|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Ved første øjekast kan museet ligne endnu et traditionelt bymuseum med montre, gamle kort og historiske genstande.

Men bag de klassiske facader gemmer sig en af Sveriges mest ambitiøse fortællinger om, hvordan en moderne by bliver til – og om de mennesker, der skabte den.

Göteborg Stadsmuseum

Museet er i sig selv et stykke Gøteborg-historie. Bygningen blev opført som hovedsæde for Svenska Ostindiska Companiet, der i 1700-tallet gjorde Gøteborg til Sveriges vigtigste port mod verden.

Herfra sejlede skibe til Kina og andre dele af Asien, og handelen skabte den velstand, som stadig præger byens identitet. I dag er det samme hus rammen om en rejse gennem mere end 12.000 års regional historie.

Blandt museets mange udstillinger skiller én sig særligt ud: Göteborgs Födelse – “Gøteborgs fødsel”.

Det er en udstilling, der udfordrer den traditionelle fortælling om, at byen blev grundlagt på én bestemt dato i 1621 af kong Gustav II Adolf.

I stedet viser udstillingen, at byens tilblivelse var resultatet af århundreders konflikter, handel, migration og menneskelige drømme.

En by før byen

Udstillingen begynder ikke med Gøteborg, men med Nya Lödöse, den handelsby der lå øst for det nuværende centrum.

Her møder besøgende fortællingen om mennesker, som levede længe før Gøteborg blev anlagt.

Arkæologiske fund. Alt fra keramik og mønter til personlige ejendele giver et sjældent indblik i dagliglivet i en by, der ofte overskygges af sin mere berømte efterfølger.

Det er netop her, udstillingen viser sin styrke. Historien fortælles ikke kun gennem konger, krige og politiske beslutninger, men gennem almindelige mennesker.

Købmænd, håndværkere, kvinder, børn og tilrejsende får en stemme. Besøgende kommer tæt på de personer, der oplevede usikkerheden ved grænsekrige mellem Danmark-Norge og Sverige, og som måtte tilpasse sig en verden i konstant forandring.

Da Gøteborg blev skabt

Anden del af udstillingen handler om selve grundlæggelsen af Gøteborg. Her forklares, hvorfor Sverige havde brug for en stærk havneby ved Göta älvs udløb.

Landets adgang til Nordsøen var begrænset, og en ny by kunne sikre både handel og militær kontrol.

I stedet for at fremstille grundlæggelsen som et nationalt projekt understreger udstillingen den internationale dimension.

Hollandske ingeniører tegnede kanalerne. Tyske handelsfolk investerede kapital. Skotter etablerede virksomheder. Mennesker fra mange dele af Europa slog sig ned i den nye by.

Denne vinkel er blandt udstillingens mest interessante. Gøteborg fremstilles ikke som et isoleret svensk projekt, men som et resultat af internationalt samarbejde og migration.

Dermed bliver historien overraskende relevant for nutidens diskussioner om globalisering og kulturel mangfoldighed.

En moderne museumsoplevelse

Göteborgs Födelse er langt fra en traditionel udstilling med lange teksttavler og passive besøgende.

Interaktive installationer, digitale kort, lydspor og fortællinger inviterer publikum til at udforske historien aktivt.

Særligt bemærkelsesværdigt er museets forsøg på at bygge bro mellem fortid og nutid.

Migration, identitet, kulturelle møder og sociale forskelle er temaer, der løber som en rød tråd gennem udstillingen.

Besøgende opfordres ikke blot til at lære om historien, men også til at reflektere over dens betydning i dag.

Kritisk anerkendt

Museologer og kulturhistorikere har rost udstillingen for dens moderne tilgang til formidling.

Hvor ældre byhistoriske udstillinger ofte fokuserede på nationale helte og officielle fortællinger, giver Göteborgs Födelse plads til flere perspektiver og mere komplekse historier.

