|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Første gang jeg hørte om Karlheinz Stockhausen var i et tv-program, hvori Karl Bartos som fortalte om sin tid i Kraftwerk, udtalte at de var inspirerede af ham og Oskar Sala.

Hvori sidstnævnte gjorde sig bemærket var at skrive musikken til Alfred Hitchcocks Fuglene, og som spillede på en Trautonium, hvilket var en tidlig udgave af en elektronisk synthesizer, så blev landsmanden Stockhausen kendt ud over Tysklands grænser med sine kompositioner der også ledte hen mod Noise og elektronisk musik.

Da jeg så nogle optagelser fra hans Helikopter String Kvartet på YouTube så var jeg solgt. Nogle år havde jeg så fornøjelsen af at høre en af hans kompositioner blev opført i Radiohuset på Frederiksberg.

Og fornyeligt har jeg så læst to bøger om den banebrydende tyske musiker, der i 2001 gjorde sig voldsom upopulær ved at udtale at han anså angrebet på World Trade Center i New York som verdens største kunstværk.

Stockhausen on music

I 1991 udkom en samling af foredrag og interviews som blev redigeret af en Stockhausens gamle elever, komponisten Robin Maconie.

Efter en kort introduktion til Stockhausens barndom, hvor faderen døde kort før krigens afslutning. Men det var måske meget godt fordi han sikkert ville have blevet dømt til døden, da han var en brutal nazist som Stockhausen udtrykker det.

Inden han for alvor gik i gang med at komponere, så analyserede han store mestre, såsom Schoenberg, Webern, Berg, Stravinsky, Bartok og Varese. Og Schoenbergs analytiske og matematiske tilgang til musikken kom ikke bare til at inspirere Stockhausen, men også John Cage.

Igennem bogen bliver vi introduceret til nogle af den elektroniske musik fars tanker om nogle af hans værker Kontra-Punkte, Gesang der Jünglinge og Licht. Inden bogen bliver afrundet af en længere samtale imellem Stockhausen og Maconie.

Klangbilder

Bogen fra 2018 er en udstillingskatalog hvor man ser hvordan Stockhausen visualiserede hans musik og ideer.

Tegningerne skildrer en blanding af noder, flow-charts, og kruseduller, samt små tekster om hans ideer.

Stockhausen voksede op og boede i Ruhr-distriktet i nærheden af Köln og Düsseldorf som var de to kunstneriske monopoler for moderne kunst i 1960erne og 70ernes Vesttyskland.

Selvom der i hans værker indeholder meget brugerdeltagelse og interaktion som der også ses i bl.a. FLUXUS bevægelsen, så påstår han at det var kunstnerne som var inspireret af ham og ikke omvendt.

Og, popkunsten kunne han overhovedet ikke fordrage. På den måde var han ikke bange for at skære igennem, hvad han synes var hot, og hvad var not.

Efterskrift

Stockhausen har inspireret mange lige fra Miles Davis, Herbie Hancock, Kraftwerk og Bjork. The Beatles havde hans ansigt med på deres cover til Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band. På den måde blev han en brobygger imellem den klassiske musik og populærkulturen, uanset om han vil det eller ej.

I 2007 gik en af de største klassiske komponister i det 20. århundrede. Han efterlod sig over 370 værker.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

The Art of Noise

Bogen er samling af futuristiske manifester og artikler af nogle af bevægelsens hovedaktører.

Lær mere

John Cage

I lighed med Stockhausen var John Cage en af det 20. århundredes største klassiske komponister.

Lær mere

Beuys

Veiels dokumentar om hans berømte landsmand skildrer ham både som kunstner og politiker.

Lær mere

Indlægget Bøger: Stockhausen on music: Lectures & Interviews + Klang Bilder blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Pga. at dårlig net forbindelse i toget skulle jeg igennem en masse sikkerhedstjek, og det endelig lykkedes at trænge igennem og se billetten på hotellet synes alting at være OK. Desværre var der så ikke muligt at komme på WiFi udenfor den store UFO-lignende Tauron-arena, så jeg tænkte hvad skulle jeg så gøre.

