|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I 2017 viste Netflix den otte afsnit store tv-dokumentar som hylder nogle af tidens mest innovative designere i den vestlige verden, og sætter fokus på design i et positivt lys.

De otte personer som bliver præsenteret er Christoph Niemann, Tinker Hatfield, Es Devlin, Bjarke Ingels, Ralph Gilles, Paula Scher, Platon, Ilse Crawford.

Disse giver nogle forskelligeartede holdninger til hvad design kan være. Og, hvad er design egentligt. Da det ikke eks. giver god mening at tage nogle deignere som beskæftiger sig med biler og sko, hvorfor skal en illustrator og en arkitekt være med i denne kontekst. Er alt design?

Christoph Niemann: Illustration

Christoph Niemann er en tysk-amerikansk illustrator, grafisk designer og børnebogsforfatter.

Han er primært kendt for sit arbejde for The New York Times og sine Sunday Sketches, der leger med skala og position.

Tinker Hatfield: Fodtøjsdesign

Tinker Linn Hatfield Jr. er en amerikansk designer, som har designet adskillige af Nike-sportssko. Pga. sine mange innovative designs og talrige kreationer over mere end tre årtier betragtes Hatfield som en designlegende.

Efter en skade satte en stopper på en lovende karriere indenfor atletik, blev han uddannet arkitekt. Nogle år efter startede han hos Nike i starten af firserne, hvor han brugte sin viden fra arkitektur og sport til at designe prisvindende skomodeller.

Es Devlin: Scenedesign

Esmeralda Devlin er en engelsk kunstner og scenograf, som er blevet hædret af Dronning Elizabeth II for sine tjenester inden for design.

Hun er specielt kendt for sit arbejde med scenografi, både indenfor teaterverdenen og indenfor musikbranchen, hvor hun har samarbejdet om storstilede scenedesigns for kunstnere som Kanye West, Beyoncé, Adele, U2, The Weeknd, Lorde og Pet Shop Boys.

Devlin, var også kvinden som skabte scenografien til afslutningsceremonien ved OL i London i 2012, og fire år senere designede scenografien til åbningsceremonien ved OL i Rio.

Bjarke Ingels: Arkitektur

Bjarke Bundgaard Ingels er en dansk arkitekt og grundlægger af BIG, som slog sit navn fast pga. opførelsen af VM-husene og Bjerget i Ørestad.

I 2011 udnævnte The Wall Street Journal Ingels til Årets Innovator inden for arkitektur, og i 2016 udnævnte Time ham til en af de 100 mest indflydelsesrige personer.

Ralph Gilles: Bildesign

Ralph Victor Gilles er en amerikansk bildesigner. Hans karriere startede i 1992, hvor han kom til Chrysler. I sin tid hos Chrysler var han ansvarlig for at designe Chrysler 300 som vandt prisen som årets nordamerikanske bil i 2005.

Siden han var otte år gammel startede Gilles med at tegne konceptbiler. Da han var fjorten år gammel, sendte hans tante en af hans skitser til den daværende Chrysler-formand Lee Iacocca.

Chryslers daværende designchef svarede og foreslog at han skulle søge ind på en af de tre designskoler han anbefalede ham at gøre. Derefter gik hans karriere i gang.

Paula Scher: Grafisk Design

Paula Scher er en amerikansk grafisk designer, maler og designunderviser. I halvfjerdserne designede hun 150 pladecovers om året for virksomheder som CBS og Atlantic.

Efter at hun i 1982 blev selvstændig inkorporerede hun skrifttyper der opstod i forbindelse med Art Deco og russisk konstruktivisme med hendes helt personlige fortolkning, inden hun to år senere grundlagde firmaet Koppel og Scher.

De udviklede corporate visual identities for store virksomheder, og beskæftigede sig også med emballage, bogomslag og reklamer.

I starten af 90erne begyndte hun som grafisk konsulent og underviser. Og, samarbejdede i samme periode med virksomheder såsom Bloomberg, Microsoft, Coca-Cola, og mange andre.