Samtidig undgår udstillingen den fælde, som mange moderne museer risikerer at falde i: at gøre historien så tematisk, at de konkrete genstande mister betydning.

Her fungerer artefakterne stadig som fortællingens fundament, mens de digitale og interaktive elementer understøtter oplevelsen.

Mere end et bymuseum

Göteborgs Stadsmuseum er i dag langt mere end et museum om én by. Det er et museum om handel, migration, magt, kulturmøder og menneskelige erfaringer.

Gennem Göteborgs Födelse viser museet, hvordan en by ikke opstår ud af ingenting, men formes af generationer af mennesker med forskellige baggrunde, interesser og drømme.

Det er netop denne erkendelse, der gør udstillingen så relevant. Når man forlader museet, har man ikke blot lært, hvordan Gøteborg blev grundlagt.

Man har fået en dybere forståelse af, hvordan byer i det hele taget bliver til – og hvordan historien fortsat lever i de gader, mennesker og fællesskaber, der omgiver os.

Göteborgs Stadsmuseum er derfor ikke kun en rejse tilbage i tiden. Det er også en refleksion over den verden, vi lever i i dag.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Gøteborgs Kunstmuseum

Göteborgs konstmuseum byder både på kunst fra nutiden og fra før modernismen

Lær mere

Röhsska Museum

Sveriges eneste museum der er dedikeret til design og kunsthåndværk ligger i Gøteborg.

Lær mere

Världskulturmuseet

Mødestedet mellem kulturer og et forum for dialog i Gøteborg.

Lær mere

Indlægget Sverige: Göteborgs Stadsmuseum – Fortællingen om dens fødsel blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Bygningen er tegnet af Carl Westman og blev indviet i 1916. Den blev skabt i en tid, hvor designmuseer havde et klart formål, hvilket var at uddanne offentligheden i god smag, godt håndværk og god form.

Mere end hundrede år senere står museet over for et helt andet spørgsmål. Nu handler det Ikke længere om hvordan man lærer folk at værdsætte design, men hvordan design kan bruges til at forstå verden.

Efter en omfattende renovering og genåbning har Röhsska Museum udviklet sig til et af Nordens mest interessante eksempler på den forandring, som præger mange europæiske kulturinstitutioner.

Hvor designmuseer tidligere organiserede deres samlinger omkring stilarter, perioder og berømte formgivere, er fokus i stigende grad flyttet mod identitet, globalisering, bæredygtighed, beredskab og sociale relationer.

Denne udvikling bliver særlig tydelig i fire af museets aktuelle udstillinger: Inspiration East Asia, 18th-Century Design & Craft, We Will Survive – The Prepper Movement and Design og Design Stories.

Tilsammen fortæller de ikke blot om design. De fortæller om museets egen transformation.

Inspiration East Asia – Mødet mellem Østasien og Norden

I Inspiration East Asia vender museet blikket mod en af sine vigtigste samlinger: kinesisk og japansk kunsthåndværk.

Historisk har europæiske museer ofte præsenteret østasiatiske genstande som eksotiske inspirationskilder for vestlige kunstnere og designere. Röhsska forsøger at nuancere denne fortælling.

Udstillingen viser, hvordan kulturelle impulser har bevæget sig mellem kontinenter gennem handel, diplomati og samlerkultur.

Her bliver kinesisk porcelæn, japanske lakarbejder og nordisk design ikke præsenteret som isolerede traditioner, men som dele af et langt historisk netværk af påvirkninger.

Kuratorisk repræsenterer udstillingen en moderne museumsforståelse. Fokus ligger ikke alene på objekternes æstetiske kvaliteter, men også på de kulturelle forbindelser, som gjorde dem mulige.

Samtidig bevarer udstillingen en stærk forankring i genstandene selv. De besøgende møder stadig håndværket, materialerne og formgivningen.

Måske derfor har den også undgået de større kontroverser, som ofte følger med nyere museumsfortolkninger.

