|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I starten af dette årtusinde så jeg den svenske film ”Sange fra anden sal” sammen med en kammerat. På vej væk fra Grand Teatret i København fortalte han mig at hvis han havde været mere deprimeret den dag, så havde han taget livet af sig.

Filmen ”Sange fra et land i flammer” som er instrueret af Olha Zhurba er også en tung og eftertænksom film at se. Da den i lighed med Roy Anderssons film også er sat sammen af nogle forskellige scener, som kan forstås hvert for sig, og som en helhed.

Der er derfor ikke en decideret hovedperson til stede da det er en hel befolkningsgruppes skæbne der berettes om.

På Hovedbanegården i Kyiv

For syv år siden var første stop i Kyiv efter ankomsten i lufthavnen Hovedbanegården i byens centrum. Der var ikke mange i den store stationsbygning, og man kunne gå stille og rolig rundt.

I dokumentaren er situationen fuldstændig anderledes efter Ruslands angreb på Ukraine i slutningen af februar 2022. Mange folk venter på tog som kan bringe dem videre til deres endestation.

Over højtaleren bliver mange tog aflyst. Kun den til Lviv vil køre. Den er til gengæld presset med folk som vil væk fra landet (og videre til Polen) til et liv i uvished.

Billederne fra dem som kom til Warszawa Centralna står stadig stærk i min erindring. Her prøvede mødrene i 5-10 graders kulde at holde humøret højt overfor deres børn.

Vejen til helvede

Ude på landet kører en mand med tårerne i øjnene jævnligt den samme rute, hvor han passerer en masse udbrændte køretøjer.

Samtidig med flygter karavaner af biler væk fra Mariupol, der er ved at blive indtaget af russiske styrker. I dagevis har de levet uden el, vand, og oplevet begrænsninger på muligheden for at få mad.

I 2025 anslås det af FN at omkring 350.000 mennesker ud af de 430.000 som boede i byen er flygtet. Og, ifølge den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj er 20.000 civile blevet dræbt.

Ukraines mange ofre

Langs vejene ser vi en masse mennesker som sidder på hug i en bedene stilling, inden vi et par minutter efter får svaret på hvorfor, da en åben militær kampvogn fremviser en kiste med det ukrainske flag på den.

For faderen til hans dræbte søn har det været vigtig at kunne se et lig for at kunne få fred i sindet. Hvilket mange ukrainere af naturlige årsager ikke har, når deres pårørende bliver meldt savnet. For hvad er der sket med dem?

I en befriet landsby er nogle af dens beboere i gang med at grave en kvinde, som er blevet udsat for en krigsforbrydelse af russiske soldater.

Da de skal få hende op uden af beskadige liget, så prøver de at løfte hende ved hjælp af en tæppe og snore, hvilket besværliggør processen.

Andet steds i Ukraine arbejder retsmedicinere på højtryk med at identificere de dræbte. Udover dødsårsag, så bliver personens ejendele og krop dokumenteret.

For de pårørende er det ikke nok bare at sørge over tabet af deres kære, de skal også kunne bevise at de er hvem de udgiver sig for at være.

Dette gøres blandt andet ved at fremvise billeder, som stemmer overens med myndighedernes optegnelser af den dødes persons krop. Først derefter kan de få udleveret smykker og andre genstande som er fundet på den afdøde.

Unge bliver opdraget til krig

I det vestlige Ukraine ser vi en skoleklasse fra mellemtrinnet som bliver bedt om at redegøre for deres drømme. Dette gøres ved at de skal tegne deres vision på et stykke papir.

Alle elevers tegninger er en kommentar til krigen. En pige skriver på hendes tegning at Ukraine sejrer, inden luftalarmen lyder og alle stormer ud at lokalet.

I samme region af Ukraine er der en gymnasieklasse som er gået i gang med noget gruppearbejde. Først skal de studerende i de forskellige grupper notere hvad der er kommet mere af i Ukraine efter krigen begyndte.

Forskellige sætninger bliver skrevet. Samfundet er splittet. Folk er uenige. Folks masker er faldet. Stigende konfliktniveau. Korruption. Skilsmisser. Inflation. Mere propaganda. Større national bevidsthed og enhed. En undervurdering af fjenden. Afrussificering.

Efterfølgende bliver gymnasieeleverne bedt om at sidde ned, og reflektere over lærerens spørgsmål, ved at besvare dem mundtligt.