Men, jeg fornemmede hurtigt at der var en hel del andre som havde samme problem, da sikkerhedsvagterne pegede dem i retning mod billetlugerne. Der kunne jeg så få billetten i en printet udgave efter at have forevist ID.

Så, alt imens at jeg nu troede at det ville være nemt for mig at finde mt sæde, så var der ingen anvisning til sektor B (hvor jeg skulle sidde), kun til A og C, så jeg spurgte en vagt om hvor B var at finde. Du skal bare tage en elevator op til den, og da jeg steg ud, kunne jeg se at B var det normale VIP-område med rødt gulvtæppe og SKY-bokse inde i restauranten, og kort tid efter var jeg at finde det rigtige sted.

Her kunne jeg så sidde og vente på at koncerten gik i gang. Over højtaleren lød det at pga. artisten fandt det forstyrrende hvis folk tog billeder under koncerten, så ville hendes hold tage nogle billeder og lægge på hendes sider på nettet, som vi så kunne se og benytte hvis vi ville.

Rent visuelt lignende koncerten i Krakow de andre hun har givet på hendes Cornucopia tour, bortset fra at hendes outfit var knapt så ekstravagant.

I restauranten havde jeg mødt en Björk look-a-like som hun så ud da hun brød igennem til de store masser i starten af halvfemserne. Efter bruddet med det legesyge band Sugarcubes, udsendte hun albummet ”Debut”.

Politiken var ikke særligt begejstrede for pladen, som skulle blive en af de mest skelsætterne udgivelser indenfor den alternative pop i årtiet, og kvitterede i deres overskrift med at sige: ”Sidste nyt fra den islandske skrigeballon”. Anmelderen har nok sidenhen fortrudt de hårde ord.

Sidenhen kom singlen ”It’s Oh So Quiet”, hvor man i videoen til den, kan se at sangerinden løber op ad en mur og laver en saltomortale. Dette ”move” synes Lars von Trier godt om, så han inviterede hende til at spille hovedrollen i filmen ”Dancer in the Dark” som bl.a. blev belønnet med De Gyldne Palmer i Cannes, og hvor Björk fik en pris for bedste kvindelige hovedrolle i hendes første og sidste film.

Læs også: Lars von Trier: Før Riget Exodus

Under optagelserne til filmen løb sangerinden bogstaveligt talt væk fra produktionen, og var væk i tre dage indtil hun vendte tilbage igen, pga. hun havde fået nok af den danske instruktør. Filmens producer Peter Aalbæk har senere udtalt at hvis hun var blevet væk i en dag til, så måtte filmholdet slutte produktionen da de mistede ½ million kroner per dag.

Modsat mange andre nutidige kunstnere, så er Björk ikke bange for at give sine politiske meninger til kende: I videoen til ”Declare Independence” har den islandske sangerinde påført sig et grønlandsk og færøsk flag på sine skuldre, alt imens hun insisterer: ”Don’t let them do that to you. Start your own currency- Make your own stamp. Protect your language”.

Sangen var ikke ment som en speciel kritik af Danmark, men af alle lande som søger at udøve magt over andre. Dette bragte hun hende i konflikt med Kina, da hun ville have at Tibet skal være et frit land, og i den aktuelle krig i Mellemøsten er hjertet med palæstinenserne, som siden 1947 er blevet drevet ud af store dele af det landområde som de besad.

Under koncerten kommer der også først et budskab om at vi skal værne om vores klima og miljø, inden den unge svenske aktivist Greta Thunberg får ordet i tidsrummet mellem at bandet har afsluttet koncerten og inden det skal tilbage og give nogle ekstranumre. Og, i en by som Krakow, hvor man i sporvognene kan blive opdateret om hvor god luftkvaliteten pt. er, i en af Europas byer med størst luftforurening, går dette budskab rent ind.

