Det var her Journalistforbundet og mange forlagsvirksomheder holdt til. Ligesom mange pressekorrespondenter havde deres daglige gang i bygningen.

Bygningen blev i sin tid designet i en enkel æstetik. I dag er det gamle mediehus statsejet, og dets vigtigste økonomiske aktivitet er udlejning af lokalerne til forskellige virksomheder.

Romanița

Beboelselejligheden Romanița er tegnet af O. Vronschi, O. Blogu, S. Crani, N. Rebenko, P. Feldman. Og, blev bygget i årene 1978-1986.

Den er engang blevet kaldt verdens grimmeste bygning af nogle franske arkitekter. Dette må også må betyde, at den har masser af kvalitet over sig..

Den omkring 77 meter høje bygning var i sin tid den blev opført den højeste i Moldova.

I fire af de tyve etager er der fælleslokaler, hvor der er vaskerier, tørre- og rengøringsrum, samt opholdsrum. De to øverste etager er beregnet som et sightseeing-område, hvor der også er mulighed for at solbade.

Derudover er der to underjordiske etager. Her er de teknikske installationer til bygningen installeret.

I 1980erne var Romanița et af de mest ambitiøse boligprojekter i Chişinău. Indtil 1997 blev bygningen betragtet som et kollegium, og derefter blev Romanițas juridiske status ændret til at være en “beboelsesbygning”.

I magtens centrum

Helt inde i centrum ligger de ministerielle bygninger langs de gader i nabolaget, hvor jeg overnattede på hotel. Dem kan man nå med få minutters gang fra hinanden.

I dette område er der også andre markante spots såsom Moldavas Telekomselskab, Nationalbanken og et kommunalt hospital.

Justitsministeriet i Moldova

Justitsministeriet i Moldova blev dannet i 1990, ca. et års tid før den gamle sovjetrepublik erklærede uafhængighed.

Landbrugs- og Fødevareministeriet i Moldova

På den store hovedgade der går som en lige linje fra vest til øst ligger Landbrugs- og Fødevareministeriet.

Udenrigsministeriet i Moldova

Ikke så langt væk fra Justitsministeriet ligger Udenrigsministeriet, på en stille sidegade til hovedgaden.

Parlamentsbygningen i Moldova

Moldovas parlament er placeret i en lang aflang bygningsværk på hovedgaden. Og, er den mest synlige bygning i Chişinău.

Præsidentpalæet i Moldova

Skråt overfor Parlamentsbygningen ligger Præsidentpalæet.

Regeringsbygningen i Moldova

Regeringsbygningen er i lighed med Parlamentsbygningen en aflang bygning placeret på hovedgaden.

Telekomselskabet i Moldova

Lidt længere mod øst ligger Moldovas Telekomselskabs hovedkvarter, som er opført i brutalistisk stil.

Nationalbanken i Moldava

Moldavas nationalbank blev etableret lige efter at Moldova blev selvstændig i 1991. Den ligger et stykke væk fra de ministerielle bygninger.

Kommunehospital nr. 1

Den modernistiske bygning Spitalul Clinic Municipal de Copii Nr. 1 er et kommunehospital, som ligger på en stille sidevej.

Efterskrift

Chişinău er en meget andeledes hovedstad at bevæge sig rundt i. Der er ingen gammel markant slotsbygning, eller en stor domkirke, som er et must see.

Til gengæld er de kulturelle og ministerielle bygninger meget synlig i en by, hvis nuværende identitet hænger meget sammen med de centrale modernistiske bygningsværker, der blev opført i 1970erne og 1980erne.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Modernistisk Arkitektur i Chișinău (Del I)

Kulturlivet er meget synlig repræsenteret i arkitekturen i Moldovas hovedstad.

Lær mere

Riffel-monumentet

Riffel-monumentet i Chișinău er i dag et mødested for folk som vil minde deres kære.

Lær mere

Transnistrien

Der er Sovjet nostalgi for alle rubler i udbryderrepublikkens hovedby Tiraspol.

Lær mere

Indlægget Moldova: Modernistisk arkitektur i Chișinău (Del II) blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Selvom om modernistiske bygninger såsom Statscirkusset, Nationaloperaen, teatre, og koncertsale er imponerende og skiller sig ud. Så er det dog den nedslidte Guguță café der tiltrækker sig størst opmærksomhed.

Guguță Café

Den modernistiske bygning, som oprindelig skulle huse en restaurant, blev tegnet af V. Kudinov og V. Zakharov og stod færdig i 1969.

Ti år senere, i 1979 ændrede arkitekterne Sergei Lebedev og Nicon Zaporojan bygningens ydre udtryk markant.

I forbindelse med ombygningen af restauranten, som nu skulle fungere som en cafe, blev der tilføjet et andet design, som bl.a. indeholdt den i dag røde metal konstruktion.

Over indgangen, blev der tilføjet de tre beton hatte. som er reference til den hat som tegneseriefiguren Guguță bærer.

Ligesom mange af de andre modernistiek bygninger i Chișinău, trænger Guguță Café til en kærlig hånd, fordi der ikke er penge til at vedligeholde dem.

