|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Den britiske komponist Leo Geyer besøgte Auschwitz i det sydlige Polen for første gang for et årti siden.

Her fandt han ud af der har eksisteret seks forskellige orkestrer i koncentrationslejren som dagligt spillede musik, og at der var en samling af nogle noder der er blevet bevaret for eftertiden.

Da han begyndte at læse kildematerialet, som for størstedelen er brudstykker af ufuldendte værker, så fornemmede han at der i musikken var nogle budskaber gemt i dem, som komponistene prøvede at få frem i lyset i det skjulte.

Forståeligt nok fascinerede det ham og han har ligesiden prøvet at arbejde med værkerne så de i dag måske fremstår som det har lydt da de blev spillet i Auschwitz.

Musikken fra Auschwitz

I dag kender vi omfanget af de krigsforbrydelser der blev begået i Auschwitz. Her døde 1,1 millioner af mennesker. Deriblandt en million jøder, 70.000 polakkere, og 21.000 romaer og sintier.

Det var i denne inferno at de forskellige orkestrer skulle underholde SS-folk, samtidig med at de vidste alt om hvad der foregik.

Dokumentaren er delt op i forskellige kapitler, som starter med ankomsten af de første fanger, til befrielsen af dem i 1945.

Der er udvalgt nogle forskellige kompositioner, som indholdsmæssigt er afstemt med nogle kommentarer fra nogle af de overlevende fra koncentrationslejren som stadig er i live.

Eksempelvis bliver Arbeitshlagermarsch af Henryk Król spillet af Geyers orkester til af illustrere den march (eller kravlen) som fangerne dagligt udførte.

Nogle er de mere kendte værker som der blev spillet var bl.a. Eine Kleine Nachtmusik af Mozart og Revolutionsetude af Chopin bliver også fremført.

Læs også: Amadeus – Come And Rock Me Today Wolfgang Mozart

Til slut lykkedes det Leo Geyer at få hul på det ufuldendte værk Daremne żale af Mieczysław Krzyński, som han beslutter sig for at færdigskrive og opføre.

Efterskrift

I filmen The Zone of Interest lever familien Höss lige ved siden af Auschwitz. Vi kan høre skrigene fra de mennesker som omkommer i gaskamrerne og kan se røgen fra krematorierne.

Læs også: The Zone of Interest – Auschwitz, et paradis på jord

Men vi kan ikke mærke den stærke lugt af brændt menneskekød, som fangerne oplevede det dagligt. Samtidig med at de kunne se asken falde ned på dem.

Kommentarerne fra nogle af de sidste levende vidner fra rædslerne i kommentarerne er noget som er med til bevidst at sætte musikken i scene i Musikken fra Auschwitz.

I en tid hvor flere og flere bekender sig til fascismens grund ideer er en film med til at belyse, at vi som samfund, aldrig må ende i en situation igen, hvor vi bifalder et dehumaniserende system som Auschwitz var.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Jøden og Nazisten

Pianisten Władysław Szpilmans møde med Wilm Hosenfeld bliver mindet i Warszawa.

Lær mere

Ursus Fabrikkens Symfoni

En musikalsk hyldest til de arbejdere som havde deres daglige gang på traktorfabrikken Ursus.

Lær mere

Solisterne fra Kyiv

Strygeorkestret Kyiv Soloists blev flygtninge første dag da de var rejst fra Ukraine i 2022.

Lær mere

Indlægget Film: Musikken fra Auschwitz – Tonerne der aldrig vil forstumme blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

På det der engang var en central kampscene i Warszawa under Anden Verdenskrig er der nu blevet indviet et nyt og tiltrængt Museum for Moderne Kunst.

Polens mørke fortid

Polens historie er bestemt ikke hyggelæsning for hverken børn eller svage sjæle, da den rummer mange eksempler på en mørk fortid. Dette afspejler sig også i kunsten man kan erfare i Museum for Moderne Kunst.

Som en direkte konsekvens af Den Tysk-Sovjetiske Ikke-angrebspagt begået af staternes udenrigsministre Joachim von Ribbentrop og Vjatjeslav Molotov den 23 august 1939 gjorde det muligt for Tyskland at angribe Polen en uge efter.

Da en del af aftalen havde markeret hvilke geografiske interessesfærer de to stater havde på forhånd.

Dette betød også af en femtedel af Polens befolkning døde under Anden Verdenskrig. Og at mange af landets hovedstad var lagt i ruiner.