18th-Century Design & Craft – Da design blev moderne

Hvor Inspiration East Asia åbner verden, vender 18th-Century Design & Craft tilbage til designhistoriens klassiske kerne.

Her møder man møbler, interiører, sølv, tekstiler og kunsthåndværk fra det attende århundrede.

Udstillingen viser en periode, hvor design endnu ikke eksisterede som profession i moderne forstand, men hvor mange af de idéer, der senere skulle definere feltet, begyndte at tage form.

1700-tallet var en tid præget af international handel, voksende forbrugerkultur og nye forestillinger om komfort og repræsentation.

De aristokratiske interiører og raffinerede håndværksteknikker fremstår som forløbere for den moderne designverden.

Det er bemærkelsesværdigt, at denne udstilling næsten ikke har affødt debat. Den leverer præcis det, man traditionelt forventer af et designmuseum: historisk kontekst, materiel kultur og æstetisk fordybelse.

Men netop derfor fungerer den også som et vigtigt sammenligningspunkt. Når man træder videre ind i museets øvrige udstillinger, bliver det tydeligt, hvor langt designbegrebet siden er blevet udvidet.

We Will Survive – The Prepper Movement and Design – Kan design hjælpe os med at overleve?

Den mest overraskende udstilling på Röhsska er uden tvivl We Will Survive – The Prepper Movement and Design.

Her handler design ikke om møbler, keramik eller mode. I stedet undersøges nødproviant, beredskabsudstyr, beskyttelsesrum, kommunikationssystemer og strategier for overlevelse under kriser.

Udstillingen tager udgangspunkt i den voksende prepperbevægelse, som især har fået fornyet opmærksomhed efter pandemien, krigen i Ukraine og en stigende bevidsthed om klimarelaterede katastrofer.

Det mest interessante ved udstillingen er måske ikke dens emne, men dens definition af design.

Design forstås her som noget langt mere omfattende end formgivning. Det bliver en metode til at organisere hverdagen under ekstreme omstændigheder. En måde at skabe orden i usikkerhed.

Denne tilgang blev generelt positivt modtaget af kritikerne. Udstillingen blev rost for sin aktualitet og sin evne til at forbinde design med spørgsmål, der optager mange mennesker netop nu.

Samtidig pegede enkelte anmeldere på en væsentlig svaghed. Ved at fokusere på prepperkulturens redskaber og strategier risikerede udstillingen at acceptere dens grundlæggende verdensbillede.

Hvor går grænsen mellem ansvarligt beredskab og individualistisk katastrofetænkning? Kunne museet have udfordret disse forestillinger mere direkte?

Spørgsmålet afslører en grundlæggende spænding i moderne museumsarbejde: Skal museet beskrive samfundet eller kritisere det?

Design Stories – Historien, der forsvandt

Hvis We Will Survive udvider designbegrebet, udfordrer Design Stories selve måden, designhistorie fortælles på.

Traditionelt ville en designhistorisk udstilling begynde med ældre genstande og bevæge sig kronologisk frem mod nutiden. Röhsska har valgt en anden vej.

I stedet organiseres mere end 600 genstande omkring temaer som identitet, innovation, forbrug, kreativitet og sociale relationer. Målet er ikke at fortælle én samlet historie, men mange forskellige historier.

Metoden afspejler en bredere tendens inden for international museologi. Objekter ses ikke længere primært som repræsentanter for bestemte perioder eller stilarter, men som afsæt for samtaler om menneskers liv og erfaringer.

For nogle besøgende vil dette gøre samlingen mere relevant og tilgængelig. For andre betyder det, at designhistorien mister sin struktur.

Netop denne kritik blev formuleret af flere anmeldere. De anerkendte ambitionen om at skabe en mere inkluderende fortælling, men mente samtidig, at udstillingen nedtonede designets egen historie.

Når kronologien opløses, bliver det vanskeligere at forstå forbindelserne mellem perioder, stilarter og kunstneriske strømninger.