Platon: Fotografi

Platon Antoniouer en britisk portræt- og dokumentarfotograf. Nogle af Platons kommercielle arbejde omfatter fotografering for Levi’s, IBM, Nike, Motorola, Timex og Ray-Ban, m. fl.

Hans fotografier har også været på forsiden af magasiner, herunder Time, Esquire og Wired.

Derudover har han samarbejdet med Human Rights Watch, National Center for Civil and Human Rights, ExxonMobil og FN-fonden.

Gennem hans projekt Folkets Portefølje sigter Platon mod at øge bevidstheden om dem, der står over for undertrykkelse.

Ilse Crawford: Interiør Design

Ilse Catherine Crawford er en britisk interiør- og møbeldesigner, som i 2000 grundlagde Crawford afdelingen for Mennesker og Velvære på Design Academy Eindhoven i Holland.

I 2003 etablerede hun interiørfirmaet Studio Ilse, som designede Soho House-klubben i New York, Babington House, Electric Cinema og Hong Kong-restauranten Duddell’s. Derudover har hun lavet værker for Georg Jensen og IKEA, samt udgivet en del bøger om design.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Den Hvide By i Tel Aviv

Der er over 4000 Bauhaus-inspireret bygninger i Israels næststørste by.

Lær mere

Fagus Skofabrikken

Walter Gropius, en af de helt store pionerer indenfor modernismen, tegnede fabrikken.

Lær mere

Barcelona Pavilionen

Udstillingsbygningen blev Ludwig Mies van der Rohes internationale gennembrud.

Lær mere

Indlægget Film: Netflix hylder nutidens designere: Abstract – The Art of Design blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Her har Alpelandet levet i fredelig sameksistens med sine nabolande i over 500 år. Derudover er Schweiz også et land, hvor der er i styreformen er inkorporeret en stor grad af borgerinddragelse i deres demokrati.

Dette medførte også at der skulle en folkeafstemning til i årets værtsby Basel om de ville afholde arrangementet, da en højreradikal politiker ikke var tilfreds med at skulle huse ”en satanistisk begivenhed”.

Nye toner i ESC 2025

Forslaget blev stemt ned. Og, det betyder også at Basel er klar til at løfte arven fra sidste års event i Malmø, der endte i en kæmpeskandale, da en af deltagerne nogle timer før finalen skulle afvikles blev udelukket i at deltage.

Efter en intern selvransagelsesproces hvor der var rejst en heftig kritik af ledelsen, nogle af deltagernes optræden, og sikkerhedsforanstaltningerne omkring den store musikalske begivenhed, blev der udsendt en erklæring i juli 2024 at dette nu ville der blive strammet op.

Dette betød bl.a. også at fremover skal deltagerne levere et show som skal kunne ses af almindelige mennesker i alle aldre. Og hvad betyder dette så?

EBU og politisk dobbeltmoral

Årets finske deltager Erika Vikman er kommet med et statement om at hun af EBU er blevet bedt om ikke at stille op i ESC 2025 i hendes latex outfit som hun havde på da hun vandt UMK25.

Dette er hun meget fortørnet over, da hendes mandlige kollegaer som repræsenterede Finland i 2023 og 2024 var endnu mere afklædt end hende. Og, derfor vil hun ikke følge deres råd.

Det har Malta dog valgt at gøre. Efter at EBU havde lyttet til nummeret Serving fandt de det maltetiske ord Kant forkastelig da det lyder som Cunt på Engelsk. Og Kant er derfor blevet erstattet med et mere EBU venligt ord.

Selvom Eurovisionsnumrene ikke må være politiske, så er Israel igen i år sluppet afsted med at sende et bidrag afsted som omhandler det terror angreb som Hamas rettede mod en israelsk musikfestival hvor 1200 unge mennesker døde, uden anmærkninger.

Dette skyldes måske det faktum at hovedsponsoren for Eurovision Song Contest, som det også har været det i de seneste par år, er den israelske virksomhed Moroccanoil.

