|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I mere end fire årtier har det slovenske kunstkollektiv Laibach udfordret publikums forståelse af politik, propaganda, kunst og massepsykologi gennem en kompromisløs blanding af industrial musik, totalitær æstetik og filosofisk performancekunst.

Hvilket fra bandets begyndelse til nu også har gjort dem til et af Europas mest fascinerende og misforståede musikprojekter.

Laibach

Laibach blev grundlagt i 1980 i den slovenske industriby Trbovlje, som dengang var en del af det socialistiske Jugoslavien. Gruppen opstod i et miljø præget af kulminer, tung industri og politisk kontrol. Forhold som hurtigt blev centrale elementer i deres æstetik og lyd.

Selve navnet “Laibach” er kontroversielt., da det er det tyske navn for Ljubljana, som Nazityskland benyttede sig af under deres besættelse af Slovenien i Anden Verdenskrig.

Allerede her etablerede gruppen den strategi, som siden har defineret dem, hvilket konkret vil sige at bruge historisk og politisk ladede symboler uden at forklare sig entydigt.

Laibach blev hurtigt forbudt af de jugoslaviske myndigheder. Blandt andet på grund af deres brug af uniformsæstetik, propagandalignende plakater og aggressive sceneshows. Men forbuddet gjorde dem kun mere mytiske.

Kunsten at overidentificere sig med magten

Laibach har altid været vanskelige at placere politisk. Da de fremstår ofte som autoritære, militaristiske og næsten fascistoide i deres visuelle udtryk. Men pointen er netop, at publikum aldrig får den komfortable forklaring på, hvad der er ironi, og hvad der er alvor.

Gruppen arbejder med det, filosoffer og kulturkritikere senere har kaldt “overidentifikation”: De tager magtens symboler så ekstremt alvorligt, at magtens absurditet bliver synlig.

Deres koncerter indeholder typisk elementer af marchrytmer, uniformsæstetik, gigantiske symboler, propaganda-lignende visuals, dybe autoritære vokaler.

Resultatet er både dragende og foruroligende. Publikum bliver tvunget til at konfrontere deres egen fascination af autoritet, nationalisme og massepsykologi.

Laibach kritiserer ikke magt ved at stå udenfor den. De går ind i dens æstetik og spejler den tilbage i ekstrem form.

Industrial musik møder totalitær opera

Musikalsk bevæger Laibach sig mellem industrial, elektronisk musik, neoklassiske arrangementer og teatralsk pop. Deres lyd er monumental, mekanisk og ofte overraskende melodisk.

Mange moderne bands skylder dem mere, end de måske selv vil indrømme. Især tyske Rammstein har tydeligt arvet Laibachs marcherende rytmer, dybe barytonvokal og militaristiske sceneshow. Men hvor Rammstein primært fungerer som underholdende chokrock, arbejder Laibach på et mere konceptuelt og filosofisk plan.

Gruppen har også klare forbindelser til pionerer som Kraftwerk og Throbbing Gristle. Fra Kraftwerk har de videreført fascinationen af teknologi, maskiner, koncept og identitet. Og, fra Throbbing Gristle har de lånt industrial musikkens chokæstetik og performancekunst.

Laibach har dog videreudviklet disse elementer ved at kombinere det med geopolitik, ideologikritik og historisk symbolik.

“Opus Dei” og gennembruddet

Laibachs internationale gennembrud kom med albummet Opus Dei fra 1987. Her transformerede de popsange til nærmest totalitære hymner.

Særligt deres version af Opus-hittet “Life is Life” blev nærmest ikonisk. Den joviale stadionpop blev omdannet til noget, der lød som en marcherende propaganda-sang fra et dystopisk imperium.

Det samme skete med Queens “One Vision”, som Laibach omdøbte til den tysksprogede “Geburt Einer Nation”. Resultatet var både absurd morsomt og ubehageligt overbevisende.

Laibach afslørede dermed, hvor tæt massepop og propaganda egentlig kan ligge på hinanden.

Nationalisme, kapitalisme og geopolitik

Gennem årene har Laibach konstant ændret fokus, men altid med samfundets magtstrukturer som centrum.

Albummet Kapital fra 1992 behandlede overgangen fra kommunisme til kapitalisme i Østeuropa og beskrev markedskræfterne som en ny form for ideologisk kontrol.

I 2006 udgav de det ambitiøse værk Volk, hvor hvert nummer tog udgangspunkt i en nationalhymne fra forskellige lande. Albummet undersøgte nationalismens følelsesmæssige kraft og de myter, moderne stater bygger deres identitet på.

