Men uanset hvilken alder Eurovision publikummet har, så har de fleste prøvet at hænge fast i indkøbsræset. Eller at bestride et kedeligt, monotomt arbejde, hvor der ikke er meget plads til kreativitet og leg.

I årets udgave af ESC er der en hel del numre som tilbyder eskapisme fra hverdagens trivialiteter. Ved at tilbyde løsninger der lægger op til at man kan følge sine passionner. Og, i dette indlæg sættes der spot på tre af dem.

GRÆKENLAND: Akylas: Ferto

Grækenlands eurodance bidrag i år er en humoristisk kommentar til vores tids forbrugersamfund, hvor det hele handler om at forbruge mere.

Denne konsumerisme er drivkraften for Akylas i musikvideoen til “Ferto”, der benytter sig af gameræstetik. Her minder han til forveksling om en kendt skikkelse, som er kendt for at underskrive den ene dekret efter den næste i et grotesk realityshow.

Igennem nummeret stopper grådigheden efter mere ikke, selvom alle luksuøse ønsker om gourmetmad, eksklusive huse og jetfly forlængst er blevet opfyldt.

Dette overforbrugsmønster forsætter indtil slutningen af nummeret. Her får vi forklaringen på at denne umættelig hang til at forbruge, primært skyldes artistens barndom, hvor han voksede op i yderst fattigdom og led afsavn.

Ved at twiste tekstens indhold bort fra den konstante jagt efter flere materielle genstande, henimod at det som giver livet mening, er evnen til at kunne forsørge og beskytte sine nærmeste, giver sangen et helt andet budskab.

I interviews har Akylas fulgt op på det. Her kommer han ind på at sangen handler om at ære hans forældre. De arbejdede hårdt for at kunne få det til at fungere i hjemmet. Derfor er den grådighed han beskriver i “Ferto” et stærkt ønske om at kunne gengælde dem, der støttede ham, så de ikke kommer til at lide et materielt afsavn.

Bookmakernes vurdering

Et af dette års outsidere til at vinde Eurovision Song Contest er Grækenland, som bookmakerne pt. spår til at ende som nummer fire.

Jeg er dog ikke af samme overbevisning da der er mange lignende up-tempo dance numre med i årets konkurrence, og derfor kan drukne i mængden. Ligesom jeg tror at den ældre del af befolkningerne ikke bryder sig om nummeret som de måske synes er for mærkelig. Så mit tip er en top-15 placering til Grækenland i år.

ARMENIEN: SIMÓN: Paloma Rumba

“Paloma Rumba” er en kritik af rutineprægede 9-5 jobs, hvor det handler om at udføre ”Copy-Paste” operationer dagen lang.

Derfor lægger den armenske sanger SIMÓN i stedet for op til at gøre sig fri af trivialiteterne og forfølge sine drømme og passioner.

Det drejer mao. om at at cutte båndene til det, som holder dig tilbage. Som kan være alt fra kontakter, gamle rutiner eller forpligtelser. Og fremadrettet erstatte det med forandring og bevægelse, som også findes i rumba.

Sangen kan derfor tolkes som en metafor om vigtigheden i at danse til sin egen rytme. Fejre spontanitet, glæde og følelsesmæssig frihed. Samt at leve autentisk og tro mod egen værdier. Som alt sammen er medvirkende til en modvægt for at blive tynget af gentagne forpligtelser.ud af deres komfortzoner.

Bookmakernes vurdering

Lige efter at nummeret blev præsenteret vurderede bookmakerne nummeret til at ende på en 13. plads. Nu er den så gledet ned på 21. pladsen.

Det er et af de numre som jeg synes er svært af placere, da jeg ikke har set nogle live optrædener af det endnu. Og, fordi den skal kæmpe med mange andre tilsvarende sange, som eksempelvis den græske, georgiske, bulgarske for at nævne nogle.

Da det er et bidrag som jeg hverken tror kommer til at dominere toppen eller som bliver en del af bunden skyder jeg den til at ende mellem 10. og 20. pladsen.

UK: Look Mum No Computer: Eins, Zwei, Drei

Bortset fra en enkelt andenplads I 2022 har de sidste tre årtier været noget af en lang ørkenvandring for Storbritannien i Eurovision Song Contest.

Så da BBC tidligere i år annoncerede at Sam Battle, som er kendt under kunstnernavnet Look Mum No Computer, skulle repræsentere Storbritannien i år, var de britiske medier total rystet. For nu synes bunden at være fuldstændig nået.

Battle, der i sin barndom byggede med LEGO-klodser, begyndte at følge tv-serien ”Robot Wars” i sine teenage-år. Da han blev voksen, var det i rollen som forsanger i indierock bandet Zibra der optog ham. Højdepunktet i deres karriere var da de optrådte på Glastonbury Festivalen i 2013.

Look Mum No Computer

Under pseudonymet Look Mum No Computer har han fået opbygget en stor fanbase på sociale medier. Her kan hans følgere følge hans arbejde med at bygge usædvanlige elektroniske musikapparater. Såsom eks. et Flammekaster-orgel, og Furby-orglet, hvor 40 legetøjsrobotter kreerer noise.

Derudover driver han This Museum Is Not Obsolete, der udstiller gammeldags analoge apparater, i den engelske by Ramsgate.

I Wien stiller han op med nummeret “Eins, Zwei, Drei”, der lyder som et nummer firserikonet Thomas Dolby kunne have skrevet sammen med den koreanske FLUXUS-kunstner Nam June Paik. Og, hvor de havde fået Terry Gilliam til at instruere musikvideoen.

I stedet for har Battle inviteret danske Thomas Stengaard og Julie Aagaard med på holdet med at skrive “Eins, Zwei, Drei”. Som en sidebemærkning kan det nævnes at Stengaard og Aagaard også er krediteret som sangskrivere på dette års bidrag fra Luxembourg og San Marino.

Ligesom Armeniens sang ”Paloma Rumba”, er “Eins, Zwei, Drei” en kritik af det konforme 9 til 5 slid, hvor man er fanget i en kontorbås, og føler sig som “en mus i et bur”. Ved at bryde ud af hverdagens rutiner, kan man finde glæde i at følge sine passioner.

Bookmakernes vurdering

The Guardian skrev tidligere i år da det blev offentliggjort at Look Mum No Computer skulle være Storbritanniens repræsentant før de overhovedet havde hørt nummeret at den nok vil ende som nummer 15, ligesom så mange andre britiske indslag.

Bookmakerne bakker op omkring deres vurdering, da de pt. har den som nummer 14. på deres liste. Jeg tror dog at det vil gå dem bedre i år, da de har en stærk historie i Look Mum No Computer. Og, fordi ”Eins, Twei, Drei” er tilpas retro, men også hårdtslående nok i sit udtryk, så tror jeg den har en bred appeal blandt publikum. Og, er i stand til at ende i Top-10, hvilket i dag vil være en succes for den gamle popmagt.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Før ESC 2026 (Del I)

Anmeldelse af Frankrig, Finland og Israels bidrag til ESC 2026 i Wien.

Lær mere

Før ESC 2026 (Del II)

Anmeldelse af Ukraine, Moldova og Portugals bidrag til ESC 2026 i Wien.

Lær mere

Før ESC 2026 (Del III)

Anmeldelse af Schweiz, Albanien og Kroatiens bidrag til ESC 2026 i Wien.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Før ESC 2026 – Flygt fra hverdagens trivialiteter blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

Ligesom i de foregående år har der været en hel del postyr om hvordan eventen skal foregå. Men i den sidste ende har 35 lande valgt at dyste mod hinanden i den årlige tilbagevendende begivenhed. Der som altid handler om meget mere end selve musikken.

Det skyldes blandt andet, at det i dag handler ligeså meget om hvordan landene iscenesætter sig selv og hvilke historier der skal kommunikeres ud til den brede offentlighed.

I dette første indlæg om ESC 2026 fokuseres der på tre numre som alle har det til fælles at de er med i favoritfeltet til at vinde årets konkurrence i Wien. Samt, at der i disse år sniger sig elementer fra den klassiske musikscene ind i Eurovisionen.

FRANKRIG: Monroe – Regarde

En tendens i årets sangdyst er at mange af numrerne har hentet noget inspiration i Rosalias store pop-klassiske hit “Berghain” fra sidste år.

Dette folder sig også ud i Frankrigs bidrag “Regarde”. Som i den klassiske musiks hovedstad bliver repræsenteret af den 18-årige fransk-amerikanske mormon Monroe Vata Rigby.

Det der først og fremmest bærer nummeret er hendes fantastiske vokal-præstation. Og, hvis hun også kan ramme de høje toner i Wien i maj, vil der være mange douze points og kærlighed til hende fra fagjuryen.

Når jeg ser videoen til sangen, minder det mig meget om Sommer OL i Paris for to år siden. Her præsenterede Paris sig som en by med masser af finkulturelle tilbud. Og, som til forveksling ligner et spejlbillede på det Frankrig som Emmanuel Macron ønsker at omverdenen skal identificere sig med.

I en mørk tid lægger Monroe op til at der er lys for enden af tunnelen. Og, at der er kærlighed at finde overalt i hverdagen. Eller mao. det handler bare om at få øjnene op for det.

Bookmakernes vurdering

Der er mange som mener at Frankrig vil vinde dette års ESC hvis det udelukkende handlede om at det var fagjuryerne rundt omkring i Europa som bestemte. Men da deres points kunne tæller 50 procent i det samlede resultat, så rangerer de pt. Frankrig til at ende på en anden plads.

Der er gennem tiderne set mange skrækkelige eksempler på at artister som har sendt en smuk præsentationsvideo ikke har vist sig i stand til at kunne ramme tonerne korrekt når de står på en scene. Samt at deres staging falder fuldstændig igennem.

Med hensyn til det første så plejer Frankrig at have tjekket på forhånd om solisten som skal synge balladen, rent faktisk kan synge. Så det er ikke der problemet ligger. Desværre så har det alt for ofte været alt for kedeligt at overvære. Hvilket desværre mange gange i den sidste ende har spændt ben for Frankrig. Så ud fra disse parametre vil jeg bedømme at Frankrig ender i Top-10.