Har vi ret til at drømme, når Ukraine er i krig?
Ja.
Føle glæde?
Ja.
Være lykkelige?
Ja.
More os?
Ja.
Hvorfor bliver det så fordømt? Er det svært at svare på?
Fordi andre lider.
Så har vi ret til at gøre det?
Ja. Måske.
Hvordan vil I gerne se Ukraine i fremtiden?
Mange af de studerende byder ind. Frit. Uafhængigt. Helt og udelt. Succesrigt. Blomstrende. Udviklet. Uden korruption. Uden splittelse i samfundet, og hvor man taler ukrainsk. Med åbne grænser. Medlem af NATO. Med kreativitet og udvikling af ukrainsk kultur.
Er I parat til at gøre det som der skal til for at det bliver sådan?
(Dyb tavshed)

Filmen skifter nu over til en russisk gymnasieklasse, som ikke kognitivt skal reflektere overfor det er vigtigt at bakke op omkring krigen, da den i bedste Hitlerjugend-stil fordrer de unge til at gå i march, og synge patriotiske slagsange, der hylder de russiske soldater.

Efterskrift

Selvom vi ikke ser voldsomme krigsscener, så er det en hård, men også meget indsigtsfuld film om hvad den nu årelange russiske aggression har påført af smerter overfor deres naboland.

I en af filmens slutscener ser vi hvordan unge mænd, som har fået amputeret en ben eller to, og fået nogle nye benproteser sat på, skal prøve at få deres nye liv til at fungere.

Om det så lykkes fuldt ud, er svært at gisne om. Men der ingen der er i tvivl om at det ukrainske folks ukrænkelighed og værdighed er intakt på trods af de svære tider.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Solisterne fra Kyiv

Strygeorkestret Kyiv Soloists blev flygtninge første dag da de var rejst fra Ukraine i 2022.

Lær mere

20 dage i Mariupul

Dokumentaren om de indledende dage af Ruslands invasion af Ukraine vandt en Oscar.

Lær mere

Mr. Nobody Against Putin

Propaganda og krigstræning blev en del af russiske skoleelevers læreplan i 2022.

Lær mere

Indlægget Film: Sange fra et land i flammer – Krigens to første år i Ukraine blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Det store klosteranlæg kendes også som Grotteklosteret. De første ortodokse kristne som grundlagde det, boede til at begynde med i nogle grotter.

Det er stadig muligt at se de underjordiske grotter i Petjerskaklostret, ligesom der er fri adgang til at komme ind og se de mange bygninger der hører til det.

Petjerskaklostret

Ifølge legenden var det munken Antonius som var grundlægger af den meninghed som senere blev til et kloster, da han flyttede til Kyiv for at missionære.

Her fandt han sig en grotter i Berestovbjerget, med god udsigt udover Dnjepr floden. Hurtig fik han en masse følgere.

Da Prins Iziaslav 1. af Kiev i hans regeringstid fra 1054-1078 overlod hele bjerget til antonittermunkene, så påbegyndte de arbejdet med at opføre et kloster på det for over 900 år siden.

Klosterets bygninger blev tegnet af arkitekter fra Konstantinopel, som er den tyrkiske by Istanbul i dag.

Udover mange adminstrationsbygninger, som alle er holdt i hvidt stil, så er der mange religiøse bygninger i klosteret.

De mest kendte er Lavras store klokketårn og Maria Himmelfart-katedralen. Derudover er der otte kirker rundt omkring i Petjerskaklostret i Kyiv.

Efter at have set de sidste par administrationsbygninger, begyndte jeg at bevæge mig ud af klosteret.

Efterskrift

Under Sovjettiden blev klosteret lukket og brugt som et museumsområde. Under 2. verdenskrig blev en katedral sprængt i stumper og stykker i 1941. I 2000 blev den genindviet.

Mange af bygningerne fremstår nyrenoveret. Og, udover de mange troende, så virker Petjerskaklostret også som et magnet på turister fra nær og fjern.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Sankt Sofias Katedralen i Kyiv

Østeuropas ældste bevarede stenkirke fra det 11. århundrede er beliggende i Kyiv.

Lær mere

Monumenter og Skulpturer i Kyiv

Der findes mange markante skulpturer i Kyiv. De mest markante er dog opført under Sovjet-tiden.

Lær mere

Sankt Michaels klosteret i Kyiv

Sovjetstyret rev klosteret ned i 1930erne, men blev genskabt og indviet i 1999.

Lær mere

Indlægget Ukraine: Petjerskaklostret – Østeuropas Center for Ortodokse i Kyiv blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Museet er primært en udendørs udstilling, hvor der vises tanks, pansrede køretøjer, artilleri, samt skibe og fly som blev brugt under den sojjetiske invasion i Afghanistan mellem 1979-1989.

Da der ikke er så meget tekstmateriale på Regionale Konflikters Museum om de udstillede genstande, så er det mere drengedrømmen om at kunne se sig selv som en stor kriger, der er den primære historie.

Baggrunden for krigen i Afghanistan

Krigen mellem Sovjetunionen, som støttede den kommunistiske regering i Afganistan, og islamske oprørsgrupper, varede et årti mellem 1979-1989.

