|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Bygningen er tegnet af Carl Westman og blev indviet i 1916. Den blev skabt i en tid, hvor designmuseer havde et klart formål, hvilket var at uddanne offentligheden i god smag, godt håndværk og god form.

Mere end hundrede år senere står museet over for et helt andet spørgsmål. Nu handler det Ikke længere om hvordan man lærer folk at værdsætte design, men hvordan design kan bruges til at forstå verden.

Efter en omfattende renovering og genåbning har Röhsska Museum udviklet sig til et af Nordens mest interessante eksempler på den forandring, som præger mange europæiske kulturinstitutioner.

Hvor designmuseer tidligere organiserede deres samlinger omkring stilarter, perioder og berømte formgivere, er fokus i stigende grad flyttet mod identitet, globalisering, bæredygtighed, beredskab og sociale relationer.

Denne udvikling bliver særlig tydelig i fire af museets aktuelle udstillinger: Inspiration East Asia, 18th-Century Design & Craft, We Will Survive – The Prepper Movement and Design og Design Stories.

Tilsammen fortæller de ikke blot om design. De fortæller om museets egen transformation.

Inspiration East Asia – Mødet mellem Østasien og Norden

I Inspiration East Asia vender museet blikket mod en af sine vigtigste samlinger: kinesisk og japansk kunsthåndværk.

Historisk har europæiske museer ofte præsenteret østasiatiske genstande som eksotiske inspirationskilder for vestlige kunstnere og designere. Röhsska forsøger at nuancere denne fortælling.

Udstillingen viser, hvordan kulturelle impulser har bevæget sig mellem kontinenter gennem handel, diplomati og samlerkultur.

Her bliver kinesisk porcelæn, japanske lakarbejder og nordisk design ikke præsenteret som isolerede traditioner, men som dele af et langt historisk netværk af påvirkninger.

Kuratorisk repræsenterer udstillingen en moderne museumsforståelse. Fokus ligger ikke alene på objekternes æstetiske kvaliteter, men også på de kulturelle forbindelser, som gjorde dem mulige.

Samtidig bevarer udstillingen en stærk forankring i genstandene selv. De besøgende møder stadig håndværket, materialerne og formgivningen.

Måske derfor har den også undgået de større kontroverser, som ofte følger med nyere museumsfortolkninger.

18th-Century Design & Craft – Da design blev moderne

Hvor Inspiration East Asia åbner verden, vender 18th-Century Design & Craft tilbage til designhistoriens klassiske kerne.

Her møder man møbler, interiører, sølv, tekstiler og kunsthåndværk fra det attende århundrede.

Udstillingen viser en periode, hvor design endnu ikke eksisterede som profession i moderne forstand, men hvor mange af de idéer, der senere skulle definere feltet, begyndte at tage form.

1700-tallet var en tid præget af international handel, voksende forbrugerkultur og nye forestillinger om komfort og repræsentation.

De aristokratiske interiører og raffinerede håndværksteknikker fremstår som forløbere for den moderne designverden.

Det er bemærkelsesværdigt, at denne udstilling næsten ikke har affødt debat. Den leverer præcis det, man traditionelt forventer af et designmuseum: historisk kontekst, materiel kultur og æstetisk fordybelse.

Men netop derfor fungerer den også som et vigtigt sammenligningspunkt. Når man træder videre ind i museets øvrige udstillinger, bliver det tydeligt, hvor langt designbegrebet siden er blevet udvidet.

We Will Survive – The Prepper Movement and Design – Kan design hjælpe os med at overleve?

Den mest overraskende udstilling på Röhsska er uden tvivl We Will Survive – The Prepper Movement and Design.

Her handler design ikke om møbler, keramik eller mode. I stedet undersøges nødproviant, beredskabsudstyr, beskyttelsesrum, kommunikationssystemer og strategier for overlevelse under kriser.

Udstillingen tager udgangspunkt i den voksende prepperbevægelse, som især har fået fornyet opmærksomhed efter pandemien, krigen i Ukraine og en stigende bevidsthed om klimarelaterede katastrofer.

Det mest interessante ved udstillingen er måske ikke dens emne, men dens definition af design.

Design forstås her som noget langt mere omfattende end formgivning. Det bliver en metode til at organisere hverdagen under ekstreme omstændigheder. En måde at skabe orden i usikkerhed.

Denne tilgang blev generelt positivt modtaget af kritikerne. Udstillingen blev rost for sin aktualitet og sin evne til at forbinde design med spørgsmål, der optager mange mennesker netop nu.

Samtidig pegede enkelte anmeldere på en væsentlig svaghed. Ved at fokusere på prepperkulturens redskaber og strategier risikerede udstillingen at acceptere dens grundlæggende verdensbillede.