FINLAND: Linda Lampenius og Pete Parkkonen: Liekinheitin

Finland er for niende år i træk blevet kåret til verdens lykkeligste folk. Og, i år har de måske snart noget mere at glæde sig over. Dette skyldes at landet med de tusinde søer er storfavorit til at vinde den 70. udgave af Eurovision Song Contest.

Siden starten af dette årti har det nationale finske tv-selskab YLE ændret konceptet for hvordan deres UMK (Melodigrandprix) skal afvikles.

erotiske indslag er nøglen til succes

Dette har medført mange gode bidrag fra Finland. Hvilket foreløbig kulminerede da Käärijä med hans ”Cha Cha Cha” i 2023 blev nummer to efter at have optrådt i bar overkrop.

Året efter var det deres Windows95man der prædikede” No Rules”. Samtidig med at han løb rundt på scenen kun iført en t-shirt og hans underhyler. Og sidste år var det Erika Wikman som iført et sort stram latex outfit højlydt sang “Ich Komme”. Alt imens hun stod på et kæmpe fallossymbol, der spyttede ild ud af sig.

Selvom årets finske deltagere Linda Lampenius og Pete Parkkonen er fuldt påklædte. Så har det ikke afholdt en finsk journalist fra at beskrive deres ”Liekinheitin”, der betyder ”Flammekaster” som værende et solidt erotisk nummer. Allerede nu er det et hit i hjemlandet. Dette skete da det strøg til tops på den finske hitliste.

I nummeret foldes de store følelser ud på scenen. Hvilket også giver god mening da Liekinheitin i denne sammenhæng er en metafor for et intenst følelsesmæssigt forhold. Der dog ender med pludselig at blive iskold.

Liekinheitin har givet de fleste seere gåsehud. Det er dog ikke Parkkonens vokale fremførelse der gør det. Men primært det eminente spil på violinen af Lampenius. Derudover er nummeret suppleret af en yderst teatralsk optræden, som dog deler vandende.

Første gang Finland vandt ESC var for 20 år siden med ”Hard Rock Hallelujah”. Tomi Putaansuu , forsangeren fra Lordi synes at Liekinheitin er “ret god” og har en “cool stemning”. Men han synes at det mangler et definerende “hook”. Hvilket jeg godt kan følge ham i.

Bookmakernes vurdering

Finland er som tidligere nævnt storfavoritter til at vinde Eurovision i år. Det var Sverige også sidste år med deres sauna-sang. Men de endte som bekendt som nummer fire.

Det er et af de numre som i den grad lever højt på deres sceneshow, for hvis dette bliver fjernet, og udelukker tænker på musikken, så er det langt henad vejen en ganske ordinær typisk Eurovision nummer på linje med eksempelvis Islands bidrag ”Never Forget” fra 2012, som blev fremført af Greta Salóme & Jónsi, som endte som nummer 20.

Så galt kommer det ikke til at gå for Finland. For hvis et nummer først er blevet en del af loopet, så vil vi alle blive påvirket til at stemme på den. Mit bud er derfor den ender i Top-5.

ISRAEL: Noam Bettan: Michelle

I år er der 35 lande som deltager i årets Eurovision Song Contest. Men tallet kunnet have været højere, hvis fem lande ikke havde truffet den beslutning at boykotte eventen pga. Israels tilstedeværelse.

KAN-problematikken

Siden Benjamin Netanyahu for første gang i 2017 prøvede at lukke landets nationale og politisk uafhængige medie KAN fordi den var ”for venstreorienteret”, har der været sået tvivl om Israels deltagelse i ESC.

Først var det EBU som forhindrede det, for hvis han fik gennemtrumfet sin vilje ville KAN blive udelukket fra unionen. Og, med det kunne Israel heller ikke stille op til det internationale melodigrandprix, hvilket ville være en bet for det jødiske land, som har et ønske om at være en del af den europæiske kulturkreds, frem for ”bare” at være en ganske almindelig stat i Mellemøsten.

Da Israel vandt ESC i 2018 og skulle være værter i Tel Aviv året efter, så indstillede Netanyahu kampen mod KAN indtil han kom tilbage som landets premierminister i 2022.

I de to følgende år prøvede han på at lave om på strukturen af public service-selskabet, samt at den skulle privatiseres. Hvilket har fået kritikere til at påpege at mediefriheden er i fare. Og, dette var også baggrunden for at EBU igen spændte ben for Netanyahu-regeringen.

Krigen i Mellemøsten starter

Efter at Biden-administrationen havde presset på igennem længere tid at få Israel og Saudi Arabien til at indgå en normaliseringsaftale, som skulle genåbne de diplomatiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige forbindelser imellem de to lande. Hvilket også skyldtes et amerikansk ønske om at dæmme op overfor Irans indflydelse i området, så valgte Hamas at angribe Israel i 2023, da de frygtede at opmærksomheden på palæstinensernes sag ville forsvinde for verdenens bevidsthed. Da Israel nu i det skjulte kunne forsætte med at bedrive rovdrift på de besatte områder.

For at fremstille sig selv som en uskyldig nation, der var blevet ofre for en meningsløs terrorhandling, som havde kostet 1200 civile israelske ofre, så ville Israel markere dette ved Eurovision Song Contest i 2024 ved at sende et bidrag som handlede om angrebet på deres stat.

Igen var det EBU som spændte ben, da konkurrencereglerne i ESC tilskriver at indholdet i sangene ikke må være politiske. EBU krævede derfor at israelerne modificerede nogle af linjerne i sangteksten.

Dette var de ikke meget for at gøre i starten, så alt tyede på et Israelsk exit i 2024 fra ESC indtil Israels præsident Isaac Herzog bankede i bordet og forlangte at landet fulgte de instrukser de havde fået af EBU.

ESC 2024 i Malmø

Da Eurovision Song Contest så skulle afvikles i maj 2024, var verdensbefolkningen dagligt gjort bekendt med Israels massive folkedrab og ødelæggelser der fandt sted på Gaza-striben igennem et halvt års tid.

Sympatien for Israel var derfor ikke stor. Både udenfor og indenfor i Malmø Arena var der massive tilkendegivelser til støtte for palæstinenserne. Hvilket igen, betød at der var store sikkerhedsforanstaltninger omkring den israelske delegation. Som igen, generelt set ikke fik meget kærlighed fra de andre landes optrædende pga. deres liv også bragt i fare ved Israels deltagelse, da de havde modtaget dødstrusler fra folk hvis de bakkede op omkring Israel.

Da en polsk journalist, som har dækket mange Eurovisionsfinaler, ved en pressekonference, spurgte den israelske deltager Eden Golan, hvordan hun havde det med at have bragt alle deltageres liv i fare ved hendes deltagelse? Så greb en pressefyr fra EBU ind og svarede at det behøvede hun ikke at svare på. Hvortil den hollandske deltager Joost Klein spurgte ”Hvorfor ikke?”

Dagen efter blev Klein smidt ud af konkurrencen. Og, selvom mange lande også truede med at forlade eventen få timer at finalen skulle finde sted, valgte de dog at blive. Og, den polske journalist, som stillede det kritiske spørgsmål, har sidenhen ikke fået pressekreditering til ESC.

Israels tilstedeværelse i ESC støder EBU-lande

Året efter, i 2025, gentog Israel ”kunststykket”. Nu var det en ung kvinde som havde deltaget i den musikfestival Hamas havde angrebet som skulle fremføre det israelske nummer. Og, i lighed med året før fik Israel masser af points fra publikum, imens fagjuryerne langt fra var lige så rundhåndet.

Det primære spørgsmål, som rejste sig, var hvorfor EBU ikke greb ind overfor Israel, og deres politiske budskaber som var frastødende, når unionen uden tøven tidligere havde kylet både Rusland og Belarus ud af ESC?

I kølvandet på ESC 2025 prøvede EBU at imødekomme kritikken, ved bl.a. at give mere magt til fagjuryen i semifinalen, og at publikum nu kun må afgive 10 stemmer, hvor de tidligere kunne afgive 10, for at modvirke at Israelske marketingsbudgetter skulle styre hvem der ville vinde konkurrencen.

Men lige meget hjalp det. Da EBU i december 2025 afholdte en afstemning blandt dets medlemmer om Israel stadigvæk skulle være en del af ESC, så stemte 2/3 dele for dette forslag. Og, i dagene efter valgte fem lande at forlade konkurrencen.

I Israel synes de dog at have lyttet til en del af kritikken, da de i år stiller op med et kærlighedsnummer som er renset for politiske budskaber. Men, hvis de havde taget den fuldstændig seriøs, så ville de have trukket sig fra konkurrencen indtil at der politisk set igen blæser nogle mere fredelige vinde fra Middelhavets kyst.

Bookmakernes vurdering

Dette års bidrag fra Israel er et af de bedre som det mellemøstlige land har stillet op med i ESC. Lige nu bedømmer bookmakerne den til at ende på en syvende plads. Men jeg tror godt at den kan ende på en af medaljepodierne.

For selvom EBU har strammet op omkring stemmeafgivningen, hvor hver person nu kun kan stemme 10 gange mod tidligere 20 gange, så tror jeg igen i år at hele deres diaspora som de har i Europa, vil blive aktiveret.

Dette sammenholdt med at jeg spår nummeret til at få væsentligt flere point fra fagjuryen end de gav de to middelmådige numre de var repræsenteret med de to tidligere år, gør at jeg tror at Israel kan blive en Dark Horse igen i år. Og, måske endda vinde konkurrencen.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Før ESC 2026 (Del II)

Anmeldelse af Ukraine, Moldova, og Portugals bidrag til ESC 2026 i Wien.

Lær mere

Før ESC 2026 (Del III)

Anmeldelse af Schweiz, Albanien og Kroatiens bidrag til ESC 2026 i Wien.

Lær mere

Før ESC 2026 (Del IV)

Anmeldelse af Rumænien, Serbien og Danmarks bidrag til ESC 2026 i Wien.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Før ESC 2026 – Vienna Calling for tredje gang blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I år vender Eurovision Song Contest tilbage til Wien. Men siden Conchita Wursts sejr i 2014 taler mange folk om at vi er på vej ind i en ny verdensorden. Og, den liberalisme som Conchita Wurst symboliserede er nu på vej ud for en mere konservativ dagsorden.