Læs også: Før ESC 2024: Sverige i Eurovision Song Contest

Siden velmagtsdagene i 90erne er Björk blevet meget personlig i hendes albumudgivelser, som nu kan handle om bruddet med en ekskæreste og tabet af sin mor. Men, hvis der er en ting hun ikke gider at tale om, når hun bliver interviewet, så er det spørgsmål om hende selv, hvilket er et sympatisk træk, da hun ”har sagt, hvad der er at sige om det”, og så må journalister og andre selv bearbejde stoffet.

Under koncerten er hendes første personlige talte statement da også et ”tak”, da hun havde fremført hendes numre i hovedsættet. Som beskuer til dette show, der mest af alt minder om en opførelse du kan opleve i Det Kongelige Teater, er det svært at genrebestemme, da hun ubesværet eksperimenterer med at sammensætte dem på en ny måde i numrene.

Anden gang hun bevæger sig væk fra dem er inden det sidste nummer bliver præsenteret, her er det så alle hendes musikere, som får et ”tak”. Og, ”tak”, vil jeg også sige til artisten, for en mageløst koncertoplevelse.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Fever Ray

En af de mest hotte svenske artister igennem to årtier præsenterede nye sange i Warszawa.

Lær mere

Maustetytöt

Hele den finske ambassade i Warszawa var tilstede da de to søstre gav koncert i byen.

Lær mere

Kraftwerk

Med Autobahn var det muligt for Kraftwerk at nå ud til et bredere publikum.

Lær mere

Indlægget Polen: Björk koncert i Krakow blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Den prisbelønnede og banebrydende danske tv-serie på er dog på ingen måde lige så uhyggelig og grusom som de ugerninger ”Das Reich” foretog sig under Anden Verdenskrig.

Det er også selvom du ikke ser nogle patienter som forlader Rigshospitalet i København som sunde og raske mennesker.

Den komiske tv-serie tegnede med de synlige referencer til Nazityskland, et satirisk portræt af det danske kongeriges mentale tilstand dengang.

Das Reich

Den svenske overlæge Stig Helmer, foretager eksempelvis en fejloperation af pigen Mona som gør hende hjerneskadet, og ikke til at redde.

Fra tid til anden lykkedes det hospitalet at udskrive en patient. Dette sker for den clairvoyante Fru Drusse. Men på vej væk fra Riget, så bliver hun påkørt af en af dens ambulancer, og indlagt igen.

I dette syge hospitalsmiljø, står karaktererne nærmest stå i kø for at være yderst usympatiske.

Det er derfor i samfundets bund, som er gemt væk langt under jordens overflade, at de virkelige helte findes.

Her møder vi de to opvaskere med downs-syndrom. Der i rollerne som de alvidende fortællere, nærmest er taget ud af den græske oldtid. Da de varsler os alle om, hvad der vil ske inden så længe.

Det er også her Fru Drusse holder til. Hun får hjælp af de sympatiske portører i sin søgen efter spøgelserne i de lange kældergange.

Et opgør med oplysningstidens tro på objektivitet, videnskab og fornuft

På en overordnet plan er ”Riget” et frontalt angreb på oplysningstidens hovmodsagtige tro på en fremtid, fyldt med objektivitet, videnskab og fornuft.

I stedet for er det sygelige banaliteter, såsom troen på det subjektive, åndelige og religiøse, som regerer.

Læs også: The Zone of Interest: Auschwitz, et paradis på jord

Dette illustreres bl.a. i scenen med den rationelle, men også lettere vanvittige Professor Bondo.

Han gennemgår en risikabel operation i forskningens navn, hvori en kræftsyg lever bliver implanteret i hans krop. Samt i de humoristiske scener med overlægerne og deres okkulte logemøder.

Desværre døde nogle af de mest markante skikkelser i ”Riget”, kort tid efter at ”Riget II” var udkommet i 1997.