På Spectre fra 2014 rettede de blikket mod overvågning, neoliberal politik og samtidens protestbevægelser. Her blev lyden mere synthpop-orienteret og overraskende catchy, uden at de opgav deres politiske skarphed.

Musick: AI og kulturel overstimulering

Laibachs seneste album, Musick fra 2026, er måske deres mest samtidige værk til dato.

Hvor gruppen tidligere analyserede staten, nationen og kapitalismen, undersøger de nu selve kulturmaskinen. Hvilket vil sige streamingplatforme, sociale medier, algoritmer og AI-genereret musik.

Titlen fungerer som et ordspil mellem “music” og “sick” – en reference til den moderne oplevelse af både at være afhængig af musik og samtidig overmættet af konstant digital stimulering.

Albummet blander industrial med hyperpop, Eurodance og bevidst kitschede popreferencer. Laibach bruger elementer fra moderne mainstreamkultur som et spejl, der viser samtidens algoritmiske masseproduktion af følelser og identitet.

Det er både satire og imitation. Og præcis som altid hos Laibach er det svært at afgøre, hvor kritikken slutter, og fascinationen begynder.

Det umulige/mulige møde med Nordkorea

Et af Laibachs mest omtalte projekter fandt sted i 2015, hvor gruppen som et af de første vestlige bands nogensinde spillede koncert i Nordkorea.

Valget af repertoire gjorde situationen endnu mere surrealistisk. Blandt andet fremførte de sange fra musicalfilmen The Sound of Music. Et værk, som nordkoreanske myndigheder accepterede som relativt “ufarligt”.

Projektet blev dokumenteret i filmen Liberation Day og står i dag som et næsten perfekt billede på Laibachs metode. Dybt alvorlig, absurd humoristisk og kulturelt grænseoverskridende på samme tid.

Stadig relevante efter fire årtier

Mange bands fra industrial-scenen er blevet nostalgiske museumstykker. Laibach føles derimod stadig farlige.

Deres koncerter i 2026 beskrives af anmeldere som intense, teatralske og visuelt overvældende. Publikum fremhæver især gruppens evne til at integrere AI-tematikker, sociale medie-referencer og moderne popæstetik i deres sceneshows uden at miste den mørke autoritet, der altid har defineret dem.

I en tid præget af algoritmer, politisk polarisering og konstant digital manipulation virker Laibachs projekt næsten mere aktuelt end nogensinde.

For måske er deres egentlige budskab ikke politisk i traditionel forstand. Måske handler det snarere om, hvor let mennesker formes af billeder, rytmer, slogans og fællesskaber.

Og netop derfor bliver Laibach ved med at fascinere: De viser os ikke bare magten. De viser os vores egen fascination af den.

Efterskrift

På scenen i Filmstudion i Gøteborg behandlede de slovenske legender nutidens popæstetik, hvor det nu er algoritmerne der styrer vores bevægelser, lige fra vi skriver indlæg og liker opslag på sociale medier, til vores overdrevne brug af intetsigende memer og animererede gif-kommentarer, som på en gang er meget overfladisk, men meget kendetegnende for den metaironiske kultur vi lever i.

Efter en underholdende og meget farverigt, hvor danserne forsøgte at få at os til at danse den samme sløre TikTok dans, så startede de anden del af koncerten med Tanz fra deres industrielle dage i firserne med en mørk æstetik, og understregede deres pointe med at der ikke er langt fra totalitære politiske magter til nutidens brug af AI til at få folk til bevæge sig i samme takt.

Vi fik heller ikke den udgave af Geburt einer Nation som de havde stillet os i udsigt i første del, hvilket kan tolkes som en af mange valgløfter politikerne aldrig holder, imens de leverede et langt instrumentalt medley over deres bagkatalog.

Hvor dette træk er en selvfølge blandt politikere, så er det nærmest en dødssynd, hvis musikgrupperne ikke spiller de numre de bliver hyret på. På denne måde leverede Laibach både en underholdende koncert, men også en oplevelse, hvor man har samme oplevelse, som den statement, som de ud af det siger Bono har udtalt sig om dem: I don’t really get it!

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Genesis P-Orridge

Genesis P-Orridge var en banebrydende britisk personlighed indenfor kunst, musik og køn.

Lær mere

Kraftwerk

Med Autobahn var det muligt for Kraftwerk at nå ud til et bredere publikum.