Dette paradigmeskifte ses også i musikvideoerne fra årets deltagerlande, hvori mange er optaget i mørke kontekster. Som dermed også virker som en slags metafor for den tid vi lever i.

EBU har siden 2023 forsøgt at neddrosle begreber som diversitet og inklusion til fordel for at det som forener os, er musikken. Og, det skal forstås bogstaveligt talt, for da årets svenske deltager FELICIA ytrede at hun ikke synes at Israel skulle deltage i årets ESC, så blev kvinden der lider af social angst, offentlig udskammet af EBU.

Det skete da unionen forlangte at hun kun holdt sig til at tale om musik og ikke måtte tale om musik. Efterfølgende bad de SVT om at sørge for at hun får noget medietræning.

Hvor der tidligere har været mange LGBTQ+ deltagere er feltet mere indskrænket i år. Ligesom de tekster som handler om kvinder. Ikke handler så meget om emancipation. Men i stedet for om deres rolle som gode og beskyttende mødre.

I krisetider har folk det med at vælge forskellige former for eskapisme. Nogle finder håb i nostalgien. Andre i gotikken med masser af smerte og hjerte. Endelig er der nogle prøver at flygte fra hverdagens trivialiteter.

Udfordringer i en krisetid

For ORF har det heller ikke været en nem opgave at stå for arrangementet i år for hvem vil komme og hvem vil boykotte ESC i år. Til positivsiden tæller det at de mere konservative signaler fra EBU har fået tre lande til at vende tilbage i konkurrencen. Imens fem lande har valgt konkurrencen fra i år pga. Israels deltagelse.

Selvom EBU og ORF vil nedtone dette forhold, så vidner det om at der stadig er kaotiske forhold i forhold til ESC. Hvilket startede med at tre autoritære lande, Ungarn, Belarus og Rusland, begyndende fra 2019-2022, af forskellige årsager ikke er at finde længere i konkurrencen.

Det som EBU kan trøste sig med, er at Eurovision Song Contest førhen har gennemgået alvorlige kriser i dens 70-årige historie, og overlevet dem alle.

Østrig i Eurovision Song Contest

Alpelandet debuterede i 1957. Siden da har Østrig deltaget 57 gange. I dette indlæg har jeg valgt seks historiske bidrag og årets sang. Grunden til at det netop blev disse numre skyldes primært at der er nogle spændende historier knyttet til dem.

Jeg har derfor udeladt to vindersange. “Merci, Chérie” af den legendariske østrigske sanger Udo Jürgens, der optrådte tre år i træk fra 1964-1966. Og, sidste års vindersang ”Wasted Love” af JJ, da denne allerede er blevet omtalt i en anden blog.

Derudover er der heller ikke vundet plads til nogle af de østrigske sange jeg har lyttet mest til.

Dette drejer sig om “Sonntag” af Mess (1982). “Hurricane” af Westend (1983). “Kinder dieser Welt” af Gary Luz (1985). “Loin d’ici” af Zoë (2016). Og, “My Little World” af Waterloo and Robinson (1975), som jeg har fået ørerne op for de sidste par år. Til gengæld er der så blevet plads til nogle andre.

KAROL GOTT: Tausend Fenster (1968)

I 1968 startede Alexander Dubček ”Foråret i Prag”. Han ønskede at reformere det kommunistiske system, så det blev mere demokratisk. Og gav større frihed til borgerne.

For at støtte liberaliseringen af samfundet i Tjekkoslovakiet valgte ORF,at sende Karol Gott, afsted til London. Den Gyldne Stemme fra Prag skulle fremføre”Tausend Fenster”. Hvilket endte som nummer 13 ud af 17 deltagere.

Nummeret, der var skrevet af Østrigs første ESC-vinder Udo Jürgens, var meget symbolsk. Den handler om naboer, der ikke kender hinanden. Hvilket var en skjult reference til jerntæppet i sangen.

Derudover bruges vinduer som et billede på, at mennesker får en mulighed for at se verdenen. Tænke frit. Og få nye perspektiver på tilværelsen.

I sin samtid blev sangen ofte tolket som et billede på Dubčeks reformer. Hvor folket håbede på mere åbenhed. Og mindre censur i Tjekkoslovakiet.

SCHMETTERLINGE: Boom boom boomerang (1977)

Protestgruppen Schmetterlinge stillede i 1977 op for Østrig. Det skete da de i London sang “Boom Boom Boomerang”.

Nummeret er dels en satirisk kommentar til Eurovision. Men er også en kritik af hvordan musikindustrien producerer hits på.

I stedet for at synge en klassisk kærlighedssang gør teksten grin med konkurrencens formel og gentagelser.

Hovedidéen er, at mange Eurovision-sange er ens og forudsigelige. At de bruger de samme banale ord og rim. Samt at sangen skal være let at huske og gentage. Dette medfører at sangskrivere og producenter konstruerer en simpel melodi som er skabt efter den samme opskrift.

Derfor bruger Schmetterlinge enkle ord. Gentager omkvædet mange gange. Og prøver at lave noget der kommer tilbage som en boomerang (en ørehænger). Ved at gøre det, så bliver kunstneren nærmest reduceret til et produkt. Hvori producenter og branchefolk bestemmer hvad der skal synges.

Dermed kritiserer sangen ikke kun Eurovision, men også popindustriens kommercialisering og den måde kunstnere kan blive brugt som redskaber i et markedsapparat.

Boom Boom Boomerang ses i dag som et tidligt eksempel på meta-pop i Eurovision Song Contest, da den kritiserer hitmaskinen, samtidig med at den deltager i Europas største popkonkurrence.

I sin samtid synes nogle at den var morsom og intelligent. Andre mente at sangen var for ironisk og gjorde for meget grin med konkurrencen. I østrigsk og tysk presse blev sangen beskrevet som en satirisk venstreorienteret kulturkritik om hitfabrikation og pladeindustriens kynisme i jagten på en popsucces.

Mange tv-seere fangede dog ikke disse pointer da teksten primært blev fremført på tysk. Og at satiren var ret subtil. Derfor blev den opfattet som en lidt fjollet popsang, der var for kabaretagtig og teatralsk med de marionetlignende figurer på scenen. Ud af 18 bidrag, endte Schmetterlinge med at få en 17. Plads.

SIMONE: Keine mauern mehr (1990)

En måneds tid efter at Sovjetunionens præsident Mikhail Gorbatjov i 1989 havde givet Østtysklands leder Erich Honecker dødskysset, faldt Berlinmuren. En sneboldeffekt startede og rullede igennem mange kommunistiske lande som oplevede et politisk magtskifte i de følgende uger, indtil det kulminerede i Rumænien da Ceaușescu-parret i julen blev henrettet.

Da Eurovision Song Contest nogle måneder senere stemplede ind for første og sidste gang i Jugoslavien i 1990, så var det et Europa som var præget af en stor grad af lykkefølelse, da der var et stort håb om fred, åbenhed og sammenhold.

Det handlede nu om at bryde de barrierer som i årtier havde været mellem mennesker på de to sider af Jerntæppet. Samt det forhold om nu at lægge de politiske og følelsesmæssige skel bag sig og se fremad.

I den italienske vindersang ”Insieme: 1992” sang Toto Cutugno om vigtigheden om at forene Europa i EU to år senere (Hvilket Danmark i første omgang dog ikke vil ratificere). Og, mange andre landes bidrag handlede om frihed i et nyt Europa.

Det gjaldt også for det østrigske bidrag “Keine Mauern mehr”, som blev fremført af Simone Stelzer. Et nummer som samtiden dengang betragtede som en klassisk, lidt højtidelig popballade om den nye politiske situation i Europa. Og, som sluttede midt i feltet da den blev nummer 10.

Optimismen efter Berlinmurens fald forduftede dog et års tid efter, da borgerkrigen i Eksjugoslavien brød ud. Og, i dag er der blevet bygget en ny lang mur gående fra Finland ned til Slovakiet.

ALF POIER: Weil der mensch zahit (2003)

Østrig stillede i 2003 op i ESC med kabaretkunstneren og standupkomikeren Alf Poier. Han fremførte et dadaistisk inspireret nummer med det sloganagtige budskab ”Fordi menneskeheden er den, der tæller”.

På scenen i Riga leverede han en absurd satirisk kritik af moderne samfund, hvor han kombinerede naive tegninger, sang, nonsens-filosofi og provokation. Pointen var at vise offentligheden, hvor arbitrær kultur, kunst og argumention kan være.

Tilmed var ”Weil der mensch zahit” en skarp kritik af politisk korrekthed og moralsk selvhøjtidelighed. For hvor tit møder vi ikke mennesker som fremhæver humanistiske værdier, men som i praksis handler stik modsat.

I sangteksten spiller dyr en central rolle som satiriske metaforer. Da de bruges til at kommentere menneskelig adfærd og samfundets værdier.

Poier mener at dyr opfører sig mere ærligt og naturligt end mennesker, da de følger deres instinkter. Mennesket derimod, taler om moral og humanisme, men opfører sig ofte hyklerisk ved at gøre brug af slogans som ”Weil der mensch zahit”. Dermed bliver dyrene et spejlbillede på menneskets selvmodsigelser, da både dyr og andre mennesker i virkeligheden bliver dårligt behandlet.

Kabaret og Stand-Up som et politisk redskab

Med sin optræden ved Eurovision Song Contest skrev Alf Poier sig ind i en lang tradition i tysktalende lande. Både på den østrigske og tyske kabaretscene opereres der fra scenekanten i langt højere grad med filosofisk og politisk satirisk indhold, end den man kan opleve i dansk stand-up, der oftest er bygget op omkring personlige oplevelser og hverdagsobservationer. Og, som sætter inspirationen fra amerikansk comedy ind i en dansk kontekst.