Hvor går grænsen mellem ansvarligt beredskab og individualistisk katastrofetænkning? Kunne museet have udfordret disse forestillinger mere direkte?

Spørgsmålet afslører en grundlæggende spænding i moderne museumsarbejde: Skal museet beskrive samfundet eller kritisere det?

Design Stories – Historien, der forsvandt

Hvis We Will Survive udvider designbegrebet, udfordrer Design Stories selve måden, designhistorie fortælles på.

Traditionelt ville en designhistorisk udstilling begynde med ældre genstande og bevæge sig kronologisk frem mod nutiden. Röhsska har valgt en anden vej.

I stedet organiseres mere end 600 genstande omkring temaer som identitet, innovation, forbrug, kreativitet og sociale relationer. Målet er ikke at fortælle én samlet historie, men mange forskellige historier.

Metoden afspejler en bredere tendens inden for international museologi. Objekter ses ikke længere primært som repræsentanter for bestemte perioder eller stilarter, men som afsæt for samtaler om menneskers liv og erfaringer.

For nogle besøgende vil dette gøre samlingen mere relevant og tilgængelig. For andre betyder det, at designhistorien mister sin struktur.

Netop denne kritik blev formuleret af flere anmeldere. De anerkendte ambitionen om at skabe en mere inkluderende fortælling, men mente samtidig, at udstillingen nedtonede designets egen historie.

Når kronologien opløses, bliver det vanskeligere at forstå forbindelserne mellem perioder, stilarter og kunstneriske strømninger.

Kritikken rammer et spørgsmål, som rækker langt ud over Göteborg. Hvad er et museums vigtigste opgave? At bevare historisk viden eller at skabe relevans for nutiden?

Efterskrift

Ser man de fire udstillinger samlet, fremstår Röhsska Museum som en institution midt i en større transformation.

18th-Century Design & Craft repræsenterer den klassiske designhistoriske tradition. Inspiration East Asia udvider perspektivet gennem globale kulturmøder. We Will Survive flytter fokus fra objekter til samfundsmæssige udfordringer. Og Design Stories stiller spørgsmål ved selve den måde, historien organiseres på.

Resultatet er et museum, der ikke længere blot handler om design, men om designets rolle i verden.

Det er en udvikling, som ikke alle kritikere bifalder. Nogle savner den ældre designhistoriske tilgang, hvor håndværk, stiludvikling og æstetik stod i centrum.

Andre ser museets nye retning som et nødvendigt svar på en tid, hvor kulturinstitutioner forventes at engagere sig i globale og sociale spørgsmål.

Måske er netop denne uenighed det mest interessante ved Röhsska Museum i dag.

Museet er ikke længere blot et sted, hvor man lærer om designhistorien. Det er blevet et sted, hvor man diskuterer, hvad design overhovedet er, og hvorfor det fortsat betyder noget.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Gøteborgs Kunstmuseum

Göteborgs konstmuseum byder både på kunst fra nutiden og fra før modernismen

Lær mere

Matters of dirt and longing

I maj 2026 kunne besøgende hos Röda Sten se årets afgangsudstilling fra HDK-Valand

Lær mere

Världskulturmuseet

Mødestedet mellem kulturer og et forum for dialog i Gøteborg.

Lær mere

Indlægget Sverige: Röhsska Museum i Göteborg – Kunsthåndværk og Design blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I 2019 var det 100 år siden at arkitektur, kunst, og designskolen Bauhaus blev grundlagt i Weimar i Tyskland.

I den anledning blev der i de tre byer som Bauhaus holdt til i sin korte levetid på 14 år, indtil den lukket af nazisterne i 1933, afholdt masser af events og udstillinger.

Samtidig med blev der også produceret mange tv-producerede indslag og programmer om skolen, der sammen med den schweiziske arkitekt Le Corbusier, blev toneangivende i udviklingen af funktionalistiske boliger og bygningskomplekser.

Britiske BBC var også en af dem der hyldede skolens eksistens, da de udgav dokumentaren Bauhaus 100 som giver en introduktion til dens samfundsmæssige placering i mellemkrigsårene.

Bauhaus 100

Bauhaus opstod i kølvandet på 1. verdenskrig. Skolens første leder, arkitekten Walter Gropius, havde deltaget i den, og overlevede mirakuløst krigens rædsler.

Det fortælles i dokumentaren at på et tidspunkt var han den eneste overlevende i en bygning, der styrtede sammen. Noget som kom til at stå i skærende kontrast til det som han senere blev kendt for, da han i 1919 skabte Bauhaus fra bunden.

Som arkitekt var han modsat sine kollegaer i branchen ikke i stand til at kunne tegne. Dette gjorde at han udviklede nogle gode organisatoriske evner til at få projekterne gennemført.