LEGO koncentrationslejr (1996)

”Aldrig igen må Auschwitz eller noget lignende gentage sig!” udtrykte en af Frankfurterskolens foregangsmænd Theodor W. Adorno sig efter Anden Verdenskrig.

I Zbigniew Liberas værk LEGO imiterer han udtryk og designet af 7 karakteriske LEGO SYSTEM bokssæt.

Han reflekter over Nazi dødsmaskinen, som den udspillede sig i den sydpolske koncentrationslejr, ved at forbinde den til massekultur.

For Libera er LEGO klodser symbolet på nogle korrigerende enheder som er med til forme hvordan vi ser kroppe. Og som er med til at disciplinere forestillingsevnen i en bestemt retning.

Ved at bruge LEGO til at bygge en koncentrationslejr med, forandrer det også vores blik på hvordan brikken kan forstås.

Kulturpaladset (1953)

Ved siden af Museum for Moderne Kunst ligger den store bygningsværk Kultur og Videnskabspaladset. Det var “en gave” fra Josef Stalin. Men også en evig påmindelse om ham.

To år før den stod færdig i 1995 malede Wojciech Fangor dette maleri. Her er tårnet i bygningen blev vendt 180 grader om. Og som en anden gul missel er den nu ved at ramme jordens overflade.

Venskab (Monument for Polsk-Sovjetisk venskab) (1954)

Alina Szapocznikows socialistisk realistisk skulptur fra 1954 stod i årene fra 1955 – 1992 inde i hovedsalen i Kultur og Videnskabspaladset.

Formålet med propagandaværket var at illustrere de to nationers fælles skæbne som to broderlande der sammen har gået meget igennem.

Her lægger den lidt større sovjetiske soldat armen om halsen på den polske arbejder.

Efter afslutningen på kold krig blev skulpturen beskadiget. Derfor er en af armene på begge af de to mænd ikke længere at se. Ligesom flagene de holdte er væk.

Det skete som en del af en bølge i Polen i starten af halvfemserne som gik ud på at fjerne genstande som mindede folk om kommunisttiden.

I mange år var der ingen der vidste hvad der var sket med skulpturen. Men i 2019 kom den til salg på en aktion. Hvor den blev solgt for en høj pris. Og, i dag er skulpturen, med sin nye betydning, at finde på Museum for Moderne Kunst i Warszawa.

Familie Modul (2024)

Goshka Macugas værk er inspireret af den argentinske performancekunstner Oscar Bonys opførelse Arbejderklassefamilien fra 1968.

I stykket havde Bony hyret en famile til at sidde med deres barn på en sokkel inde i et museum. Modellerne fik det dobbelte i løn en faderen fik for sit arbejde som fabriksarbejder.

I Magucas værk er faderen udskiftet med en kvinde, for at markere den socialistisk realistisk opfattelse af kvindens position i efterkrigstidens samfund.

Usynlige kvinder af Solidaritet (2009-2010/2025)

Solidaritetsbevægelsen startede en demokratisk revolution mod det siddende styre. For Sanja Ivekovic blev kvinderne dog glemt i tiden efter kold krigs ophør.

Hun modificerede derfor en berømt polsk valgplakat fra 1989 som blev udført af Tomasz Sarnecki.

I westernfilmen High Noon holder Gary Cooper en stemmeseddel. Denne mandelig figur har Ivekovic så skiftet ud med en kvindelig. For at få de glemte kvinder frem i lyset igen.

Billeder fra Øje for Øje serien (1998/2025)

I Artur Żmijewskis fotografier fra sluthalvfemserne bliver vi præsenteret for nogle foruroligende portrætter af muterede menneskeskikkelser.

Kunstnerens kommentar er meget lig andre i tidsperioden. Som havde det svært med fra den ene dag til den anden, at skulle vænne sig til demokrati, frie markedskræfter, polarisering og brutalisering.

Og, hvor befolkningen bevægede sig ind i et nyt samfund med overskud, vold, og lovovertrædelser.

Ved at udstille disse deforme mennesker, ønsker han at dette vil fremme værdier, såsom omsorg, lige muligheder for alle, og fælles støtte.

Spot (2016)

I 2016 nægtede Polen at tage imod 6182 kvoteflygtninge, som EU havde besluttet landet skulle gøre i 2015 pga. flygtningekrisen.

Ifølge kunstneren William Pope.L, som er tv-spottet som viser hans kommentar til denne beslutning, en gave til det polske folk fra en mærkhudet immigrant.

I indslaget ser man en polsk embedsmand banke nogle voodoo lignende figurer på bordet. Alt imens at blodet sprøjter på ham, pga. hans aktioner. Ind imellem bliver der så klippet til nogle almindelige polske kvinder som kigger på.