ZOË MË: Voyage (2025)

I år stiller Schweiz i ESC 2025 op med Zoë Më, som blev født i værtsbyen Basel i 2000, og som i dag lever i Tyskland. Hun skal performe det fransksprogede nummer Voyage, som hun selv har komponeret i samarbejde med Emily Middlemas og Tom Oehler.

Sangen, som minder om noget en kunstner som Agnes Obel kunne have skrevet, handler om et ulykkelig kærlighedsforhold. Som hun dog vil blive i og kæmpe for at for det til at fungere.

I nummeret Voyage benytter hun sig af blomster som en metafor for hendes sindstilstand. Du har skåret i mig mange gange synger hun om hendes kæreste.

Men alligevel tror hun på at forholdet kan komme til at fungere, da hun tilbyder en rejse hvori hun vil give ham hendes dybeste empati og vilje til at få dem igennem svære tider.

For hende så er blomster dog smukkest når de bliver vandet. Og hun lægger derfor op til hvordan hun med omsorg og pleje kan får det til at fungere. Da hun med sit store engagement aldrig vil holde op med at synge for dem.

I en tid hvor verden dag for dag synes at blive mere kaotisk, og vestens sammenbrud nærmer sig sin realitet, tilbyder Zoë Më i ESC 2025 at kæmpe for at problematiske forhold kan komme til at fungere igen.

SANDRA SIMÓ: Canzone Per Te (1991)

Når de tre Eurovision shows vil løbe af stablen den 13.,15., og 17. maj i Basel, vil det være med Sandra Studer, som den ene af tre kvindelige værter, der skal føre ESC 2025 sikkert i havn.

I 1991 repræsenterede hun Schweiz med nummeret Canzone Per Te, der sluttede som nummer fem i Rom.

Efterfølgende har hun været synlig i medielandskabet i Schweiz i form af hendes arbejde som tv-vært, skuespillerinde, og sangerinde.

I lighed med Zoë Mës nummer handler Canzone Per Te om en kæreste som er på vej væk fra hende. Nu ønsker hun at følge ham på hans rejse. Og, at det sangen som binde dem sammen forevig.

En tæt afgørelse

1991 var øvrigt var det samme år hvor Carola Häggkvist vandt med Fångad av en stormvind. Selvom hun sluttede med det samme antal point som den franske toer Amina og hendes C’est le dernier qui a parlé qui a raison.

Grunden til at Carola blev tildelt sejren var fordi hun havde modtaget flere 10-taller end den franske kvinde. Efter at de begge havde fået tildelt 12 point lige mange gange.

Carolas sejr markerede også afslutningen på en epoke hvor det var pop schlagere som styrede Eurovision. Og som havde holdt familien sammen foran tv-skærmene op igennem firserne.

Fra da af stod der irske ballader på programmet de næste fem år tid, hvor Irland vandt konkurrencen fire gange.

CELINE DION: Ne Partez Pas Sans Moi (1988)

I 1988 stillede canadiske Celine Dion op for Schweiz og vandt Eurovision Song Contest med nummeret Ne Partez Pas Sans Moi.

Selvom sangen handler om skyhøje ambitioner og en længsel efter at være en del af noget større, så var der stort set ingen i hendes samtid som vidste hvem hun var kort tid efter hendes grandprix sejr.

Hvilket stod i skærende kontrast til eksempelvis vindersangene J’aime La Vie (1986) af Sandra Kim og Hold Me Now (1987) af Johnny Logan, der begge blev pæne sommerhits.

Ne Partez Pas Sans Moi derimod, gjorde efterfølgende kun indtryk i Belgien, hvor den lå nummer et i fire uger. Og, i Storbritannien blev nummeret ikke engang udgivet.

Where Does My Heart Beat Now

Året efter da ESC blev afholdt i Schweiz i 1989 åbnede hun showet med Where Does My Heart Beat Now.

