|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Den måske vigtigste af dem alle sammen, er skulpturen af Gustav II Adolf på Gustaf Adolfs Torg, som bev skabt af den svenske billedhugger Bengt Erland Fogelberg, og indvidet i 1854.

Bengt Erland Fogelberg: Gustav II Adolf

Kongen er afbildet i det øjeblik, hvor han ifølge traditionen udpeger stedet, hvor Gøteborg skulle anlægges.

Derfor peger han ned mod jorden med sin hånd. Mange gøteborgere kender historien som: “Här skall staden ligga” (“Her skal byen ligge”).

Gustav II Adolf

Gustav II Adolf regerede Sverige fra 1611 til 1632 og regnes som en af landets mest betydningsfulde konger.

Han moderniserede hæren, styrkede statsforvaltningen og gjorde Sverige til en stormagt i Europa under Trediveårskrigen. Han faldt i slaget ved Slaget ved Lützen i Tyskland i 1632.

På Gustav II Adolfs initiativ blev Gøteborg grundlagt i 1621 .På den tid havde Sverige kun en smal adgang til Nordsøen og Atlanterhavet.

Byen blev anlagt som en vigtig handels- og forsvarsby for at sikre Sveriges adgang til havet. Derfor kaldes Gustav II Adolf ofte Gøteborgs grundlægger.

Alle gode gange tre

Statuen havde en usædvanlig tilblivelse. Den første bronzestøbning var af så dårlig kvalitet, at den måtte kasseres.

En senere version blev støbt i München og sendt hjem med skib. Skibet sank i Nordsøen. Statuen blev bjærget, men bjærgningsomkostningerne var så høje, at Gøteborg i stedet bestilte endnu en ny støbning. Det er denne tredje udgave, der står på torvet i dag.

Når du står foran statuen på Gustaf Adolfs Torg, ser du altså ikke blot et monument over en svensk konge, men også et symbol på Gøteborgs grundlæggelse og Sveriges vej til at blive en europæisk stormagt.

John Börjesson: Karl IX

Skulpturen af Karl IX i Gøteborg er den berømte rytterstatue, som gøteborgerne kalder “Kopparmärra”.

Den blev skabt af billedhuggeren John Börjesson og indviet i 1904 på Kungsportsplatsen. Statuen er udført i kobber og bronze og er omkring 11 meter høj.

Karl IX

Karl IX regerede Sverige fra 1604 til 1611. Han var søn af Gustav Vasa og far til Gustav II Adolf. Han spillede en vigtig rolle i at sikre, at Sverige forblev protestantisk i en tid med religiøse konflikter i Europa.

Hans regeringstid lagde også grundlaget for den svenske stormagtstid, som hans søn senere førte videre.

Karl IX forbindes med Gøteborg, fordi han grundlagde en tidligere udgave af byen ved Färjenäs på Hisingen omkring 1603–1604.

Denne første by blev dog ødelagt under krige med Danmark-Norge. Senere grundlagde hans søn Gustav II Adolf det Gøteborg, vi kender i dag, i 1621.

Kopparmärra

Statuen blev rejst i 1904 på Kungsportsplatsen. Gøteborgere begyndte hurtigt at kalde den “Kopparmärra” (“kobberhoppen”), selv om hesten faktisk er en hingst.

Nogle mener, at navnet var et humoristisk eller let hånligt kælenavn. I 1935 blev statuen flyttet nogle meter, fordi den stod i vejen for den voksende trafik på Östra Hamngatan.

Den er i dag et af Gøteborgs mest kendte mødesteder. Mange aftaler stadig at “mødes ved Kopparmärra”.

Da John Börjesson arbejdede på monumentet, var planen oprindeligt blot at lave en statue af kongen.

Under arbejdet besluttede han sig imidlertid for at gøre den til en rytterstatue. Ifølge en senere fortælling sagde han, at der simpelthen “kom en hest mellem benene på ham”.

Så mens Gustav II Adolf regnes som grundlæggeren af det nuværende Göteborg, hædrer Kopparmärra Karl IX som manden bag byens første forgænger.

Ivar Johnsson: Torgny Sederstedt

Monumentet for Torgny Segerstedt på Vasaplatsen i Gøteborg blev skabt af billedhuggeren Ivar Johnsson.

Monumentet blev afsløret den 31. marts 1955, præcis ti år efter Segerstedts død. Det er en cirka ti meter høj trekantet granitobelisk, som blev rejst til ære for hans forsvar af ytringsfriheden og hans modstand mod nazismen.

Torgny Segerstedt – En stemme for demokrati

Torgny Segerstedt (1876–1945) var oprindeligt professor i religionshistorie, men blev især kendt som chefredaktør for avisen Göteborgs Handels- och Sjöfartstidning.

Allerede før nazisternes magtovertagelse i Tyskland advarede han mod Adolf Hitler og nazismen. I 1933 skrev han den berømte leder, som sluttede med ordene: “Herr Hitler är en förolämpning” (“Hr. Hitler er en fornærmelse”).

Under hele 1930’erne og Anden Verdenskrig fortsatte han med at kritisere både Nazityskland og den svenske regerings eftergivende holdning over for Hitler-regimet.

Det gjorde ham til en kontroversiel figur, men også til et symbol på pressefrihed og civil courage.

Obelisken

Monumentet er udformet som en enkel, kraftfuld obelisk. På soklen er indhugget et citat fra en lederartikel, Segerstedt skrev i oktober 1940, efter at et nummer af avisen var blevet beslaglagt af myndighederne. Citatet handler om frihed og om at tage risici for sine overbevisninger.

En interessant detalje er, at der senere blev opdaget en lille fejl i den indhuggede tekst. Et ord var blevet gengivet forkert i forhold til Segerstedts oprindelige formulering. Fejlen har selv fået sin egen lille plads i monumentets historie.

Segerstedt betragtes som en af Sveriges vigtigste stemmer for demokrati og pressefrihed i det 20. århundrede.

Mens mange europæiske aviser og politikere undervurderede Hitler, var han blandt de første i Norden til offentligt at advare om nazismens fare.

Derfor står monumentet ikke kun som et minde om en person, men også som et symbol på fri presse og modet til at sige fra over for autoritære kræfter.

Charlotte Gyllenhammar: Till minne av Raoul Wallenbergs gärning

Monumentet står ved Haga Kyrkoplan i Gøteborg og hedder Till minne av Raoul Wallenbergs gärning.

Det blev skabt af den svenske kunstner Charlotte Gyllenhammar og afsløret den 25. maj 2007 af FN’s tidligere generalsekretær Kofi Annan.

Monumentet består af to dele. En høj sten- og betonplade med et portræt af den unge Raoul Wallenberg. Og, en bronzeskulptur foran portrættet, der viser to sovende drenge tæt sammen under en stor frakke.

Gyllenhammar ønskede ikke at fremstille Wallenberg som en traditionel helt på en sokkel. I stedet viser værket ham som ung, før hans skæbne blev beseglet, mens drengene symboliserer de mennesker, der blev ramt af historiens undertrykkelse og krigens rædsler.

Raoul Wallenberg

Raoul Wallenberg (1912–1945?; forsvandt i 1945) var en svensk diplomat, som under Anden Verdenskrig blev sendt til Budapest i Ungarn.

Her organiserede han en omfattende redningsaktion for Ungarns jøder, der var truet af deportation til nazistiske koncentrationslejre.

Hans vigtigste indsats omfattede udstedelse af svenske beskyttelsespas (Schutzpass), som gav tusindvis af mennesker en vis beskyttelse.

Oprettelse af såkaldte “svenske huse”, hvor forfulgte jøder kunne søge tilflugt. Og, direkte indgriben ved togtransporter og deportationer for at få mennesker frigivet.

Da den sovjetiske hær erobrede Budapest i januar 1945, blev Wallenberg arresteret af sovjetiske myndigheder. Derefter forsvandt han.

Sovjetunionen hævdede senere, at han døde i fængsel i Moskva i 1947, men omstændighederne er stadig ikke fuldt afklarede. Hans skæbne er derfor et af efterkrigstidens mest omtalte mysterier.

Wallenbergs eftermæle

Wallenberg regnes som en af de største humanitære helte fra Anden Verdenskrig. Han risikerede sit eget liv for at redde andre og blev senere hædret verden over.