Kritikken rammer et spørgsmål, som rækker langt ud over Göteborg. Hvad er et museums vigtigste opgave? At bevare historisk viden eller at skabe relevans for nutiden?

Efterskrift

Ser man de fire udstillinger samlet, fremstår Röhsska Museum som en institution midt i en større transformation.

18th-Century Design & Craft repræsenterer den klassiske designhistoriske tradition. Inspiration East Asia udvider perspektivet gennem globale kulturmøder. We Will Survive flytter fokus fra objekter til samfundsmæssige udfordringer. Og Design Stories stiller spørgsmål ved selve den måde, historien organiseres på.

Resultatet er et museum, der ikke længere blot handler om design, men om designets rolle i verden.

Det er en udvikling, som ikke alle kritikere bifalder. Nogle savner den ældre designhistoriske tilgang, hvor håndværk, stiludvikling og æstetik stod i centrum.

Andre ser museets nye retning som et nødvendigt svar på en tid, hvor kulturinstitutioner forventes at engagere sig i globale og sociale spørgsmål.

Måske er netop denne uenighed det mest interessante ved Röhsska Museum i dag.

Museet er ikke længere blot et sted, hvor man lærer om designhistorien. Det er blevet et sted, hvor man diskuterer, hvad design overhovedet er, og hvorfor det fortsat betyder noget.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Gøteborgs Kunstmuseum

Göteborgs konstmuseum byder både på kunst fra nutiden og fra før modernismen

Lær mere

Matters of dirt and longing

I maj 2026 kunne besøgende hos Röda Sten se årets afgangsudstilling fra HDK-Valand

Lær mere

Världskulturmuseet

Mødestedet mellem kulturer og et forum for dialog i Gøteborg.

Lær mere

Indlægget Sverige: Röhsska Museum i Göteborg – Kunsthåndværk og Design blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Med sine gamle pakhuse, brostensgader, havnebygninger og udsigten til den mægtige Älvsborgsbron fortæller området historien om Gøteborgs udvikling fra fæstningsby til international handels- og industriby.

Klippan er ikke blot et kvarter i Gøteborg. Det er et levende kulturmiljø, hvor flere århundreders svensk historie stadig kan mærkes i arkitekturen, havnen og landskabet omkring Göta älv.

Klippan – Et strategisk punkt i Sveriges historie

Klippans betydning begyndte længe før Gøteborg blev grundlagt i 1621. Området lå ved Sveriges eneste direkte adgang til Vesterhavet, og kontrollen over indsejlingen til Göta älv var afgørende for landets handel og forsvar.

Her lå det oprindelige Älvsborgs slott, en fæstning som gennem middelalderen og renæssancen blev centrum for magtkampe mellem Sverige, Danmark og Norge. Slottet blev flere gange belejret og erobret, især under konflikterne mellem Danmark og Sverige i 1500- og 1600-tallet.

Älvsborgs slot fik så stor betydning, at Sverige efter den nordiske syvårskrig måtte betale den enorme “Älvsborgs lösen” for at få fæstningen tilbage fra Danmark. Begivenheden blev et nationalt symbol på Sveriges kamp for adgang til havet.

Selv om slottet senere blev revet ned, lever historien videre i området omkring Klippan, hvor ruinerne stadig minder besøgende om Gøteborgs militære og maritime fortid.

Ostindiske eventyr og global handel

I 1700-tallet ændrede Klippan karakter. Gøteborg voksede hurtigt som handelsby, og området blev tæt knyttet til Svenska Ostindiska Companiet, hvilket var det svenske ostindiske kompagni.

Fra havnen ved Klippan sejlede store handelsskibe mod Kina og Asien med varer som te, porcelæn, silke og krydderier. Handelen gjorde Gøteborg til en af Nordens rigeste byer og skabte enorme formuer blandt byens købmænd.

