|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Genesis P-Orridge var en banebrydende britisk personlighed. Med sine performative og subversive handlinger lavede de transgressive art længe før der var opfundet et begreb til at beskrive kunstretningen.

Senerehen blev de betragtet som gudfaderen af musikgenren industrial, da de grundlagde bandet Throbbing Gristle i 1975. Som seks år senere blev fulgt op af et andet musikalsk multimedie projekt Psychic TV.

Her tog de fat i skabe koncepter for hvordan grupper kan opbygge et samfund, i stedet for at ville nedbryde det, som det bl.a. hvor på mode i tresserne og specielt i halvfjerdserne, eksemplificeret i punk-bevægelsen.

I midten af halvfemserne mødte Genesis P-Orridge Lady Jaye som de blev gift med. Sammen lavede de Pandrogeny-projektet, hvor de ikke bare psykisk, men også fysisk igennem mange kropsoperationer smeltede sammen til at ligne et spejlbillede af den anden.

På denne måde blev Genesis P-Orridge også et ikon indenfor queerbevægelsen, da de konstant udforskede og synliggjorde at et menneske ikke bare rummer en personlighed og identitet, men at der er mange af dem.

Kort tid for deres død i 2020 mødte instruktøren David Charles Rodrigues Genesis P-Orridge seks gange i New York, hvor de havde nogle lange samtaler sammen.

Dette blev startskuddet til den nye film S/He Is Still Her/e fra 2024, som giver en kronologisk gennemgang af hovedpersonens liv.

Instruktørens motivation for at lave filmen

David Charles Rodrigues er af amerikansk og græsk afstamning. I sine barndomsår blev han betragtet som græker, da familien brugte meget tid med det græske samfund i USA.

Da han otte årig sammen med hans familie flyttede til Brasilien, blev han omtalt som værende amerikaner. Og da han rykkede tilbage til Staterne tyve år senere, var han nu en latino.

I den nordlige del af Californien kom han i forbindelse med et filmprojekt i kontakt med queermiljøet. Og, selvom han som person ikke identificerer sig med dem, så havde han en forståelse for deres livssituation, da han også havde følt sig som en person med en diffus identitetsopfattelse.

Dette, sammenholdt med, at han som teenager var fan af Throbbing Gristle, og i særdeleshed mere med Psychic TV gjorde at han også havde en personlig interesse i at møde Genesis P-Orridge, efter at de var blevet ramt af en livstruende sygdom i 2018.

I starten vidste han ikke om samtalerne med dem ville føre til en film, men som de skred frem, begyndte han at blive mere tændt på ideen om at lave en dokumentar om Genesis P-Orridge.

S/He Is Still Her/e

I filmen bliver vi introduceret for den unge dreng Neil Andrew Megson, der blev mobbet i skolen og som led meget af astma, til han fordyber sig mere og mere ind i kunstens verden.

Efter at være flyttet til London i starten af halvfjerdserne skifter han navn til Genesis P-Orridge. Her møder han også Cosey Fanni Tutti som han stifter kunstprojektet COUM Transmissions sammen med.

COUM udfører S/M provokerende musikalske performances som ofte chokerer offentligheden, som er med til at gøre dem kendt i undergrunden.

Da han på en bar løber ind i en fyr, som giver ham det råd, at han skal tænke over hvordan han kan formidle hans ideer til offentligheden sådan at de kan forstå dem, fører det til dannelsen af Throbbing Gristle som Cosey Fanni Tutti også er med i.

Throbbing Gristle som på Yorkshire-slang betyder erigeret penis. betragtes som verdenens første industrial musikgruppe.

Mødet med cut-up teknikken, hvor tekster og billeder bliver klippet fra hinanden og samlet igen på en ny måde, fodrer hans kreative sans. Disse ideer tager han sig med i Psychic TV, som er et forsøg på at nå mainstreampublikummet.

Familiemennesket Genesis P-Orridge

Genesis P-Orridge fik sammen med Paula P-Orridge to døtre Genesse P-Orridge og Caresse P-Orridge.

I dokumentaren får de en afgørende rolle at spille, da de viser ham som en kærlig og omsorgsfuld far, hvilket er i stærk kontrast til hans hang til sadomasochistiske tematikker, som var ved at bringe ham i en eksistentiel krise.

For alt imens familien dyrkede religiøse interesser i Østen, så ransagede politiet i Storbritannien deres hjem for om de kunne finde belastende materiale om misbrug af børn i hans lejlighed.