Mindesmærket i Gøteborg er derfor ikke kun et monument over én mand, men også over mod, civilcourage og kampen mod Holocaust.

En interessant detalje er, at Charlotte Gyllenhammar bevidst valgte en eftertænksom og menneskelig fremstilling frem for en heroisk statue.

Monumentet handler lige så meget om de mennesker, Wallenberg reddede, som om Wallenberg selv.

Ivar Johnsson: Christopher Polhem

Monumentet for Christopher Polhem i Gøteborg blev skabt af billedhuggeren Ivar Johnsson og blev rejst i 1951, 200 år efter Polhems død. Værket står ved Nya Allén nær Heden i Gøteborg og er udført i granit og bronze.

Statuen viser Christopher Polhem stående i tidstypisk 1700-talstøj med hånden på et tandhjul, som symboliserer hans arbejde med mekanik og maskinkonstruktion. Monumentet er placeret på en høj sokkel i et bassin med springvandsfunktion.

Christopher Polhem

Christopher Polhem (1661–1751) regnes ofte som “den svenske mekaniks fader”. Han var opfinder, ingeniør, industrimand og en af de vigtigste skikkelser i Sveriges tidlige industrialisering.

Blandt hans vigtigste bedrifter var udvikling af maskiner til miner, landbrug og tekstilproduktion.

Konstruktion af låse, ure og mekaniske transmissionssystemer. Oprettelsen af et tidligt teknisk uddannelsesmiljø i Stockholm, som senere blev en del af grundlaget for Sveriges ingeniøruddannelser.

Og, udviklingen af det såkaldte “mekaniske alfabet”, en samling modeller der demonstrerede grundlæggende mekaniske principper.

Han arbejdede også med projekter, der senere fik betydning for anlæg som Göta kanal, og hans idéer om automatiseret produktion var flere generationer forud for sin tid.

Monumentet blev finansieret gennem donationer fra næsten 100 industrivirksomheder i Gøteborg.

Formålet var ikke blot at hædre Polhem som person, men også at markere industriens voksende betydning for Sveriges velstand. På soklen findes en inskription, der understreger netop dette budskab.

Valget af Polhem var oplagt for Gøteborg, som gennem 1800- og 1900-tallet udviklede sig til Sveriges vigtigste industri- og havneby. Han blev derfor et symbol på opfindsomhed, teknik og industrielt fremskridt.

Polhems eftermæle

Polhems betydning i Sverige kan sammenlignes med personer som James Watt i Storbritannien eller Leonardo da Vinci i renæssancen.

Hans portræt prydede endda den svenske 500-kroneseddel fra 2001 til 2016, og Sveriges prestigefyldte ingeniørpris, Polhemspriset, er opkaldt efter ham.

Monumentet i Gøteborg er derfor både et minde om en enkelt opfinder og en hyldest til den teknologiske udvikling, der var med til at forme det moderne Sverige.

Ingel Fallstedt: John Ericsson

Skulpturen af John Ericsson i Gøteborg blev skabt af billedhuggeren Ingel Fallstedt.

Monumentet står ved Kungsportsavenyn mellem Allén og Parkgatan og blev indviet i oktober 1899.

John Ericsson

John Ericsson (1803–1889) var en svensk opfinder og ingeniør, som fik størstedelen af sin karriere i England og USA.

Han er især kendt for at have udviklet den moderne skibspropel. At have konstrueret det banebrydende panserskib USS Monitor. At have taget omkring 500 patenter i løbet af sit liv. Og, at have udviklet varm­luftsmaskinen, som blev en af hans største kommercielle succeser.

Hans konstruktion af USS Monitor gjorde ham til en nationalhelt i USA, fordi skibet spillede en afgørende rolle under den amerikanske borgerkrig.

Mange var til stede ved indvielsen

Historien bag monumentet i Gøteborg. Monumentet blev til efter initiativ fra jernbanebyggeren og politikeren Claes Adelsköld, som organiserede en indsamling blandt især Gøteborgs borgere.

Næsten en tiendedel af byens befolkning var til stede ved afsløringen i 1899, trods kraftig regn.

Monumentet blev desværre også det sidste værk af Ingel Fallstedt. Kort efter færdiggørelsen blev han indlagt med svær udmattelse.

Få måneder før statuen blev afsløret, døde han pga. selvmord under et ophold i København. Derfor oplevede han aldrig selv indvielsen af sit største monument i Gøteborg.

En af de største opfindere fra Sverige

Statuen viser Ericsson stående med en passer i hånden som symbol på ingeniørkunst og præcision.

Foran monumentet findes en bronzørn, som symboliserer hans liv og succes i USA.

Monumentet blev restaureret i 2017, hvor blandt andet den forsvundne passer blev genskabt ud fra gamle fotografier.

John Ericsson er måske mindre kendt i Sverige end Gustav II Adolf eller Victor Hasselblad.

Men internationalt set regnes han blandt de mest betydningsfulde svenske opfindere nogensinde. Hans propellerteknologi bruges stadig i princippet på moderne skibe verden over.

Ulf Celén: Viktor Hasselblad

Skulpturen af Victor Hasselblad på Götaplatsen i Gøteborg blev færdiggjort af Ulf Celén og afsløret den 8. marts 2006 på det der kunne have været hans 100-års fødselsdag.

Den oprindelige ler-model blev dog lavet af den svensk-finske forfatter og billedhugger Eino Hanski.

Efter Hanskis død videreudviklede Ulf Celén modellen ved hjælp af fotografier af Hasselblad og skabte den endelige bronzeskulptur.

Victor Hasselblad

Victor Hasselblad (1906–1978) var en af Gøteborgs mest berømte erhvervspersoner.

Han var fotograf, naturinteresseret, opfinder og grundlægger af det kamerafirma, der kom til at bære hans navn. Hans mellemformatkameraer blev verdenskendte for deres billedkvalitet.

Det, der gjorde ham internationalt berømt, var især samarbejdet med det amerikanske rumprogram.

Hasselblad-kameraer blev brugt under flere af NASA’s Apollo-missioner, herunder månelandingerne. Mange af de ikoniske billeder fra Månen blev taget med Hasselblad-kameraer.

Hasselblad er i skulpturen afbildet i en stående position med sit karakteristiske kamera i hænderne.

Ved soklen findes et aftryk af en “månestøvle” som en reference til kameraernes rolle i Apollo-programmet.

Statuen blev indviet af astronauten Harrison H. Schmitt, som selv gik på Månen under Apollo 17.

Det er derfor ikke bare en statue af en lokal erhvervsmand, men også et monument over Gøteborgs forbindelse til rumfarten og nogle af de mest berømte fotografier i menneskehedens historie.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Havnebyen Gøteborg

Havguden Poseidon beskytter Sveriges port til Kattegat og Nordsøen mod uheld.

Lær mere

Avenyn

Langs hovedpulsåren i Gøteborg står der mange skulpurer som fortæller om mennesket.

Lær mere

Skulpturerne på Olof Palmes plats

Socialdemokratiets ide om Folkhemmet bliver holdt i hævdt i Gøteborg.

Lær mere

Indlægget Sverige: Monumenter og Skulpturer i Göteborg (Del IV) – Personer blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Allerede nu kan man se en lille del af en kæmpeskulptur, som når den står færdig vil strække sig over 300 meter. En LGBT+ monument. Og en pædagisk tænkt legeskulptur.

Huang Yong Ping: Rainbow Snake

Rainbow Snake i Gøteborg blev udtænkt af den kinesisk-franske samtidskunstner Huang Yong Ping.

Værket blev udvalgt som det vindende forslag til den kunstneriske udsmykning af den nye Haga-station i forbindelse med Västlänken-projektet.

Rainbow Snake er et gigantisk pytonslangeskelet på omkring 320 meter, som snor sig gennem hele Haga-stationen. Både over og under jorden.

Skeletdelene vil kunne ses forskellige steder i stationen, på perronerne, i hallerne og ved indgangene. Slangens hoved kommer op til jordoverfladen i området omkring Haga.

Historien og idéen bag værket

Huang Yong Ping blev født i Kina i 1954 og var en af de mest betydningsfulde kinesiske avantgardekunstnere.

Han grundlagde kunstgruppen Xiamen Dada i 1980’erne og blev internationalt kendt for monumentale installationer, der blandede østlige og vestlige idéer, filosofi og symbolik.

Efter begivenhederne i Kina i 1989 bosatte han sig i Frankrig og arbejdede resten af livet derfra.