Lær mere

Björk

En storslående visuel og musikalsk udfordrende koncert med den islandske kunstner.

Lær mere

Indlægget Musik: Når Propoganda bliver kunst – Laibach live i Filmstudion blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

EBU besluttede i vinters at ”UNITED BY MUSIC” skal gøres til et permanent slogan for ESC. Sloganet stammer fra det delte værtskab imellem Ukraine og Storbritannien sidste år.

I de sidste par år er EBU blevet kraftig udfordret i forhold til deres værdier om inklusion og diversitet.

Autoritære stater såsom Tyrkiet og Ungarn har for længst trukket sig fra konkurrencen. Uofficielt pga. de har det svært med dets fokus på LGBT-personer i tv.

På den anden side har EBU valgt at kyle andre autoritære stater såsom Hviderusland og Rusland ud af konkurrencen.

Dette er sket af forskellige årsager i forlængelse af andre politiske tiltag fra Vesten indenfor de sidste par år.

I år er der også politik at spore i sangene i Eurovision Song Contest. Tre af de mere politiske bidrag kommer fra EDEN GOLAN, TEYA DORA, og BABY LASAGNE.

ISRAEL: Eden Golan: Hurricane

I år blev der lagt et pres fra Island, samt nogle andre af de nordiske lande, om at udelukke Israel fra at deltage i ESC. Dette skyldes landets overgreb mod palæstinensere i Gaza.

Dette medførte at Israel selv truede med at blive hjemme. De ønskede at deltage med den oprindelige tekst til nummeret ”HURRICANE”. Hvilket er en sang som EBU fandt for politisk. Og i strid med reglerne.

Det endte dog med at Israel rettede i teksten til ”OCTOBER RAIN” som bidraget oprindelig hed.

Den handlede om de israelske følelser der var til stede efter at det var blevet angrebet af HAMAS sidste år.

Efterfølgende valgte Island den eneste deltager i deres lokale grandprix, som med sikkerhed ville deltage i Malmø, hvis hun vandt. Og, dette betød også at alle de stridende parter derfor stiller op i år.

OCTOBER RAIN

Noget af det som EBU havde svært ved at forlige sig med i teksten til ”OCTOBER RAIN” var dens fokus på blomster,. Hvilket i overført betydning refererer til faldne israelske soldater:

”Evening. Everything is black and white. Who is the fool. Who told you boys don’t cry. Hours and hours, and flowers. Life is not a game for the cowards… While time goes by. Every day, I’m losing my mind. Holding on”.

Nu er dette vers blevet modereret sådan at der ikke er nogle links til døde soldater på israelsk side længere.

Dele af den israelske presse er heller ikke begejstret for sangen. Da de mener den minder om en dårlig AI-genereret udgave af en popballade.

Bookmakernes vurdering

Hos bookmakerne er der større tiltro til nummeret. Som de pt. spår til at gå sikkert videre fra semifinalen. Og som vil få en Top-10 placering i finalen.

Efter at EBU sidste år ændrede reglerne, har jeg dog svært ved at se, hvordan Israel kan gå videre. Da det kun er publikums stemmer som tæller i semifinalen.

Lige nu er der en stigende og yderst berettiget international kritik af en af Donald Trumps gode venner. Den autoritære højre-nationalistiske Benjamin Netanyahus ageren i Gaza. Som er ansvarlig for at civilbefolkningen dagligt omkommer, og lider under Israels tilstedeværelse.

SERBIEN: Teya Dora: Ramonda

Balkanlandet stiller i år op med Teya Dora, og hendes sang Ramonda. Som er betegnelsen for en modstandsdygtig blomst.

Et Rusland venligt land

I Serbien bakker 95 procent af befolkningen op omkring den russiske leder Vladimir Putin.

Han er en person som de anser for at være en sand ven af landet. Hvorimod EU, som er landets største finansielle bidragsyder, kun får støtte af omkring 11 procent.

Dette er på trods af at landet er et EU-kandidat land. Som under ledelse af den autoritære Aleksandar Vučić, har valgt ikke at indføre nogle økonomiske sanktioner mod Rusland.

Derimod har de lavet en ny gasaftale med Rusland. Og hele 82 procent af serberne mener tilmed at de økonomiske sanktioner mod landet skal fjernes.

69 procent af den serbiske befolkning er også af den overbevisning at det var NATOs skyld at krigen i Ukraine startede.

Flertallet af befolkningen tror på at det var på foranledning af NATO, at Ukraine blev adskilt fra Rusland, og Kosovo fra Serbien.