Langs kajerne blev der opført pakhuse, værksteder og administrationsbygninger, hvor varer blev lagret og handlet. Mange af disse bygninger eksisterer stadig og giver Klippan sit særlige historiske præg. Området er derfor et af de bedst bevarede maritime kulturmiljøer i Gøteborg.

Industrialisering og Carnegie-imperiet

I 1800-tallet blev Klippan centrum for Gøteborgs industrielle udvikling. Den skotske købmand David Carnegie overtog områdets sukkerraffinaderi og udviklede senere det berømte porterbryggeri, som gjorde Carnegie-navnet kendt i hele Sverige.

Bryggeriet producerede den legendariske Carnegie Porter, som stadig regnes blandt Sveriges mest klassiske øltyper. Fabrikkerne omkring Klippan beskæftigede hundreder af arbejdere, og området summede af liv med dampmaskiner, skibstrafik og industriel aktivitet.

Industribygningerne blev opført i kraftig murstensarkitektur med inspiration fra Storbritannien, og de står i dag som markante minder om Göteborgs storhedstid som industriby.

Älvsborgsbron – Den moderne port til Gøteborg

Over Klippan rejser Älvsborgsbron sig som et monument over det moderne Gøteborg. Broen blev indviet i 1966 og forbinder fastlandet med Hisingen over Göta älv.

Med sine karakteristiske grønne ståltårne og den lange hængebrokonstruktion er Älvsborgsbron blevet et af Gøteborgs mest genkendelige vartegn. Broen symboliserer efterkrigstidens tro på vækst, mobilitet og moderne infrastruktur.

Fra Klippan kan man opleve broen på tæt hold. Kombinationen af de historiske bygninger langs kajen og den monumentale bro skaber en særlig kontrast mellem fortid og nutid. Om aftenen spejler broens lys sig i Göta älv, og området får næsten filmisk karakter.

Fra industriområde til kulturmiljø

I løbet af 1900-tallet forsvandt industrien gradvist fra Klippan. Mange fabrikker lukkede, og havneaktiviteterne flyttede længere ud mod større terminalområder.

I stedet begyndte man at bevare de historiske bygninger og omdanne området til kultur- og rekreativt miljø. I dag rummer Klippan restauranter, caféer, kreative virksomheder og små kulturinstitutioner, samtidig med at områdets historiske identitet er bevaret.

Særligt omkring det gamle sukkerbrug og kajområderne mærker man stadig forbindelsen til havet, handelen og industrien, som gennem århundreder formede Gøteborg .

Efterskrift

Klippan er i dag et sted, hvor Gøteborgs historie bliver synlig i landskabet. Her mødes middelalderens fæstningshistorie, 1700-tallets verdenshandel, industrialiseringens murstensbygninger og den moderne bys infrastruktur i ét samlet miljø.

For besøgende giver området en anden oplevelse af Göteborg end bymidten omkring Avenyn og Nordstan. Klippan er roligere, mere historisk og tættere på havet. Samtidig er udsigten til Älvsborgsbron og skibstrafikken på Göta älv med til at understrege, at Gøteborg stadig er en af Nordens vigtigste havnebyer.

Klippan er derfor ikke kun et historisk kvarter. Det er fortællingen om den vest svenske by Gøteborg selv.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Haga og Hagabullen

Hagabullen er en gigantisk stor kanelsnegl som kan købes i det gamle arbejderkvarter Haga.

Lær mere

Köttbullar med mos

Köttbullar med mos er en af de mest klassiske retter i svensk husmandskost.

Lær mere

Feskekörka

Den nygotiske fiskekirke er en af Sveriges mest særprægede bygninger, og ligger i Gøteborg.

Lær mere

Indlægget Sverige: Når landet giver slip i Göteborg – Klippan og Älvsborgsbron blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Den originale film blev i sin tid belønnet med 7 Oscar-statuetter, bl.a. for bedste film, bedste mandlige og kvindelige hovedrolle.

Og det er specielt Evelyn, som er mesterlig spillet af Michelle Yeoh, som er filmens omdrejningspunkt.