Med Rainbow Snake ønskede han at skabe et værk, der forbinder de underjordiske stationer med byen ovenover og samtidig minder om de historiske lag, der ligger skjult under Gøteborgs gader.

Slangens krop bevæger sig gennem jordlagene som en slags forbindelse mellem fortid, nutid og fremtid.

Over perronerne er nogle af ryghvirvlerne udformet med iriserende overflader, som reflekterer lyset i regnbuefarver. Herfra kommer navnet Rainbow Snake.

I 2019 døde Huang Yong Ping før værket kunne færdiggøres. Efter hans død besluttede Statens konstråd og Trafikverket at arbejde videre med projektet for at realisere hans vision. Derfor er Rainbow Snake også blevet et posthumt værk og et af de største offentlige kunstprojekter i Gøteborgs historie.

Mange ser værket som et symbol på forbindelser. Mellem byens forskellige niveauer. Mellem historiske tidslag og mellem forskellige kulturer, hvilket passer godt til Huang Yong Pings kunstneriske univers.

Conny Karlsson Lundgren: Gläntan 

Gläntan er skabt af den svenske kunstner Conny Karlsson Lundgren og blev indviet i november 2023 på Esperantoplatsen i det centrale Gøteborg. Værket er Gøteborgs og Sveriges første permanente LBTQ+-monument.

Gläntan er ikke et monument over én bestemt person. I stedet fortæller det historien om Gøteborgs LBTQ+-miljø, dets kampe, mødesteder og fællesskaber gennem flere generationer.

Værket bygger på mange menneskers fortællinger, erfaringer og minder fra byens queer-historie.

I centrum af monumentet ligger tre store rosa niveauer oven på hinanden. Hvert niveau repræsenterer et virkeligt rum fra Gøteborgs LBTQ+-miljøs historie. Steder hvor mennesker mødtes, festede, organiserede sig eller fandt fællesskab.

Selve bygningerne findes ikke længere, men deres grundplaner er genskabt i fuld størrelse (1:1) i monumentet.

Hvorfor hedder det “Gläntan”?

Navnet betyder “lysning” eller “skovlysning”. Hele pladsen er omgivet af træer, som med tiden skal skabe følelsen af en beskyttet og intim lysning midt i byen.

Kunstneren har beskrevet stedet som et offentligt rum, der samtidig kan føles personligt og trygt. Inspirationen kommer blandt andet fra parker og skjulte byrum, som historisk har fungeret som mødesteder for queer-miljøer.

Materialer og symbolik

Værket er udført i pigmenteret beton, terrazzo, messing, rosa marmor og beplantning.

De karakteristiske lyserøde farver henviser både til queer-historie og til idéen om et varmt, inkluderende og synligt rum i byen.

Monumentet fungerer samtidig som scene, mødeplads og opholdssted, hvor mennesker kan samles til arrangementer, samtaler eller markeringer.

Hvorfor er værket vigtigt?

Gläntan blev til efter et initiativ fra Gøteborgs LBTQ+-råd, som i 2018 foreslog, at byen skulle have et monument, der synliggjorde LBTQ+-personers historie og rettighedskamp.

Kunstværket minder derfor både om fortidens diskrimination og om de fremskridt, der er opnået, samtidig med at det peger frem mod fremtidige generationer.

I modsætning til traditionelle monumenter med en statue på en sokkel er Gläntan tænkt som et levende sted, der kan bruges aktivt af byens borgere. Et monument, man kan sidde på, mødes ved og skabe nye historier omkring.

Egon Möller-Nielsen: Ægget

Skulpturen Ægget (svensk: Ägget eller Påskägget) i Gøteborg er lavet af den dansk-svenske kunstner og arkitekt Egon Möller-Nielsen.

Den blev skabt i 1951 og er en af hans såkaldte lekskulpturer, hvilket er kunstværker, som børn ikke blot må se på, men også klatre på, gemme sig i og lege i.

Idéen opstod, da Möller-Nielsens treårige datter fortalte ham, at hun ønskede sig noget, hun kunne klatre på, gemme sig i, og lege i.

Det inspirerede ham til at skabe en skulptur, der fungerede som både kunst og legeredskab.

Han mente, at kunst i det offentlige rum skulle være en del af menneskers hverdag, især børns.

Han udtalte blandt andet, at hvis børn har glæde af en ting, vil voksne også komme til at holde af den, selv om formen først virker fremmed.

Skulpturen er udført i farvet cement med knust marmor iblandet, hvilket giver den en karakteristisk organisk overflade. Formen minder om et åbent æg eller en hule, hvor børn kan kravle ind og lege.

Ägget regnes i dag som et tidligt og vigtigt eksempel på den moderne idé om legekunst, eller kunst, der inviterer til fysisk deltagelse.

Da den blev skabt i begyndelsen af 1950’erne, var det en ret ny tanke, at en offentlig skulptur skulle røres ved og bruges aktivt af børn.

Det er derfor både et kunstværk og en lille legeplads – præcis som kunstneren ønskede

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Havnebyen Gøteborg

Havguden Poseidon beskytter Sveriges port til Kattegat og Nordsøen mod uheld.

Lær mere

Gøteborgs personligheder

Siden Gustav II Adolf i 1621 grundlagde Gøteborg har mange store skikkelser præget byen.

Lær mere

Skulpturerne på Olof Palmes plats

Socialdemokratiets ide om Folkhemmet bliver holdt i hævdt i Gøteborg.

Lær mere

Indlægget Sverige: Monumenter og Skulpturer i Göteborg (Del III) – Interaktion blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

Rundt omkring i Gøteborg er der opstillet skulpturer og monumenter, der minder beboerne i den vestsvenske by om deres historiske arv.

Carl Milles: Poseidon med brunnskar

I forbindelse med Gøteborgs 300-års jubilæumsudstilling i 1923 blev Götaplatsen anlagt. For at færdiggøre denne var der et ønske om et monumentalt skulptur ovenpå springvandet.

Den færdige bronzestatue, “Poseidon med brunnskar”, blev indviet i september 1931 foran tusindvis af tilskuere, og er i dag et af byens mest kendte vartegn.

Hvorfor netop Poseidon?

Poseidon er havets gud i græsk mytologi. Valget passede godt til Gøteborg, som historisk har været en af Nordens vigtigste havnebyer.

Derfor er springvandet udsmykket med fisk, skaldyr, havvæsner og andre maritime motiver, som symboliserer byens tætte forbindelse til havet.

Den cirka syv meter høje bronzefigur står i en stor fontæne. Poseidon holder en fisk i den ene hånd og en konkylie i den anden. Rundt om ham findes mindre figurer og relieffer med havdyr og mytologiske væsener.

Modtagelsen

Da statuen blev afsløret, var reaktionerne blandede. Nogle syntes, at proportionerne var usædvanlige, og andre fandt den nøgne havgud provokerende.

Med tiden blev den dog et elsket symbol på Gøteborg og er i dag blandt de mest fotograferede steder i byen.

Erling Torkelsen: Masterna

Masterna blev skabt i 1971 af den norsk-svenske billedhugger Erling Torkelsen (1919–1987) og står midt på Masthuggstorget.

Værket består af en gruppe høje, udskårne træmaster, der rejser sig som stiliserede skibsmaster mod himlen.

Historien bag Masterna

Værket er en hyldest til Masthuggets ældste historie. Navnet Masthugget stammer fra den virksomhed, der foregik her fra 1600-tallet og frem.

Store fyrretræer blev hugget, bearbejdet og oplagret til skibsmaster for den svenske flåde og handelsskibe. Området lå tæt ved havnen og var et vigtigt centrum for Göteborgs maritime økonomi.

Torkelsen valgte derfor ikke at skabe en figurstatue af mennesker, men selve symbolerne på deres arbejde, masterne.

De lodrette træformer peger både på de fældede træstammer, skibsmasterne i havnen, og Göteborgs lange forbindelse til søfart og handel.

Erling Torkelsen

Erling Torkelsen var født i Stavanger i Norge og arbejdede det meste af sit liv i Göteborg.

Han blev især kendt for monumentale træskulpturer og offentlige kunstværker, hvor naturmaterialer og lokalhistorie ofte spillede en central rolle. Masterna er blandt hans mest kendte værker i byen.

