|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Filmen er langt mere end et portræt af en af Storbritanniens største kunstnere. Den er en invitation til at se verden gennem David Hockneys øjne og netop det gør den til en usædvanlig kunstfilm.

Udgangspunktet er Hockneys store udstillinger på Royal Academy of Arts i London, hvor publikum føres gennem de monumentale landskabsmalerier fra Yorkshire og den bemærkelsesværdige serie 82 Portraits and 1 Still-life.

Men filmen handler i virkeligheden mindre om værkerne end om manden bag dem, da filmen forsøger at forklare, hvordan et menneske tænker.

David Hockney

Hockney er en sjældent engagerende fortæller. Han taler med en smittende nysgerrighed om lys, farver, perspektiv og den menneskelige evne til at se.

Det bliver hurtigt klart, at han ikke blot maler det, han ser. Han undersøger selve det at se. Hans refleksioner er præget af humor, intelligens og en livslang lyst til at eksperimentere.

Filmen gør ingen forsøg på at presse Hockney ind i en traditionel biografisk fortælling. Den gennemgår ikke systematisk hans liv fra barndommen i Yorkshire til årene i Californien.

I stedet væver den korte biografiske nedslag sammen med lange samtaler om kunst, så publikum gradvist forstår, hvorfor Hockney regnes blandt det 20. århundredes mest betydningsfulde britiske kunstnere.

Netop denne tilgang er filmens største styrke. Den behandler sit publikum som nysgerrige medspillere frem for elever, der skal undervises. Man får lov til at dvæle ved malerierne, studere penselstrøgene og lytte til kunstnerens egne overvejelser uden konstante afbrydelser.

En visuel mester

Filmens visuelle kvalitet er en oplevelse i sig selv. Kameraet bevæger sig langsomt hen over lærrederne og indfanger detaljer, som let overses under et museumsbesøg.

De stærke farver, de enorme formater og Hockneys karakteristiske brug af lys får plads til at folde sig ud på det store lærred. På den måde bliver filmen næsten en forlængelse af udstillingen.

Samtidig bliver det tydeligt, hvorfor Hockney har haft så stor betydning for moderne kunst. Han begyndte som en central skikkelse i den britiske popkunst, men nægtede at lade sig begrænse af én stil.

Han skabte ikoniske billeder af Californiens swimmingpools, genopfandt landskabsmaleriet med sine enorme Yorkshire-panoramaer og var blandt de første internationalt anerkendte kunstnere, der tog digitale medier som iPad og computer til sig. Fælles for hele hans produktion er en ukuelig nysgerrighed efter at forstå, hvordan mennesker oplever verden.

Filmen formidler denne nysgerrighed uden at gøre Hockney til et ufejlbarligt geni. Tværtimod fremstår han som et menneske, der stadig stiller spørgsmål, stadig eksperimenterer og stadig lader sig begejstre. Det er måske netop derfor, dokumentaren virker så levende.

Filmen blev positiv modtaget af dagspressen

Da filmen udkom for et årti siden tog anmelderne generelt set godt imod filmen. Flere fremhævede dens rolige tempo og dens respekt for både kunstværkerne og publikum.

I stedet for hurtige klip og dramatiske virkemidler lader filmen Hockneys egne ord og billeder tale. Nogle kritikere pegede dog på, at den især henvender sig til seere med en interesse for kunsthistorie og moderne maleri.

Ønsker man en traditionel biografi med fokus på privatliv, konflikter og kronologiske nedslag, vil man sandsynligvis savne mere dybde.

Men som kunstfilm fungerer Exhibition on Screen: David Hockney at the Royal Academy of Arts overbevisende.

Den giver ikke blot et indblik i Hockneys værker, men også i den tankeverden, der ligger bag dem.

Man forlader filmen med en større forståelse af, hvorfor han regnes blandt Storbritanniens største kunstnere. Ikke kun fordi hans malerier hænger på verdens førende museer, men fordi han gennem et helt liv har udfordret vores måde at se på.

Efterskrift

Det mest bemærkelsesværdige er dog, at filmen ikke kræver forhåndskendskab til David Hockney. Tværtimod vækker den lysten til at opleve hans kunst i virkeligheden.

Når lyset tændes i biografen, sidder man tilbage med følelsen af, at man ikke blot har set en dokumentar om en kunstner, men har tilbragt halvanden time i selskab med et usædvanligt nysgerrigt menneske.

Exhibition on Screen: David Hockney at the Royal Academy of Arts er en smuk, tankevækkende og velkomponeret dokumentar, der giver publikum en sjælden mulighed for at komme tæt på en kunstner, som gennem mere end 60 år har været med til at ændre vores syn på både maleriet og den verden, det forsøger at indfange.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Georgiens krøniker

En af de fineste eksempler på brutalisme i Krakow er det nu delvist forladte Hotel Forum.

Lær mere

More Than A Museum

En dokumentarfilm om det nye Munch museum i Oslo som blev opført af et lille spansk bureau.

Lær mere

Joseph Beuys

Dokumentarfilmen portrætterer en af verdenens vigtigste aktionskunster.

Lær mere

Indlægget Film: David Hockney at the Royal Academy of Arts blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Første gang jeg hørte om Karlheinz Stockhausen var i et tv-program, hvori Karl Bartos som fortalte om sin tid i Kraftwerk, udtalte at de var inspirerede af ham og Oskar Sala.

Hvori sidstnævnte gjorde sig bemærket var at skrive musikken til Alfred Hitchcocks Fuglene, og som spillede på en Trautonium, hvilket var en tidlig udgave af en elektronisk synthesizer, så blev landsmanden Stockhausen kendt ud over Tysklands grænser med sine kompositioner der også ledte hen mod Noise og elektronisk musik.