I 1978 havde Det Afghanske Kommunistparti gennemført en blodig kup hvor de tog magten. Efterfølgende gennemførte de nogle love, som bl.a. gav kvinder stemmeret, forbød tvangsægteskaber, og reformer, som fordelte jorden mere ligeligt. Derudover blev de religiøse islamiske love erstattet med nogle mere sekulariserede.

Disse ændringer af samfundsmønsteret blev anset som værende meget radikale og frastødende i islamiske kredse.

Derfor blev der indledt et oprør mod det nye styre året efter da mange af deres ledere var blevet henrettet.

USA og Pakistan støttede oprørerne fordi de ville af den kommunistiske regering, og Saudi Arabien gjorde det samme af religiøse årsager.

Alt dette medførte også at Sovjetunionen besluttede sig for i 1979 at intervenere militært, da de frygtede at USA ville gribe mere aktiv ind i konfliktten.

Krigens videre forløb

Den islamistiske jihadist Abdullah Yusuf Azzam og den velhavende saudiaraber Osama bin Laden oprettede Maktab al-Khadamat (MAK), som var en organisation der støttede oprørerne mujahedinernes kamp mod Sovjet.

MAK blev støttet finansielt fra regeringerne i USA, Pakistan, Saudi-Arabien, Iran og Israel. Som også ydede støtte og hjælp. Dette holdt mujahedinerne ind i kampen.

I februar måned i 1989 besluttede Moskva at trække sine tropper ud af Afghanistan, men blev ved med at støtte regeringen indtil Sovjetunionens sammenbrud.

I 1992 blev styret væltet i Afghanistan, og en ny islamistisk stat Da Afghanistan Islami Amarat blev født.

Efterskrift

Regionale Konflikters Museum er placeret i et stort område, med nogle meget markante krigsmonumenter og den høje Moderlandsmonument som står oven på Nationalmuseet for Ukraines historie under 2. Verdenskrig

At krigen også satte sig nogle spor i det gamle Sovjet, ses ikke bare på dette museum, men også via de mange skulpturer rundt omkring i den gamle statsdannelse, som ærer de døde soldater.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Folkedrabsmuseet Holodomor i Kyiv

I 1932-1933 stod Sovjetunionen bag en stor forbrydelse der kostede millioner af ukrainers liv.

Lær mere

Monumenter og Skulpturer i Kyiv

Der findes mange markante skulpturer i Kyiv. De mest markante er dog opført under Sovjet-tiden.

Lær mere

2. Verdenskrig Monument i Kyiv

Ved Nationalmuseet for Ukraines historie under 2. verdenskrig er der en stor brutalitisk monument.

Lær mere

Indlægget Ukraine: Regionale Konflikters Museum i Kyiv blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Oprindeligt hed monumentet Tunnelen for den store patriotiske krigs historie. Men som en følgevirkning af Ruslands annektering af Krim og militære tilstedeværelse i Donbas i 2014, startede en afkommuniseringsproces i Ukraine.

Dette betød bl.a. at museer, monumenter og skulpturer fra Sovjettiden enten skiftede navne, modificeret, eller fjernet helt.

Det gamle nærliggende Nationalmuseet for den store patriotiske krig 1941-1945 som monumenterne er en del af, skiftede således navn til Nationalmuseet for Ukraines historie under 2. Verdenskrig.

Nazitysklands invasion af Sovjetunionen i 1941

Den 22. juni 1941 startede Operation Barbarossa som var kodenavnet for Nazitysklands invasion af Sovjetunionen.

Et par uger efter var de tyske tropper fremme ved Kyiv, hvor de ifølge russiek historieskrivning indledte Sloget om Kyiv den 7. juli. Eller, som der bliver nævnt i et vestligt perspektiv, startede det noget senere, da 26. august bliver angivet som startdato.

I det der bliver betegnet som historiens største omringning, lykkedes det tyskerne at omringe næsten hele Den Røde Hærs Sydvestlige Front.

Resultatet deraf blev ifølge tyske kilder at de havde taget 665.000 fanger, da slaget var overstået den 26 september. Andre kilder nævner 453.000 tiltagefangne. Derudover var 100.000 døde på tysk side. Og, 163.000 døde på sovjetisk side.

Monumentet Tunnelen for Ukraines historie under 2. Verdenskrig skildrer Den Røde Hærs forsvar af den sovjetiske grænse mod den tyske invasion i 1941. Rædslerne under den nazistiske besættelse. Partisankampen. Det dedikerede arbejde på hjemmefronten, og Slaget ved Dnepr i 1943.

Slaget ved Dnepr

En af 2. verdenskrigs helt store oprationer var Slaget ved Dnepr-floden og Det 2. Slag om Kyiv som fandt sted fra den 26. august til den 23. december i 1943.

Her forsvarede de tyske og rumænske tropper på i alt 1.200.000 mænd på den vestlige side af Dnepr mod Den Røde Hær, som bestod af over 2.600.000 mænd på den 800 km lange kamplinie.