På stedet findes en inskription, der fortæller, at Masthugget første gang blev omtalt i 1647, og at mastehuggerne arbejdede her i omkring 200 år. Værket fungerer derfor næsten som et historisk mindesmærke over et erhverv, som for længst er forsvundet, men som gav navn til hele bydelen.

Masterna er således både et kunstværk og et monument over Gøteborgs maritime rødder. En påmindelse om den tid, hvor skibsmaster var lige så vigtige for byen, som skibsværfter og havnekraner senere blev.

Svenrobert Lundquist: Skärgårdsfiskare

Skärgårdsfiskare er skabt af den svenske billedhugger Svenrobert Lundquist (født 1940). Skulpturgruppen blev opstillet i 2003–2004 ved Fisktorget mellem Feskekôrka og Stena Fastigheters daværende hovedkontor i Gøteborg.

Værket består af fem bronzefigurer, som tilsammen fortæller en historie fra Gøteborgs maritime fortid.

Man ser bl.a. en fisker, der renser en nyfanget fisk. En hund, der interesseret følger arbejdet. En ung dreng, som iagttager scenen. Og, en fisker, der afleverer en fiskekasse til en opkøber eller fiskehandler.

Historien bag Skärgårdsfiskare

Placeringen er nøje valgt. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var området ved Fisktorget stedet, hvor fiskere fra Gøteborgs skærgård lagde til med deres både og solgte dagens fangst.

Skulpturen er derfor en hyldest til de mennesker, der skabte grundlaget for byens fiskeri- og handelsliv. På værket står der: “Fiskare från skärgården landade och sålde här sin fisk under slutet av 1800-talet.”

Den lille dreng i værket har en særlig symbolsk rolle. Han siges at forestille enten Gustav Olsson som barn eller muligvis Sten A. Olsson selv. Kunstneren beskrev drengen som et barn, der betragter fiskerne og tænker over sin egen fremtid: “Skal han blive fisker eller en som reder menneskeliv?”

Dermed knytter værket forbindelsen mellem det traditionelle fiskersamfund i skærgården og den moderne skibsfart, som senere gjorde Stena-koncernen kendt verden over.

Hunden i skulpturen var inspireret af kunstnerens egen Staffordshire Bull Terrier ved navn Stina, som dermed blev foreviget i bronze.

Hvorfor er værket vigtigt?

I modsætning til mange monumenter, der hylder konger, generaler eller politikere, hylder Skärgårdsfiskare almindelige arbejdende mennesker.

Dvs. fiskerne, familierne og handelsfolkene, som var med til at bygge Gøteborg op som havne- og handelsby. Derfor betragtes værket ofte som et af byens mest folkelige monumenter.

Ivar Johnsson: Sjömanshustrun

Figuren af Ivar Johnsson som blev indviet i 1934 er et symbol på de kvinder, der ventede på sømænd, som sejlede ud fra Göteborg og andre svenske havne. Hun står med blikket mod havet og repræsenterer håb, længsel og usikkerhed.

Monumentet blev rejst til minde om de svenske søfolk, der omkom under Første Verdenskrig. På tårnet findes navnene på hundredvis af omkomne sømænd. Derfor repræsenterer hun indirekte alle disse mennesker og deres familier.

Eriksbergskranen

Eriksbergskranen er faktisk ikke et kunstværk eller monument i traditionel forstand.

Den blev bygget som en arbejdskran til skibsbyggeri på Eriksbergsvarvet, men er med tiden blevet et af Gøteborgs mest kendte monumenter og vartegn.

Kranen blev opført i 1968–1969 for Eriksbergs Mekaniska Verkstad, et af Sveriges største skibsværfter.

Selve stålkonstruktionen blev fremstillet af virksomheden NOHAB i Trollhättan, mens løfteudstyret blev leveret af den tyske virksomhed Pohlig-Heckel-Bleichert i Köln. Den blev samlet på værftet i Eriksberg i 1969.

Historien bag Eriksbergskranen

I 1960’erne var Gøteborg et af verdens vigtigste centre for skibsbygning. Eriksbergsvarvet byggede enorme tankskibe og fragtskibe, og den nye bockkran gjorde det muligt at løfte gigantiske skibssektioner og samle skibe på op til omkring 500.000 tons.

Men kranen fik kun en kort aktiv levetid. Allerede i 1970’erne blev den internationale værftsindustri ramt af en alvorlig krise, og Gøteborgs store værfter lukkede gradvist. Eriksbergsvarvet ophørte med skibsbygning omkring 1979.

Da det gamle værftsområde senere blev omdannet til boliger, kontorer og restauranter, valgte man at bevare kranen som et minde om byens industrielle storhedstid. I dag står den som et symbol på Gøteborgs maritime historie og er den eneste bevarede bockkran af sin type i Sverige.

I 2012 blev Eriksbergskranen officielt fredet som bygningsmindesmærke, hvilket betyder, at den er beskyttet som kulturhistorisk arv.

Sveriges højeste sted for bungyjump

Kranen er omkring 80 meter høj, vejer cirka 1.750 tons og kan ses fra store dele af Gøteborg. I 1990’erne blev den også kendt som Sveriges højeste sted for bungyjump.

Hvor mange monumenter hylder personer, hylder Eriksbergskranen en hel epoke. Den minder om de titusindvis af arbejdere, ingeniører, svejsere og skibsbyggere, som gjorde Gøteborg til en af verdens førende skibsbyer i det 20. århundrede.

Derfor betragtes den i dag som et af byens stærkeste symboler på industrihistorie, på linje med havnen og Göta älv selv.

Skulpturerne ved søfartsmuseet

Ved parken foran Sjöfartsmuseet Akvariet står en række portrætskulpturer af personer, der har haft stor betydning for Gøteborgs søfartshistorie.

De fem personer som er blevet portrætteret af Arvid Bryth og Erik Rafael-Rådberg er Wilhelm R. Lundgren, Fredrik Henrik af Chapman, Oscar Kjellberg, Dan Broström og Hugo Hammar. Skulpturerne blev opstillet i forbindelse med museets indvielse i 1933.

Wilhelm R. Lundgren

Wilhelm R. Lundgren var søkaptajn, skibsreder og medstifter af flere betydningsfulde svenske rederier.

Han var også med til at oprette Sveriges Redareförening og bidrog til arbejdet med at etablere Sjöfartsmuseet.

Fredrik Henrik af Chapman

Chapman regnes som en af de vigtigste skibsbyggere i svensk historie og blev senere Sveriges øverskibsbygmester og admiral.

Det var Chapmans tegninger af en kanonjolle, som lå til grund for de kanonjoller, som blev bygget i Danmark og Norge under krigen 1807-1814 med Storbritannien.

Kanonjollene var vigtige for at holde britiske orlogsskib ude af skærgården, men de kunne ikke bryde den frygtelige britiske blokade af især Norge.

Oscar Kjellberg

Oscar Kjellberg var ingeniør og opfinder. Han udviklede den moderne elektriske svejseteknik med belagte elektroder og var med til at grundlægge virksomheden ESAB, hvis teknologi fik stor betydning for skibsbygning verden over.

Derfor blev han hædret blandt de personer, som har haft særlig betydning for Gøteborgs maritime historie.

Dan Broström

Dan Broström (1870–1925) var en af Sveriges mest betydningsfulde skibsredere i begyndelsen af 1900-tallet.

Han overtog ledelsen af rederiet Axel Broström & Son efter sin far og byggede virksomheden op til en af Nordens vigtigste maritime koncerner.

Han var også med til at grundlægge bl.a. Svenska Amerika Linien, som sejlede emigranter og passagerer mellem Sverige og Nordamerika.

Ud over sin rolle i skibsfarten var han medlem af den svenske rigsdag. Medlem af Gøteborgs byråd. Svensk søfartsminister. Og, aktiv i en lang række maritime organisationer og industrivirksomheder.

Dan Broström døde allerede som 55-årig i 1925 efter en bilulykke nær Halmstad. Hans begravelse vakte stor opmærksomhed i Gøteborg, hvor han var en af byens mest kendte erhvervsledere.

Hugo Hammar

Hugo Hammar var en svensk ingeniør, skibsbygger og industrileder, som spillede en afgørende rolle i udviklingen af Gøteborgs værftsindustri.

Han var i mange år teknisk leder og senere administrerende direktør for Götaverken, som voksede til et af Nordens største skibsværfter under hans ledelse.