Da jeg så nogle optagelser fra hans Helikopter String Kvartet på YouTube så var jeg solgt. Nogle år havde jeg så fornøjelsen af at høre en af hans kompositioner blev opført i Radiohuset på Frederiksberg.

Og fornyeligt har jeg så læst to bøger om den banebrydende tyske musiker, der i 2001 gjorde sig voldsom upopulær ved at udtale at han anså angrebet på World Trade Center i New York som verdens største kunstværk.

Stockhausen on music

I 1991 udkom en samling af foredrag og interviews som blev redigeret af en Stockhausens gamle elever, komponisten Robin Maconie.

Efter en kort introduktion til Stockhausens barndom, hvor faderen døde kort før krigens afslutning. Men det var måske meget godt fordi han sikkert ville have blevet dømt til døden, da han var en brutal nazist som Stockhausen udtrykker det.

Inden han for alvor gik i gang med at komponere, så analyserede han store mestre, såsom Schoenberg, Webern, Berg, Stravinsky, Bartok og Varese. Og Schoenbergs analytiske og matematiske tilgang til musikken kom ikke bare til at inspirere Stockhausen, men også John Cage.

Igennem bogen bliver vi introduceret til nogle af den elektroniske musik fars tanker om nogle af hans værker Kontra-Punkte, Gesang der Jünglinge og Licht. Inden bogen bliver afrundet af en længere samtale imellem Stockhausen og Maconie.

Klangbilder

Bogen fra 2018 er en udstillingskatalog hvor man ser hvordan Stockhausen visualiserede hans musik og ideer.

Tegningerne skildrer en blanding af noder, flow-charts, og kruseduller, samt små tekster om hans ideer.

Stockhausen voksede op og boede i Ruhr-distriktet i nærheden af Köln og Düsseldorf som var de to kunstneriske monopoler for moderne kunst i 1960erne og 70ernes Vesttyskland.

Selvom der i hans værker indeholder meget brugerdeltagelse og interaktion som der også ses i bl.a. FLUXUS bevægelsen, så påstår han at det var kunstnerne som var inspireret af ham og ikke omvendt.

Og, popkunsten kunne han overhovedet ikke fordrage. På den måde var han ikke bange for at skære igennem, hvad han synes var hot, og hvad var not.

Efterskrift

Stockhausen har inspireret mange lige fra Miles Davis, Herbie Hancock, Kraftwerk og Bjork. The Beatles havde hans ansigt med på deres cover til Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band. På den måde blev han en brobygger imellem den klassiske musik og populærkulturen, uanset om han vil det eller ej.

I 2007 gik en af de største klassiske komponister i det 20. århundrede. Han efterlod sig over 370 værker.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

The Art of Noise

Bogen er samling af futuristiske manifester og artikler af nogle af bevægelsens hovedaktører.

Lær mere

John Cage

I lighed med Stockhausen var John Cage en af det 20. århundredes største klassiske komponister.

Lær mere

Beuys

Veiels dokumentar om hans berømte landsmand skildrer ham både som kunstner og politiker.

Lær mere

Indlægget Bøger: Stockhausen on music: Lectures & Interviews + Klang Bilder blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I den svenske eksperimenterende film GALLERY OF GOD bliver vi bekendtgjort med et kapitalistisk firma Zentropa, som har mange svenske artister tilknyttet, og som nu styrer alt kunstnerisk indhold i Europa, på en sådan måde, at vi alle er tvangsindlagte til at købe dyre bøger om dansk design og arkitektur!

I lighed med THE SQUARE, der handlede om kunstens magt og afmagt i nutidens samfund, hvor kunstnerisk kvalitet måles i antallet af besøgende på et kunstmuseum, så er GALLERY OF GOD et kreativt indspark til hvor kunsten befinder sig pt., hvor kunstnere gerne samarbejder med virksomheder såsom Louis Vuitton for at fremme karrieren og få økonomisk profit, sådan at man kan blive en feteret superstjerne som Jeff Koons, der sælger sine værker for dyre summer.

Modsat så er der så stadig kunstnere, der insisterer på kunstens renhed, såsom den danske dadaistiske udvekslingssstudent Auto Didakt (som ikke taler dansk-svensk, men svensk-dansk), som render rundt med sin Muppet-lignende tøj dukke Bøssemand. Han er lige stemplet ind på kunstskolen i Göteborg, hvor han hurtig finder sig til rette med Irma Odinsdottír, efter den hylemorsomme personpræsentation, hvor de forskellige kunststuderende skal præsentere overfor den nyankomne dansker, hvad de arbejder med.

Læs også: Apolonia, Apolonia: Kunst, Feminisme og Aktivisme

Og alt imens forventningen er en komedie a la guldpalmevinderen THE SQUARE, så udvikler GALLERY OF GOD, sig mere i retning af RIGET hvor handlingen bliver mere og mere creepy i de gode kunstneres kamp mod de onde kunstnere, hvilket er dem som har ladet kunsten blive kommercielt, og som bliver anført af kunstskolens nye leder.

I dag fik GALLERY OF GOD en god modtagelse i sin første fremvisning udenfor Sveriges grænser. Og, i lighed med Ruben Östlunds værker viser filmen at svensk film så småt er ved at markere sig igen.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Riget

Lars von Triers tv-serie Riget satte nye standarder for hvordan en tv-serie kan opleves.

Lær mere

My Secret Cyberlove

Roberts sex robot Diana ødelægger ovnen i det bageri som han har med sin mor.

Lær mere

Ny kunst i Dortmund

Tre unge bud på hvad kunstscenen i Dortmund for tiden indeholder.

Lær mere

Indlægget Film: Gallery Of God: Kuk, Kuk, Kuk, Kuk, Falderi, Faldera blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.