I indslaget ser man en polsk embedsmand banke nogle voodoo lignende figurer på bordet. Alt imens at blodet sprøjter på ham, pga. hans aktioner.

Ind imellem bliver der så klippet til nogle almindelige polakkere som undrende kigger på det han foretager sig.

Genvind Frihed – Konfisker Magt (Warszawa) (2020)

I 2020 strammede det nationalkonservative Lov og Retfærdighedsparti aboutlovgivningen i Polen, sådan at det næsten nu er umuligt for en polsk kvinde at få foretaget en abort.

Det tekstile banner, som Elektra KB har udformet forestiller tre feministiske krigeriske kvinder. Som er iklædt masker og bærer et flag som minder i designet om Den Teutoniske Orden / Den Tyske Orden, brugte i middelalderen.

Kvinderne repræsenter Den Teokratiske Republik af Moder Jord. Og, hvis du har lyst kan du benytte dig af banneret iforbindelse med demostartioner. Som er lig med de store der var i 2020, i kølvandet på den nye lov.

Mobilisering (2020)

Den argentinske kunstner Mariela Scafati lavede i 2020 denne installation som handler om kvinders abortrettigheder.

Det var ikke bare i Polen der var store demonstrationer i gaderne under COVID-19, men også globalt set i de store byer.

Scafati tilhører en kunstnergruppe Chromoactivismo i Argentina som henter inspiration i farveteorier, og i den modernistiske tradition.

Hver af de udstillede geometiske kvindelige repræsentationer, er en reference til kunstnerens aktivistiske veninder.

Uden titel (Klima) (2023-2024)

Arkivet for Offentlige Protester (A-P-P) er navnet på en borgergruppe, som dokumenterer aktivisme i Polen. Og, som spreder deres billeder og budskaber ud på sociale medier.

Dokumentation i denne serie, som er udstillet på Museum for Moderne Kunst i Warszawa viser fortrinsvis unges kamp for et bedre klima.

Efterskrift

Scenen for moderne kunst har fra statsligt side i Warszawa været spredt ud til nogle mindre gallerier.

Med den 4.500 m2 store og nye Museum for Moderne Kunst er der nu plads og rum til at fordybe sig i samtidskunsten i Warszawa.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

The Zone of Interest

Oscar-vindende film om liver i en nazi-familie som lever ved siden af kz-lejren i Auschwitz.

Lær mere

Afterimage

En film om maleren Władysław Strzemiński, som blev et offer for kommunismen.

Lær mere

Cold War

Varme følelser midt under kold krig på begge sider af Jerntæppet.

Lær mere

Indlægget Polen: Museum for Moderne Kunst i Warszawa blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

Filmen THE ZONE OF INTEREST er en henvisning til INTERESSENGEBIET DES KL AUSCHWITZ, eller på dansk, den SIKKERHEDSZONE, som tyskerne under anden verdenskrig oprettede udenfor Auschwitz i byen Oświęcim og dets opland.

Her befandt sig 5000 SSer og deres pårørende sig, der i blandt hovedpersonerne i filmen, ægteparret Rudolf og Hedwig Höss, som boede med deres fem børn i en villa, hvis have grænsede direkte op til den del af Auschwitz I, hvor lejrens første krematorium og gaskammer befandt sig.

Dette var også stedet, hvor Rudolf i sin egenskab af at være kommandant havde sin arbejdsdag. Efter krigen, blev han fanget i 1946 syd for dansk-tyske grænse i en lille by nord for Flensburg, da konen angav hans skjulested, for selv at slippe fri sammen med børnene.

Hvor, Hedwig efterfølgende fandt sig en ny mand, og flyttede sammen med sin familie til USA og døde i en høj alder, så blev Rudolf, derimod, som var ansvarlig for at have myrdet flere 100.000 mennesker, hængt i Auschwitz, meget tæt på det sted han boede under krigen i 1947, for sine store forbrydelser begået mod menneskeheden.

Sikkerhedszonen

THE ZONE OF INTEREST er en film som jeg har set frem til at se i månedsvis, efter at have læst de første anmeldelser af filmen efter den blev vist ved sidste års Cannes-Festival. Og, selvom den nu har været på tapetet i godt og vel to måneders tid, så var det først i aftes, at jeg så filmen.

Ironisk nok, så skyldes ventetiden primært at jeg ventede på at se en ”English-Friendly” version, da sproget i den britiske film er tysk, for at gøre den så autentisk som muligt. Ligesom, det er det polske filmhold, som optog filmene IDA og COLD WAR, der fik den skudt i kassen på de rigtige lokationer.