Han var kendt for at modernisere skibsbygningen og bidrog til, at Gøteborg blev et af Europas vigtigste centre for skibsbygning og søfart omkring år 1900.

Hans arbejde var med til at styrke både handelsskibsfarten og den tekniske udvikling inden for værftsindustrien.

Bianca Maria Barmen: Ett segelfartyg sover i hamnen

Bianca Maria Barmen arbejder ofte med åbne, poetiske fortællinger, hvor beskueren selv skal skabe forbindelser mellem figurerne. Temaer som møder mellem mennesker og dyr, drømme, erindringer og fantasi går igen i hendes kunst.

Titlen “Ett segelfartyg sover i hamnen” antyder en maritim fortælling, hvilket passer perfekt til Stigbergets og Masthuggets historie som søfartsområde.

Man kan forestille sig skibshunden, som venter på kajen. Sømandsdrengen, der drømmer om livet til søs, Og vulkanen som symbol på fjerne rejsemål, eventyr eller farer på havet.

Kunstneren har dog bevidst undladt at give en entydig forklaring, så værket fungerer mere som en visuel fortælling end som et monument med et bestemt budskab.

Bianca Maria Barmen

Bianca Maria Barmen (født 1960 i Malmø) er en svensk billedhugger, tegner og maler. Hun er især kendt for små, intime bronzeskulpturer, hvor dyr og mennesker indgår i stille, næsten eventyrlige fortællinger.

Hun har udført flere offentlige kunstværker rundt om i Sverige, men værket på Stigbergstorget er blandt hendes mest kendte i Gøteborg.

Det interessante ved netop dette værk er, at mange forbipasserende først tror, at figurerne forestiller en hund, en blomsterfigur og en kvinde på en bænk.

Når man kommer tættere på, opdager man, at “blomsten” faktisk er en vulkan, og at figurerne tilsammen danner en lille maritim fortælling – en slags moderne fabel midt på torvet.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Gøteborgs personligheder

Siden Gustav II Adolf i 1621 grundlagde Gøteborg har mange store skikkelser præget byen.

Lær mere

Avenyn

Langs hovedpulsåren i Gøteborg står der mange skulpurer som fortæller om mennesket.

Lær mere

Skulpturerne på Olof Palmes plats

Socialdemokratiets ide om Folkhemmet bliver holdt i hævdt i Gøteborg.

Lær mere

Indlægget Sverige: Monumenter og Skulpturer i Göteborg (Del II) – Havnebyen blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Ligesom i mange andre post-kommunistiske storbyer er der i Bukarest en righoldning samling af skulpturer som ærer kulturen.

Nationalteatret

Udenfor Nationalteatret ses en skulptur forestillende den rumænske dramatiker Ion Luca Caragiale som er designet af den kontroversielle billedhugger Ioan Bolborea.

Ved at placere Caragiale på en bænk i nærheden af et monument som forestiller en vogn med vogne i det offentlige rum, ønskede Bolborea at gøre kulturen og teaterhistorien nærværende for alle, der passerer forbi.

Statscirkusset

Tæt ved det modernistiske statscirkus er der en samling skulpturer som viser artister i forskellige positioner.

Vi ser bl.a. en liggende elefant som med sin snabel jonglerer med en bold. Samt nogle mennesker som gør øvelser med en stol og en ring. Alt imens der en siddende person som holder en stang.

Vi kan også se en stående cirkusklovn samt nogle væsener som jonglerer med hinanden.

Ved siden af skulpturerne af cirkusaktørerne er der placeret en lille monument til ære for den monegaskiske regent Fyrst Rainier III, som gjorde meget for at promovere cirkusset.

Læs også: Monaco: Den uimodståelige fyrstendømme ved Middelhavet

Tre løbere

På Calea Victoriei, som er den mest eksklusive alle i Bukarest, er der en replika af skulpturen Tre løbere lavet af den franske skulptør Alfred Boucher fra 1913.

Skulpturen som Gheorghe D. Anghel lavede i 1966, er lighed med monumentet af Fyrst Rainier III et forsøg på at linke Rumænien historisk og kulturelt med romanske lande i Vesten.

Monteorus Have

Grigore Constantinescu-Monteoru var en velstående forretningsmand. I dag er hans gamle herskabsvilla omdannet til et museum hvor der er skiftende udstillinger.

I haveanlægget er der en samling buster som ikke er placeret på nogle piedestaler, som giver dette foruroligende syn.

21. december 1989 revolutionen

Genfødslens Monument blev designet af den rumænske kunstner Alexandru Ghilduș. Det blev afsløret 15 år efter revolutionen, i 2005. Og, har siden været et markant og omdiskuteret symbol i byen.

Monumentet er placeret på Revolutionens Plads i Bukarest, hvilket var det sted revolutionen startede da folket tog afstand fra Ceaușescus tale den 21. november 1989.

Læs også: Ceaușescus over 80 værelser store palæ i Bukarest

De mænd, der står foran den hvide pæl på Genfødslens Monument, symboliserer de rumænere, som kæmpede og ofrede sig under revolutionen i 1989. De repræsenterer folkets styrke, lidelse og vilje til at opnå frihed.

Kransen, der er placeret øverst på pælen, tolkes ofte som et symbol på sejr. Og, et evigt minde om nationens genfødsel. Derudover kan den også ses som en markerering om håbet for en lysere fremtid.

Universitetspladsen

Efter Ceaușescus fejlslagne tale forsatte urolighederne omkring Universitetspladsen, hvor der er mange mindesmærker som hylder revolutionens helte.

Midt i den befærdede boulevard markeres nogle af ofrene som mistede livet for en højere sag, ligesom Jesus, som der bliver draget paralleler til.

Protestsangeren Cristian Paturca bliver også mindet langs vejen da hans anti-kommunistiske nummer Imnul Golanilor samlede befolkningen i oprøret mod diktaturet.

Sangeren som led af tuberkulose og problemer med leveren døde 46 år gammel i 2011.

Udenfor det rumænske tvs bygninger, som var i vildrede om hvordan mediedækningen skulle være, da oprøret fandt sted, markerer også mindet om dem som mistede livet for et frit Rumænien.

Politikere

I indgangspartiet til Kong Michael den Førstes Park ses en statue at den franske socialistiske prøsident Charles de Gaulle.

Grunden til at der står en skulptur i mange af de post-kommunistiske stater er fordi han blev betragtet som en symbol på en person som kæmpede mod Tyskland og Sovjetunionen.

Ion C. Brătianu

Rigmandssønnen bliver igen hyldet på Universitetspladsen efter at kommunisterne fjernede monumentet i 1948.

Han blev valgt som Rumæniens første statsminister i 1878 efter at området løsrev sig fra Osmanerriget i 1877. Før det var han en vigtig skikkelse i 1848-oprøret.

Iuliu Maniu

I mellemkrigsårene var han i perioden fra 1928-1933 Rumæniens statsminister tre gange. Før det havde han bl.a. arbejdet som rådgiver for Østrig-Ungarns tronfølger Franz Ferdinand.

Læs også: Bosnien-Hercegovina: Drabet på Franz Ferdinand i Sarajevo

Efter mordet på ham i Sarajevo, arbejdede han for Rumæniens og Transylvaniens sammenslutning.

I 1947 blev han arresteret af de kommunistiske myndigheder og seks år efter døde han i et fængsel.

Monumentet som hylder ham kan ses på Revolutionspladsen, som hylder de folk der havde et andet syn på tilværelsen end den som kommunisterne havde.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Bevægende skulpturer i Prag

Fire reflektioner over tiden med kommunisme efter murens fald i 1989.

Lær mere

De kvindelige billedhuggers haver i Krakow

I Krakow kan man se nogle af tre store polske kvindelige billedhuggeres værker i det fri.

Lær mere

Modernistiske skulpturer i Tbilisi

Tbilisi er et mekka for modernistiske skulpturer og monumenter fra Sovjettiden.

Lær mere

Indlægget Rumænien: Monumenter og Skulpturer i Bukarest blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Ved 12-tiden samme dag holdt Nicolae Ceaușescu en tale i det nærliggende revolutionsplads, som pladsen kaldes i dag for 100.000 mennesker.

Her lovede han arbejderne at de ville få lønstigninger og at han vil løse prøblemet med fødevaremangel. Men meddelte samtidig med at der ville være begrænsninger af basale borgerrettigheder. Denne tale satte sindende i kog, og folk råbte ned med diktatoren.