Hvilket også var en nyttig egenskab hos Bauhaus, hvis retning i starten udelukkende bestod af en manifest, han havde udformet for at lokke nye studerende til den lille by Weimar fra hele Tyskland.

I manifestet ville Bauhaus nedbryde grænserne mellem arkitektur, kunst, og håndværk, og skabe en ny bygning, som blev til den banebrydende skole.

Han sørgede for at der blev trykt tusindvis af flyers som blev delt ud i de tyske byer, og mange søgte ind på skolen med de progressive tanker og ideer.

Derudover havde han fået nogle af de bedste kunstnere såsom Vasilij Kandinskij, Paul Klee, Oskar Schlemmer, László Moholy-Nagy, til at komme og undervise på skolen.

Forkursuset

Noget af det som i en undervisningsmæssig kontekst har gjort Bauhaus kendt for eftertiden, er dens halvt årige forkursus, som blev skabt af kunstpædagogen Johannes Itten.

Her lykkedes det den schweiziske åndelige underviser at lave et abstrakt forløb som var bygget op af grundformer, geometri og farvelære, som skulle virke som en indgangsport til alle skolens discipliner.

Gennem sit virke i Mazdaznan, inddrog han elementer fra det ind i hans undervisning. Det kunne for eksempelvis handle om åndedrætsøvelser og have den rigtige kropsholdning, før man gik i gang.

Da hans personlighed var lidt for excentrisk for Gropius, endte det med at han endte med at fyre ham i 1923. Ansvaret for skolen Forkursus blev derefter givet til László Moholy-Nagy, som trak den i en mere teknisk retning.

Udstilling i 1923

Det var i Weimar at store kunstneriske personligheder såsom Johann Wolfgang von Goethe og Friedrich Schiller tidligere havde slået sine folder. Da nogle af de studerende fra Bauhaus skolen havde valgt af overmale skulpturerne af dem med maling viste byens konservative indbyggere godt hvem der havde stået bag.

Da dette var kulminationen på en større skeptisk overfor den frigjorte skole, så forlangte Weimar-republikken at se nogle håndfaste beviser på hvad de udrettede på skolen. Derfor skulle de arrangere en udstilling som offentligheden kunne se et års tid efter.

Men i stedet for bare at ”lave en udstilling”. Så gik Bauhaus i gang med at bygge et hus, som efterfølgende skulle genbruges. Inde i den blev der produceret mange forskellige eksempler på de studerendes kunnen indenfor møbeldesign, tapetdesign, vævning, mm.

Reaktionen fra den lokale presse var meget kritisk, da 85-90 procent af artiklerne nedsablede udstillingen, og lokalbefolkningen var heller ikke tilfreds. Til gengæld fik udstillingen stor positiv opmærksomhed fra udlandet, hvor journalister fra hele verdenen kom, på foranledning af Walter Gropius.

Året efter da der skulle bevilliges penge til skolen, blev summen halveret. Dette var baggrunden for at skolen rykkede til Dessau året efter.

Dessau

I Dessau flyttede skolen ind i en bygning som var tegnet af Walter Gropius. Nu var det tid til at folde talentet ud på ny.

Grunden til at det var Dessau skolen rykkede til var pga. byen havde et venstreorienteret bystyre som var meget interessent i skolens tanker om gode og billige boliger og design til arbejdere.

Gropius som ønskede at gøre skolen mere arkitektonisk, fik hyret den schweiziske arkitekt Hannes Meyer til at komme. Og, da Gropius i 1928 trådte tilbage, var det den kommunistiske Meyer som tog over.

Ironisk nok var det under Meyer at produkterne som skolen udformede, blev egnet til at sætte i masseproduktion. Og, var i stand til at tjene penge.

Men pga. politiske strømme i samfundet, som blev mere og mere domineret af nazisterne, valgte byrådet i Dessau at fyre Hannes Mayer i 1930. Ny leder blev den mere konservative superarkitekt Ludwig Mies van der Rohe.

Efter at han var trådt til, tog han en individuel 1-1 samtale med alle skolens studerende. Det medførte at ca. 20 kommunistiske studerende efterfølgende blev bortvist. Men det var ikke nok til at stoppe nazisternes fremmarch. Så i 1932, inden at de lukkede skolen flyttede Bauhaus til Berlin, og forsatte som privatejet skole indtil det lukket af nazisterne året efter.

Efterskrift

Med lukningen af Bauhaus i 1933 forblev mange af skolens undervisere og studerende i Tyskland.

Nogle, såsom Walter Gropius og Ludwig Mies van der Rohe tog til USA, hvor førstnævnte til sidstnævntes store fortrydelse, blev ansat på Harvard Universitetet hvor han gerne ville have været. I stedet for blev Illinois hans base og Chicago hans scene.