Det fandt de dog ikke, men det medførte at familien flygtede til USA, da Genesis P-Orridge var bange for at myndighederne ville fratage ham hans døtre.

Pandrogeny

I 1995 mødte Genesis P-Orridge Lady Jaye i en BDSM-sexklub, hvor hun arbejdede. Han var med det samme tiltrukket af hende, og det endte med at han blev gift med sit livs kærlighed.

Sammen med hende genoptog han nu noget af ånden fra COUM-projektet i starten af halvfjerdserne, hvor han skar i sin egen krop. Men nu i en mere radikal form.

Dette skete bl.a. ved at Genesis P-Orridge fik foretaget en kønsskifteoperation og at parret efterfølgende fik lavet mange indgreb i kroppen i et forsøg på komme til at ligne hinanden.

For at få råd til alle de kostbare operationer medførte også at Throbbing Gristle og Psychic TV blev gendannet.

Sideløbende med blev Pandrogeny-projektet løbende dokumenteret via billeder og videomateriale, og udstillet på gallerier.

I 2007 døde Lady Jaye, og Genesis P-Orridge kom sig aldrig for alvor over hendes alt for tidlige bortgang.

Efterskrift

Til at starte med ville instruktøren kun bruge Genesis P-Orridges stemme i filmen. Men efter deres bortgang, manglede han en hel del materialer.

Dette bragte ham i kontakt med deres børn, som i dag varetager boet efter kunstneren. Og da de nævnte at han skulle tage kontakt med en gammel ven af Genesis P-Orridge, gjorde at persongalleriet langsomt voksede.

Dog stillede Rodrigues det krav over for sig selv, at det kun skulle være folk med en dyb indsigt i deres liv som blev benyttet.

Dette gør også at der kommer flere vinkler på den unikke person, hvor det dog kunne have været oplagt med nogle kommentarer fra Cosey Fanni Tutti om hvorfor hun synes han var en aggressiv person. Og, hvordan det konkret gav sig udslag. Samt fra andre som havde en torn i øjet på Genesis P-Orridge.

Derudover kunne det have været ønskelig med lidt flere optagelser om Throbbing Gristle.

Filmen er meget godt komponeret, og fastholder seeren igennem hele dokumentaren. Den er en nødvendighed for alle som interesserer sig for performancekunst, eksperimenterende musik og queer.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Cyborg

En dokumentarfilm om cyborgkunstnerparret Neil Harbisson og Moon Ribas.

Lær mere

Cabaret Voltaire

I denne bygning i Zürich mødtes dadaister og skabte revolutionerende antikunst.

Lær mere

Beuys

Veiels dokumentar om hans berømte landsmand skildrer ham både som kunstner og politiker.

Lær mere

Indlægget Film: S/He Is Still Her/e: The Genesis P-Orridge Documentary blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

Det idylliske nationalromantiske album cover refererer til 1930ernes Tyskland. Her kan man se en folkevogn som kører på et motorvejsnet som nazisterne udviklede.

Der mangler stort set kun en brølende kronhjort på en af de grønne bjergtoppe, før iscenesættelsen er total.

Referencen til Nazityskland

Selvom alt dermed synes at signalere ro, var albumcoveret en torn i øjnene på mange ældre tyskere.

De havde hverken lyst til at tale eller blive mindet om, hvad de lavede i årene 1933-1945.

Da de i de sidste mange år, enten var vidner til eller deltog aktiv i jødeudryddelserne og bekæmpelsen af kommunister og homoseksuelle.

Alt sammen i et forsøg på at tjene Adolf Hitler og hans håndlangeres uhyggelige forsøg på at genrejse Tysklands storhed efter den ydmygende fredsaftale i 1919 i Versailles,

Her blev det store centraleuropæiske land pålagt af specielt Frankrig at betale store krigsskadeserstatninger i kølvandet efter første verdenskrig.

Hvilket reelt set på den lange bane ifølge historikere var med til at starte Anden Verdenskrig. Da Hitler og hans ligesindede brugte dette, til at opildne en had i befolkningen.

Autobahn

Albummet er kendt for det banebrydende lange åbningsnummer AUTOBAHN der på albummet varede 22:47 minutter. Af eftertiden signalerede nummeret ”fødslen” på elektro-og teknomusikken,

De tyske medier var lunkne overfor albummet og kvitterede fejlagtig med at sammenligne Kraftwerk med nynazister, da bandmedlemmerne var korthårede og gik i habitsæt ligesom deres tavse forældre.