Efter det med møje og besvær og ufattelige store tab af menneskeliv fra sovjetisk side lykkedes det til sidst Den Røde Hær at krydse Dnepr-floden to steder. En nord, og en syd for Kyiv.

Dette knækkede til sidst de tyske tropper som blev ledet af Erich von Manstein, Ewald von Kleist og Günther von Kluge, som trak sig tilbage fra Kyiv med udgangen af 1943.

Herefter gik det stærkt. Da Den Røde Hær allerede stod fra den polsk-sovjetiske grænse fra før krigen startede en måneds tid efter i slutningen af januar måned 1944.

Efterskrift

Monumenterne findes på den lange gangsti, som inde fra Kyivs centrum i den sidste ende fører helt op til Nationalmuseet for Ukraines historie under 2. Verdenskrig, og Moderlandsmonumentet.

Læs også: Ukraine: Monumenter og Skulpturer i Kyiv

Langs ruten kan de gående også besøge Regionale Konflikters Museum hvor der er militært grej fra krigen i Afghanistan.

Læs også: Ukraine: Regionale Konflikters Museum i Kyiv

Som i livet, er der også liv for enden af tunnelen. Og til højre for indgangspartiet til Tunnelen for Ukraines historie under 2. Verdenskrig, kan man se Den evige flamme, som i dag dog var slukket.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Warszawa Opstanden

Foran Polens Højsteretsbygning står monumentet som hylder heltene fra Warszawa Opstanden.

Lær mere

Bevægende skulpturer i Prag

Fire reflektioner over tiden med kommunisme efter murens fald i 1989.

Lær mere

Modernistiske skulpturer i Tbilisi

Tbilisi er et mekka for modernistiske skulpturer og monumenter fra Sovjettiden.

Lær mere

Indlægget Ukraine: Tunnelen for Ukraines historie under 2. Verdenskrig i Kyiv blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Efter Ruslands annektering af Krim og involvering i krigen i Donbas i 2014, blev der vedtaget en afkommuniseringslove, der bl.a. førte til nedtagning eller ændring af mange sovjetiske monumenter.

Lovene førte til en heftig debat om emnet, for hvilke monumenter og skulpturer fra Sovjettiden var nu stuerene? Selvom hovedvægten i dette indlæg er på de synlige værker fra tiden under kommunistisk styre, så er der også andre udtryk som bliver behandlet.

Sankt Olga Monumentet

Monumentet skildrer kristendommens komme til Ukraine. Her ses den første kvindelige hersker af Kyivriget Prinsesse Olga, som beskytter sit barnebarn, Vladimir, den fremtidige døber af Rusland. Samt disciplen Sankt Andreas og lærerne Kyril og Methodius.

Monumentet der står på Mykhailivska-pladsen, blev skabt i 1911 af billedhuggeren Ivan Kavaleridze. I 1919 blev det ødelagt af bolsjevikkerne. Mange år senere blev det religiøse monument frestaureret i 1996.

Den Gyldne Port

Porten var en af tre porte i Kyivs fæstningsanlæg. Den blev opført imellem 1017–1024. Ca. samtidig med at Sankt Sofia Katedralen blev bygget.

Læs også:

I forbindelsen med fejringen af Kyivs 1500 års jubilæm, blev Den Gyldne Port rekonstrueret for offentligheden. Men, da ingen ved hvordan den oprindeligt har set ud, har replikaen allerede fra start været kontroversielt.

Udover at være en del af en fæstning, så fungerede Den Gyldne Port også som en kirke, med eget meninghed.

Den monumentale Moderland skulptur

Jevgén Víktorovitj lavede hovedskitsen til Moderland skuplturen, som oprindelig skulle have været 80 meter høj i 1970. Men pga. protester fra det nærliggende Petjerskaklostret, som ikke ønskede at det skulle være højere end deres bygninger, blev nedskaleret til at være 62 meter høj.

Læs også: Petjerskaklostret – Østeuropas Center for Ortodokse

Da Víktorovitj døde i 1974, overtog Vasyl Borodai arbejdet med at færdiggøre projektet, som med den 40 meter høje piedestal er 102 meter høj. .

Statuens design blev først godkendt efter at 11 forskellige forslag var blevet præsenteret. De første udkast viste Moderlandfiguren eksempelvis holdende en skål, et barn eller en laurbærgren. Men det endte med et sværd og skjold, som viser Sovjetunionens nationalvåben.

Folkets Venskabsbue

Den 35 meter regnbueformet monument fra Sovjettiden symboliserer venskabet mellem Rusland og Ukraine.

Inspirationen til det, stammer fra den ukrainske digter Pavlo Tychyna, som i 1938 i digtet “Følelsen af ​​en forenet familie” fremkalder billedet af en “bue til alle folkene” og en “stålbro mellem nationer”.