Hannes Meyer tog til Sovjetunionen. Og, andre tog til Tel Aviv og skabte Den Hvide By, som er fyldt med Bauhaus arkitektur.

Så selvom nazisterne lukkede skolen var de også med til at udbrede ideen om Bauhaus på den internationale scene. Men hvor tankerne om socialt boligbyggeri blev til store kontorbygninger i USA, så blev ånden i højere grad realiseret i Tel Aviv.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Den Hvide By i Tel Aviv

Der er over 4000 Bauhaus-inspireret bygninger i Israels næststørste by.

Lær mere

Fagus Skofabrikken

Walter Gropius, en af de helt store pionerer indenfor modernismen, tegnede fabrikken.

Lær mere

Barcelona Pavilionen

Udstillingsbygningen blev Ludwig Mies van der Rohes internationale gennembrud.

Lær mere

Indlægget Film: Bauhaus 100 – En BBC kunst dokumentar om den tyske skole blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Her mødes lokale dagligt med turister som krydser hovedpulsåren i Tbilisi, som er floden Kura, når de skal fra den gamle bydel til Rike parken eller omvendt.

Mikheil Saakashvili

Meget af den ny arkitektur som er synlig i Tbilisis centrum skyldes nogle af de tiltag som den neo-liberale præsident Mikheil Saakashvili fortog sig i hans regeringsperiode fra 2004-2013.

Saakashvili kom til magten i kølvandet af rosenrevolutionen i Georgien i november 2003, hvor Gorbatjovs udenrigsminister Eduard Sjevardnadse under Sovjettiden blev væltet som Georgiens præsident.

I sin tid som præsident for Georgien ønskede Mikheil Saakashvili et opgør med korruption.

Dette medførte bl.a. at alle medarbejdere indenfor politiet modtog en fyreseddel, og nye mennesker blev ansat. Ligeledes øgede han de offentlige medarbejderes lønninger betydligt, i sådan en grad at de nærmest blev immune overfor korruption.

Hans kamp mod korruptionen blev også afspejlet indenfor arkitekturen, hvor den uge præsident som elskede banebrydende design, inviterede udenlandske stjernearkitekter til at komme en tur til Georgien og opføre transparente bygningskonstruktioner, som bl.a. tæller Fredsbroen, offentlige servicekontoer, og politistationer.

Finansieringen af disse ambitiøse arkitekturprojekter kom igennem en massiv reorganisering af den georgiske økonomi, hvor landets BNP steg 70 procent i de år han var ved magten, og hvor folk i gennemsnit fik tre gange så meget i løn.

Den økonomiske fremgang i Georgien fik de fattigste borgere i landet, som tæller 25 procents af befolkningen, ikke gavn af. Dermed lykkedes hans projekt kun delvis, da han ønskede at lavlønsindkomstgrupper og pensionister skulle have bedre livs vilkår.

Derudover var der nogle belastende sager, såsom en politisk modstander som døde i politiets varetægt, som medvirkede til hans fald i 2012, hvor han tabte præsidentvalget. Og, i dag er den tidligere præsident i fængslet in absentia.

Fredsbroen

Broen som forbinder den gamle bydel med det nye område af Tbilisi er efter indvielsen i 2010 blevet en af byens mest markante kendetegn.

Broen er tegnet af den italienske arkitekt og designer Michele de Lucchi, som i startfirserne brød igennem med sine Memphis designmøbler.

90 minutter før og efter solnedgang bliver broen forvandlet til et kæmpe lysshow, da der er installeret 1208 LED lamper og 240 bevægelsessensorer på den 150 meter lange bro.

Denne kommunikation skal ifølge lysdesigneren Philippe Martinaud sørge for at gågængerne som passagerer broen vil få en oplevelse af livet og freden imellem mennesker

Det er dog ikke alle som ser med ligeså lyse øjne på Fredsbroen. Kritikere kalder den for “Always Ultra” som er en reference til kvindernes menustrationsbind. Og, uddyber kritikken med at den er alt for dominerende og overskygger de historiske bygninger.

Indenrigsministeriet

Udover Fredsbroen har Michele de Lucchi også tegnet Det Ceremonielle Palads i Georgien i 2004, og Indenrigsministeriets bygning fra 2008 som er placeret i en af byens østlige forstæder

I lighed med Fredsbroen har Michele de Lucchi tænkt i et kurvet design der leger med omgivelserne og en konstruktion som skal fungere som et vartegn for Tbilisi.

Foran hovedbygningens bagside er der placeret en 1000 kvadratmeter stor bassin med en dybde på 30 cm. Det skulle medhjælpe at bygningens facade bliver afspejlet pga. vandet i den store bassin.