Everything Everywhere All at Once

Hun er den kinesiske indehaver af et vaskeri i USA, som er fyldt med besværlige kunder. Omgivet af hendes familie, som består af hendes far, der aldrig har set det helt store lys i hende. Manden Waymond, der ønsker skilsmisse (for at få lidt opmærksomhed fra hende). Og, datteren Joy, der i sit oprør mod den autoritære mor, kommer slæbende med hendes nye kæreste Becky, som specielt Evelyn har svært ved at kapere.

En dag skal de forbi skattevæsenet for at dokumentere deres årsregnskab for Deirdre Beaubeirdra (Jamie Lee Curtis). Da regnskabskvinden betvivler deres gøren og laden, ender det med at Evelyn begår vold imod hende.

Dette træk sætter for alvor gang i filmen, da hendes mand nu med hjælp fra et andet univers træder i karakter som en anden Kung Fu mester, der sætter sikkerhedspersonalet på plads. Inden flugten fra den offentlige bygning nu mest af alt minder om scener fra et computerspil, hvor heltene skal igennem en helt masse forhindringer for at komme ud af derfra.

Undervejs lykkedes det så Evelyn at blive forsonet med både mand, datter, far og skattemedarbejder. Og filmen som blander mange genrer bliver kørt sikkert i land.

Efterskrift

Specielt filmens første halvdel er en sand nydelse at se. Her formår instruktørerne at gøre miljøer som et vaskeri og et skattekontor som nogle af de mest spændende miljøer at befinde sig i.

Blandet med et billedsprog som er farverig og dynamisk skaber Everything Everywhere All at Once en levende stemning som i den grad er med til at understrege karaktererne og fastholde filmens æstetik.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Gallery of God

En kulsort komedie om en gruppe kunststuderende i Göteborg.

Lær mere

The Substance

Demi Moore i rollen som en tidligere feteret mediestjerne som nu er blevet for gammel.

Lær mere

Triangle of Sadness

Ruben Östlunds Cannes vindende film om overklassens magt og afmagt

Lær mere

Indlægget Film: Everything Everywhere All at Once blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Pga. at dårlig net forbindelse i toget skulle jeg igennem en masse sikkerhedstjek, og det endelig lykkedes at trænge igennem og se billetten på hotellet synes alting at være OK. Desværre var der så ikke muligt at komme på WiFi udenfor den store UFO-lignende Tauron-arena, så jeg tænkte hvad skulle jeg så gøre.

Men, jeg fornemmede hurtigt at der var en hel del andre som havde samme problem, da sikkerhedsvagterne pegede dem i retning mod billetlugerne. Der kunne jeg så få billetten i en printet udgave efter at have forevist ID.

Så, alt imens at jeg nu troede at det ville være nemt for mig at finde mt sæde, så var der ingen anvisning til sektor B (hvor jeg skulle sidde), kun til A og C, så jeg spurgte en vagt om hvor B var at finde. Du skal bare tage en elevator op til den, og da jeg steg ud, kunne jeg se at B var det normale VIP-område med rødt gulvtæppe og SKY-bokse inde i restauranten, og kort tid efter var jeg at finde det rigtige sted.

Her kunne jeg så sidde og vente på at koncerten gik i gang. Over højtaleren lød det at pga. artisten fandt det forstyrrende hvis folk tog billeder under koncerten, så ville hendes hold tage nogle billeder og lægge på hendes sider på nettet, som vi så kunne se og benytte hvis vi ville.

Rent visuelt lignende koncerten i Krakow de andre hun har givet på hendes Cornucopia tour, bortset fra at hendes outfit var knapt så ekstravagant.

I restauranten havde jeg mødt en Björk look-a-like som hun så ud da hun brød igennem til de store masser i starten af halvfemserne. Efter bruddet med det legesyge band Sugarcubes, udsendte hun albummet ”Debut”.