Selvom publikum trofast klappede efter hendes performance, er der ikke ret mange som husker dette øjeblik, hvor hun for første gang præsenterede nummeret i en engelsksproget version.

Så det var først da singlen blev udgivet i løbet af det sene efterår i 1990 at hun udviklede sig til at blive en international popstjerne 2½ år efter at hun vandt ESC.

Hendes gennembrud udenfor grandprixet medførte ironisk nok at Ne Partez Pas Sans Moi nu bliver betragtet som en Eurovisions klassiker.

Livet har ikke altid været en dans på roser

Livet har dog ikke været en dans på roser for Celine Dion som i 2022 bekendtgjorde at hun lider af Stiff personsyndromet der bevirker at hun har stivhed i hendes muskler. Hvilket gør det svært for hende at optræde.

Efterfølgende har det medført at det kun er få gange at offentligheden har set hende, som de eks. gjorde da hun var med til at åbne OL sommerlegene i Paris i 2024.

Hun har dog på trods af dette udtrykt en interesse for at være en del af ESC 2025 når det bliver afholdt i Basel.

PETER, SUE & MARC: Io Senza Te (1981)

Peter, Sue & Marc stillede op for Schweiz fire gange. I 1971 deltog de med et fransksproget nummer. I 1976 blev nummeret udført på engelsk. Tre år senere i 1979 var det på tysk. Og da de optrådte i 1981, var det på italiensk med nummeret Io Senza Te.

Denne massive brug af forskelligt sprog, skyldtes landets ønske om at repræsentere de forskellige sprog og kulturer som der er i Schweiz bedst muligt. Det var først da det igen blev muligt at synge på et andet sprog end en af de officielle sprog i landet i 1998, at de gik væk fra denne strategi.

Hvor det i et historisk perspektiv måske har synes at være mest oplagt at de forskellige sproggrupperinger havde tilsluttet sig Tyskland / Østrig. Frankrig. Eller Italien. Og, tilslutte sig disse lande. Så har de forskellige kantoner valgt at forblive sammen gennem flere hundrede år.

At denne konstruktion ikke altid har været lige nemt, afspejles også i indholdet af deres Eurovisionsbidrag.

Io senza te

I deres 1981 bidrag Io senza te, som på dansk betyder mig uden dig, er moralen den samme, som i mange af bidragene fra Schweiz. At selvom et forhold kan være hårdt og stormfuld. Så vil den ene af parterne altid prøve at få det til at fungere ved at udvikle kærligheden til hinanden.

Selvom Io senza te blev det sidste nummer fra Peter, Sue & Marc i grandprixsammenhæng. Så sluttede de af med maner.

Nummeret, som af mange var spået til at vinde konkurrencen, blev måske lidt skuffende nummer 4. Kun overgået af den engelske gruppe Bucks Fizz som vandt med deres Making Your Mind Up. Og bidragene fra Tyskland og Frankrig, der sluttede som nummer 2 og 3.

Det var en af de mest spændende pointafgivninger i Eurovisions historie hvor de fire numre skiftes til at være i front, og det var først til allersidst at det blev tydelig hvem der vandt konkurrencen.

Sanger, Komponist, og Konduktør

Noget der dog har gjort Peter Reber fra gruppen kendt i grandprixhistorien, er han er en af lille håndfuld, som udover at være artist og komponist, også har agereret som konduktør.

Dette skete i 1980 da han ledede dirigentstokken i nummeret Cinéma han havde skrevet til Paola Cortellesi.

I forbindelse med et pressemøde om ESC 2025 som blev afholdt for nylig ser det ud til at Peter Reber vil blive brugt i en aktiv rolle i dette års Eurovision Song Contest.

LYS ASSIA: Refrain (1956)

Efter Anden verdenskrig var store dele af økonomien i Europa lagt i ruiner. For at underlægge sig kontrol over de europæiske lande tilbød USA Marshallhjælpen som de vesteuropæiske lande takkede ja til. Hvilket skete samtidig med at de østeuropæiske lande under pres fra Moskva afslog det amerikanske udspil.