Kælderlokalerne i den 10.579 kvadratmeter store bygning får både sollys og luft da der er lavet en åbning i facaden ved at opføre en trappenedgang.

Musikteater og Udstillingshal

Det Ceremonielle Palads, som Michele de Lucchi også har tegnet i Tbilisi, ses øverst i billedet ovenover Musikteater og Udstillingshallen, der udvendig stod færdig i 2016.

Indvendig er den 230 millioner kroner dyre bygning, som er designet af Massimiliano & Doriana Fuksas dog aldrig blevet færdiggjort.

Dette har også betydet af det planlagte musikteater med projekteret plads til 566 siddende gæster og udstillingslokalet aldrig er taget i brug.

Nu er bygningen, som står i Rike parken tæt ved Fredsbroen, blevet solgt til nogle invistorer for 21 millioner kroner.

De planlægger at bruge det ambitiøse projekt til at huse et Vinmuseum og et mødested digital kunst og teknologi med udstillings- og konferencerum.

Dette skulle også gerne gøre at Tbilisis borgere endelig kan starte med at tage den i brug et årti efter at den er blevet opført.

Offentlig Servicebygning

Rundt omkring i Georgien blev der under Saakashvili opført nogle interessante offentlige servicebygninger. Retfærdighedens Hus fra 2012, som bygningen også kaldes i folkemunde, er en af dem.

Retfærdighedens Hus, som er tegnet af Massimiliano & Doriana Fuksas, er opbygget af nogle glasbygninger i forskellige størrelsesforhold. Ovenover, men adskilt fra dem er der placeret 11 store kronblade.

Adskillelsen skyldes at uanset hvilket vejrforhold der er tilstede, skal de ikke lægge et pres på glasbygningerne.

Den 42000 kvadratmeter store offentlige servicebygning kan ses midt i byen ved siden af Kura-floden, som løber igennem Tbilisi.

Politistation

Fra 2008 blev der i Mikheil Saakashvilis embedsperiode også opført 80 nye politistationer med eksperimenterende ny designudtryk, hvor glas er et væsentligt element.

Dette ses blandt andet i denne politistation som kan ses nær Tsereteli Metro Stationen i Tbilisi.

Marriott Luxury Collection Hotel

Hotellet, som ligger på Frihedspladen i Tbilisi, blev færdigopført i 2020. Den femstjernede hotel blev tegnet af arkitektfirmaet Hausart Georgien. Alt imens HAT Design Paris tog sig af interiørdesignet.

Der er 220 værelser med vin i køleskabet på hotellet, som bl.a. også byder på fem restauranter og et 100 m2 stort fitnesscenter.

Vake

I den velhavende bydel Vake i Tbilisi er der ingen huller i fortorvene, der er belagt med fliser af bedre kvalitet.

Det er også her at moderne beboelseslejligheder og høje kontorbygninger skyder op i bylandskabet.

Nogle af de mest markante bygninger er de kurvede skyskrabere Pullman Tbilisi Axis Towers som er et femstjernet hotel. Og lejlighedskomplekset Hausart Plaza.

Lige ved siden af hotellet ligger nogle skyskrabere som rummer mange udlejningskontorer til mindre firmaer.

På samme lange vej er indkøbscenteret Pixel Center 34 og kontorfællesskabet Vake Plaza placeret.

Ilia Chavchavadze alleen i Tbilisi signalerer rigdom og er i stærk kontrast til de områder hvor byens arbejdere bor.

Mediatek

Laboratory of Architecture #3 stod bag designet af Mediateket, som blev færdigopført i 2017 i Vake parken i Tbilisi.

Bygningen fungerer som et traditionelt og et multimediebibliotek for børn og voksne.

Mediateket har læsesale, legepladser, rum til foredrag og forskellige muligheder for præsentationer. Derudover er det også et mødested for konferencer, koncerter og udstillinger.

Det 1200 kvadratmeter store Mediatek, som ligger for enden af Vake parken, er en nærmest kamufleret bygning i forhold til sine omgivelser.

Efterskrift

I Tbilisi mærker man tydelig igennem arkitekturen hvor klassedelt et samfund det georgiske er. For selvom de viste bygninger i denne artikel alle repræsenter nogle nye spændende bud på aktuelle tendenser, så er de stadig et særsyn i den georgiske hovedstad.

Der findes desværre også mange eksempler på nogle bygninger som er tiltænkt folk med en bedre økonomi. Men som ender med at dreje nøglen om et par år efter. Da projektet fra sin begyndelse var baseret mere på ideologi end et egenligt behov.

Dette ses eksempelvis med Musikteateret og Udstillingshallen, der aldrig er blevet taget i brug 10 år efter at bygningens facade stod færdig i 2016 et par år efter at den var igangsat under Saakashvilis præsidentperiode.