Guguță var mere end en bare en café. Den udviklede sig også med tiden til at blive et kulturelt ikon.

Derfor blev der også oprettet en bevægelse i 2018 som går imod nedrivningen af den. Da staten samme år gav den nuværende ejer lov til at få opført et nyt shoppingcenter. Men i 2023 står den der endnu.

Chișinău Statscirkus

Circul, som statscirkusset i Chișinău hedder, blev tegnet af arkitekterne Semyon Shoihet, Ala Kirichenko, Anatoly Kolotovkin i 1981.

Cirkusset er udstyret med moderne udstyr, såsom lyd, lys, radio og biografapparater.

Inde i bygningen er der også en øvearena, lokaler til kunstnere og servicepersonale, samt særlige lokaler til dyr og et dyrlægepunkt.

Omkring forestillingssalen er der en halvcirkelformet foyer, som er dekoreret med vægmalerier, og sommerterrasser med udsigt over byen.

Maria Bieșu Nationalopera og Balletteater

Maria Bieșu Nationalopera og Balletteater har efter at den åbnede i 1957 udviklet sig til at blive er et af de førende opera- og balletteatre i Østeuropa

Efter Sovjetunionens sammenbrud var dette teater et af de få, der beholdt sin egen ballet, opera og orkester med sine egne solister og kor.

Teatret har fremragende udstyr og faciliteter, og er opkaldt efter den moldoviske operasangerinde Maria Bieșu.

Nationaliteternes Hus

Nationaliteternes Hus er et stort kulturhus i Chișinău, som i dag bl.a. huser det eksperimenterende Geneza kunstteater, udstillingsrum, og kontorlokaler.

Ginta Latinsk Kultur og Kunstcenter

Ginta latinsk kultur og kunstcenter har siden sin grundlæggelse i 1989 fokuseret på børn og unge. De har igennem årene kunne se koncerter og teater der er rettet mod dem.

Nicolae Sulac Nationalpaladset

Nationalpaladset i Chișinău blev opført i 1972. Det er opkaldt efter den folkekære moldoviske sanger Nicolae Sulac, og fungerer i dag som et stort teater og koncertsted.

Republikpaladset

Republikpaladset er en central koncert og teaterbygning i Chișinău. Her er den moldoviske præsiden Maia Sandu bl.a. blevet indsat. Det skete i 2020.

Venuet blev tegnet af Ivan Zagoretsky, Alexander Shevtsov, Mikhail Orlov, og Stanislav Makarchuk i 1984.

Jernbanearbejdernes Kulturpalads

Moldovas Jernbaneselskab er indehaver af Jernbanearbejdernes Kulturpalads som er beliggende i hovedstaden Chișinău.

Det store bygningskompleks som betår af flere bygninger blev tegnet af B. Vaisbein og S. Şoihet, og stod færdigopført i 1980.

Paladset er vært for forskellige typer af events som for det meste forbundet med jernbanearbejderes gøremål.

Det kan eksempelvis være tale om koncerter, kunstudstillinger, kurser, og sportsbegivenheder.

Derudover benyttes lokalerne i Jernbanearbejdernes Kulturpalads af forskellige danse- og sportsgrupper i Chișinău.

Det Republikanske Marionetdukketeater Ildfluer

Ildfluer blev grundlagt lige efter afslutningen på anden verdenskrig i 1945. To årtier senere, i 1966, kunne teatergruppen rykke ind i den bygning som stadig huser marionetdukketeatret.

Samme år blev “Teatrul Licurici” medlem af UNIMA, som er en fagforening for marionetdukketeatre, inden for UNESCO.

Teatret har i over et halvt århundrede iscenesat flere hundrede forestillinger, som bl.a. er baseret på de mest berømte eventyr af HC Andersen, Brødrene Grimm, Carllo Collodi, Antoine de Saint-Exupéry, Alexander Pushkin, med flere.

I 1995 kunne teatregruppen fejre 50 års kunstnerisk aktivitet. Og, for at markere fødselsdagen organiserede de den første udgave af den internationale galla for dukketeatre “Ildfluer-50”.

Her deltog dukketeatre fra Rumænien, Bulgarien, Tyskland, Frankrig, Ukraine, Rusland og Tyrkiet.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Transnistrien

Der er Sovjet nostalgi for alle rubler i udbryderrepublikkens hovedby Tiraspol.

Lær mere

Riffel-monumentet

Riffel-monumentet i Chișinău er i dag et mødested for folk som vil minde deres kære.

Lær mere

Modernistisk Arkitektur i Chișinău (Del II)

Grunden til de mange modernistiske bygninger i Chișinău skyldes Anden Verdenskrig.

Lær mere

Indlægget Moldova: Modernistisk arkitektur i Chișinău (Del I) blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Efter 3/4 af Skopjes centrum var blevet ramt af et jordskælv i 1963, skulle byen genopbygges, da mange huse var blevet jævnet med jorden.

I 1970erne var det hotteste mode at opføre bygninger, som hylder den rå beton. Derfor blev der opført mange brutalistiske bygningsværker der er kendetegnet ved at neddæmpe den kosmetiske udsmykning, så meget som det var muligt.