4 ½ time senere indtraf en hændelse foran Sala Dalles, der forværrede spændingerne mellem folket og det rumænske styre.

En lastbilchauffør fra militæret blev ramt i hovedet af en mursten kastet af en borger.

Han mistede bevidstheden og kontrollen over køretøjet, som fortsatte med at bevæge sig og forårsagede tab blandt både demonstranterne og det udsendte militærpersonale, med syv døde og otte sårede.

En halv time senere blev der affyret skud mod demonstranterne fra bygninger, kampvogne og indefra deres rækker.

Rækken af hændelserne kickstartede den rumænske revolution, som førte til Nicolae Ceaușescus fald.

Dengang som i dag er Sala Dalles en kulturinstitution i Bukarests midtby, hvor der er udstillinger og teaterforestillinger, mm.

Monument og Mindesmærker ved Dalles Blok

34 efter revolutionen blev et monument som hylder martyrerne som døde udenfor Sala Dalles indviet ved siden af Dalles Blok bygningen.

Værket som er udarbejdet af Cătălin Dragoș Munteanu blev rejst for at påminde om at frihed ikke bare er en selvfølge, men noget som man skal værne om.

Ved indgangen til Dalles Blok ses et stempel, der minder de forbipasserende om at det er 2024 var 35 år siden at folk døde i kampen for frihed, og at de fortjener at blive respekteret for deres gerninger.

Dalles Blok

Under mit ophold i Bukarest boede jeg en uges tid i Dalles Blok, som mest af alt vækker minder om livet under kommunisttiden.

Når man træder ind i elevatoren og planter sine fødder der lyder der et kæmpe dump. Men et skilt inde i den forsikrer om at elevatoren er godkendt til 2026.

For at komme til lejligheden skal man tage elevatoren op til første sal, og så gå en halv etage ned.

Inde i lejligheden er der alle de basale møbler der skal være tilstede for at få et behagelig ophold i Bukarest.

Ved første øjekast kom jeg i tanke om lejligheden lignede noget som var blevet brugt i Cristian Mungius film 4 måneder, 3 dage og 2 timer.

Dalles Blok huser i dag hovedsaglig studerende som går på universitetet der ligger næsten lige overfor bygningen. Ved at besøge stedet får man ikke blot tag over hovedet, men også følelsen af at være med til et historisk begivenhed.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Monumenter i Bukarest

I Bukarest hyldes kulturen og heltene fra 21. December Revolutionen.

Lær mere

Parlamentspaladset

Mange rumænere kom til at lide under Ceaușescus prestigeprojekt.

Lær mere

Ceaușescus Palæ

Her boede Ceaușescu-familien i Bukarest i et hjem med over 80 værelser

Lær mere

Indlægget Rumænien: 7 dødsfald ved Sala Dalles satte gang i revolutionen blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Efter at Den Røde Hær havde skubbet de sidste rester af de tyske styrker ud af den polske hovedstad i januar 1945 gik ingeniørtropperne i gang med det riskable arbejde med at fjerne miner fra jorden og i bygninger.

For at takke de soldater som satte deres liv på spil med at udføre denne store opgave, blev der den 8. maj 1975 indviet dette imponerende monument i Warszawa.

Monumentet til ære for ingeniørtropperne

Værket blev lavet af billedhuggeren Stanisław Kulon (1930-2022) i samarbejde med Eugeniusz Kozak. Det består af to andre dele foruden hovedmonumentet.

Inde i monumentet ses en knælende ingeniør som med en riffel slynget hen over ryggen afvæbner en mine. Rundt om ham er der seks pyloner som symboliserer en mine der bliver eksploderet.

Ved siden af den 17 meter høje hovedskulptur, er der to store metalliske plancher hvorpå navnene på de sappere som mistede livet under arbejdet.

Monteret på de seks pyloner, er der i alt 18 bronzebasrelieffer som viser arbejdet med at rydde miner og ingeniør- og byggearbejdet med at opføre broer rundt omkring i Polen.

Reliefferne blev støbt på Marceli Nowotkas Mekaniske Værker i Warszawa. Mindre dele af arbejdet blev også udført af Wrocław Flod Skibsværftet.

Efterskrift

Efter at forsvarsministeren General Wojciech Jaruzelski indviede værket for 50 år siden i 1975 er det stadigvæk en af de bedste monumenter som kan opleves i Warszawa.

“Det frie Warszawa vil aldrig glemme dem, der med deres slid og blod var de første til at påbegynde arbejdet med at genopbygge det” (fra ordre nr. 39 fra den øverstbefalende for den polske hær af 14. marts 1945), står der på Monumentet til ære for ingeniørtropperne.

Det er der dog intet der tyder på vil ske, da der var masser af blomser og kranse som var var lagt ved det, da jeg kiggede forbi.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Den Jødiske Ghetto Opstand

Heltenes Monument var tænkt som en grædemur da den bleev opført i 1948.

Lær mere

Den Sovjetiske Kirkegård i Warszawa

Kirkegården som er opført i socialistisk realistisk stil hylder de soldater der faldt under krigen.

Lær mere

Warszawa Opstanden

Foran Polens Højsteretsbygning står monumentet som hylder heltene fra Warszawa Opstanden.

Lær mere

Indlægget Polen: Monumentet til ære for ingeniørtropperne i Warszawa blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Ved siden af Den Jødiske Kirkegård i den polske hovedstad kan man se monumentet, som er beliggende midt imellem en boligblok og kirkegården.

Introduktion

Før krigen var stedet kendt for at lægge grund til sportsbegivenheder. Da man i slutningen af firserne begyndte at ville anlægge et boligbyggeri på området, erfarede man at der her var en massegrav fra krigens tid.

De mennesker som ligger begravet anslås at være både ældre jøder og venstreorienterede polakker som boede i området i perioden fra 1941-1943.

I billedet ses nogle mennesker som deltog i en begravelsescermoni i 1942 på SKRA stadionen. Samme år skete størstedelen af dødsfaldende på sportspladsen i Den Jødiske Ghetto pga. tyske skyderier i juli måned.

Det planlagte boligbyggeri blev stoppet pga. jødiske interesser. Hvilket i den sidste ende mundede ud i at Nissenbaums Familiefond og Warszawas rådhus betalte for oprettelsen af dette mindesmærke.

Monumentet for Jødernes og Polakkernes Martyrium

Ca 7000 mennesker siges at være blevet skudt på pladsen. Heraf var 6588 af dem jødiske medborgere. Deres eneste forbrydelse var at nazisterne ikke kunne lide deres politiske holdninger, religion, eller mennskelig tilhørsforhold.

Indgangspartiet til Monumentet for Jødernes og Polakkernes Martyrium består af fem indgange som kan lede tankerne hen på en sportsarena.

Når man er gået igennem indgangsportene er det første man ser på venstrehånd en stor asymmetrisk sandsten. På den står der skrevet: Til ofrene for nazistisk terror, der hviler i dette land.

Inden man entrerer Monumentet er der også en hilsen fra Warszawas Rådhus og Nissenbaums Familiefond at det er dem som står bag opførelsen af det.

Mausoleet

Kirkegårdsmausoleet er et værk af Tadeusz Szumielewicz og Marek Martens. Når man har passeret indgangspartiet ses monumentet som er udformet som en høj sort pæl.

Med den omgivende halv ovale betonvæg symboliserer det som en form for et offerbål. Hvor man ved festlige lejligheder i dag kan se en gasflamme stige til vejrs fra obelisken.

Sammen med den tilstødende græsplæne er udtrykket af monumentet meget enkelt og asketisk, hvilket på nærmest protestantisk vis at med til at skabe rum for fordybelse og eftertanke.

For at komme frem til den, skal man ned af en lille trappebelagt gade, som er beklædt med plader af grå granit.

Efterskrift

Det med at bruge trapper som det skildres i Monumentet for Jødernes og Polakkernes Martyrium er også et genkendelig mønster i andre bygningsværker, som eksempelvis i Det Jødiske Museum i Berlin.

I en nutidig kontekst kan det være svært at begribe at det helt præcist på lokationen er her at ca. 7000 uskyldige mennesker blev henrettet.