Digtet som tidligere var oblikatorisk læsestof udtrykker meget godt Stalins koncept fra 1930erne om venskab imellem socialistiske stater, efter at han var gået bort fra ideen om et kommunistisk verdenssamfund.

For at fremme dette “venskab” blev dette fulgt op med stærk undertrykkelse af det ukrainske folk, hvor en hver form for borgelig nationalisme skulle slås hårdhændet ned.

Stalin udnævnte derfor Lazar Kaganovich førstesekretær i Ukraine. Og han bragte orden med en jernnæve, da 80-90 procent af de ukrainske kulturpersonligheder blev forfulgt i begyndelsen af ​​1930’erne.

I forbindelse med afholdelsen af Eurovision Song Contest i 2017 blev monumentet midlertidig iklædt regnbuens farver og omdømt til Mangfoldighedensbuen. Og året efter prydede menneskerettighedsaktivister buen med et klistermærke, der lignede en revne, for at symbolisere umuligheden af ​​venskab med Moskva.

Til det kontroversielle monument er der også to skulpturer som den ukrainske billedhugger Oleksandr Skoblikov udførte, inden fremvisningen af dem i 1982.

Den ene forestiller Perejaslav-rådet i 1654, og den anden forestiller en ukrainsk og en russisk arbejder som sammen løfter en venskabsorden op mod himlen.

Uafhængighedspladsen

Maidan Nezalezhnosti, som pladsen hedder på ukrainsk, er Kyivs centrale mødested. Det her at både Den Orange Revolution i 2004 og Majdan Revolutionen i 2014 samlede tusindevis af demonstranter.

Gennem tiderne har pladsen haft mange forskellige navne. Eksempelvis hed den Oktoberrevolutionens plads fra 1977 og frem til to dage efter Ukraines genvundne selvstændighed, i 1991 blev omdøbt til Uafhængighedspladsen.

Det 61 meter højer Uafhængighedsmonumentet blev opført i 2001 på det sted hvor der tidligere var et monument som ærede Vladimir Lenin.

Øverst på den barokke søjle ses en statue af Berehynia. Som i slavisk tradition er en vandnymfe, som både kan give og tage liv, ved hjælp af sit bærende element, vandet.

På Uafhængighedspladsen ses også en står blomsterdekoration og gravskilte som hylder ofrene der døde under revolutionerne.

Et andet markant kunstnerisk indslag på pladsen er Globus Monumentet som symbolisere fred på jord.

Monument for veteraner fra Afghanistan

I den afghansk-sovjetiske krig som udspillede sig fra 1979-1989 deltog 620.000 sovjetiske soldater. 15.000 af dem vendte aldrig tilbage, og fra Kyiv var der 115 som blev dræbt.

I 1994 blev monumentet, der er udført af kunstneren Mykola Oliynyk, som ærer de døde soldater indviet i Kyiv. Det bliver ofte fremvist til statsoverhoveder når de besøger Ukraine.

Efterskrift

Udover de politiske monumenter og skulpturer der findes i Kyiv, så er der også mange som hylder kulturen.

På Landskabsgyden kan man finde figurer som er udformet med keramisk fremstillet mosaikker. Ligesom eksempelvis en af Den Lille Prins, eller figurer fra Alice i Eventyrland. De er alle lavet af kunstneren Kostiantyn Skrutytsky.

læs også: Kyivs grønne parker indbyder til kreativitet og hygge

Monumentet til Pronia Prokopivna og Holokhvastov fra 1999, som ligger tæt ved Sankt Andreas kirken, er en hyldest til heltene fra filmen “Chasing Two Hares”. Hvilket er baseret på skuespillet af samme navn af den ukrainske forfatter Mykhailo Starytskyi.

Efter signede vil du få en en stærk og lykkelig familie, hvis du rører ved billen på ryggen af ​​Svyryd Petrovych. Og, hvis du gnider en finger på ringen som sidder på Pronia Prokopivnas pegefinger, så vil en pige blive lykkelig gift i fremtiden.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Bevægende skulpturer i Prag

Fire reflektioner over tiden med kommunisme efter murens fald i 1989.

Lær mere

2. Verdenskrig Monument i Kyiv

Ved Nationalmuseet for Ukraines historie under 2. verdenskrig er der en stor brutalitisk monument.

Lær mere

Modernistiske skulpturer i Tbilisi

Tbilisi er et mekka for modernistiske skulpturer og monumenter fra Sovjettiden.

Lær mere

Indlægget Ukraine: Monumenter og Skulpturer i Kyiv blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Holodomor er et ukrainsk udtryk som betyder udryddelse med sult. I 1932-1933 døde millioner af ukrainere pga. hungersnød.