I denne billedserie kan du bl.a. se Universitetet, der blev tegnet af Marko Music. Og nogle af de mest spetakulære bygningsværker af den store arkitekt Janko Konstantinov.

Den Makedonske Hærs Hus (1972)

Den makedonske hærs hus er designet af arkitekterne Gorica Mandičeva og Milka Micevska og blev bygget i 1972, oprindeligt som det jugoslaviske folks hærs hus.

Tyve år senere i 1992 blev bygningen genindviet ved en begivenhed af præsident Kiro Gligorov. Ved samme lejlighed fik hjemmet sit nye navn som et symbol på landets militære uafhængighed.

Selvom bygningen er i dårlig stand udefra set i dag, så foregår der mange aktiviteter specielt for pensionerede militærfolk.

Det er dog også mulig for andre dele af befolkningen at nyde en billig anretning i restauranten. Eller troppe op og høre noget musik i koncertsalen.

Sankt Klement af Ohrid Biblioteket (1967-1972)

National- og universitetsbiblioteket Sankt Klement af Ohrid er et vidnesbyrd om, hvad nutidig makedonsk arkitektur kan og bør være.

Beskeden, klog og gennemsyret af uendelig indre rigdom. På den måde kommer Mulichkoskis biblioteks ydmyghed og pragt til udtryk.

Sådan lød det bl.a. i hyldesttalen da biblioteket i 2022 fejrede at det var 50 år siden at de rykkede ind i denne brutalistiske bygning af Petar Mulichkoski, som er placeret i centrum af Skopje.

Panche Karagjozov Skole for Medicin (1969-1973)

Janko Konstantinov har sat sit fingeraftryk i den nordmakedonske hovedstad. Da han har tegnet mange brutalistiske bygninger, der i blandt denne skole for medicinstuderende.

Telekommunikationscenter (1972-1974) og Postkontor (1979-1981)

Da Konstantinov fik opgaven med at tegne Telekommunikationscenteret i Skopje ønskede han at bygningen på ydersiden skulle være opbygget af cirkelformede kerner og ophængte horisontale blokke, som var inspireret af metabolismen.

I den realiserede version af Telekommunikationscenteret er den offentlige plads han drømte om, kasseret. Og hovedbygningen blev en asymmetrisk, fæstningslignende bygning, hvor der er indbygget brugscylindre.

Han konstaterede tørt, at det kuperede terræn omkring bygningen og fjerde etage af den referererer til middelalderklostre og kirker i Balkan. Alt imens at hele centeret på samme tid “ligner en rumstation”.

I det tilstødende postkontor, som blev tilføjet i årene 1979-1981, i den sidste fase af byggeriet af Telekommunikationscenteret, at her er der skarpe betonribber, som blomstrer over toppen af ​​kuplen. Og, som på samme tid er arkaisk og futuristisk, og som nægter enhver form for stilistisk logik.

Sankt Kyril og Metodist Universitetet (1970-1974)

Bygningerne i den store universitetskampus er tegnet af den slovenske arkitekt Marko Music, og opført i den første halvdel af 70erne.

Til daglig bliver Universitetet benyttet af over 2000 undervisere og 25000 studerende.

Nationalbanken (1971-1975)

Nationalbanken i Nordmakedonien blev tegnet af Radomir Lalovikj og Olga Papesh. Det er en slående bygning, som afspejler traditionel makedonsk arkitektur.

Indenfor kan besøgende se et smukt interiørdesign, samt udforske et møntmuseum.

Museet for Republikken Makedonien (1971-1976)

Denne bygningsværk er det vigtigste som arkitekten Mimoza Tomikj lavede. Sammen med kollegaen Kiril Muratovski tegnede de et museum som rummer både en historisk, etnologisk, samt et arkæologisk afdeling.

Museet er placeret i Den Gamle Bazar, som rummer mange smalle gader i et kuperet terræn i den albanske bydel af Skopje.

Den største udfordring var derfor at få tilpasset et så stort bygningsværk ind i landskab og bymiljø. Og, det er lykkedes meget godt, da den man nærmest ikke obseverer den når man vandrer rundt i området.

Makedonsk Akademi for Videnskab og Kunst (1973-1976)

Boris Cipan var en makedonsk arkitekt, som var en fremtrædende figur i tiden hvor makedonsk modernistisk arkitektur blev opført efter Anden Verdenskrig.

Hans mest kendte arbejde er bygningen af ​​Det Makedonske Akademi for Videnskaber og Kunst, for hvilket han modtog den mest prestigefulde arkitekturpris Borba for årets største arkitektoniske præstation i Jugoslavien.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Modernistisk Arkitektur i Skopje (Del I)

Modernistisk arkitektur er stadig meget fremtrædende i den nordmakedonske hovedstad.

Lær mere

Alexander den Store

I Nordmakedonien hylder de krigerkongerne Filip II og Alexander den Store.

Lær mere

Skanderbeg Pladsen i Skopje

I Skopje er der en samling af mosaikker som fortæller den albanske historie i bydelen Cair.

Lær mere

Indlægget Nordmakedonien: Modernistisk Arkitektur i Skopje (Del II) blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.