Monumentet siges at den eneste af sin slags i verdenen, som også er en kirkegårdsmausoleum, der er blevet rejst på en fællesgrav for jøder og polakker.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Jøden og Nazisten

Pianisten Władysław Szpilmans møde med Wilm Hosenfeld bliver mindet i Warszawa.

Lær mere

Umschlagplatz

Perronen ved Den Jødiske Ghetto hvor 300.000 jøder blev transporteret til udrydelseslejre.

Lær mere

Den Jødiske Ghetto Opstand

Heltenes Monument var tænkt som en grædemur da den blev opført i 1948.

Lær mere

Indlægget Polen: Monumentet for Jødernes og Polakkernes Martyrium blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Monumentet, som er designet af Hanna Szmalenberg og Władysław Klamerus, blev indviet den 18. april 1988. Hvilket også var dagen før 45-årsdagen for udbruddet af Den Jødiske Ghetto Opstand i Warszawa.

Umschlagplatz Monumentet

På en solrig forårsdag, hvor der ikke er meget trafik på Stawkigaden i Warszawa, er det tid til at se Umschlagplatz monumentet, der er beklædt med de jødiske rituelle farver hvid og sort.

Indgangsporten til mindesmærket er dekoreret med en halvcirkelformet sort plakette, som er udskåret af en syenitblok.

Basreliefen som forestiller en ødelagt skov er en gave fra det svenske folk. I jødisk begravelseskunst symboliserer et knækket træ en for tidlig og voldelig død. Eller med andre ord et symbol for jødernes udslettelse.

Bag værket, som er inspireret af en tog fragtvogn, er der plantet en stor træ, hvilket symboliserer håb.

Når man bevæger sig ind i selve det 20 x 6 meter store monumentet, er der en samling turister som kan se 400 typiske polske og jødiske fornavne som er indgraveret i muren.

Hvert navn som starter med Aba og slutter med Żana, repræsenterer hver især 1000 ofre fra Den Jødiske Ghetto.

På den ene af de to sidevægge er der et citat fra Biblen på polsk, jiddisch og hebraisk, der krydser konturerne af to vinduer og en dør.

Citatet: “Jord, dæk ikke mit blod, så mit råb ikke finder hvile!” stammer fra Jobs Bog 16:18.

Ved siden af indgraveringerne af de 400 fornavne, står der skrevet “Via denne lidelsens og dødens vej blev mere end 300.000 jøder mellem 1942 og 1943 drevet fra Warszawaghettoen til gaskamrene i nazisternes udryddelseslejre”.

Transporten af de mange jøder begyndte den 22. juli 1942. På nogle af de mest hektiske dage dage blev 7.000 mennesker deporteret. Og i alt omkring 265.000 blev ført til gaskamrene.

Efterskrift

Umschlagplatz Monumentet er af lokalbefolkningen blevet udskældt for ikke at være emotionel i sit udtryk og signalere patos.

Dette hænger formentlig sammen med at værket blev opført i tiden hvor Polen var under et kommunistisk styre, som ønskede at neddæmpe nogle af de sørgelige kapitler fra Anden verdenskrig.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Jøden og Nazisten

Pianisten Władysław Szpilmans møde med Wilm Hosenfeld bliver mindet i Warszawa.

Lær mere

Jødernes og Polakkernes Martyrium

I dag er der et kirkegårdsmausoleum på stedet hvor 7000 mennesker blev likvideret.

Lær mere

Den Jødiske Ghetto Opstand

Heltenes Monument var tænkt som en grædemur da den blev opført i 1948.

Lær mere

Indlægget Polen: Den næstsidste destination – Umschlagplatz Monumentet blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Ved siden af Den Jødiske Kirkegård i den polske hovedstad kan man se monumentet, som er beliggende midt imellem en boligblok og kirkegården.

Introduktion

Før krigen var stedet kendt for at lægge grund til sportsbegivenheder. Da man i slutningen af firserne begyndte at ville anlægge et boligbyggeri på området, erfarede man at der her var en massegrav fra krigens tid.

De mennesker som ligger begravet anslås at være både ældre jøder og venstreorienterede polakker som boede i området i perioden fra 1941-1943.

I billedet ses nogle mennesker som deltog i en begravelsescermoni i 1942 på SKRA stadionen. Samme år skete størstedelen af dødsfaldende på sportspladsen i Den Jødiske Ghetto pga. tyske skyderier i juli måned.

Det planlagte boligbyggeri blev stoppet pga. jødiske interesser. Hvilket i den sidste ende mundede ud i at Nissenbaums Familiefond og Warszawas rådhus betalte for oprettelsen af dette mindesmærke.

Monumentet for Jødernes og Polakkernes Martyrium

Ca 7000 mennesker siges at være blevet skudt på pladsen. Heraf var 6588 af dem jødiske medborgere. Deres eneste forbrydelse var at nazisterne ikke kunne lide deres politiske holdninger, religion, eller mennskelig tilhørsforhold.

Indgangspartiet til Monumentet for Jødernes og Polakkernes Martyrium består af fem indgange som kan lede tankerne hen på en sportsarena.

Når man er gået igennem indgangsportene er det første man ser på venstrehånd en stor asymmetrisk sandsten. På den står der skrevet: Til ofrene for nazistisk terror, der hviler i dette land.

Inden man entrerer Monumentet er der også en hilsen fra Warszawas Rådhus og Nissenbaums Familiefond at det er dem som står bag opførelsen af det.

Mausoleet

Kirkegårdsmausoleet er et værk af Tadeusz Szumielewicz og Marek Martens. Når man har passeret indgangspartiet ses monumentet som er udformet som en høj sort pæl.

Med den omgivende halv ovale betonvæg symboliserer det som en form for et offerbål. Hvor man ved festlige lejligheder i dag kan se en gasflamme stige til vejrs fra obelisken.

Sammen med den tilstødende græsplæne er udtrykket af monumentet meget enkelt og asketisk, hvilket på nærmest protestantisk vis at med til at skabe rum for fordybelse og eftertanke.

For at komme frem til den, skal man ned af en lille trappebelagt gade, som er beklædt med plader af grå granit.

Efterskrift

Det med at bruge trapper som det skildres i Monumentet for Jødernes og Polakkernes Martyrium er også et genkendelig mønster i andre bygningsværker, som eksempelvis i Det Jødiske Museum i Berlin.

I en nutidig kontekst kan det være svært at begribe at det helt præcist på lokationen er her at ca. 7000 uskyldige mennesker blev henrettet.

Monumentet siges at den eneste af sin slags i verdenen, som også er en kirkegårdsmausoleum, der er blevet rejst på en fællesgrav for jøder og polakker.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Jøden og Nazisten

Pianisten Władysław Szpilmans møde med Wilm Hosenfeld bliver mindet i Warszawa.

Lær mere

Umschlagplatz

Perronen ved Den Jødiske Ghetto hvor 300.000 jøder blev transporteret til udrydelseslejre.

Lær mere

Den Jødiske Ghetto Opstand

Heltenes Monument var tænkt som en grædemur da den blev opført i 1948.

Lær mere

Indlægget Polen: Monumentet for Jødernes og Polakkernes Martyrium blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I filmen møder vi en gruppe amerikanske jøder som er taget på en holocausttur til Polen. Dels for at ære deres fælles forfædre, men måske i endnu højere grad, at få bearbejdet deres egne nutidige sorger.

Følsomme mennesker i en lukket cirkel

På en af de bedre hoteller i Warszawa møder vi den kønne midaldrende kvinde Marcia, som bliver spillet af Jennifer Grey. Kvinden som i firserne dansede Dirty Dancing med Patrick Swayze. Ligesom i virkelighedens verden er hun i filmen lige blevet skilt.

Grunden til at hun er med på turen er fordi hun vil hylde hendes gamle mor som overlevede den koncentrationslejr hun befandt sig i under krigen.

Overfor hende sidder et pensioneret ægtepar. De kan ikke overgå hendes historie, men konen får dog tilføjet at hendes mands forældre flygtede fra Polen i god tid før krigens udbrud.

Så er det Eloges tur til at introducere sig selv. Han ligger ud med at fortælle at han som en lille dreng sammen med sin mor undslap folkemordet i Rwanda i halvfemserne.

Efter at være ankommet til USA som flygtning mødte han nogle venligsindede jøder og dette var grunden til at han skiftede religion til jødedommen. Denne historie går rent ind i den lille forsamling, der smilende anerkender ham.