Grunden til denne forskel skyldes primært den historiske kontekst. I begyndelsen af 1900-tallet i Wien var Karl Kraus en toneangivende kunstner, der brugte kabareten til at kritisere presse, propaganda og angribe politisk hykleri. Dermed blev kabaret fra dag et en platform for intellektuel samfundskritik. Dette mønster er forsat til i dag, hvor lange monologer, filosofiske refleksioner, og politiske analyser gennemsyrer den østrigske stand-up.

I Danmark derimod, udviklede kabareten sig i af starten af det 20. århundrede primært på Nørrebros teater. Der bestod indholdet typisk af lette satiriske sketches, karikaturer af politikere og samfundstyper, og humoristiske sange. Senere hen dyrkede Cirkusrevyen I en lang årrække ordspil og genkendelige hverdagssituationer, hvor det var Dirch Passer og Kjeld Petersen som stod for underholdningen. Fokuseringen på hverdagshumor bygget op omkring personlige erfaringer er forsat til i dag hvor Casper Christensen, Anders Matthesen og Mick Øgendahl har stået for denne udvikling.

Hvor man i Danmark mere har lagt vægt på revykultur, folkelig satire og senest personlig stand-up, så er det mere den filosofiske og politiske kabaret man ser i Østrig og Tyskland.

Europa tog godt imod Alf Poier

Modsat Schmetterlinge, der i 1977 endte med at få en bundplacering, så lykkedes det Alf Poier i 2003 at få Europa til at grine, da han endte med at få en flot 6. plads.

CONCHITA WURST: Rise Like a Phoenix (2014)

I 2014 stillede Østrig op i København med den skæggede Drag Queen Conchita Wurst, som vandt Eurovision med nummeret “Rise Like a Phoenix”.

Allerede før showet gik i gang på Refshaleøen var der underskriftsindsamlinger i lande såsom Rusland og Belarus, der gik på at artisten ikke skulle have lov til at optræde. Eller i det mindste, redigeres ud af tv-udsendelsen, fordi man fandt hendes fremtoning stødende.

Den armenske deltager Aram var heller ikke positivt stemt, da han først udtalte at Wursts livsstil “ikke var naturlig”. For så efterfølgende at trække udtalelsen tilbage med en undskyldning, hvortil han supplerede at hans tidligere kommentarer havde været ment som en joke.

Modsat så opfordrede vestlige medier som New Statesman og International Business Times deres læsere til at stemme på Wurst, da det også var en stemme imod russisk homofobi og transfobi.

Og, inde i de gamle B&W-produktionshaller hvor ESC blev afholdt, var der en gigantisk pibekoncert da Ruslands repræsentanter Tolmachevy Sisters gik på scenen, af samme årsag.

LGBTQ+ samfundet bliver forfulgt i Rusland

Dette skyldtes den såkaldte “anti-LGBT propaganda-lov” der blev gennemført i Rusland i 2013. Officielt hed den ”Lov med det formål at beskytte børn mod information, der går ind for en benægtelse af traditionelle familieværdier”.

Selv om loven oprindeligt officielt kun gjaldt for mindreårige, var det nu muligt for det autoritære styre i Moskva at straffe folk som spredte “propaganda af ikke-traditionelle seksuelle forhold” til børn og unge.

Konkret kunne lovens håndhævere nu censurere enhver positiv eller neutral fremstilling af LGBTQ+-personer i medier og kultur. Herunder kunst, film, reklamer, bøger og offentlige demonstrationer. Hvilket også betød at de nu kunne arrestere aktivister, og lukke organisationer, der talte om LGBT-rettigheder.

Disse tiltag ses af menneskerettighedsorganisationer som en fortsættelse af Putin-regeringens strategi med at fremstille LGBT-rettigheder som ubehagelige vestlige værdier og beskytte “traditionel familie” som fundamentet for det russiske samfund. Og, en måde på at institutionalisere diskrimination og skabe et klima, hvor homofobi blev socialt acceptabelt eller endda opmuntret.

Senere hen er der yderligere strammet op på anti-LGBT propaganda-loven, som nu gælder alle.

Delte meninger om Wursts sejr

“Rise Like a Phoenix” fik mange stemmer, specielt fra de vesteuropæiske lande, samt Georgien og Ukraine, som Rusland i 2008 og 2014 havde udført militære aktioner i.

Efterfølgende var kritikken mod Conchita Wursts sejr hård, specielt i stærkt konservative kredse, især i Østeuropa.

Den daværende formand for Tyrkiets udenrigsudvalg, Volkan Bozkır, bemærkede at “Gudskelov deltager vi ikke længere i Eurovision”.

Jarosław Kaczyński, lederen af Polens nationalkonservative Lov og Retfærdighedsparti, sagde, at “Conchita Wurst er et symbol på det Europa, jeg ikke ønsker. Mit Europa er baseret på kristne værdier”.

Ruslands vicepremierminister Dmitrij Rogozin skrev på Twitter, at resultatet “viste tilhængere af europæisk integration deres europæiske fremtid: en skægget pige.

Næstformanden for Ruslands Kommunistparti, Valerij Rashkin, mente, at “Det seneste Eurovision-resultat udviskede vores tålmodighed. Vi kan ikke tolerere denne endeløse vanvid”.

Endelig erklærede ultranationalisten Vladimir Zhirinovsky, “Der er ingen grænser for vores forargelse. Det er slutningen på Europa” og tilføjede senere, at “For halvtreds år siden besatte den sovjetiske hær Østrig. Vi begik en fejl ved at befri Østrig. Vi burde være blevet.”

Wursts reaktion på kritikken

Som reaktion på disse kritikere udtalte Conchita Wurst: “Det er så latterligt! For mig ville en perfekt verden være, når vi ikke behøver at tale om seksualitet, hvor man kommer fra, hvad man tror på. Er det det værste, politikerne tænker?”.

Set i det lys, er den James Bond-agtige sang ”Rise Like a Phoenix” et yderst relevant vidnesbyrd om at basale menneskerettigheder stadig står svagt. I teksten møder vi en Kristus-lignende figur, som kan være et billede på kunstneren selv, der rejser sig som en føniks ud af asken, med styrke og selvtillid efter at være blev slået ned.

TEYA & SALENA: Who The Hell Is Edgar? (2023)

Sangen er en humoristisk kritik af den moderne musikindustri og livet som kvindelig sangskriver.

Teksten leger med idéen om, at den amerikanske forfatter Edgar Allan Poe “sidder i kroppen” på sangens fortæller, og skriver sangen for hende.

Hvilket kan tolkes som en metafor for, hvordan kreativitet kan føles som om den kommer fra et “spøgelse”. Men også at hvis det er en mand som har skrevet sangen, så er det mere værd end hvis en kvinde har gjort det tilsvarende.

Men hvor kunstneren i Schmetterlinges sang Boom boom boomerang var reduceret til kun at optræde som en marionetdukke, da musikbranchen tager sig af resten. Så tjener kunstneren nu ingenting for sin optræden.

På Spotify får sangskriveren “zero dot zero zero three” dollars (0,00316 $ pr. stream). Eller stort set ingenting.

I Liverpool blev Teya & Salena heller ikke belønnet for deres ”Who The Hell Is Edgar?” da den endte på en beskeden 15. plads, efter på et tidspunkt at have været betragtet som en sort hest til at vinde konkurrencen.

Til gengæld fik den ene halvdel af duoen oprejsning da Taya (Teodora Špirić) sammen med Thomas Thurner og JJ skrev den østrigske vindersang i 2025 ”Wasted Love”, som sidstnævnte sang til sejr i Basel.

COSMÓ: Tanzschein (2026)

Østrig stiller i år op med Cosmó, som blev født som Benjamin Gedeon i nabolandet Ungarn for 19 år siden.

“Tanzschein” er humoristisk kommentar til de mange diskoteker hvor folk ikke danser. Men har mere travlt med at se cool ud eller at filme sig selv, end at turde slippe sig selv løs på dansegulvet.

Derfor er det vigtigt at uddele “Tanzschein” som kan forstås som en slags invitation til de folk som vil danse. Og, dermed også medvirke til at andre får lyst til at være en del af et fællesskab som er kreative og har det sjovt.

Tanzschein i et historisk perspektiv

Selvom “Tanzschein” er et ordspil som Cosmó har opfundet, så har ideen om noget der minder om det, eksisteret længe.

For at kunne deltage i nogle bestemte baller eller dansearrangementer skulle man i nogle østrigske byer i det 19. århundrede have en slags officiel tilladelse eller medlemskort.

især 1800- og begyndelsen af 1900-tallet skulle man i nogle byer faktisk have en slags officiel tilladelse eller medlemskort for at deltage i bestemte baller eller dansearrangementer.

Udover at have fået tildelt en invitation skulle personen kunne danse nogle bestemte danse, som eks. vals, og følge meget strenge sociale regler, for at kunne deltage.

Nogle østrigske kulturkommentatorer mener derfor at “Tanzschein” også er en kommentar til Wiens gamle, aristokratiske dansekultur, hvori der er en kontrast og sammenhæng mellem klassiske baller og moderne klubber. Samt ideen om, at man stadig skal føle, at man skal have en “tilladelse” for at være med.

Derfor rammer sangen en ret typisk østrigsk selv-ironi, hvori landet med de elegante wienervalse sender en absurd klubsang om danse-licenser.

For at opsummere, så kan Tanzschein ses som en humoristisk klubsang om at bryde nogle sociale barrierer og turde slippe sig selv løs.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Francos Spanien i ESC

Den spanske autoritære nationalistiske leder ønskede at vinde ESC for enhver pris.

Lær mere

Sverige i Eurovision

Med syv sejre, er Sverige sammen med Irland, det mest vindende land i ESC.

Lær mere

Schweiz i Eurovision

Med syv sejre, er Sverige sammen med Irland, det mest vindende land i ESC.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Før ESC 2026 – Østrig i Eurovision Song Contest blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Pga. Israels ageren i Gaza de sidste to års tid valgte Spanien, Irland, Holland, og Slovenien at trække sig fra Eurovision Song Contest 2026. Og, i næste uge kan det være at Island af samme årsag, vælger at sige fra overfor den årlige europæiske sangdyst.