Da der også var hungersnød i Ukraine fra 1921-1923 og fra 1946-1947, dækker museet også disse to menneskelige katastrofer.

Fællesnævnerne for alle tre hungersnødsperioder er dog at de skete imens Josef Stalin var ved magten for Sovjetunionen, og han anses derfor fra ukrainsk side at være hovedarkitekten bag forbrydelserne.

Men om det var et bevidst og kynisk træk fra Stalins side der gjorde at så mange mennesker omkom af forskerne uenige om, da de hælder til tre hovedforklaringer.

Det de strides om, det er om det skyldes en fejlslagen kollektivisering af landbruget, eller om det skyldes at Stalin ønskede at udrydde den nationalistiske uafhøngighedsbevægelse i Ukraine.

Disse to modpoler åbner op for en tredje synspunkt, at det var en blanding af de to første årsager, der gjorde udslaget. Under alle omstændigheder er de dog enige om at Holodomor var menneskeskabt.

Mindesmærket for Holodomor-folkedrabet

I anledningen af 75-året for Holodomor, blev museet, som ligger i nærheden af Petjerskaklosteret, indviet i 2008.

Den mest synlige del af mindesmærket er et 30 meter højt monument, som er kendt som Mindeslyset, som er dekoreret med glaskors i ukrainsk folkebroderimønster. De symboliserer sjælene af hungersnødens ofre.

Ved indgangen til mindesmærkekomplekset ses to statuer af engle, som i folkemunde klades for Sorgens engle. De er et symbol for vogterne af de sultendes sjæle.

Ovenover Sorgens engle kan man se bronzefigurer af storke, der svæver op. De repræsenterer den ukrainske nations genfødsel.

Nationalmuseet for Holodomor-folkedrabet

Under Mindesmærket for Holodomor-folkedrabet ligger museet, som er en blanding af symbolske artefakter og en udstilling.

I mindehallen har de besøgende mulighed for at mindes ofrene for hungersnøden ved at tænde et lys og at ringe med en klokke.

Det er også muligt at se en 20-minutters lang undervisningsfilm, der projiceres på hallens vægge, om den ukrainske hungersnød . Samt at se landbrugsudstyr fra perioden, landbrugsredskaber og husholdningsartikler.

Endelig har på besøgende også mulighed for at gennemse bindene i den nationale mindebog om hungersnødens ofre fra 1932-1933. Samt at opgive oplysninger om slægtninge, der døde af sult i Ukraine.

Efterskrift

I 2003 underskrev 25 lande, herunder Rusland, Ukraine og USA, i FN en fælles erklæring på 70-årsdagen for Holodomor. I den står der bl.a. at:

I det tidligere Sovjetunionen blev millioner af mænd, kvinder og børn ofre for det totalitære regimes grusomme handlinger og politikker. Den store hungersnød i 1932-1933 i Ukraine (Holodomor) kostede mellem 7 og 10 millioner uskyldige liv og blev en national tragedie for det ukrainske folk.

I dag står Nationalmuseet for Holodomor-folkedrabet på listen over steder som udenlandske delegationer kan se. Og, hvis turen går forbi Kyiv kan det stærkt anbefales at besøge Mindesmærket.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Umschlagplatz 

Perronen ved Den Jødiske Ghetto hvor 300.000 jøder blev transporteret til udrydelseslejre.

Lær mere

Ceaușescus Palæ

Her boede Ceaușescu-familien i Bukarest i et hjem med over 80 værelser

Lær mere

Enver Hoxha

Det gjaldt om for diktatoren Enver Hoxha at Albanien altid var parat til krig.

Lær mere

Indlægget Ukraine: Nationalmuseet for Holodomor-folkedrabet i Kyiv blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Efter en omfattende renovering, stod det nærmest nye stadion færdig i 2011, sådan den var klar til Europamesterskaberne i Polen og Ukraine året efter.

På Den Olympiske Stadion i Kyiv, mødte Spanien Italien i EM-finalen i 2012. En kamp som de vandt med 4-0 foran 70.000 tilskuere. Seks år senere, var det et af de førende klubber i Spanien, som gjorde landsholdet kunsten efter. Dette skete da Real Madrid slog Liverpool med 3-1 i en udsolgt Champions League-finale.

I aften var det så tid til at se hjemmeholdet Dynamo Kyiv tage imod de grønklædte hold FC Karpaty fra Lviv.

Før kampen var der underholdning med sang fra to kvinder i røde kjoler, inden holdene gik på banen.

Inden kampstart lå Dynamo Kyiv i spidsen af den ukrainske Premier League sammen med Sjakhtar Donetsk, imens FC Karpaty lå i midten af ligaen.

Efterskrift

Det var ikke jordens bedste fodboldkamp jeg har overværet på en stadion. Og, Dynamo Kyiv skuffede deres hjemmepublikum gevaldigt, da de tabte kampen med 2-0.