Til slut er det så filmens to hovedkarakterer, de jævnaldrende fætre David Kaplan og Benji Kaplan, der ligesom Eloge har rundet de første 30 første år af deres liv, som skal fortælle lidt om dem selv.

Det bliver dog til en lettere kaotisk præsentation da den udadvendte og mere forstyrrende Benji tager ordet fra hans mere følsomme og indadvendte fætter. Og får ham præsenteret som en fyr der sælger marketingsbannere til brug på nettet, imens han undviger fra at fortælle om hvad han selv går og laver.

Grunden til at fætrene, som ikke har talt sammen længe, er taget afsted på en tur til Polen, er fordi deres netop afdøde bedstemor (der også havde overlevet krigen i en koncentrationslejr) havde doneret nogle penge, så de kunne se hendes barndomshjem.

Warszawa

Smertens turleder er en britisk-indisk lærd fra Oxford universitet som er uddannet indenfor østeuropæiske studier.

Han indleder hans tur i Warszawa foran Ghettoopstandens monument for at synliggøre at jøderne ikke bare var svage ofre. Men som også var heltemodige mennesker der gjorde oprør mod nazisterne i 1943.

Videre på sin guidede tur i Warszawa kommer han ind på de modernistiske bygninger fra Sovjettiden. Og beretter derefter om en by som er genopstået som en anden Fugl Fønix.

Alt imens dette sker prøver Benji at kurtisere Marcia, der stadig ikke er hel klar til at komme videre efter hendes mand ud af blå havde forladt hende. Dette vil David efterfølgende gerne høre mere om.

Ved det store Warszawaopstandens monument beretter han om at Sovjetunionen lod polakkerne i stikken i deres kamp mod nazisterne. Dette fik katastrofale konsekvenser, da 90 procent af byen blev brændt ned til grunden.

Benji som ikke er så meget til historiske facts, samler nu gruppen foran monumentet til at taget en typisk turist selfie.

Foran det store værk kommer de nu til at stå i nogle akavede situationer. De går nu igang med at lave en selvfortolkning af værket.

David er ikke er så begejstret, da monumentet handler om at få folk til at reflektere over polakkernes skæbne.

Men med ordene om at vi var også på polakkernes side, så overbeviser Benji sin tvivlende fætter David.

Lublin

På vej mod Lublin er det så Benjis tur til at blive forarget. Gruppen, som er de eneste der rejser på første klasse, sidder og og spiser morgenmad sammen.

Dette synes Benji er forkastelig når tanken går på de jøder som blev fragtet som kvæg til koncentrationslejrene. Han mener at de derfor skulle være mere ydmyge, og forlader forsamlingen i raseri, da han mener at det rigtige udtryk er at rejse på anden klasse sammen med de lokale. David forlader derfor forsamlingen for at trøste sin fætter.

På den jødiske kirkegård i Lublin forsætter han sin konflikt som han lader gå ud over rejselederen. Selvom det egentlig bunder i at han mangler en kæreste som kan tage sig af ham.

Han er træt af at høre på akademiske udredninger, men vil have at gruppen skal gøre noget sammen. Og at de også skal mænge sig mere med polakkerne som bor i landet.

Turguiden som forståelig nok bliver en anelse groggy over denne vredesudbrud siger at han tager kritikken til sig. Og gruppen får nu til opgave at finde en sten som de kan placere ovenpå gravstenen af den vigtigste jøde som er begravet der.

Den sidste nadver

I en af Lublins mange hyggelige restauranter i den idylliske gamle bydel af byen er gruppen nu forsamlet over en middag.

Efter en omgang small talk som handler om hvordan deres familier var steget i graderne efter at de var ankommet til Amerika, kammer det igen over for Benji.

Da han ikke indirekte bryder sig om at blive sammenlignet med en taber. Han begynder nu at bøvse højlydt inden han forlader selskabet for at gå på toilet.

Fætteren David som igen føler sig pinlig berørt over hans opførsel undskylder overfor forsamlingen. For ham så er Benji både en person som han holder af, hader, og har lyst til at slå ihjel på samme tid.

Inden han så både fortæller om sit intetsigende liv med en yndig kone og barn. Til sidst kommer han ind på at Benji prøvede at tage livet af sig selv for et halvårs tid siden. Hvilket gør ham pinlig til måde, da han føler at han har sagt for meget.

I baggrunden bliver samtalen nu afbrudt af Benji der begynder at spille klaver, og sam et tegn på at han har overhørt fætterens bekendelse.

A Real Pain

Mødet med Majdanek koncentrationslejren, som ligger lidt udenfor Lublin, bliver en hård oplevelse for turens deltagere.

Turlederen James konstaterer tørt inden de skal ind og se lejren at det er den mest velbevarede af dem alle i Polen, da nazisterne ikke nåede at slette deres spor, pga. de havde brugt tiden på at flytte fangerne inden Den Røde Hær kom.

Senere forklarer James at fangerne fik deres hår barberet af inde i mændenes omklædningsrum inden de blev ført ind i gaskammeret. Grunden til at der er nogle markante og meget synlige blå farver på væggene skyldes gassen.

På vej væk i minibussen er alle berørte, og Benji er sønderknust og græder alt hvad han kan. Efterfølgende da bussen er ankommet til hotellet i Zamosc holder James en kort evaluering om hvordan de forskellige deltagere havde det med at være ude i Majdanek. De bekræfter at de alle er meget rystede over hvad de havde set.

Nu er det så tid for holdet at sige farvel til David og Benji, som vil bruge den sidste dag på at besøge deres farmors barndomshjem.

Sidste stop på turen

Benji får her langt mere opmærksomhed end David. Marcia vil gerne holde kontakten vedlige med Benji. Og Eloge synes han er et godt menneske. Og James takker Benji for at han for første gang i sine 4½ år som turguide havde fået en ærlig feedback, inden han giver ham et kram. Da David også regner med at få et af ham vender han om og går ind på hotellet.

Ved bedstemorens barndomshjem får de to unge herrer en venlig påtale om ikke at lægge sten foran hoveddøren. Da det kan være at fruen i huset kan falde over dem. Og det er nu tid til at vende snuden mod Chopin lufthavnen i Warszawa, inden turen går tilbage til USA.

Selvom formålet med turen var at besøge deres farmors hjem, synes der at være en pointe i, at hun gerne ville have at de to fætre skulle forsones igen. Selvom hun vidste at det ville gøre ondt på dem begge.

Efterskrift

Kieran Culkin modtog en Oscar for bedste mandlige birolle ved uddelingen i 2025. Her var filmen også blevet nomineret i kategorien bedste originale manuskript.

Jesse Eisenberg, som også spillede Mark Zuckerberg i filmen The Social Network, blev efterfølgende tildelt et polsk statsborgerskab.

Han fik den af den polske præsident Andrzej Duda, der er meget begejstret for filmen. Hvilket er forståeligt nok, også virker som en god turistfilm for Polen.

Deruover indeholder roadmovien mange brudstykker af Chopins klaversonater som baggrundsmusik,

Samme begejstring havde hans Lov og Retfærdighedsparti ikke da den polske film Ida vandt en Oscar i 2015.

Efter deres øjne er filmen alt for kritisk overfor polakkernes ageren under Anden Verdenskrig.

Efterfølgende indførte de en lov hvori folk kunne risikere en fængselsdom, hvis man mente at der har været polakker som var indblandet i holocaust.

Senere blev Jesse Eisenberg spurgt ind til i et amerikansk underholdningsprogram, hvordan han havde det med at have fået et polsk statsborgerskab.

Dette var han nu ikke så begejstret for, da Donald Tusk nu vil have alle polske mænd indkaldt til militærtræning.

Dette beroligede Tusk ham med på sociale medier, ved at sige, at ordningen er frivillig. Og at han ville få en brugbar træning som han eventuelt kan bruge i en anden rolle.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Jøden og Nazisten

Pianisten Władysław Szpilmans møde med Wilm Hosenfeld bliver mindet i Warszawa.

Lær mere

The Zone of Interest

Oscar-vindende film om livet i en nazi-familie som lever ved siden af kz-lejren i Auschwitz.

Lær mere

Ida

Skeletterne fra fortiden vælter ud af skabene i den prisvindende polske tante-niece roadmovie.

Lær mere

Indlægget Film: A Real Pain – En rejse Via Dolorosa i nutidens Polen blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.