Dette betød også at Washington pressede de vesteuropæiske lande til at indgå i en større grad af økonomisk, sikkerhedsmæssige, og kulturelle alliancer. For med tiden at kunne stå på egne ben, og styrke relationerne imellem landene. Disse politiske tanker lagde bl.a. grundfundamenterne til EU, NATO, og EBU.

Inspireret af den italienske San Remo festival, besluttede The European Broadcasting Union (EBU), der blev grundlagt i 1950, at lave en tilsvarende musikbegivenhed, som skulle samle de vesteuropæiske lande i et kulturelt fællesskab.

Den første European Song Contest

I 1955 blev strukturen og reglerne i den nye sang konkurrence godkendt. Da EBU-komiteen som stod for tilrettelæggelsen af eventen var ledet af Marcel Bezençon fra Schweiz, var det et meget naturlig valg for dem at vælge hans hjemland som vært for den første udgave af European Song Contest.

Året efter havde syv lande tilmeldt sig konkurrencen. Udover Schweiz, var de øvrige seks deltagerlande stifterne af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) som var forløberen til EU.

De syv lande kunne hver især stille med to bidrag. En af Vesttysklands to bidrag blev fremført af jøden Walter Andreas Schwarz. Han overlevede koncentrationslejren i Holzen fordi en af kommandørerne var en tidligere barndomskammerat.

I nummeret Im Wartensaal zum grossen Glück kritiserer Schwarz kritiserer den tyske Vergangenheitsbewältigung, hvilket var et begreb der dækkede over de tyskere der benægtede fortiden og fejede deres egen involvering i Holocaust ind under gulvtæppet. Så fra dag et har der altid været politiske indslag i ESC.

Vinderen blev Lys Assia fra Schweiz med nummeret Refrain. Sangen skildrer og begræder de forliste kærlighedsforhold som hun havde i hendes unge år.

Var Assia den rigtige vinder af ESC?

Afstemningsproceduren var ikke transparant, da den blandt andet omfattede en hemmelig afstemning. Her kunne hvert jurymedlem stemme på deres eget lands bidrag.

Normalt vil det ikke betyde noget, fordi så kunne alle lande i teorien få lige mange point. Problemet var bare det at den schweiziske jury fik lov til at stemme på vegne af Luxembourg, da de ikke stille op med en jury.

Derudover blev det heller ikke publiceret hvordan de forskellige juryer havde stemt. Så det offentligheden fik at vide efter et pausenummer i showet at det var Lys Assia som havde vundet.

Før hun døde i 2018 som 94-årig i Zürich, blev hun ofte inviteret til at deltage i forskellige Eurovision begivenheder. I forbindelse med fejringen af de første 50 år med ESC i København i 2005 sang hun nummeret.

Og i 2012 deltog hun igen i det schweiziske grandprix Die grosse Entscheidungs Show. Her blev hun nummer 8. Men blev inviteret til at kigge forbi Baku, hvor finalen dette år blev afholdt.

ESC 2025

Ifølge de schweiziske arrangører vil historien om at Schweiz var arnestedet for afholdelsen af den første udgave af Eurovision blive behandlet i den første semifinale af ESC 2025.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Francos Spanien i ESC

Den spanske autoritære nationalistiske leder ønskede at vinde ESC for enhver pris.

Lær mere

Intervision Song Contest

Østblokkens modsvar til Eurovision Song Contest var en kortvarig succes.

Lær mere

Sverige i Eurovision

Med syv sejre, er Sverige sammen med Irland, det mest vindende land i ESC.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Før ESC 2025 – Schweiz i Eurovision Song Contest blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Enten synes folk at hans værker er helt vildt morsomme, og lyser op i en trist hverdag, eller så bliver han mødt med had og misundelse for at have indtaget Prag med nogle kunstneriske udtryk som den institutionelle kunstverden i Tjekkiet har svært ved at omfavne og tage til sig.