Så det der skulle markere en ny begyndelse i jubilæumsshowet, hvortil at der er blevet udviklet et nyt grafisk design til, er nu forlængst lagt i graven, da konflikten imellem de forskellige deltagerlande i ESC på ingen måde er løst.

De turbulente starttyvere

I lighed med andre store events såsom De Olympiske Lege og Europamesterskabet i fodbold, blev Eurovision Song Contest ikke afviklet i 2020 pga. COVID-19.

Dette betød også at forhåndsfavoritterne Little Big fra Rusland og islandske Daði & Gagnamagnið ikke oplevede at vinde Eurovision Song Contest.

I stedet for kunne de dog trøste sig med at de en stor positiv omtale, da mange som normalt ikke lytter til ESC delte deres numre på sociale medier. Og, for Little Big betød det også at bandet nåede et stort vestligt publikum. Hvilket de ca. 300.000.000 visninger af den officielle video på ESCs YouTube-kanal også vidner om.

Året efter takkede de dog nej til at optræde for Rusland, da konkurrencen startede igen i Rotterdam. Her forløb eventen med store COVID-19 sikkerhedsforanstaltninger. Dette betød bl.a. andet at det kun var et begrænset publikum, der bar ansigtsmaske og sprittede hænderne, som var tilstede.

Derimod kunne Daði & Gagnamagnið fra et hotelværelse i byen se italienske Måneskin vinde konkurrencen. Her befandt de sig i isolation pga. et af bandets gruppemedlemmer var blevet smittet efter semifinalen.

Som altid var der kritik af vindersangen. Inkarnerede Eurovision fans synes sangen var for rocket og ikke hørte hjemme i ESC. Men det tror jeg at EBU så stort på. Da de kunne se nogle internationale stjerner i svøb, som henvendte sig til et ungt publikum.

Østeuropæisk exit og triumf

I 2021 blev Belarus diskvalificeret da de ville optræde med et nummer som tekstmæssigt var for kontroversielt.

I første forsøg fik de forkastet Ya Nauchu Tebya som hyldede slaveri og politisk undertrykkelse. Da de blev bedt om at ændre teksten, kom de tilbage med et nummer, hvori de tog tykt pis på homoseksuelle mænd.

Virakken omkring Belarus medførte at det østeuropæiske land ikke fik lov til at deltage i ESC. Og seks dage efter at Eurovision var blevet afholdt, blev landet smidt ud af EBU.

Året efter var det Rusland som blev udelukket af medieunionen. Det skete efter at landet havde indledt fuldskalaangrebet på Ukraine i slutningen af februar 2022.

Et par måneder senere kunne Kalush Orchestra sole sig i den sympati Ukraine fik pga. krigen som Rusland startede.

Det ukrainske band vandt suverænt med nummeret Stefania. Teksten til den var på ingen måde tligeså politisk kontroversiel som da landsmandinden Jamala i 2016 vandt med nummeret 1944.

Denne sang var modsat eks. det bidrag som Belarus tænkte at optræde med i 2021 sluppet igennem nåleøjet. Hvilket kan undre, da den var stærkt politisk, da den handlede om russernes folkeudrensning af Krim-tatarerne under 2. verdenskrig,

United by Music

Af sikkerhedsmæssige årsager kunne Eurovision Song Contest ikke blive afviklet i Ukraine i 2023.

I stedet for blev det Storbritannien der blev værtsnation. I 2022 vaskede de et kvart århundredes skuffelse fra sig, da Sam Ryder sluttede som nummer 2 i Torino. Hvilket af mange grandprixfans blev betragtet som den rigtige vinder af konkurrencen,

Under sloganet United by Music sørgede briterne for at forene britisk og ukrainsk kultur i Beatles-byen Liverpool året efter.

Nogle af deltagerlandene sendte en kommentar til krigen. Den gamle kroatiske punkgruppe Let 3 sang om en krigsliderlig Putin. Og den tjekkiske pigegruppe Vesna slog et slag for feminisme og deres ukrainske medsøstre i My Sister’s Crown.

Igen var det Sverige som vandt ESC, da Loreen for anden gang vandt konkurrencen. Denne gang med nummeret Tattoo.

Selvom kvinden der fik et stort Eurodancehit med Euphoria i 2012 var spået af bookmakerne til at vinde, så var der mange både udenfor og indenfor venuet i Liverpool der mente at Finland og Käärijä med sin Cha Cha Cha var blevet frarøvet sejren.

Og, selv i Sverige, så var der mange der var enige i kritikken. Da mange troede på at den egentlige årsag til at det skandinaviske land vandt, udelukkende skyldes at EBU gerne ville fejre 50-året for ABBAs sejr i ESC i Sverige.

EBUs Waterloo i Malmø

Den syvende oktober 2023 angreb den palæstinensiske terrororganisation Hamas Israel, og 1219 israelere blev dræbt.

Modsvaret fra Israel var mange gange mere grusomt. Og den sympati der var for Israel forsvandt udenfor dets grænser i løbet af de næste måneder. Da mange reagerede på billederne af lidende palæstinensere på Gaza-striben.

For at få Europas sympati for deres folkedrab på lokalbefolkningen ønskede Israel at stille op med nummeret October Rain til ESC i 2024. Da EBU fandt nummeret for politisk, blev israelerne bedt om at ændre teksten. Og, det nummer Hurricane (som alle vidste handlede om det samme) blev godkendt.

Da konkurrencen skulle løbe af stablen i Malmø demonstrerede tusinde af borgere mod Israels overgreb på palæstinenserne. Dette betød at den israelske deltager Eden Golan skulle køres frem og tilbage til eventstedet under politibeskyttelse.

Indenfor i Malmø Arena tog mange af deltagerne i ESC skarpt afstand til den israelske deligation. Nogle pga. de sympatiserede med den palæstinensiske sag. Andre fordi, de havde fået dødstrusler, hvis de ikke gjorde det samme.

Europe. Let’s Come Together

Denne syrlige kontekst kunne EBU ikke håndtere. Nogle timer før finalen skulle afvikles var alt kaos. Ingen vidste helt præcist hvor mange lande der ville stille op efter at den hollandske deltager Joost Klein var blevet diskvalificeret. Angiveligt pga. han havde slået en kvindelig kameramand.

En anden version hvorfor han blev smidt på porten, var fordi han under en pressekonference udbrød “Hvorfor skal hun ikke svare på det”. Dette skete efter en polsk jornalist havde spurgt Eden Golan om hvordan hun havde det med at bringe alle deltageres sikkerhed på spil pga. hendes tilstedværelse.

Derfor ønskede mange deltagere at trække sig fra konkurrencen i sympati med hollænderne. Hvis nummer ironisk nok handlede om vigtigheden af at samle Europa kulturelt. Og den polske journalist som havde dækket Eurovision i årevis blev nægtet adgang året efter af EBU.

At mediedækningen blev mere intens end EBU ønskede var fordi de havde tilladt bloggere at være tilstede i nærheden af artisterne. Og, pga. det kunne de derfor ikke “styre” kommunikationen.

The Winner Takes It All

Musikalsk set levede 2024-udgaven af ESC op til konkurrencens værdier om at være fyldt med diversitet, da stort alle musikalske stilarter var repræsenteret,

Det var bedst eksemplificeret ved Irlands bidrag. Det blev fremført af den gotiske sangerinde Bambie Thug. I hendes Doomsday Blue kunne man høre elementer fra alt lige fra pop, jazz, og noise.

Hendes show vil stå forevig i grandprixets historie. Ligesom engelske Olly Alexander, som holdt ord, og leverede den mest bøssede indslag i ESC til dato.

Indslagende fra de britiske øer provokerede meningmand. I den anden ende af skalaen kunne tv-seerne bl.a. se Danmarks bidrag Sand som på ingen måde var stødende. Nummerets vildeste effekt var da Saba strøede sand på scenen. Jeg ved ikke hvordan DR kom på denne geniale ide!

Under normale omstændigheder ville Israels sang være et hurtigt overstået kapitel, da den ligesom det danske bidrag var totalt intetsigende.

Men pga. den store opmærksomhed der var på det mellemøstlige land, og den yderst patetiske fremstilling af Hurricane, blev Eden Golan udsat for en kæmpe pibekoncert, hvilket EBU havde fjernet i transmissionen af eventen.

Under pointafgivningen endte Israel på femtepladsen, hvilket primært skyldes de mange point nummeret fik fra seerne.

Vinderen kom fra Schweiz, hvor den non-binære person Nemo, også havde delt vandene under koncerten pga. sin identitetsopfattelse. Og, mange svenskere var forarget over at ABBA-medlemmerne ikke dukkede op fysisk. Da det var eventen som introducerede dem udenfor landets grænser.

Ytringsfriheden blev indskrænket i Schweiz

Før Eurovision Song Contest blev afviklet i kulturbyen Basel i 2025, blev ytringsfriheden indskrænket fra EBUs side.

Bloggere, og andre mediefolk kunne nu ikke være ligeså tæt på deltagerne på eventstedet, pga. sikkerhedsmæssige årsager! Og, deltagerne skulle nu fremføre deres numre uden at det kunne støde nogen i alle aldersgruppe. Hvilket var en klar hilsen til de to britiske repræsentanter fra Storbritannien og Irland i 2024.

Den progressive og ungdommelige frisind som havde havde kendetegnet eventen i de første par år af 2020erne var nu bombet tilbage til start.

Grækenland stillede op med en sangerinde som lignede og lød som en klon af Nana Mouskouri. Og fyrstendømmet Luxembourg sendte en hilsen til France Galls vindersang fra 1965 Poupée de cire, poupée de son. (som dog både i sin samtid og i dag skaber debat pga. synet på kvinden).

Der var dog stadig plads til mere originale indslag. Estiske Tommy Cash gjorde grin med italiensk livsstil i Espresso Macchiato. Og da Finlands og Australiens deltagere spillede på sex, så var der stadig lidt at grine af i Basel.

Wasted Love

Selvom det var Østrig som løb med sejren, da JJ, en hver bedstemors drøm blandede opera med tekno i nummeret Wasted Love, så var det igen Israel som fungerede som en elefant i rummet.