Die Stunde null

Det medierne ikke havde opfattet, var den problematik som børnene der var født lige efter ”Die Stunde Null” i 1945, ikke kunne tale med deres forældre om hvad det vil sige at være tysk.

”Die Stunde Null” er en betegnelse for den periode i efterkrigsårene hvor det stærkt indskrumpede Tyskland øjeblikkeligt skulle genopfinde sig selv politisk, økonomisk og kulturelt,

Dette var nogle af grundene til at albummet provokerede mange i Tyskland.

Ungdomsoprøret i tresserne

I slutningen af 1960erne kom denne frustration frem hos unge tyske intellektuelle, som forsøgte at forstå hvad tysk identitet var, bl.a. i politik og i kulturen.

Kraftwerk var musikalsk startet i krautrocken, hvilket var et forsøg på at skabe en selvstændig tysk lyd, som skilte sig ud fra de amerikanske og engelske forbilleder.

Det var god tone i et tysk samfund hvor nationalismens rædsler stadig kastede skygger af sig, var det først med AUTOBAHN fra 1974, hvor projektet begyndte at give mening.

Pladen blev godt modtaget i England og Frankrig

Udenfor Tysklands grænser, specielt i Frankrig og i Storbritannien var de vilde med den nye lyd.

De engelske journalister mødte med Kraftwerk et band som kom til tiden, og som helst ville snakke hvad er tysk musik.

Samtidig med var de begjestrede for at høre Kraftwerk tale om at det er lyden fra en af bandmedlemmernes folkevogn man kan høre der er samplet ind i AUTOBAHN.

Det var total anderledes toner end de normalt hørte. Og i modsætning til de tyske journalister, så var de britiske mere end begejstret netop pga. dette.

Stigende tysk nationalisme i dag

Selvom Kraftwerk blev anset for at være futuristiske, så tror jeg ikke at de i deres vildeste fantasi i 1974 kunne forstille sig at fascistiske og nazistiske ideer igen kunne blive moderne og appellere til mange mennesker.

Ikke bare i Tyskland, hvor et parti som Alternative für Deutschland, får flere og flere stemmer. Men også mange andre steder rundt omkring i verdenen, der tidligere blev anset for at være demokratiske højborge.

Det, det er bemærkelsesværdigt her, det er at hvor de voksne borgere som var til stede i Tyskland i årene 1933-45 efter krigen undskyldte sig med, at de ikke vidste hvad der foregik, og at det var deres lederes skyld at det skete,

Så kan nutidens borgere på ingen måde komme med de samme undskyldninger, hvis de stemmer et totalitært parti til magten. Da de burde at være 120 procent bevidste om hvad der kan ske.

Er folkevognen nu kørt i garagen?

I dag eksisterer Kraftwerk stadig. Selvom de mest produktive, kreative og gyldne år var imellem 1974 og 1983.

De er nu fra deres base i Düsseldorf blevet kuratorer for deres egen retrospektive musikkatalog, som bandet løbende finjusterer både musikalsk og æstetisk.

Dette har betydet at der op igennem årene er kommet forskellige bokssæts og senest en remixalbum.

Album covernes er også blevet redesignet så de fremstår mere grafisk minimalistiske og som er mere tidløse. Da de er renset for bandets medlemmer.

Det gælder også for AUTOBAHN som i dag er et hvidt, globalt, international motorvejspiktogram på en blå baggrund.

Dermed distancerer Kraftwerk sig i dag også indholdsmæssigt kraftig fra det oprindelige cover med de stærke tvetydige tyske historiske referencer.

Efterskrift

Selvom der igennem årene er blevet talt om der er et nyt Kraftwerk-album på vej, så synes det ikke at ske.

Måske fordi den historiske arv nu spænder ben for gruppen fra industribyen Düsseldorf. Samt at bandet ikke har lyst til at udfordre skæbnen med at udgive en plade som måske flopper stort både kunstnerisk og kommercielt set.

Endelig kan det også være fordi Kraftwerk måske føler at bandet har sagt alt det som der var at sige.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Kliche

Bogen Supertanker fortæller historien om det banebrydende danske New Wave band.

