|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I dag forbinder mange landet og byen Monaco som et sted hvor rige sportsstjerner og andre kendte personligheder søger hen pga. professionelle og skattemæssige årsager.

Tur til Monaco

For mit vedkommende var der dog ikke meget stjerne dust over turen til Monaco.
Selvom toget ankom til tiden til perronen i Nice, så blev det hurtig proppet med mennesker.

Så vi stod som en sild i en tønde, inde i et togsæt, hvor temperaturen hurtig blev mere varm end de 32 grader der var udenfor.

En kvinde i en gul kjole var skyld i at toget blev en halv time forsinket i afgang. Da denne person, var under mistanke for at have stjålet noget fra en medpassager.

Problemet var bare den, at der var mange kvinder iført en gul kjole. Og, mange folk blev stressede over situationen. Der ikke blev bedre i de efterfølgende stationer, hvor folk kæmpede for at komme ind og ud af toget.

Så da toget endelig kom til Monaco var der en stor lettelse over at kunne komme ud af saunaen med livet i behold. Og nu var det endelig tid til at udforske byen.

Gåtur i Monaco

Det jeg hurtig bemærkede i Monaco var hvor rent der var over det hele. Samt, hvor stille der var. Det mindede mest af alt om en spøgelsesby.

Alt imens jeg ikke anede hvor jeg var henne i Monaco havde jeg bl.a. passeret to kirker, samt set folk køre rundt i eksklusive biler i Formel 1 byen.

Udsigt over Monaco

Da jeg ankom til stationen i Monaco gik folk mod to udgange. Jeg valgte at forfølge en udgang, hvor jeg blev fragtet op i klippebyen.

Så da jeg steg ud, og havde vandret i et godt stykke tid, var der tid til at se byen lidt fra oven. Mest synlig var Kongrescenteret, stranden, samt havneområdet i det lille fyrstedømme.

Monacos haver

Det der dog imponerede mig mest i Monaco var muligheden for at benytte nogle af de mange smukke haveanlæg, der er i mikroputstaten.

I de to haver jeg besøgte var inspireret af Afrika og Japan, og inde i dem kunne jeg se dyre kunst skulpturer.

Casinoet i Monte Carlo

Det blev også til et stop ved landets berømte Casino i Monte Carlo. Det var en af de få steder i byen hvor der var en større forsamling af mennesker.

Fyrstefamilien

Da den amerikanske Hollywood skuespiller Grace Kelly i 1956 blev gift med Prins Rainier var hun med til at kaste noget stjernedrys over Monaco.

I 1982 døde hun af de kvæstelser hun pådrog sig i en bilullykke. Her kørte hun en aften sammen med sin datter Stephanie, inden det gik galt. Stephanie slap dog uden skrammer.

Havneområdet

Ved havnefronten er der udsigt til lystbådene der ligger til kajs. Samtidig med giver minder vejen om det årlige Formel 1 løb som bliver afviklet her.

I horisonten var der også udsigt til slottet for de verdslige herskere bor, og har sin daglige gang.

Efterskrift

Da jeg tænkte på at forlade Monaco håbede jeg på at jeg ikke skulle gå den lange vej op af klippen tilbage til den indgang hvor jeg startede udflugten.

Heldigvis var der en anden indgang som var svært at finde, på trods af der var skilte som pegede hen mod den.

Mange som også ønskede at gå til stationen gav op. Og, det var jeg også ligeved at gøre. Men, ligepludselig fandt jeg en trappe, som førte mig hele vejen op til togstationen. Og turen tilbage mod Nice var heldig ikke ligeså kaotisk.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Den Franske Riviera

På tur til velkendte franske bynavne, såsom Nice, Cannes, Saint Tropez og Marseilles.

Lær mere

Split

Fra gammel kroatisk industriby til attraktiv turist destination.

Lær mere

Den Italienske Riviera

Havnebyen Genova og de idyliske landsbyer i Cinque Terre området.