Nærmest som en tro kopi af den emotionelle ballade Hurricane blev New Day Will Rise fremført af en ung sangerinde Yuval Raphael, som igen ledte tankerne hen på angrebet fra Hamas på Israel den 7 oktober 2023.

Yuval Raphael var en af de mange unge som deltog i musikfestivalen der dræbte mange under aktionen.

Og, publikums reaktion var det samme. Folk i salen var temmelig utilfredse med hendes tilstedeværelse, og igen fik Israel mange stemmer fra tv-seerne og få point fra fagjuryerne rundt omkring i Europa.

Dette var dog nok til at sikre Israel nok til at sikre en andenplads i Eurovision Song Contest. Men mon ikke EBU var godt tilfredse med at ESC i jubilæumsåret 2026 skulle afholdes i Jerusalem.

Kontrorversielle Afstemningsresultater

I maj 2023, hvilket var et par måneder før krigen startede i Mellemøsten, stillede Israel op med en ung sangerinde Noa Kirel.

Hendes catchy og radiovenlige sang Unicorn, der blev fremført i et energisk sceneshow, blev efterfølgende et hit mange steder i Europa.

Hun fik mange point fra både fagjury og tv-seerne hvilket skaffede hende en tredjeplads.

Bare ikke fra Danmark, som ikke tildelte nummeret et eneste point, hvilket jeg undrede mig over, da det var en af mine personlige favoritter til at vinde konkurrencen i Liverpool.

I 2024 og 2025 sluttede Israel på henholdsvis en femte og en andenplads. Men det var med nogle numre som både grandprixfans og fagjuryer fandt middelmådige.

Alligevel var der en sand pointregn som regnede ned over Israel, da hver tv-seer kan afgive op til 20 stemmer.

Lande bliver væk pga. Israels deltagelse i ESC 2026

Allerede i 2024 startede den offentlige debat om hvorfor Israel skulle deltage i Eurovision, da EBU uden at blinke af forskellige årsager havde kylet Belarus og Rusland ud af konkurrencen.

Men hvor Israel reddede skindet i 2024 med at ændre lidt i teksten til deres bidrag, så var det dels blandingen imellem Israels grusomheder mod den palæstinensiske befolkning og afstemningsresultaterne fra både 2024 og 2025 som fik mange lande op i det røde felt i 2025.

Dette førte til en ny justering af reglerne. Her blev de befolkningstynde lande tilgodeset ved at fagjuryen bliver genindført i semifinalen. Og, at det nu fremadrettet kun er mulig for tv-seerne at afgive 10 stemmer hver.

Deruover er det ikke længere tilladt for deltagelandene at lave betalte kampagner for at promovere deres numre på sociale medier. Denne regel var direkte myntet på Israel som har brugt store summer på markedsføring af de sidste to bidrag på sociale medier.

For at få fat i et yngre publikum, skal to af jurymedlemmerne i en national jury nu bestå af mindst to medlemmer i aldersgruppen 18-25 år.

Forståelig boykot af eventen

Selvom EBU på den måde prøvede at række ud til en række lande, som i lang tid har opnået skuffende placeringer i ESC, så var det ikke nok til at berolige de lande som ville udelukke Israel, da der var et flertal som talte landets sag.

Kort tid efter at beslutningen om Israels deltagelse i ESC 2026 var offentliggjort, valgte fire lande at boykotte eventen.

Det som var kendetegnet ved disse lande, er at de igennem årerne har udmærket sig ved ikke at sende kontroversielle numre med problematiske tekster afsted til konkurrencen.

På den baggrund er der ingen af de lande, som har kravlet for højt op i et træ de ikke kunne komme ned ad igen, som en kommentator fra DR udtalte til en formiddagsavis.

Men snarere nogle lande som føler sig dårlig behandlet af EBU, da de i gennem de senere år har oplevet EBUs dobbeltmoral og politiske ageren, hvor nogle lande kan sende politiske bidrag afsted uden konsekvens, imens andre bliver straffet for det.

EBU og styring af kampagner

Selvom nogle af de nye regler synes at være logisk for at forhindre at et land såsom Israel dræber konkurrencen indefra, så har jeg mine tvivl med hvordan de vil kontrollere kampagner på nettet, da det synes umuligt.

I de seneste to år har Eurovision fansider på sociale medier oplevet at der er blevet en diskurs som går på at hvis du som enkelt individ er kritisk over et bidrag fra Israel bliver stemplet som antisemit. Og, modsat hvis du roser Israels bidrag, bliver samme person betragtet som en helt.

Antallet af likes er ekstremt højt på de indlæg som omhandler Israel er ekstremt højt i forhold til andre indlæg. Dette gør at indlæggene bliver synlig, eller går viral på sociale medier overfor en modtagelig grandprixpublikum, som ikke reflekterer dybt over hvad kampagnerne dækker over.

Israelsk markedføring på sociale medier

Hvordan vil EBU nu sikre sig at de lande eller artister som bakker op om at bpykotte eventen ikke bliver forfulgt af et blodtørstig jodisk publikum?

For selom en meme der sammenligner Israels placeringer i 2018, 2023, 2024 og 2025 med Spaniens i samme år, kan synes uskyldig. Så er pointen klar, at træde Spanien over tæerne over landets dårlige placeringer i ESC.

Og når en anden meme som viser en tekstudsnit fra X hvor en blogger skriver om det ikke er en god ide at invitere Palæstina med til en musikfestival, så er svaret fra en anden blogger, at det er det ikke, for hvad sker der ikke når de bevæger sig ind på en festival. Dermed bliver palæstinensere stemplet som terrorister.

Endelig så er der kommentarer og holdninger fra gamle grandprixdeltagere som bliver benyttet til at skabe opmærksomhed om Israels sag uanset om de udtaler sig for eller imod det mellemøstlige lands deltagelse.

I ovenstående eksempler er der ingen af dem som direkte promoverer eksempelvis et israelsk bidrag, men som er med til at skabe synlighed på sociale medier. Og spørgsmålet er hvordan EBU vil forholde sig til disse mekanismer i fremtiden.

ESC 2026 i Wien

Inden for den nærmeste fremtid vil EBU vide hvor mange lande som vil deltage i ESC 2026 i Wien.

Hvis Island som ventet gør alvor af at trække sig, så vil det med Rumænien, Moldova, og Bulgariens genkomst til konkurrencen ende på 35 nationer.

Dette antal gør at det stadig giver mening at afholde to semifinaler. Men hvis opløsningstendenserne fortsætter i de følgende år, vil det så give mening at holde Eurovision Song Contest i sin nuværende koncept. Hvilket igen vil lægge et pres på dem som skal arrangere eventen. Ikke bare organisatorisk, men også finansielt.

Derfor er der et stort pres på at eventen i Wien kommer til at forløbe på en måde hvori de lande som boykotter ESC i år kan se sig selv ind i igen. Ellers ser det sløjt ud med sloganet United by Music.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Før ESC 2023

Storbritannien ønskede sammen med Ukraine at forene Europa musikalsk Liverpool.

Lær mere

Før ESC 2024 (Del II)

Politiske temaer blev behandlet i bidragene fra Israel, Serbien og Kroatien.

Lær mere

Før ESC 2025 (Del II)

Anmeldelse af Estland, Australien, og Finlands bidrag til ESC 2025 i Basel.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Europe. Let’s Come Together. It’s Now Or Never! blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Her har Alpelandet levet i fredelig sameksistens med sine nabolande i over 500 år. Derudover er Schweiz også et land, hvor der er i styreformen er inkorporeret en stor grad af borgerinddragelse i deres demokrati.

Dette medførte også at der skulle en folkeafstemning til i årets værtsby Basel om de ville afholde arrangementet, da en højreradikal politiker ikke var tilfreds med at skulle huse ”en satanistisk begivenhed”.

Nye toner i ESC 2025

Forslaget blev stemt ned. Og, det betyder også at Basel er klar til at løfte arven fra sidste års event i Malmø, der endte i en kæmpeskandale, da en af deltagerne nogle timer før finalen skulle afvikles blev udelukket i at deltage.

Efter en intern selvransagelsesproces hvor der var rejst en heftig kritik af ledelsen, nogle af deltagernes optræden, og sikkerhedsforanstaltningerne omkring den store musikalske begivenhed, blev der udsendt en erklæring i juli 2024 at dette nu ville der blive strammet op.

Dette betød bl.a. også at fremover skal deltagerne levere et show som skal kunne ses af almindelige mennesker i alle aldre. Og hvad betyder dette så?

EBU og politisk dobbeltmoral

Årets finske deltager Erika Vikman er kommet med et statement om at hun af EBU er blevet bedt om ikke at stille op i ESC 2025 i hendes latex outfit som hun havde på da hun vandt UMK25.

Dette er hun meget fortørnet over, da hendes mandlige kollegaer som repræsenterede Finland i 2023 og 2024 var endnu mere afklædt end hende. Og, derfor vil hun ikke følge deres råd.

Det har Malta dog valgt at gøre. Efter at EBU havde lyttet til nummeret Serving fandt de det maltetiske ord Kant forkastelig da det lyder som Cunt på Engelsk. Og Kant er derfor blevet erstattet med et mere EBU venligt ord.

Selvom Eurovisionsnumrene ikke må være politiske, så er Israel igen i år sluppet afsted med at sende et bidrag afsted som omhandler det terror angreb som Hamas rettede mod en israelsk musikfestival hvor 1200 unge mennesker døde, uden anmærkninger.

Dette skyldes måske det faktum at hovedsponsoren for Eurovision Song Contest, som det også har været det i de seneste par år, er den israelske virksomhed Moroccanoil.

ZOË MË: Voyage (2025)

I år stiller Schweiz i ESC 2025 op med Zoë Më, som blev født i værtsbyen Basel i 2000, og som i dag lever i Tyskland. Hun skal performe det fransksprogede nummer Voyage, som hun selv har komponeret i samarbejde med Emily Middlemas og Tom Oehler.

Sangen, som minder om noget en kunstner som Agnes Obel kunne have skrevet, handler om et ulykkelig kærlighedsforhold. Som hun dog vil blive i og kæmpe for at for det til at fungere.