Lær mere

Hello Robot

En særudstilling på Vitra Design Museum i Tyskland om robotter.

Lær mere

Serge Gainsbourg (Del VII)

Den franske L’Enfant Terrible udsendte “nazi-pladen” Rock Around the Bunker i 70erne.

Lær mere

Indlægget Musik: Kraftwerk – Hyldesten til motorvejen fylder 50 blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

Tre sange er inspireret af verdenmusikken til dette års Eurovision Song Contest. Bidragene kommer fra italienske ANGELINA MANGO, den armensk-franske duo LADANIVA, og græske MARINA SATTI.

ITALIEN: Angelina Mango: La Noia

Ligesom den jævnaldrende NEMO som stiller op for Schweiz i år, søger en anden af forhåndsfavoritterne til at vinde dette års ESC, den 23-årige italienske sangerinde ANGELINA MANGO efter sit ståsted i livet.

La Noia

”LA NOIA” kan oversættes til ”Kedsomhed”. Det er en hyldest til det at finde sin egen vej og dybere mening med tilværelsen. Hvilket for ANGELINA MANGO er forbundet med kreativitet, kunst, og det at tage risici.

For, hvis risikoen er, at du snubler når du bevæger dig ud i en latinamerikansk dans, vil den i det mindste kunne stoppe din kedsomhed. Og give dig muligheden for at kunne slippe væk fra sløvhed og over i en anden tilstand.

Ved at bruge den colombianske dans Cumbia, så er det ifølge MANGO muligt at finde en rytme i livet, som kan forstyrre monotonien.

Dansen repræsenterer således et aktivt valg om at opsøge glæde og bevægelse i lyset af livets kedelige øjeblikke.

Angelina Mango

Sangerinden mistede som 13-årig sin musikalske far PINO MANGO, der var en stor stjerne i Italien.

I dag bryder hun sig hverken om at skulle leve op til samfundets normer om at skulle værne sig om livet.

Det markerer hun i sangen ”LA NOIA” ved at synge “Jeg har fået at vide, at livet er dyrebart”.

Hun har det også svært ved at skulle fremstå som værende en social person med mange overfladiske relationer. I stedet for er det autenticiteten og jagten på ægte oplevelser som optager hende.

I omkvædet til “LA NOIA” kommer essensen af denne kamp ud til fuldt skue. Da hun beskriver kedsomhed som det at leve i en form for limbo. Hvor hun hverken er tilstedeværende eller virkelig er engageret i livets smerter og fornøjelser.

Og, det er for en Steffen Brandt i 1985-udgaven den værste form for tilstand et menneske kan befinde sig i. Den hvor du hverken kan føle smerte eller had, for det er efter hans mening ”elendighed for alvor at være ligeglad”.

“LA NOIA” synes derfor for MANGO at være en opfordring til at kunne omfavne livets fulde spektrum som den er.

Så selvom der er bump med på vejen som udfordrer dig i at udfolde sig, kan disse også kan være med til at øge livets glæder.

Det handler om at blive ved med at tro på at disse oplevelser af lidelser som opstår, er der en mening i. Som f.eks. når du som person hænger fast og er låst i en tilstand af kedsomhed.

Derudover skal du ikke at være bleg for at klappe dig selv på skulderen, selv når livet synes mest absurd.

Bookmakernes vurdering

Pt. er ANGELINA MANGO placeret af bookmakerne til at ende som nummer fire i dette års ESC.

Personligt er jeg enig med dem i at hun vil ende højt i tabellen, da hun både vil kunne appellere til fagjuryernes og publikums stemmer.

ARMENIEN: LADANIVA: JAKO

LADANIVA er en fransk-armensk verdensmusikduo, som nærmest er født til at stå på scene. Da de udstråler meget positiv live energi.

De vil helt sikkert nok skal charmere grand prix publikummet når de går på scenen i den anden semifinale. Hvilket også er den som Danmark deltager i den 9. maj.

Jako

Gruppen består af den franske musiker Louis Thomas og den karismatiske og udtryksfulde frontfigur, armenske Jaklin Baghdasaryan.

Nnummer ”JAKO” handler om forsangerindens opvækst som en lille pige. Her skulle hun opføre sig en pæn pige, som ikke måtte være alt for larmende og stille på samme tid.

Disse råd er hun dog ikke meget for at følge da hun føler sig som en fri pige der hellere vil danse og underholde folk.