I dag er der mange arkitekturkritikere som rejser en kraftig kritik af arkitekturen som blev opført under Saakashvili, da de finder dem for store og markante i sit udtryk i forhold til den omgivende arkitektur.

På den anden side, så flokkes mange turister om Fredsbroen. Og unge beboere i Tbilisi elsker også at fremhæve den nye arkitektur. Måske fordi den repræsenterer nogle nye politiske tanker og ideer.

De tager derned også kraftig afstand fra den modernistiske arkitektur i Georgien. Der for dem også står som nogle påmindelser om en tid, hvor landets borgere var undertrykt.

Dette betyder dog ikke at modernismen kan genfortolkes, sådan at den fremstår frisk og nærværende. Dette ses bl.a. i disse højhuse nær Vazha-Pshavela metro stationen i Tbilisi.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Nutsubidze Himmelbroerne

Broerne som forbinder de brutalistiske bygningerne er blevet et nyt hotspot i Tbilisi.

Lær mere

Modernistisk Arkitektur i Tbilisi

I Georgiens hovedstad findes der mange eksempler på Sovjetarkitekturen.

Lær mere

Brutalistisk Arkitektur i Tbilisi

Hovedkvarteret for Bank of Georgia er en af mange gode eksempler på Brutalisme i Tbilisi.

Lær mere

Indlægget Georgien: Tbilisi – Ny Arkitektur blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Fynboen ville hellere bruge syntetiske materialer, såsom plast og tekstiler i skrigende, klare, mættede farver.

Dermed skilte han sig kraftig ud i den danske designverden, da hans kollegaer brugte træ, som der var tradition for at gøre.

Den legesyge arkitekt og designer blev lovprist af PH og Arne Jacobsen

Det var dog ikke alle som så ned på den danske arkitekt og designer, der i slutningen af 1960erne flyttede fra Danmark til Schweiz.

Her kunne han få sine ideer realiseret af den internationale møbeldesignvirksomheden VITRA.

Hans gamle svigerfar, lampedesigneren og samfundsrevseren, Poul Henningsen bakkede ham op.

Ligesom arkitekten Arne Jacobsen, som bl.a. er kendt for stole, såsom ”Ægget”, ”Svanen”, og ”Syveren”, også lovpriste sin gamle elev Panton.

Dermed fik han en stærk opbakning fra to markante stemmer i den hjemmelige andedam, som så et lys i ham, fremfor hans mere bornerte kritikere.

Basel gav Verner Panton stjernestøv

Det var i Basel at hans mest kendte værker blev realiseret. Såsom den første formstøbte stol i plast, Panton-stolen, og Visiona 2 projektet blev realiseret.

Og i huset, hvor han og konen levede til daglig, blev forvandlet til et kæmpe showroom, hvor han gladelig inviterede folk fra nær og fjern indenfor.

Han holdt meget af at besøge byens kunstmuseum og spise på deres restaurant. For at ære den danske designer er der et lokale som er tilegnet ham.

Her kan man sidde i Panton stole som er belyst at et kæmpe lampearrangement han også har designet.

I byens store hospital som er placeret i centrum af byen, er der en lang underjordisk gang, som har dekoreret.

Rundt omkring i byen, kan man også i nogle af chokoladebutikkerne, se nogle af hans lamper.

Verner Panton var gjort af et specielt stof

Men, det var tæt på, at han aldrig fik drevet det så vidt. Under 2. verdenskrig, agerede han i krigens sidste år som modstandsmand.

Hans rolle var at hjælpe til med at få fragtet nedsendinger af våben fra de engelske flyvere i sikkerhed.

En dag kom tyskerne forbi hans lejlighed, og de fandt en masse rifler. Panton, der ikke var hjemme denne dag, levede resten af krigen under jorden.

Pantons betydning for eftertiden

Kort tid før han døde i 1998, kontaktede Trapholtmuseet i Kolding ham fordi de ønskede at lave en retrospektiv udstilling. Panton udbrød så spontant, ”Hvem gider at se på det gamle lort”.

Men, museet fik sin vilje. Og fik Panton talt fra at der skulle bruge et væld af farver i udstillingen.

Alligevel blev den stramme komponerede udstilling et orgie i farver, og blev gentaget for et stykke tid siden på samme kunstmuseum.

Selvom han var en ener i den danske design verden, så var han ikke ene om at tænke i plast og farver.

I et internationalt perspektiv, kan man placere ham i familie med eks. amerikanerne, Ray og Charles Eames, tyskeren Peter Ghyczy, og finnerne, Eero Saarinen og Eero Aarnio.

Deres frembringelse blev dengang kaldt for futuristisk, men i dag for retro. Så, måske havde Pantons mange kritikere alligevel ret i, at han var en ”pauseklovn”.
Da mange af hans samtidige danske designers møbler bliver ved med at være ”tidløse”.