Lær mere

Indlægget Monaco: Den uimodståelige fyrstendømme ved Middelhavet blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I en tid, hvor det får en meget tiltrængt modernisering, er der dog en fare for at stationsbygningerne langsomt forsvinder.

Hvilket allerede sker nu i den store Vestbanegård Warszawa Zachodnia, hvor den ene af de to karakteristiske hovedindgange er lagt i graven.

Den glade bidragyder i denne udvikling er EU som med sine store infrastrukturfonde støtter moderniseringsprojekter.

Dette nyder de blandt andet godt af i Polen, som hvert år modtager 90 milliarder danske kroner netto.

I dette indlæg kastes der et blik på nogle af de modernistiske bygningsprojekter som primært blev gennemført i 1960erne og 70erne.

Warszawa Centralna (1975)

Da den nye togstation Centralna i Warszawa stod færdig i 1975, høstede den mange anerkendende ord for den æstetiske udformning.

Denne hæder blev fulgt op af en ny i 2012. Der beskrev et polsk arkitekturmagasin Centralna som et ikon for polsk byggeri i det 20. århundrede.

Efter indvielsen i 1975 er der sket nogle modificeringer af den største togstation i Polen. Det store lysindfald som kom ind i siderne af bygningen, er nu blevet dækket til af tilbygninger.

Derudover er der tilføjet en stor hems inde i opholdssalen, som giver plads til at kunne sidde ned og slappe af inden rejsen skal begynde.

Warszawa Gdańska (1939)

Warszawa Gdanska banegården blev opført fra 1932-1939. Og, er beliggende i den nordlige del af centrum.

I 1984 blev stationsbygning udsat for en større brand, hvilket medførte nogle små forandringer da den blev genopført.

Musikeren David Bowie havde to korte besøg i Warszawa i sin levetid. Begge gange med udgangspunkt i Gdanska togstationen, hvor han skulle skifte tog.

Nummeret Warszawa, som han lavede sammen med Brian Eno og Tony Visconti, blev til efter en gåtur i nabolaget.

Warszawa Główna (1938)

Den oprindelige hovedbanegård i Warszawa blev færdigopført i 1938. Seks år senere var den sønderbombet af tyske tropper. Og, blev aldrig genopført. Tilbage er kun navneskiltet på den bygning som i dag rummer jernbanemuseet.

For nogle år siden blev der tilføjet et stoppested med nogle tilhørende perroner. Her starter eller slutter turen for de rejsende som skal fra eller til Warszawa med lokale togruter med base udenfor hovedstadsregionen.

Warszawa Ochota (1963)

Arkitekterne Arseniusz Romanowicz og Piotr Szymaniak har tegnet de fleste af stationsbygningerne i indre by.

Dette gælder også for Ochota stationen, som oprindelig var tænkt til at blive kaldt Zawisza.

Hvilket er en reference til pladsen foran stationen som er opkaldt efter en polsk aktivist under den polske opstand i 1830-1831 mod Rusland, der kæmpede for demokrati.

Den kom dog til sidst til at hedde Ochota, som er navnet på bydelen.

Warszawa Powiśle (1963)

For at få plads til Powiśle stationen, måtte nogle historiske nyrenæssance pavilioner fjernes.

Men den nye arkitektur der kom i stedet for gjorde dog et positivt indtryk ikke bare i Polen, men også udenfor landets grænser.

Den schweiziske arkitekt Werner Huber kaldte således Romanowicz og Szymaniaks arbejde med at designe de nye modernistiske stationsbygninger for at være perler langs skinner.

Warszawa Śródmieście (1963)

Śródmieście kan oversættes til dansk som Centrum. Og, det er også i den underjordiske togstation at de fleste Warszawa boere dagligt stiger på og af når de bynytter det regionale tognet.

Śródmieście stationen er bygget samme sted hvor byens oprindelige hovedbanegård, som hed Wien banegården var placeret.

Warszawa Śródmieście WKD (1963)

WKD er hovedstadens kommunale jernbaneselskab, som driver en mere beskeden toglinie igennem den centrale del af byen.