Dette er dog ikke det eneste som er bemærkelsesværdig i forhold til THE ZONE OF INTEREST, da den modsat andre film om Auschwitz, ikke direkte skildrer, hvad der foregik inde i koncentrationslejren, men mere om hvordan det tog sig ud på den anden side af muren, i hjemmet hos familien Höss.

Her kan vi bl.a. se at når Rudolf er ude i haven for at ryge en cigar, at røgen fra krematorierne samtidig med skimtes i baggrunden, ligesom skrigene fra Auschwitz kan høres, uden at nogen trækker en mine, da det simpelthen er blevet nogle lyde som familien har lært at se bort fra, for at kunne leve i dette drømmeunivers, hvor der til den store funktionalistiske bygning, er en tilhørende stor have, som Hedwig ynder at passe og pleje blomster og planter.

Dronningen af Auschwitz

Dronningen af Auschwitz, som Rudolf kalder hende, er dog ikke meget for at abdicere, da han bliver kaldt til Oranienburg ved Berlin, og beder hende om at tage familien med ham, da hun er lykkelig for det liv hun bestrider nu, hvor hun i ro og mag kan iføre sig en pelsfrakke, påføre sig noget læbestift, og gøre andre trivielle gøremål, alt imens hun håber på at familien kan tage på en spa-ferie i Italien.

I stedet for bliver det den pligtopfyldende, hårdtarbejdende, og underdanige Rudolf, som selv tager afsted til Tyskland, hvor han stiger i rang, og til sidst får ansvaret for udryddelsen af 750.000 ungarske jøder.

Læs også: The Brutalist: at skabe i en verden fyldt med had

Da han en sen nattetime ringer til Hedwig for at fortælle hende om denne forfremmelse, der også betyder at han snart vender hjem til hende, og hvis aktion tilmed af Heinrich Himmler er blevet navngivet Operation Höss, er hun mopset over at blive vækket om natten. Så, det er ikke bare manden, som er følelsesmæssigt afstumpet, det er konen i allerhøjeste grad også.

Ønsker vi en stærk leder, en stærk nation?

Da vi nærmer os afslutningen på THE ZONE OF INTEREST, hvor instruktøren Jonathan Glazer inviterer os med ind i nutidens museum i Auschwitz, twister han filmen endnu engang, da vi her møder et rengøringspersonel, som rengør montrerne indeholdende artefakter fra de myrdede mennesker, uden at de ser ud til på nogen måde at reflektere over historiens gang, samtidig med at vi som beskuer bliver frygteligt irriteret over lyden af støvsugeren.

På denne måde sender han en direkte hilsen til det nutidsmenneske, som lever et stille og nærmest intetsigende liv, samtidig med at det ligesom de tre berømte aber, hverken har set eller hørt noget, ligesom det ikke vil tale om de uhyggelige ting som sker på den anden side af ligusterhækken, uden at gribe ind. Og, dette er nok det mest skræmmende ved filmen, som på ingen måde, viser den fysiske vold, som blev begået i Auschwitz.

Læs også: 20 Dage i Mariupol: Krigens første dage i Ukraine

I en tid, hvor flere og flere tilslutter sig håbet om at en stærk leder og en stærk nation er den rigtige politiske vej at gå, som vi kan se det i Rusland, Tyrkiet, Ungarn, etc., og snart måske også i USA – og, samtidig med ikke skænker en tanke om hvilke negative konsekvenser denne drøm kan indebære, så tvinger Glazer os med THE ZONE OF INTEREST til at tænke over om dette er en vej vi ønsker at gå, uden på nogen måde at være belærende, og det er befriende.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Der Fall Gleiwitz

En østtysk film om den iscenesatte hændelse som igangsatte anden verdenskrig.

Lær mere

Westerplatte

Polsk antikrigsfilm om udbruddet af Anden Verdenskrig.

Lær mere

Jøden og Nazisten

Pianisten Władysław Szpilmans møde med Wilm Hosenfeld bliver mindet i Warszawa.

Lær mere

Indlægget Film: The Zone of Interest – Auschwitz, et paradis på jord blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I årevis lå den gamle stationsbygning i ruiner og var stort set glemt. Dette blev der ændret på i 2002.

Det skete da en organisation som er talsmand for at bevare den jødiske arv i Łódź foreslog at der skulle oprettes et museum i bygningen, som satte et historisk lys på de tragiske hændelser der fandt sted i Litzmannstadt ghettoen.