Men for at Serbien engang kan blive en del af EU må de afstå ønsket om at indlemme Kosovo. Ligesom der er mange andre forhold der skal være afstemt imellem EU og Serbien.

Serbiens mistro mod Vesten

Den serbiske mistro mod Vesten har dybe historiske rødder. Den bosnisk-serbiske nationalist Gavrilo Princip dræbte tronfølgeren til Østrig-Ungarn, Ærkehertug Franz Ferdinand i Sarajevo i 1914. Og antændte dermed bålet til 1. verdenskrig.

Læse også: Bosnien-Hercegovina: Drabet på Franz Ferdinand i Sarajevo

Under krigen anslås det fra serbisk side, at både Østrig og Tyskland begik et folkedrab mod serberne. Her døde op imod 29 procent af serberne pga. krigshandlingerne.

Symbolet på serbernes modstandskraft, styrke, håb og endelig sejr under krigen er den serbiske ramonda lilje. Som også trives under ekstreme forhold i bjergene.

TEYA DORAs ballade ”RAMONDA” kan tolkes som en politisk reference, hvor Vesten ofte har været et problem for Serbien.

Men også til en personlig tragedie for TEYA DORA som fornyeligt mistede hendes far. Og som nu er ved at genopstå som menneske igen, efter en hård tid.

At EBU ikke valgte at slå ned på indholdet i den serbiske tekst, skyldes sandsynligvis at EU har en interesse i at holde sig på god fod med Serbien.

Bookmakernes vurdering

Bookmakerne tror pt. på at Serbien kvalificerer sig til finalen. Men at det vil slutte langt nede i feltet på en 20. plads i finalen.

KROATIEN: Baby Lasagne: RIM TIM TAGI DIM

I år det 35 år siden et kroatisk indslag har vundet ESC. Det skete med bandet RIVA, som vandt med ”ROCK ME” for Jugoslavien.

Da grandprixet det følgende år, i 1990, blev afviklet i Zagreb, var Berlinmuren faldet, og et nyt Europa var opstået, hvilket gav håb om fred og forening imellem øst og vest.

Dette var et tema i mange landes bidrag, og blev måske bedst udtrykt i vindersangen ”INSIEME (Unite, Unite, Europe)” af italienske Toto Cutugno.

Men, allerede året efter blæste der nye vinde i Europa da den jugoslaviske borgerkrig brød ud, og som medførte dannelsen af mange nye europæiske stater, deriblandt Kroatien.

Mange unge kroatere søger lykken udenlands

Hvor det er tydelig for enhver som besøger landet ved Adriaterhavet i dag at velstanden er vokset siden starten af halvfemserne. Så er velfærden desværre ikke fulgt med i samme tempo.

Dette har betydet at specielt mange kroatere er flyttet fra hjemlandet for at søge lykken i et andet land. Og i dag bor der flere kroatere udenfor landets grænse end i selve Kroatien.

”RIM TIM TAGI DIM”, der bliver leveret af BABY LASAGNA, er et humoristisk indslag, som kommenterer denne samfundsudvikling.

I det Rammstein inspireret nummer lyder det bl.a. ”Ayy. I’m a big boy now. I’m going away and I sold my cow. …Gonna miss you all, but mostly the cat. … Bye mom, bye dad. Meow, cat, please, meow back. Don’t cry, just dance. Rim-tim-tagi-digi-dim-tim-tim”.

Bookmakernes vurdering

Hvem ved. Så er det måske i stedet for Europas befolkning som drager mod Zagreb næste år.

I lighed med bookmakerne, som pt. spår ”RIM TIM TAGI DIM” til at ende på andenpladsen, er jeg ikke et øjeblik i tvivl om at sangen vil få mange points fra tv-publikummet hjemme i stuerne.

Men om den vil få ligeså mange fra landenes fagjuryer er jeg dog i tvivl om. Jeg vil dog blive overrasket hvis den ikke ender i Top-3.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

ør ESC 2024 (Del I)

Verdensmusik og kønne kvinder fra Armenien, Italien og Grækenland.

Lær mere

Før ESC 2024 (Del IV)

Der var mange numre som bød op til en fest. Bl.a. fra Finland, Estland og Holland.

Lær mere

Før ESC 2024 (Del III)

LGBT+ samfundet var synlig repræsenteret i bidragene fra Irland, Schweiz og Storbritannien.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Før ESC 2024 – Storpolitik, Musik og Samfund blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.