I dag er taget på nedgangen til perronen et populært sted for duerne at holde til når de ønsker at vile tæerne.

Warszawa Stadion (1958)

Denne stationsbygning som blev opført ved Årtiets stadion, som det daværende Nationalstadion hed i Warszawa, blev det arbejde, som dels gjorde Romanowicz og Szymaniak internationalt kendte.

Men som også bevirkede at de kom til at tegne mange af de andre togstationer i den polske hovedstad.

Stationsbygningen er dog ikke en 100 procent ren modernistisk konstruktion, da der også er elementer som referer til Art Nouveau i den.

Efter at der for nogle år siden er blevet tilføjet et metrostop, er det ikke kun når der foregår koncerter eller fodboldkampe på Stadion, at der er gang i stationen.

Fordi mange benytter den i dag til at skifte fra regionaltoget som kommer lang vejs fra, til at komme hurtig til/fra arbejdet inde i byen.

Warszawa Wschodnia (1969)

Den store Østbanegård Wschodnia bærer officielt også navnet Roman Dmowski. Han var den politiske aktør som i første halvdel af det 20. århundrede var hovedideologen bag den polske nationalisme.

Wschodnia, som er tegnet af Arseniusz Romanowicz, er begyndelsesstation for alle internationale togafgange fra Warszawa som går i østlig/sydgående retning.

Med sine 13.500.000 årlige brugere er Wschodnia banegården den femte mest benyttede i Polen.

Warszawa Zachodnia (1936)

Hovedstadens Vestbanegård Zachodnia overlevede krigen, og det er derfor stadigvæk muligt at se den karakteristiske indgangsport, der står der endnu, selvom banegården gennemgik en omfattende renovation i 2020-2024.

I 2020 begyndte den omfattende fire milliarder dyre projekt, som skal føre banegården i Warszawa ind i det næste århundrede, når den står færdig.

Her vil alle perroner få en kraftig og meget tiltrængt opgradering, og selve stationen vil blive overdækket. Ligenu er processen med at få den bygget færdig stadig i gang.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Den Sovjetiske Kirkegård i Warszawa

Kirkegården som er opført i socialistisk realistisk stil hylder de soldater der faldt under krigen.

Lær mere

Socialistisk Realisme i Warszawa

Stilretningen var dikteret fra Moskva og skulle hylde arbejderne.

Lær mere

Afterimage

En film om maleren Władysław Strzemiński, som blev et offer for kommunismen.

Lær mere

Indlægget Polen: I Warszawa er stationsbygningerne perler langs skinnerne blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I ankomsthallen i Odesa Lufthavn blev jeg straks overfaldet af taxichauffører og folk som vil veksle penge. De irriterede mig grænseløst da jeg gerne ville undersøge mulighederne for at komme ind til centrum i mit eget tempo.

Da det viste sig at en taxitur kostede 1600 ukrainske Hryvnia sagde jeg pænt nej tak, da jeg vidste at priserne i Kyiv for samme ydelser kostede 100-150 Hryvnia.

Da chaufførerne spurgte mig om, hvordan jeg så ville komme ind til byen vidste jeg det ikke. Men udenfor så jeg tilfældigvis et lille busholdeplads, og jeg prøvede derfor at se hvad der ville ske, hvis jeg gik derover.

Et kvarter efter kom der en minibus. Og billetten som kostede 7 Hryvnia skulle jeg betale til en kvinde som sad ved siden af buschaufføren. Efter at have kørt i tre kvarters tid, så vinkede kvinden til mig. Jeg steg derfor af bussen uden at vide hvor jeg var henne i Odesas centrum.

Mad og Drikke

Jeg søgte derfor efter et sted, hvor jeg kunne få noget at spise. Men vigtigst af alt, hvor jeg kunne komme på nettet, og søge efter hvor jeg skulle gå hen for at nå hen til mit hotel.