Der var derfor mange gode grunde til at der skulle tankes op med nye drikkevarer i pausen. Og, egentlig også efter kampen.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Legia Warszawa – FC Midtjylland

Den afgørende playoff kamp om en plads i Conference League sluttede dramatisk.

Lær mere

Tyskland Fodbold Museum

Museet i Dortmund gennemgår både tysk klub- og landsholdsfodbolds historie.

Lær mere

FC Barcelona – Girona FC

Det var en stor oplevelse at besøge Camp Nou selvom publikum så en kedelig 0-0 kamp.

Lær mere

Indlægget Ukraine: Premier League: Dynamo Kyiv – FC Karpaty Lviv 0-2 blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Mange af gavlmalerierne er en politisk kommentar til det samfund som lokalbefolkningen i Ukraine oplever.

“Tid til forandring” fra 2014, (som er den først viste gavlmaleri) handler eksempelvis om kampen mellem det gode og det onde. I midten står en magtfuld kosak, der symboliserer ukrainsk styrke og frihed, og som konfronterer en mørk, foruroligende skabning.

Værket kan derfor læset som et kunstnerisk svar på den russiske aggression efter de aktiv involverede sig i krigen i Donbas og annekterede Krim.

I det midterste værk af Alexey Kislovsky, som hedder Overlevelse, viser en 15 meter høj gavlmaleri, hvori der vises en poge med et gult-blåt bånd i hendes hår.

Det sidste gavlmaleri “Børns ansigter” af den ukrainske kunstner Konstantin Skrytutskyi viser otte ansigter af børn.

Kvinden som laver en gymnastisk øvelser er et portræt af den ukrainske rytmiske gymnast Ganna Rizatdinova, som er udført af Fintan Magee fra Australien.

De sidste tre gavlmaleri har jeg ikke nogle oplysninger om hvem har lavet dem, eller hvad titlerne er. Men de er alle at finde i Kyivs historiske centrum.

Street Art i Landskabsgyden

Langs den lange sti som går igennem et parkområde, er der masser af skulpturel gadekunst.

Vi kan bl.a. se to personer med ryggen til, tale med hinanden, og en rød hest, som minder om de svenske træfigurer, som hænger i et træ.

Benene på en bænk er udformet som to sorte hænder der holder træpladen, kan også ses i Langskabsgyden.

Læs også: Kyivs grønne parker indbyder til kreativitet og hygge

Ligesom en barneagtig figur som sidder øverst på en masser puder. Anden steds i centrum er der en kvindelignende figur som hænger i et træ.

Efterskrift

Overalt i Kyiv mærkes den stigende nationale bevidsthed. Da patriotiske sange bliver spillet fra butikker, og trafik afskærmninger er dekoreret i de ukrainske farver gul og blå.

Udenfor hotellet er der dog stadig spor fra Sovjettiden, da et basrelief med masser af mønstre pryder den grå væg.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Street Art i Chugureti

I Tbilisis hipsterkvarter Chugureti trives gadekunsten i et mere råt miljø.

Lær mere

Street Art i Tirana

Albaniens hovedstad er et vibrerende mekka for Street Art som udfolder sig på mange måder.

Lær mere

Street Art i Pristina

Street Art i Pristina er meget synlig i Kosovos hovedstad, hvilket skyldes en festival.

Lær mere

Indlægget Ukraine: Street Art i Kyiv blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Vest for Dnepr-floden som deler Kyiv i to halvdele, befinder Kyivs historiske bydele sig. Overalt er der mange parker og grønne områder i byen, og nogle af dem besøgte jeg i forbindelse med mit første besøg i Ukraine.

Ligesom i Warszawa ved Wisła er der små strandområder ved floden, som folk gerne benytter sig af i sommermånederne.

Mariinsky Park

I Mariinsky Parken ligger Mariinsky Slottet som stod færdigopført i 1752, efter at en af arkitekten Bartolomeo Rastrellis elever, Ivan Michurin havde færdiggjorde paladset sammen med en gruppe andre arkitekter.

Slottet var et ønske fra den russiske kejserinde Elizaveta Petrovna, som i 1744 havde givet Rastrelli opgaven.

I dag er slottet residens for den ukrainske præsident, som engang imellem inviterer prominente gæster hjem.

Ved siden af slottet ligger parken, som er et yndet sted for Kyivs borgere at hænge ud om weekenden.

Designet af parken er meget varierende, med bl.a. et udenførs teater, bro, fontæner, skulpturer, mm. som brugerne både kan se og benytte sig af.

Slavy Park

I parken, som også kendes under navnet Parken for den evige herlighed, kan man bl.a. se den store obelisk Den ukendte soldats grav som ærer soldaterne der faldt under 2. verdenskrig.