Dette betød også at den afsluttende ”Riget III” blev skrinlagt, og de mange cliffhangere som ”Riget II” rummede, desværre ikke blev fulgt ordentligt til dørs.

Men nu åbner dørene til ”Riget” endelig op på ny. Det sker i morgen når DR sender ”Riget Exodus”, der fik premiere sidste år. Nu bliver serien formentligt afsluttet med maner.

Nye standarder for hvordan en Tv-serie kunne se ud

I sin samtid satte ”Riget” med sin aktive brug af håndholdte kameraer, og dynamiske klipning, samt det grumsede sepia-agtige udtryk, nye innovative standarder for hvordan en tv-serie kunne skrues sammen.

Tv-serien blev skabt ved først at filme på location. Så blev optagelsen ført over på et videobånd. For så at blive filmet i igen i 16mm på det lærred, som det blev fremvist på.

Da den skulle distribueres var der en redegørelse for at sådan skulle den se ud. For at berolige folk at det ikke var en dårlig kopi, som de forskellige tv-selskaber havde modtaget.

Folkekære Matador skuespillere som gale medarbejdere på Riget

Teknologien, og brugen af den, spiller en stor rolle i tilblivelsen af både denne, men også generelt i en produktion af Lars von Trier.

Riget var dog aldrig blevet en stor folkelig succes uden de store skuespiller præstationer.

Mange af de medvirkende skuespillere var også at finde i tv-serien ”Matador” fra 1978. Som primært giver et portræt af hvordan det bedre borgerskab tog sig ud i 1930ernes og 1940ernes Danmark.

For mange af dem betød det en comeback, da de havde svært ved at få seriøse filmroller, ironisk nok pga. tv-serien, som havde placeret dem i en bestemt bås.

Trier, der blev betragtet som en instruktør som var god til at tænke i koncepter, men ikke kunne instruere personer, fik gjort dette ry gjort til skamme i Riget.

Her får han virkelig skuespillerne til at skinne. Og de fik en tiltrængt oprejsning, da de virkelig leverer varen i ”Riget”.

Efterskrift

For dansk filmindustri var Danmarks Radios udgivelse af tv-serien Riget, et afgørende vendepunkt.

For selvom filmene ”Babettes Gæstebud” og ”Pelle Erobreren” i henholdsvis 1988 og 1989 havde vundet en Oscar for bedste udenlandske film.

Så var der stort set ingen lande udenfor Norden som havde lyst til at købe danske produktioner i starten af halvfemserne.

Da det statslige medieselskab DR mødte den nærmest fallerede filmproducent Peter Aalbæk og den kontroversielle filminstruktør Lars von Trier gav de dem et godt tilbud.

Tv-selskabet tilbød de to herrer, at de kunne få rettighederne til at sælge ”Riget” til alle andre lande udenfor Norden.

Det fortrød DR nok bagefter i bagklogskabens klare lys. For som bekendt gik det noget anderledes. Og danske filmproduktioner kunne nu sælges overalt på kloden.

Riget er stadig den dag i dag et stort økonomisk guldæg for Zentropa, hvilket også dengang bevirkede at Lars von Trier fik en større grad af kunstnerisk frihed til at lave sine fremtidige film.

Hvilket blandt andet tæller publikumsfavoritten Breaking the Waves (1996), Dancer in the Dark (2000), som både han og Bjørk blev belønnet for i Cannes, og mesterværket Dogville (2003).

Derudover kan ”Dogme95-manifestet” nævnes, som både han, og sine tre dogme-brødre kreerede året efter udgivelsen af ”Riget I” i 1994.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Gallery of God

En kulsort komedie om en gruppe kunststuderende i Göteborg.

Lær mere

My Secret Cyberlove

Roberts sex robot Diana ødelægger ovnen i det bageri som han har med sin mor.

Lær mere

Björk

En storslående visuel og musikalsk udfordrende koncert med den islandske kunstner.

Lær mere

Indlægget Film: Før Riget Exodus af Lars von Trier blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.