Da det kun lå 200 meter væk kunne jeg nyde min Boeuf Stroganoff i fred og ro. Den velsmagende anretning kostede 168 Hryvnia eller ca 30 danske kroner.

Senerehen imens jeg var i Odesa fik jeg bl.a. en kartoffelsuppe, pasta og en strudel til dessert.

Mendelevich Passagen

I toppen af Odesas gågade Deribasivska ligger Mendelevich Passagen som i dag i stueetagen er en handelsarkade med små butikker.

I de resterende etager er der hotelvirksomhed. Hvilket også var bygningens oprindelige funktionalitet da den åbnede i slutningen af 1800-tallet som byens mest eksklusive hotel.

I Odesa passagen som den også bliver kaldt, er der også en hyggelig cafe, som udover kaffe, også byder på lækkert bagerprodukter.

Deribasivskagaden

Gaden er opkaldt efter den spanske officer José de Ribas som under russisk tjeneste førte an i Slaget ved Khadjibey, en fæstning som lå i det som i dag er Taras Shevchenko Parken. På grund af det, er der også en lille skulptur på gaden. Ligesom han også er med på Monumentet for Katarina den Store i byen.

Derudover er Deribasivska kendt som byens svar på Strøget i København. Her kan du finde nogle af byens bedste butikker som er på den lange lige gade, der fører en mod Sortehavet.

Efter at have tjekket nogle af butikkerne ud, var det tid til at bevæge mig videre hen mod Potemkintrappen.

Istanbul Parken

For at ære den tyrkiske venskabsby blev der oprettet en park i skråningerne ned mod Sortehavet.

Da området var en del Osmannerriget, lå Khadjibeys militære anlæg og kasserner her. Ligesom det var et sted hvor de fattigste bpede ved siden af en kæmpe losseplads.

I 2013 gav Istanbul en gave på 1,5 millioner amerikanske dollars til at få oprettet en have på skråningen. Og fire år senere blev parken åbnet.

Odesa Operahus

Operahuset er i lighed med Potemkintrappen et af Odesas største seværdigheder. Den nuværende bygning i Wienerbarok stil blev opført af arkitekterne Ferdinand Fellner og Hermann Helmer i 1887.

Med tiden er der sket små modifikationer af operahuset. Første gang i 1925 da en brand ramte bygningen. Og senere i 1980 da den blev renoveret.

Ved sin indvielse var teatret den første bygning i Odessa, der anvendte elektrisk belysning, der var udviklet af Edison.

Monumenter i Odesa

I 1794 udstedte den russiske Kejserinde Kararina den Store at Odesa skulle opføres på det sted hvor Khadjibey tidligere lå. Og, i byens centrum er der et stort Monument som hylder byens grundlægger.

En anden russer som bliver æret i Odesa er digteren og dramatikeren Alexander Pushkin. Et af hans kendte værker er Mozart og Salieri fra 1830. Det er Pushkins udgivelse som danner oplæg til Peter Shaffers teatersykke Amadeus, som Miloš Forman senere lavede en filmudgave af.

Læs også: Amadeus – Come And Rock Me Today Wolfgang Mozart

Privoz Markedet

Den største fødevaremarkedet i Odesa er Privoz, som startede i 1827. Dengang blev varerne solgt direkte fra nogle hestevogne.

I dag foregår salget i store haller, hvor kunderne kan købe varerne ved de små boder. Og, det er ikke kun frugt og grønt der bliver solgt.

Udover kød og fisk, er det også muligt at købe dagligdagsgenstande. Og, hvis man er god til forhandle kan en god handel gøres.

Odesa-Holovna stationen

Hovedbanegården i Odesa hedder Odesa-Holovna. I 2018 var stationen den tiende største målt i forhold til passagerer.

Stationen startede sin drift i 1883. Under 2. verdenskrig blev stationsbygningen sprængt i stumper og stykker i 1944. Så den du kan opleve i dag er tegnet af Leonid Chupryn og færdigopført i 1952.