Når, det så er sagt, så lyser mange mennesker op, når de ser et Panton-møbel, da de her kan fornemme, det legende og det kreative.

Samt at design ikke behøver at være så storebroragtigt og funktionelt, som skandinavisk design oftest beskyldes for at være.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Vitra Design og Arkitektur

Vitra er en design virksomhed, hvis fabriksbygninger er tegnet af førende arkitekter.

Lær mere

Schweizisk Design

Schweiz er kendt for storartet design af grafik og industrielle produkter.

Lær mere

Hello Robot

En østtysk film om den iscenesatte hændelse som igangsatte anden verdenskrig.

Lær mere

Indlægget Schweiz: Verner Panton – Dansk Design med base i Basel blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

”Hello, Robot” er en midlertidig udstilling om robotter som kan opleves på VITRA Design Museum i det sydlige Tyskland.

Læs også: Kraftwerk: Den tyske hyldest til motorvejen fylder 50

Til tonerne af ”The Robots” af den tyske gruppe Kraftwerk, hvori det bl.a. lyder ”We are programmed just to do, anything you want us to, we are the robots” kan man som besøgende træde ind i første del af udstillingen, som primært handler om hvordan popkulturen er med til at forme folks bevidsthed om hvad er robotter.

Her prøver arrangørerne at distancere fra to klassiske modpoler i synet på robotten: a) Den vestlige kulturkreds, som mener at robotter, ligesom Frankensteins monster, vil bevæge sig væk fra ville gøre mennesket noget godt, til i værste fald at gå amok, og blive en trussel mod menneskeheden.

Læs også: Poor Things: Frankensteins sex monster i svøb

Og, b) Den østlige kulturkreds, som mener at robotten, ligesom Astro Boy, vil være en tjener, og en ven for menneskeheden. Disse poler vil arrangørerne gerne væk fra til en diskussion om hvem i samfundet som har en motivation til at skabe robotterne, og til hvad brug skal robotterne benyttes til? Og, hvorfor det?

Hvis, vi nu vender tilbage til Kraftwerks sætning, så er den dobbeltsidet i betydning, da den dels handler om robotterne, der er skabt til at tjene mennesket, men også til dels handler om de tyskere som bare tog imod ordre i årene fra 1933-1945, og ikke brugte sin kritiske sans, til at stille spørgsmål om fornuften bag styrets ordre.

Læs også: Rossum’s Universal Robots: Ny udstilling hylder R.U.R.

Lad os antage, hvad vil der ske, hvis robotterne fik en bevidsthed, og en hjerne som kan gå imod de beslutninger som er taget af dens ophav. Vil det ende med menneskehedens endeligt, eller kan det være med til at redde mennesket, fra sit endeligt?

Robotter er et spejlbilledet på mennesket, og derfor tvinger de os til at tænke over hvad er det for et liv vi gerne vil leve. Vil vi eksempelvis outsource jobbet som plejere til robotter? Er der en omsorg de kan give, som får de ældre til at blomstre? Eller er menneskelig omsorg noget som et menneske er bedst til at udføre?

Læs også: Robot: Habsburgerne lagde fundamentet for ordet

Skal vi forbyde at lave robotter / autonome droner som kan dræbe? Eller hvilke jobpositioner kan robotteknologi ikke eliminere menneske arbejdskraft? etc. Udstillingens anden del, handler netop om robotter som værende en arbejder.

Slutteligt prøver udstillingen at se på nogle teknologier som kan forandre vores liv i fremtiden. Hvad vil det eksempelvis sige at leve i en smart by? Betyder det en række unikke gode services for mennesket, som gør tilværelsen nemmere?

Læs også: Bill Vorn og Louis-Philippe Demers: Et cyborg Inferno i Prag

Eller, betyder det at magthaverne i et samfund har total kontrol over menneskets gøren og laden, i sådan en grad at mennesket mister sin frihed?

Her er det vigtigt at understrege, at hvis vi kommer dertil engang i fremtiden, så skyldes det ikke robotteknologi, eller andre avancerede teknologier, men derimod os selv. Derfor er vigtigt at i en tid, hvor de multinationale virksomheder efterhånden har større magt end staterne, at få en saglig og løbende diskussion om teknologi-menneske sammenspil.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Pierre-Jaquet Drozs automater

En af de helt store milepæle i robothistorien er de tre musikalske automater af Pierre-Jaquet Droz.

Lær mere

Det Astronomiske Ur i Strasbourg

Uret er et enestående kunsthåndværk, hvis historie går tilbage til 1352-1354.