Politiken var ikke særligt begejstrede for pladen, som skulle blive en af de mest skelsætterne udgivelser indenfor den alternative pop i årtiet, og kvitterede i deres overskrift med at sige: ”Sidste nyt fra den islandske skrigeballon”. Anmelderen har nok sidenhen fortrudt de hårde ord.

Sidenhen kom singlen ”It’s Oh So Quiet”, hvor man i videoen til den, kan se at sangerinden løber op ad en mur og laver en saltomortale. Dette ”move” synes Lars von Trier godt om, så han inviterede hende til at spille hovedrollen i filmen ”Dancer in the Dark” som bl.a. blev belønnet med De Gyldne Palmer i Cannes, og hvor Björk fik en pris for bedste kvindelige hovedrolle i hendes første og sidste film.

Læs også: Lars von Trier: Før Riget Exodus

Under optagelserne til filmen løb sangerinden bogstaveligt talt væk fra produktionen, og var væk i tre dage indtil hun vendte tilbage igen, pga. hun havde fået nok af den danske instruktør. Filmens producer Peter Aalbæk har senere udtalt at hvis hun var blevet væk i en dag til, så måtte filmholdet slutte produktionen da de mistede ½ million kroner per dag.

Modsat mange andre nutidige kunstnere, så er Björk ikke bange for at give sine politiske meninger til kende: I videoen til ”Declare Independence” har den islandske sangerinde påført sig et grønlandsk og færøsk flag på sine skuldre, alt imens hun insisterer: ”Don’t let them do that to you. Start your own currency- Make your own stamp. Protect your language”.

Sangen var ikke ment som en speciel kritik af Danmark, men af alle lande som søger at udøve magt over andre. Dette bragte hun hende i konflikt med Kina, da hun ville have at Tibet skal være et frit land, og i den aktuelle krig i Mellemøsten er hjertet med palæstinenserne, som siden 1947 er blevet drevet ud af store dele af det landområde som de besad.

Under koncerten kommer der også først et budskab om at vi skal værne om vores klima og miljø, inden den unge svenske aktivist Greta Thunberg får ordet i tidsrummet mellem at bandet har afsluttet koncerten og inden det skal tilbage og give nogle ekstranumre. Og, i en by som Krakow, hvor man i sporvognene kan blive opdateret om hvor god luftkvaliteten pt. er, i en af Europas byer med størst luftforurening, går dette budskab rent ind.

Læs også: Før ESC 2024: Sverige i Eurovision Song Contest

Siden velmagtsdagene i 90erne er Björk blevet meget personlig i hendes albumudgivelser, som nu kan handle om bruddet med en ekskæreste og tabet af sin mor. Men, hvis der er en ting hun ikke gider at tale om, når hun bliver interviewet, så er det spørgsmål om hende selv, hvilket er et sympatisk træk, da hun ”har sagt, hvad der er at sige om det”, og så må journalister og andre selv bearbejde stoffet.

Under koncerten er hendes første personlige talte statement da også et ”tak”, da hun havde fremført hendes numre i hovedsættet. Som beskuer til dette show, der mest af alt minder om en opførelse du kan opleve i Det Kongelige Teater, er det svært at genrebestemme, da hun ubesværet eksperimenterer med at sammensætte dem på en ny måde i numrene.

Anden gang hun bevæger sig væk fra dem er inden det sidste nummer bliver præsenteret, her er det så alle hendes musikere, som får et ”tak”. Og, ”tak”, vil jeg også sige til artisten, for en mageløst koncertoplevelse.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Fever Ray

En af de mest hotte svenske artister igennem to årtier præsenterede nye sange i Warszawa.

Lær mere

Maustetytöt

Hele den finske ambassade i Warszawa var tilstede da de to søstre gav koncert i byen.

Lær mere

Kraftwerk

Med Autobahn var det muligt for Kraftwerk at nå ud til et bredere publikum.