I 1982 inkluderede myndighederne i Odesa Stationsbygning på listen over arkitektoniske monumenter i byen.

Efterskrift

Odesa er kendt for sin righoldige arkitektur, som i den indre bydel, er præget af vesteuropæiske klassiske bygninger.

Dette betyder dog ikke at Sovjet-arkitekturen er helt fraværende i Odesa. Da det er muligt at se Mirakelbyen, som er et kæmpe socialt boligbyggeri.

Deruover er Odesas indbyggere kendt for sin humor. Hvert år, på den 1. april, bliver der holdt en festival om temaet i Sortehavets Perle.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Potemkintrappen i Odesa

Den officielle indgangsport fra havnen i Sortehavsbyen til centrum.

Lær mere

Kyiv

Ukraines hovedstad er i dag en moderne østeuropæisk metropol med masser af parker.

Lær mere

Lviv

Løvebyen Lviv i Ukraine er det østeuropæiske lands kulturelle hjerte

Lær mere

Indlægget Ukraine: Sortehavets perle Odesa blev grundlagt af Katarina d. 2. blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Arkitekten Krzysztof Faber fra FAAR var en af de centrale skikkelser som stod bag det komplekse design. Hvilket bl.a. involverede enorme underjordiske strukturer og glastagskonstruktioner.

Łódź Fabryczna betragtes som en af de mest moderne i Europa. Den indeholder bl.a. et tre-etagers underjordisk kompleks. Dette medvirker til at gøre kontorlokaler, tog- og bustrafik mindre synlig for offentligheden.

Den verdensberømte arkitekt Daniel Libeskind stammer fra Łódź. Han var tidligere involveret i den overordnede planlægning af det omkringliggende projekt Nowe Centrum Łodzi.

Her blev det gamle kraftværk omdannet til et eksperimentarium, alt imens hans forslag til en ny byport blev forkastet af byrådet, pga. det var for voldsomt i sit udtryk.

Łódź Fabryczna

I 2011 blev beslutningen om at opføre en ny stationsbygning, samme sted som hvor den gamle lå, vedtaget.

Det medførte, at ikke blot den gamle banegårdsbygning skulle nedrives men også af de omkringliggende beboelseslejligheder for at give plads til det nye prestigeprojekt, som stod færdig i 2016.

Det første man ligger mærke til når man træder ind i bygningen er hvordan lys og skygger giver en oplevelsesdimension, hvor man kan mærke det legende og lette.

Samtidig undrede jeg mig over hvorfor banegården nærmest var tømt for mennesker, og at der stort ikke var andre muligheder for at svinge med kortet end ved billetsalget.

Senerehen fik jeg oplyst det skyldes at der ikke bare af en togstation i byen. Hvilket også medvirker til at dem som bor i østlige del af byen i arbejderkvarteret Widzew ikke har et behov for at tage en tur til centrum før de skal med morgentoget til Warszawa.

Efterskrift

Bortset fra de to markante indgange, som begge har et skulpturelt, monumentalt udtryk over sig, så er den øvrige del af banegården nærmest usynlig, da den går i et med tapetet.

Selvom Libeskind store monument ikke blev realiseret, så fungerer hans byplanlægning omkring banegården, som i dag fremstår som et billede på de vilde visioner Łódź har.

Da byen udover at være vært for en fremtidig EXPO, også kæmper for at få en ny lufthavn opført, som størrelsesmæssigt skal kunne konkurrere med lufthavnene i London, Frankfurt, og Paris.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Wonderful Copenhagen

Den danske hovedstad udvikler sig i disse år til at blive til et moderne metropol.

Lær mere

Ny Arkitektur i Tbilisi

Under Saakashvilis embedsperiode blev der igangsat nogle nytænkende arkitekturprojekter.

Lær mere

Højesteret

Polens Højesteret er et bygningsværk som blander filosofi og moderne arkitektur.

Lær mere

Indlægget Polen: Łódź Fabryczna – Hovedbanegården i den polske industriby blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.