Dermed er sangens indhold meget lig med bidragene fra eks. Tjekkiet, Polen og Ukraine. Som også handler om kvindefrigørelse. Og stærke kvindefigurer såsom Jomfru Maria og Moder Teresa.

Ladaniva

Sidste år udsendte LADANIVA deres debutalbum, hvilket fik mange roser med på vejen fra anmelderne. Samt i de armenske samfund rundt omkring på kloden.

Og up-temponummeret på denne plade er ”JAKO”. Selvom der også er sneget noget fransk inspiration ind i sangen, er den meget armensk i sit udtryk.

LADANIVA er en reference til bilmærket Lada Niva. Jeg vil helt sikkert tage hen og se duoen, hvis de på et tidspunkt giver koncert et eller sted i nærheden.

Bookmakernes vurdering

Mon ikke chancerne bliver noget større efter deres optræden i forbindelse med ESC. Selvom de pt. af bookmakerne bliver spået til en middelmådig placering som nummer 17.

Armeniens deltager for to år siden, Rosa Linn, beviste dog efterfølgende at det ikke var en skam at ende som nummer tyve. Da hun efterfølgende fik et kæmpe hit med hendes nummer ”SNAP”.

GRÆKENLAND: Marina Satti: Zari

Mine 12 point i år går til Grækenland, som i Malmø bliver repræsenteret af MARINA SATTI.

Marina Satti

Den 37-årige kvinde besidder et yderst spændende musikalsk bagkatalog. Hvilket jeg fornyelig fandt ud af efter at jeg havde lyttet til hendes minikoncert på den anerkendte indiekanal KEPX.

Og, hvis jeg var booker på en af de store europæiske musikfestivaler vil jeg ikke tøve et sekund med at signe hende.

Zari

I hendes sange vil SATTI gerne belyse, hvordan den græske ungdom oplever livet. ”I fall and roll like a dice” synger hun således i introduktionen til ”ZARI”.

Hvilket var en følelse mange grækere havde det i årene efter 2008. Efter at skulle leve med konsekvenserne af landets kæmpe gældskrise.

I musikvideoen til sangen viser hun det karikerede billede som turisterne har af Grækenland.

De interesser sig ikke så meget for nutidens græske samfund. Og vil helst bare blive bekræftet i stereotyperne om græsk kultur og historie.

På den anden side så viser hun også det karikerede billede grækerne har af den typiske mandlige turist fra et nordeuropæisk land.

Der ankommer til Athen iført en polo t-shirt, korte bukser, hvide ankelstrømper, sandaler, og med to kameraer hængende om halsen. Og som nu skal ud at opleve Akropolis og det antikke Grækenland.

Turisten oplever nu SATTI give den gas som en vild taxichauffør. Hvilket giver hende glæde da hun udfordrer døden. Dette er en tilstand mange grækere har følt at de har gjort indenfor de sidste 10-15 års tid.

Samtidig med bringer SATTIs kørsel ham ud af kontrol på bagsædet, hvilket er noget han bestemt ikke bryder sig om.

De finder dog sammen i fælles samvær på lige fod. Og han oplever noget af den græske charme som den tager sig ud i dag.

Stærke reaktioner på sangen i Grækenland

”ZARI” har bragt sindene i kog i hjemlandet, da det ikke er alle grækere som synes at den selvironiske video er morsom. De er skrækslagne over at se det stereotype billede som udlandet har af Grækenland.

Samt, at der er mange som ikke synes lige godt om hendes musikalske blanding af Balkan, Græsk og Arabisk musik i en stor pærevælling.

På trods af alt dette, så hersker der alligevel en stor respekt om MARINA SATTI som musiker. Og mange spår denne blender artist som en der kan revolutionere græsk popmusik.

Bookmakernes vurdering

Bookmakerne tror også at SATTI vil gøre en god figur ved ESC. Og placerer hende i øjeblikket på en 7. plads.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Før ESC 2024 (Del III)

LGBT+ samfundet var synlig repræsenteret i bidragene fra Irland, Schweiz og Storbritannien.

Lær mere

Før ESC 2024 (Del IV)

Der var mange numre som bød op til en fest. Bl.a. fra Finland, Estland og Holland.

Lær mere

Før ESC 2024 (Del II)

Politiske temaer blev behandlet i bidragene fra Israel, Serbien og Kroatien.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Før ESC 2024 – Verdensmusik og kvinder med attitude blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.