Lær mere

Indlægget Polen: Björk koncert i Krakow blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

De mørke skyer trænger sig på, og inden længe er der regn på vej. Og, tingene har da også forandret sig gevaldigt i Albanien siden 1991, da folket gjorde oprør mod det kommunistiske styre, og tog magten. Men, dog mere imod en lysere retning.

Tirana er by med kant. Den er ikke lige så velpoleret og glatbarberet som eks. Wien er det. Og, det der skulle være byens største seværdigheder, kan man se inden for kort tid, da de alle er på, eller i nærheden af den store Skanderbegplads i byens centrum.

Det, der så gør Tirana unikt, er byen i sig selv. Det summer af liv, her, der og alle vegne. Dog, ikke på en lige så kaotisk og hektisk måde som eks. i Istanbul, men med den samme gode energi.

Der er masser af rekreative områder i Tirana, og byen bliver ved med at overraske, når man bevæger sig rundt i den, da tingene bestemt ikke tager sig ud på samme måde, i det næste kvarter.

Tirana er også en by som rummer på en anderledes fortælling end mange andre byer i Europa, fordi Albanien i mange årtier under Enver Hoxhas styre forvandlede sig til Europas mest lukkede samfund.

Taiwanparken

Efter at Albanien brød med Kina i 1950erne, blev det samtidig med også det første land i verdenen, som officielt anerkendte Taiwan som en suveræn stat. Midt inde i byen i hovedstaden Tirana kan man derfor finde Taiwanparken, som i dag primært fungerer som en stor legeplads for børn.

I Parken er der også to spændende modernistiske bygninger, som i dag fungerer som en kasino og en restaurant.

Checkpoint

Checkpoint er en memorial til den kommunistiske isolation, som landet oplevede.under Envar Hoxha.

Den indeholder et stykke af Berlin-muren (som er blevet givet i gave af bystyret i Berlin), indgangen til bunkeren TR III 1976 I (hvor Enver Hoxha og hans vigtigste håndlangere fik passage til deres boliger), samt et stykke beton (som er taget fra den frygtelige arbejdslejr fra 1968-1990 i Spac for politiske modstandere af styret).

1. maj i Tirana

Engang blev arbejdernes internationale kampdag fejret med store mængder af mennesker i gadebilledet. Sådan er det også i dag. Dog med den forskel, at nu samles folk ikke om politiske paroler og kampråb.

Således mødte langt flere pressefolk end politiske aktivister mødt frem til dette første maj møde, da folket nød fridagen med at samles på cafeer og vandre rundt i byen.

Udstilling om Polen

I Tirana var det også muligt at se den midlertidige plakatudstilling om Polen, som giver et skønhedsportræt af det store centraleuropæiske land, som desværre ikke helt holder vand.

Det er korrekt at Polen var fremme i skoene mht. demokrati som blev indført allerede i 1791, og at republikken i disse år yder en stor hjælp til folk fra Belarus og Ukraine, som er kommet i knibe pga. de politiske handlinger der udspiller fra Minsk og Moskva. Hvilket i sig selv er meget prisværdigt.

Men, udstillingen nævner ikke med et ord at siden den nationalkonservative regering kom til magten i 2015 er Polen havnet i en stor konflikt med EU om grundlæggende retsstatsprincipper, der skal være til stede, før et land kan kalde sig for et fuldblods-demokrati, og at LGBT-samfundet og kvinders rettigheder er blevet formindsket, i samme periode. Og, det er beklageligt!

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Street Art i Tirana

Albaniens hovedstad er et vibrerende mekka for Street Art som udfolder sig på mange måder.

Lær mere

Enver Hoxha

Det gjalt om for diktatoren Enver Hoxha at Albanien altid var parat til krig.

Lær mere

Ny Arkitektur i Tirana

I disse år sker der en markant og spændende transformation af arkitekturen i Tirana.

Lær mere

Indlægget Albanien: Tirana en fremadstræbende by med kant og sjæl blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.