I nummeret Voyage benytter hun sig af blomster som en metafor for hendes sindstilstand. Du har skåret i mig mange gange synger hun om hendes kæreste.

Men alligevel tror hun på at forholdet kan komme til at fungere, da hun tilbyder en rejse hvori hun vil give ham hendes dybeste empati og vilje til at få dem igennem svære tider.

For hende så er blomster dog smukkest når de bliver vandet. Og hun lægger derfor op til hvordan hun med omsorg og pleje kan får det til at fungere. Da hun med sit store engagement aldrig vil holde op med at synge for dem.

I en tid hvor verden dag for dag synes at blive mere kaotisk, og vestens sammenbrud nærmer sig sin realitet, tilbyder Zoë Më i ESC 2025 at kæmpe for at problematiske forhold kan komme til at fungere igen.

SANDRA SIMÓ: Canzone Per Te (1991)

Når de tre Eurovision shows vil løbe af stablen den 13.,15., og 17. maj i Basel, vil det være med Sandra Studer, som den ene af tre kvindelige værter, der skal føre ESC 2025 sikkert i havn.

I 1991 repræsenterede hun Schweiz med nummeret Canzone Per Te, der sluttede som nummer fem i Rom.

Efterfølgende har hun været synlig i medielandskabet i Schweiz i form af hendes arbejde som tv-vært, skuespillerinde, og sangerinde.

I lighed med Zoë Mës nummer handler Canzone Per Te om en kæreste som er på vej væk fra hende. Nu ønsker hun at følge ham på hans rejse. Og, at det sangen som binde dem sammen forevig.

En tæt afgørelse

1991 var øvrigt var det samme år hvor Carola Häggkvist vandt med Fångad av en stormvind. Selvom hun sluttede med det samme antal point som den franske toer Amina og hendes C’est le dernier qui a parlé qui a raison.

Grunden til at Carola blev tildelt sejren var fordi hun havde modtaget flere 10-taller end den franske kvinde. Efter at de begge havde fået tildelt 12 point lige mange gange.

Carolas sejr markerede også afslutningen på en epoke hvor det var pop schlagere som styrede Eurovision. Og som havde holdt familien sammen foran tv-skærmene op igennem firserne.

Fra da af stod der irske ballader på programmet de næste fem år tid, hvor Irland vandt konkurrencen fire gange.

CELINE DION: Ne Partez Pas Sans Moi (1988)

I 1988 stillede canadiske Celine Dion op for Schweiz og vandt Eurovision Song Contest med nummeret Ne Partez Pas Sans Moi.

Selvom sangen handler om skyhøje ambitioner og en længsel efter at være en del af noget større, så var der stort set ingen i hendes samtid som vidste hvem hun var kort tid efter hendes grandprix sejr.

Hvilket stod i skærende kontrast til eksempelvis vindersangene J’aime La Vie (1986) af Sandra Kim og Hold Me Now (1987) af Johnny Logan, der begge blev pæne sommerhits.

Ne Partez Pas Sans Moi derimod, gjorde efterfølgende kun indtryk i Belgien, hvor den lå nummer et i fire uger. Og, i Storbritannien blev nummeret ikke engang udgivet.

Where Does My Heart Beat Now

Året efter da ESC blev afholdt i Schweiz i 1989 åbnede hun showet med Where Does My Heart Beat Now.

Selvom publikum trofast klappede efter hendes performance, er der ikke ret mange som husker dette øjeblik, hvor hun for første gang præsenterede nummeret i en engelsksproget version.

Så det var først da singlen blev udgivet i løbet af det sene efterår i 1990 at hun udviklede sig til at blive en international popstjerne 2½ år efter at hun vandt ESC.

Hendes gennembrud udenfor grandprixet medførte ironisk nok at Ne Partez Pas Sans Moi nu bliver betragtet som en Eurovisions klassiker.

Livet har ikke altid været en dans på roser

Livet har dog ikke været en dans på roser for Celine Dion som i 2022 bekendtgjorde at hun lider af Stiff personsyndromet der bevirker at hun har stivhed i hendes muskler. Hvilket gør det svært for hende at optræde.

Efterfølgende har det medført at det kun er få gange at offentligheden har set hende, som de eks. gjorde da hun var med til at åbne OL sommerlegene i Paris i 2024.

Hun har dog på trods af dette udtrykt en interesse for at være en del af ESC 2025 når det bliver afholdt i Basel.

PETER, SUE & MARC: Io Senza Te (1981)

Peter, Sue & Marc stillede op for Schweiz fire gange. I 1971 deltog de med et fransksproget nummer. I 1976 blev nummeret udført på engelsk. Tre år senere i 1979 var det på tysk. Og da de optrådte i 1981, var det på italiensk med nummeret Io Senza Te.

Denne massive brug af forskelligt sprog, skyldtes landets ønske om at repræsentere de forskellige sprog og kulturer som der er i Schweiz bedst muligt. Det var først da det igen blev muligt at synge på et andet sprog end en af de officielle sprog i landet i 1998, at de gik væk fra denne strategi.

Hvor det i et historisk perspektiv måske har synes at være mest oplagt at de forskellige sproggrupperinger havde tilsluttet sig Tyskland / Østrig. Frankrig. Eller Italien. Og, tilslutte sig disse lande. Så har de forskellige kantoner valgt at forblive sammen gennem flere hundrede år.

At denne konstruktion ikke altid har været lige nemt, afspejles også i indholdet af deres Eurovisionsbidrag.

Io senza te

I deres 1981 bidrag Io senza te, som på dansk betyder mig uden dig, er moralen den samme, som i mange af bidragene fra Schweiz. At selvom et forhold kan være hårdt og stormfuld. Så vil den ene af parterne altid prøve at få det til at fungere ved at udvikle kærligheden til hinanden.

Selvom Io senza te blev det sidste nummer fra Peter, Sue & Marc i grandprixsammenhæng. Så sluttede de af med maner.

Nummeret, som af mange var spået til at vinde konkurrencen, blev måske lidt skuffende nummer 4. Kun overgået af den engelske gruppe Bucks Fizz som vandt med deres Making Your Mind Up. Og bidragene fra Tyskland og Frankrig, der sluttede som nummer 2 og 3.

Det var en af de mest spændende pointafgivninger i Eurovisions historie hvor de fire numre skiftes til at være i front, og det var først til allersidst at det blev tydelig hvem der vandt konkurrencen.

Sanger, Komponist, og Konduktør

Noget der dog har gjort Peter Reber fra gruppen kendt i grandprixhistorien, er han er en af lille håndfuld, som udover at være artist og komponist, også har agereret som konduktør.

Dette skete i 1980 da han ledede dirigentstokken i nummeret Cinéma han havde skrevet til Paola Cortellesi.

I forbindelse med et pressemøde om ESC 2025 som blev afholdt for nylig ser det ud til at Peter Reber vil blive brugt i en aktiv rolle i dette års Eurovision Song Contest.

LYS ASSIA: Refrain (1956)

Efter Anden verdenskrig var store dele af økonomien i Europa lagt i ruiner. For at underlægge sig kontrol over de europæiske lande tilbød USA Marshallhjælpen som de vesteuropæiske lande takkede ja til. Hvilket skete samtidig med at de østeuropæiske lande under pres fra Moskva afslog det amerikanske udspil.

Dette betød også at Washington pressede de vesteuropæiske lande til at indgå i en større grad af økonomisk, sikkerhedsmæssige, og kulturelle alliancer. For med tiden at kunne stå på egne ben, og styrke relationerne imellem landene. Disse politiske tanker lagde bl.a. grundfundamenterne til EU, NATO, og EBU.

Inspireret af den italienske San Remo festival, besluttede The European Broadcasting Union (EBU), der blev grundlagt i 1950, at lave en tilsvarende musikbegivenhed, som skulle samle de vesteuropæiske lande i et kulturelt fællesskab.

Den første European Song Contest

I 1955 blev strukturen og reglerne i den nye sang konkurrence godkendt. Da EBU-komiteen som stod for tilrettelæggelsen af eventen var ledet af Marcel Bezençon fra Schweiz, var det et meget naturlig valg for dem at vælge hans hjemland som vært for den første udgave af European Song Contest.

Året efter havde syv lande tilmeldt sig konkurrencen. Udover Schweiz, var de øvrige seks deltagerlande stifterne af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) som var forløberen til EU.

De syv lande kunne hver især stille med to bidrag. En af Vesttysklands to bidrag blev fremført af jøden Walter Andreas Schwarz. Han overlevede koncentrationslejren i Holzen fordi en af kommandørerne var en tidligere barndomskammerat.

I nummeret Im Wartensaal zum grossen Glück kritiserer Schwarz kritiserer den tyske Vergangenheitsbewältigung, hvilket var et begreb der dækkede over de tyskere der benægtede fortiden og fejede deres egen involvering i Holocaust ind under gulvtæppet. Så fra dag et har der altid været politiske indslag i ESC.

Vinderen blev Lys Assia fra Schweiz med nummeret Refrain. Sangen skildrer og begræder de forliste kærlighedsforhold som hun havde i hendes unge år.

Var Assia den rigtige vinder af ESC?

Afstemningsproceduren var ikke transparant, da den blandt andet omfattede en hemmelig afstemning. Her kunne hvert jurymedlem stemme på deres eget lands bidrag.

Normalt vil det ikke betyde noget, fordi så kunne alle lande i teorien få lige mange point. Problemet var bare det at den schweiziske jury fik lov til at stemme på vegne af Luxembourg, da de ikke stille op med en jury.

Derudover blev det heller ikke publiceret hvordan de forskellige juryer havde stemt. Så det offentligheden fik at vide efter et pausenummer i showet at det var Lys Assia som havde vundet.

Før hun døde i 2018 som 94-årig i Zürich, blev hun ofte inviteret til at deltage i forskellige Eurovision begivenheder. I forbindelse med fejringen af de første 50 år med ESC i København i 2005 sang hun nummeret.

Og i 2012 deltog hun igen i det schweiziske grandprix Die grosse Entscheidungs Show. Her blev hun nummer 8. Men blev inviteret til at kigge forbi Baku, hvor finalen dette år blev afholdt.