Træbygningen på Radegast station blev opført af tyskerne i 1941. I starten fungerede den som et opbevaringsdepot for fødevarer og råvarer, som var beregnet til befolkningen og de folk som holdt til i ghettoen.

Fra januar 1942 begyndte deporteringen af den jødiske befolkning til udryddelseslejrene i Kulmhof (Chełmno nad Nerem) og Auschwitz-Birkenau. Det anslås, at omkring 145.000 jøder passerede gennem stationen.

I dag fungerer bygningen som en afdeling af Uafhængighedsmuseet i Łódź, der ligger ved siden af Litzmannstadt Ghetto monumentet, som blev indviet i 2004.

Inde i stationsbygningen kan de besøgende se en meget detaljeret model af Litzmannstadt Ghetto som viser hvordan bygninger og infrastruktur så ud i 1942.

Udover modellen vises alle bevarede transportlister i en multimedieapplikation sammen med artefakter fra museets egen samling og andre institutioner.

Litzmannstadt Ghetto monumentet

Det største element i Radegast mindesmærket er monumentet som skildrer de deporteredes rejse gennem en bygning som har form som en tunnel.

I indgangen står der på væggene sætningen “Dræb ikke” som er indgraveret på tysk, hebraisk og polsk.

Derudover vises navnene på alle de byer, hvorfra jøder blev bragt til Litzmannstadt ghettoen.

Inde i udstillingen i tunnelkonstruktionen er der udvalgte transportlister som er arrangeret kronologisk, samt billeder fra udryddelseslejren i Chełmno nad Nerem.

Sara Zyskinds beretninger

Det som gør det største indtryk inde i tunneludstillingen er dog billederne af de mennesker som var en del af ghettoen, som for langt de fleste vedkommende var den sidste destination før de blev sendt mod de sidste øjeblikke i deres liv.

Læs også: Tel Aviv – Den kulturelle og finansielle højborg i landet

En af dem som overlevede holocaust var den polske jøde Sara Zyskind (1927-1995), der stammede fra Łódź.

I bogen “De stjålne år” skildrer hun om de oplevelser hun oplevede i tiden før og efter, hvor hun efter krigen genbesøger et Łódź som hun ikke kængere kan genkende og derfor flytter til Palæstina, hvor hun dør i Tel Aviv mange år efter.

“Da portene åbnede sig, og jeg forlod ghettoområdet, sank mit hjerte. Jeg troede, jeg var heldig med at komme afsted. Vores vej var langs skinnerne. Hvornår har jeg sidst set et tog? Hvis jeg bare kunne få en plads ved vinduet, hvorfra jeg kunne beundre mosaikken af ​​marker, skove, små landsbyer, snoede vandløb og køer på græsgange… […]”.

“Fuld af begejstring gik jeg omgivet af en menneskemængde. Min onkel, Salek, min tante og jeg gik hånd i hånd. Vi kunne allerede høre motorens pust og se dampen bølge. Men hvad er det?“

Det er ikke et passagertog, der nærmer sig os i dampskyerne, men en lang række kvægvogne. Hver vogn havde et lille vindue med gitter. En frygtelig skræk greb mig i dens kløer. Jeg så soldaterne brutalt tvinge folk ind i toget. Og først da, for første gang, gik det op for mig, at Salek kunne have haft ret: Vi burde ikke have forladt ghettoen. Men der var det allerede for sent”.

Efterskrift

Tæt på Radegast ligger en bygning som er en af ​​de bevarede bygninger fra den tidligere “sigøjnerlejr”.

Af de mere end 70.000 jøder der i perioden 1942-1944 blev sendt nordpå til udryddelseslejren i Chelmno-nad-Nerem overlevede næsten ingen.

Mod krigens afslutning blev sidste de overlevende ghettobeboere fra den 2. august til den 29. august 1944 transporteret til Auschwitz. Af de mere end 70.000 mennesker, der blev deporteret til Auschwitz overlevede kun et par tusinde. Nogle historikere siger 5.000. Andre 15.000.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Park Staromiejski

Den Gamle By Park i Łódź rummer en masse skulpturer og monmenter.

Lær mere

Skulpturer i Łódź

I Łódź hyldes byens industrielle forfædre og kunstneriske personligheder.

Lær mere

Park Ocalałych

En park i Łódź, som mindes de mennesker, der overlevede Łódź-ghettoen

Lær mere

Indlægget Polen: Radegast var under krigen Umschlagplatz for jøderne i Łódź blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.