Slavy Parken regnes for at være det sted i Kyiv som giver den bedste udsigt over Dnepr-floden og byens vestlige side. Ved at gå igennem parken kommer du forbi nogle af Kyivs største seværdigheder såsom Petjerskaklostret, Moderland Monumentet, samt Nationalmuseet for Holodomor-folkedrabet.

Læs også: Petjerskaklostret – Østeuropas Center for Ortodokse

Læs også: Nationalmuseet for Holodomor-folkedrabet i Kyiv

Læs også: Ukraine: Monumenter og Skulpturer i Kyiv

Landskabsgyden

Ifølge legenden, så fortælles det at Kyivs by grundlægger Prins Kyi holdt til i området omkring gangstien Landskabsgyden, som ligger nær ved den gamle bakke i Kyiv.

I dag er Landskabsgyden en farverig sti, som er fyldt med mosaikskulpturer og finurlige figurer og skulpturer.

Det er et dejligt sted at befinde sig på, da den ligger op til en rolig gåtur, solnedgangsbesigtigelse eller blot at nyde udsigten over byen.

I varmt vejr er græsplænerne langs Landskabgyden vært for udendørs filmvisninger og er ideel som et sted for picnics.

Tæt på gangstien ligger Sankt Andreas afstamningen og Sankt Andreas Kirke, som er populære attraktioner i Kyiv.

Sankt Andreas afstamningen

Den lidt over 700 meter lange gade bliver kaldt for Kyivs svar på Montmartre i Paris. Og, Sankt Andreas afstamningen, summer bestemt af liv, og hyggelige gamle ejendomme, som er med til give sit særpræg.

Sankt Andreas afstamningen forbinder den øvre by, hvor det gamle Kyiv ligger, med Podil, hvor den nedre by er beliggende.

Op igennem det 18. og 19. århundrede var Sankt Andreas afstamningen et sted hvor kræmmere og kunsthåndværkere solgte deres produkter.

I dag er det et dyrt og prestigefyldt sted at bo i Kyiv, med mange dyre og eksklusive restauranter. Selvom gaden ikke er lang, så er det et sted i Kyiv som du aldig vil glemme.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Wislawa Szymborska Parken

I Krakow har de omformet en parkeringsplads til at blive en park som hylder forfatterinden.

Lær mere

Frederiksberg Have

Nyd stilheden inde i den store Frederiksberg Have, der har mere end 300 år på bagen.

Lær mere

9. April Parken i Tbilisi

Parken som ligger i Centrum af byen indeholder en righoldig samling af skulpturer.

Lær mere

Indlægget Ukraine: Kyivs grønne parker indbyder til kreativitet og hygge blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Klosteret menes at være opført i Middelalderen på ordre af Kyivrigets hersker Sviatopolk II Iziaslavych imellem 1108-1113. Men det er først i det 16. århundrede at det blev et af de mest populære og rigeste klostre, i det område som nu er Ukraine.

I slutningen af det 18. århundrede mistede klosteret betydning, da den russiske Kejserinde Katarina den Store i et dekret i 1786 beordrede at klosterets ejendomme skulle sælges. Som en følge deraf mistede mange munke deres virke.

I kølvandet på 1. verdenskrig, blev Katedralen beskadiget da den blev ramt af granater affyret af bolsjevikkerne. Og, i 1919 overtog det sovjetiske styre Sankt Michaels klosteret. Tre år senere lukkede de klosteret, da det skulle benyttes som til forskellige formål, såsom et sovelokale for Proletarernes Studenterhus, og en køreskole.

Fra 1935 – 1938 blev det meste af klosterkomplekset nedrevet efter ordre af Sovjetstyret. For bl.a. at give plads til det nye hovedkvarter for Ukraines Kommunistiske Partis Centralkomité som blev blev bygget på stedet. I 1970erne var de få intakte bygninger i klosteret truet af skulle nedrives for at give plads til et nyt Leninmuseum.

Efterskrift

Efter at Ukraine blev selvstændig blev planerne om at genopføre Katedralen gennemført i 1999, da den igen stod klar til indvielse. Hvilket glædede både religiøse og nationalistiske kredse.

Kritikere af projektet mener derimor, at det er problematisk at den er blevet bygget ovenover ruinerne, samt at researcharbejdet med at lave en 100 procent replika ikke er blevet fulgt ordenligt.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Sankt Sofias Katedral i Kyiv

Østeuropas ældste bevarede stenkirke fra det 11. århundrede er beliggende i Kyiv.

Lær mere

Monumenter og Skulpturer i Kyiv

Der findes mange markante skulpturer i Kyiv. De mest markante er dog opført under Sovjet-tiden.

Lær mere

Petjerskaklostret i Kyiv

Det store kloster er Østeuropas vigtigste center for ortodokse kristne.

Lær mere

Indlægget Ukraine: Sankt Michaels klosteret med den gyldne kuppel i Kyiv blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.