ESC 2025

Ifølge de schweiziske arrangører vil historien om at Schweiz var arnestedet for afholdelsen af den første udgave af Eurovision blive behandlet i den første semifinale af ESC 2025.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Francos Spanien i ESC

Den spanske autoritære nationalistiske leder ønskede at vinde ESC for enhver pris.

Lær mere

Intervision Song Contest

Østblokkens modsvar til Eurovision Song Contest var en kortvarig succes.

Lær mere

Sverige i Eurovision

Med syv sejre, er Sverige sammen med Irland, det mest vindende land i ESC.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Før ESC 2025 – Schweiz i Eurovision Song Contest blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

Læs også: Eurovision: Før ESC 2024 – Homosex og nonbinære personer

Det sidste punkt kommer på et tidspunkt hvor begreber som diversitet, lighed, og inklusion er kommet under stærk pres i autoritære stater rundt omkring på kloden.

Selvom reglerne nu er blevet ændret, har det ikke skræmt bidragene fra bl.a. Estland, Australien og Finland at ytre sig frit.

ESTLAND: Tommy Cash: Espresso Macchiato

Ciao bella, I’m Tommaso. Addicted to tobacco. Me like mi coffee very importante. No stresso, no stresso. No need to be depresso.

Estiske Tommy Cash ynder at kalde sig selv for en postsovjetisk kunstner. Hvilket også kan ses i sammenhæng med at hans bedstemor var ukrainsk og hans far er russisk.

Af samme årsag aflyste han alle sine koncerter i Ukraine og Rusland, da styret i Moskva besluttede at invadere nabolandet i 2022.

I sin første video for Espresso Macchiato sender han en hilsen til Jørgen Leth og hans film 66 Scenes from America.

Her ses hans idol Andy Warhol spise en hamburger. På lignende måde drikker Cash, som er dybt inspireret af popkunsten, en kop Espresso Macchiato af en plastikkop.

Senere hen har han udover den officielle ESC-video, lavet en coverversion af 4:33 af avantgardekomponisten John Cage. I den fører han kaffetemaet videre til nye dimensioner.

Italienske reaktioner

Det ikke at benytte en fin porcelænskop til at drikke den italienske kaffe specialitet med, fik mange fra Støvlelandet op at stå.

Ligesom det italienske statslige tv-selskab RAI og det stærkt højreorienterede parti Lega Nord følte sig stødt over sangteksten.

Her kan man udover en masse stereotypiske betragtninger om italienere høre That’s why I’m sweating like a mafioso. Derfor ønskede både RAI og Lega Nord at få nummeret diskvalificeret.

De fleste italienere tog dog sangen med ophøjet ro, og kunne godt se humoren i nummeret, der både udleverer dem og ham selv.

Nogle italienske bedstemødre lavede efterfølgende en video som er gået viral på Tik Tok. Her danser og synger de nummeret.

Dette kunne Tommy Cash godt lide, og han har derfor inviteret fem af dem til at være med som hans backinggruppe til hans optræden ved ESC 2025.

Cash, som tidligere har arbejdet sammen brat-kvinden Charli XCX, var tidligere ikke specielt begejstret for Eurovision Song Contest, da han synes at det var en lorte musikkonkurrence.

Men efter nogle af hans beslægtede kollegaer Little Big, Käärijä, og Joost Klein alle har deltaget, og fået stor eksponering, har han skiftet mening. Og efter at have vundet Eesti laul er han nu klar til at repræsentere det baltiske land i Basel.

Bookmakernes vurdering

Tommy Cash kan ikke siges at være god til at synge. Og nummeret er heller ikke helt oppe at ringe. Men i dag er historien og det samlede indtryk af popartisten det vigtigste.

Og med sit imponerende CV, som bl.a. tæller et udkast til et IKEA-møbel, han lavede i samarbejde med kunstneren Gab Bois, er han en person som i den grad skiller sig ud fra de andre optrædende artister.

Efterfølgende bildte han sine følgere ind at IKEA ville sætte den i produktion hvis han fik 100.000 likes. Det fik han men den svenske virksomhed havde aldrig lavet den aftale med ham.

Bookmakerne spår ham til at ende i Top-10, selvom fagjuryerne sikkert ikke vil give ham mange points. Og i et middelmådig Eurovision år tror jeg at de får ret i deres forudsigelse.

AUSTRALIEN: Go-Jo: Milkshake Man

You can call me the milkshake man.
I wanna shake up all the milk I can.
They know my name all across the land.
I can tell you want a taste of the milkshake man.

Med nummeret Milkshake Man indskriver australske Go-Jo sig i konkurrencen om at levere den mest liderlige tekst i ESC 2025.

I denne kategori finder man bl.a. også bidragene fra Finland og Malta – som dog måtte se sig nødsaget til at droppe det maltetiske ord Kant af EBU, da det på engelsk lyder som Cunt.

Selv siger Go-Jo, hvis borgerlige navn er Marty Zambotto, at nummeret er tænkt som værende et “motiverende skub” for dem som lytter til sangen. Han håber at de opdager “den mest farverige version af sig selv”.

Ud over det positive budskab spiller teksterne på subtile dobbeltbetydninger, der antyder mere dristige og provokerende nuancer bag den legende og letsindige facade.

Måske af same grund har han fået stor opbakning af den australske premierminister Anthony Albanese, som på sociale medier påskønner nummeret.

At Go-Jo nu skal en tur til Schweiz, kommer ikke som den store overraskelse for ham, da han sidste år blev spået af en clairvoyant at han i fremtiden skulle en tur til Alpelandet.

Han troede dog først at hun mente at han skulle til Sverige, da der var nogle musikere og producere der, som han gerne ville tale med. Men det får han måske mulighed for i maj måned i Basel når popindustrien mødes i den schweiziske kulturby.

Bookmakernes vurdering

Efter nogle års skuffelser for Australien, synes pilen dog at pege opad i år. Go-Jo synes at være så godt som sikker på at kvalificere sig til den store finale. Hvilket stemmer overens med hans egne forventninger, da han har givet udtryk for at han vil blive meget overrasket over hvis han ikke klarer cuttet.

I finalen kommer det alternative synthpop nummer dog til at ligge og rode i den tunge ende af tabellen, hvis det står til bookmakerne.

Milkshake Man er et fængende nummer som gør sig godt på plade. Men i forbindelse med en af Før-Eurovision koncerterne virker han ikke overbevisende på en scene, hvilket dog trækker noget ned. Ligesom han ikke er med i loopet når ESC-fans på sociale platforme diskuterer årets hot or not.

Hvis det stod til mig, vil jeg sige at den burde ende i top-10, men højst sandsynligvis vil ende i feltet fra nummer 10-20.

FINLAND: Erika Vikman: ICH KOMME

Mä oon Erika, sus on staminaa.
Iske mut uudestaan, käy kii mun pakaraan.
Ja ku haluut taas lovee, huuda: “Encore”.
Ja, baby, ich komme.

Finland er sammen med Sverige de to lande i verdenen hvor ligestillingen står stærkest. Ligesom begge lande rangerer højt på listen over verdens lykkeligste folk.

Finsk udløsning

Her er Finland for ottende år i træk nummer 1 og Sverige nummer 3. Midt imellem dem er Danmark.

Ironisk nok har de finske kvinder i samme periode erfaret ifølge statistikkerne at chancen for at få en orgasme er i en stadig nedadgående kurve.

Dette vil den frigjorte feministiske kvinde Erika Vikman gøre op med, da hendes nummer Ich Komme nærmest ender med en kæmpe udløsning. Med hende stående på en mikrofon, som mest af alt ligner et kæmpe fallossymbol.

I hendes sceneshow, har holdet bag Erika Vikman, som er klædt i stram latex, valgt at bruge en stærk totalitær farvesammensætning bestående af rød, hvid og sort.

Som sammen med en ultraboldudgave af skrifttypen Helvetica, medvirker til at tankerne ledes hen på gamle tyske SM-pornofilm fra halvfjerdserne, såsom eks. filmene om Ilsa.

Dette er ikke så mærkeligt i et land som er kendt for deres kærlighed for alternativ kultur.

For i modsætning til lande som Danmark og Sverige, hvor pornoen blev frigivet i henholdsvis 1969 og 1971, så var det først i de sene halvfemsere dette skete i Finland.

Derfor fik finnerne smuglet sengekantsfilmene ind fra de nordiske nabolande og Vesttyskland. Og, har mange minder forbundet med dette.

Først startede Erika Vikman dog som en tangosangerinde. Stilarten er meget populær i Finland, måske fordi her er der et medie hvor de notoriske berygtede introverte finner kan krænge deres sjæl ud til et publikum.

For fem år siden stillede hun op til UMK, hvilket er navnet på den finske udtagelsesshow til ESC. Her sluttede hun på andenpladsen med sangen om Jeff Koons ungarsk-italienske muse Cicciolina, hvilket efterfølgende blev et stort hit i Finland.

Hendes frigjorte erotiske stil tog Erika Vikman til sig, og nu er hun klar til at fyre den af i Basel.

Bookmakernes vurdering

Bookmakerne tror at det går godt for Finland, hvor de pt. bliver vurderet til at ende som nummer 6. Ja, nummer seks.

Hvis man vender dette tal om, så har man nummer 9. Og hvis man så sætter dem sammen, så er det tid til en revolution. Intet mindre.

Jeg føler mig også overbevist om at det går Erika Vikman godt. For hun har en selvtillid og en udstråling, der kan minde om hedengangne Nina Hagen, og som løfter Ich Komme til uanede højder.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Før ESC 2025 (Del IV)

Anmeldelse af Albanien, Sverige, og Storbritanniens bidrag til ESC 2025 i Basel.

Lær mere

Før ESC 2025 (Del III)

Anmeldelse af Østrig, Ukraine, og Litauens bidrag til ESC 2025 i Basel.

Lær mere

Før ESC 2025 (Del I)

Anmeldelse af Irland, Luxembourg, og Polens bidrag til ESC 2025 i Basel.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Før ESC 2025 – Visuel selviscenesættelse og Art Pop blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.