Lær mere

Nikola Tesla Tekniske Museum

I Zagreb er der et museum som er opkaldt efter ”robotteknologiens far” Nikola Tesla. 

Lær mere

Indlægget Tyskland: Hello Robot blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I den amerikanske storby blev de så betagede af en stol designet af Charles Eames og Ray Eames, at de i 1957 besluttede sig for at skifte spor. Nu med fuld fokus på at producere møbler designet af nogle af verdens bedste designere.

For at ekspandere anlagde de deres virksomhed i Tyskland, ikke så langt fra hovedsædet i Basel. I mange år gik det fint med at få afsat møblerne, som eks. var designet af danske Verner Panton, som flyttede til Basel, på foranledning af VITRA.

Det blev derfor dem, som lancerede verdens første stol som var støbt i plast – eller Pantonstolen som designikonet, kendes i daglig tale.

Nicholas Grimshaw

I 1981 brændte virksomheden ned. Dette betød også at VITRA tænke i nye baner da de ville genopføre den.

De hyrede deres derfor den britiske stjernearkitekt Nicholas Grimshaw til at stå for opførelsen af de to første, nye, fabriksbygninger fra 1981 og 1983. Som var konceptuelt, forstået på den måde, at han ønskede at de forskellige bygninger skulle ligne hinanden i stil.

Frank O. Gehry

I slutning af årtiet kom VITRA i kontakt med amerikanske Frank O. Gehry, som virksomheden mødte i forbindelse med et møbelarrangement.

Han forslog dem at tegne et designmuseum til at huse de mange møbler (som i dag tæller over 7000). Og, i 1989 var museet, og en fabriksbygning han også havde tegnet, klar til at blive indviet.

Bygningerne blev dermed det første arkitektur, han havde fået opført udenfor staterne.

Zaha Hadid

Fire år senere kunne VITRA præsentere to andre markante bygninger i det 25 hektar stort campusområde.

Brandstationen er tegnet af Zaha Hadid, hvilket var hendes første bygning til at blive opført, 6 år efter at hun havde startet hendes tegnestue.

Folk inden arkitekturmiljøet havde stort respekt for hendes avantgardistiske og radikale tanker om at bl.a. ingen vægge måtte være parallelle, men ingen turde at hyre hende.

At VITRA så endte med at gøre det, skyldes den gode opfattelse virksomheden havde fået af hende i forbindelse med et møbelprojekt, de gerne ville have hende til at udføre. Men, som desværre mislykkedes, pga. det var for besværligt at sætte i produktion.

Tadao Ando

Japanske Tadao Ando var den anden arkitekt som blev hyret.

I sin første opgave udenfor hjemlandet var han glad for at konferencebygningen skulle opføres i et område med kirsebærtræer, som blev gjort til ”hovedpersonerne” i fortællingen om bygningen.

For når Ando ønsker at der skal være store vinduer, så er det ikke for at folk skal ”se på naturen”, men for at trække ”naturen ind i bygningen”.

Med sin store mur, og smalle gang, som fører hen til indgangen, ønsker han at afskære folk fra den omgivende vej, sådan de kan fordybe sig i egne tanker, samtidig med at de heller ikke kan tale med folk, da den ikke er bred nok til at gå vedsiden af hinanden.

Alvara Siza / Herzog & de Meuron / SANAA

Efter at VITRA med bygningerne fra Gehry, Hadid, og Ando, gik væk fra at alle bygningerne skulle være så strømlinet som Grimshaw havde forstillet sig, så er moralen den i dag, at nye bygninger gerne må have deres individuelle udtryk, men samtidig med skal de skulle fungere med de andre bygninger.

Denne ide, er fabriksbygningerne af Alvara Siza (1994), SANAA (2012), og de to fremvisningsbygninger af Herzog & de Meuron (2010 og 2016) nogle meget gode eksempler på.

Pavilioner

Rundt omkring i campusområdet kan man også se eksempler på arkitektur, som ikke i første omgang var tænkt at blive opført der, men som VITRA senere hen har taget ind, da de stod til at blive revet ned andre sted på kloden.

Disse små stykker af arkitektur kan ses langs VITRA-vejen.

Vitra Design

Besøget hos Vitra blev afsluttet i deres bygning hvor de præsenterer deres produkter til offentligheden. Her kunne man ved selvsyn se at deres senste udgivelser ikke i samme grad lever op til design klassikerne fra tresserne og halvfjerdserne.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Schweizisk Design

Schweiz er kendt for storartet design af grafik og industrielle produkter.

Lær mere

Verner Panton

Den danske arkitekt lavede sine bedste designværker i Basel.

Lær mere

Hello Robot

En særudstilling på Vitra Design Museum i Tyskland om robotter.

Lær mere

Indlægget Tyskland: Vitra Design og Arkitektur blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.