På den måde kan han godt minde lidt om popkunstens mester Andy Warhol, hvis værker oftest blev grint af, men på den anden side også nåede ud til et bredt publikum, som også talte dem som normalt ikke interesser sig for kunst.

Han kan som mange andre tjekkere godt lide ”at hænge ud”, som et af hans værker hedder. Her kan folk se en hængende skulptur af Sigmund Freud svævende ud fra en af byens tage i Prags indre bys smalle gademiljø.

Andetsteds i Prags centrum kan man i gårdhaven til det tilstødende museum for Franz Kafka se skulpturen Pis. Her står to mænd som hver især pisser ned i et vandbassin hvis omkransende form er lig med Tjekkiets grænser dets nabolande. Dette funderede nogle tyske skkoleelever sig over, for hvor er det lige på skulpturen at grænserne er til Tyskland en dag jeg kiggede forbi. På et andet tidspunkt så jeg en gruppe tyrkiske mandlige studerende som alle trak deres bukser lidt ned, og som så at sige nærmest pissede med. Og en sen nattetime, hvor jeg var sammen med en dansk kvinde som besøgte mig, så tog hun fat i en af lemmene, og ville have et billede af det!

Oprindeligt var skulpturen også tænkt i interaktive baner, da du kunne sende en sms med en tekst, og så ville de to fyre som står i vandbassinet efterfølgende skrive beskeden med deres peniser i vandet.

Når alt dette er sagt, så er han også en hårdtarbejdende iværksætter, som med sin kunstneriske fabarik Meetfactory, der både indeholder et galleri, et teater og en koncertsal. Derudover tilbyder venuet workshoppladser til kunstnere som har fået et stipendie. Og, senest har han åbnet Musaleum, der er et kunstmuseum udelukkende er fyldt op med hans værker, i den grad har bidraget til er rigt kulturliv i Prag.

Dette har danske bands som eksempelvis Efterklang og The Raveonettes nydt godt af, da de har givet koncerter i Meetfactory. Ligesom eks. den amerikanske robotkunster Kal Spelletich på et tidspunkt fik tildelt et stipendie som bragte ham til Prag i nogle måneder i 2011.

Dette indlæg vil først og fremmest dreje sig om MUSOLEUM, der som navnet antyder er en sammentrækning af et museum og et mausoleum, omhandlende den tjekkiske billedhugger og kunstner David Černý.

Pik, fisse, og Hornmusik

David Černý er med sin karakteristiske sorte manke og det sorte tøj, Tjekkiets svar på en Mick Jagger, da han har tillagt sig en lignende attitude af sex, drugs and rock and roll. Og, hvis han ikke var blevet kunstner, så havde han sikkert kørt rundt i en gammel stor Corvette på jagt efter nye kvinder.

Indenfor i DAVID ČERNÝ MUSOLEUM fylder en stor skulptur af en ubåd en stor del af pladsen, da den som en anden erigeret penis rejser sig fra den etage til den anden. På denne etage kan du så på væggene se store tredimensionelle vægskulpturer som er inspireret af kvinders vagina. Og, hvis du står og betragter dem tæt på, kan du opleve at der kommer dampe ud af dem.

I kunstmuseet er det også muligt at se modellen af LONDON BOOSTER, som laver høje erotiske støn, når den laver armbøjninger. Efter at den blevet udstillet uden for det tjekkiske hus i forbindelse med OL i London i 2012, blev den fragtet til en plads i en af Prags sydlige forstæder.

Den store positive feedback som den robotagtige skulptur fik, gjorde at han også i forbindelse med legene i Rio 2016 og Paris 2024 bidrog med store spetakulære automatiske værker inspireret af de tjekkiske sportsstjerner Emil Zátopek og Věra Čáslavská.

Entropa: Begyndelsen til enden for sammenholdet i EU?

Det absolutte hovedværk er dog ENTROPA fra 2009, da det var dette kærlige familieportræt af EU, som for alvor gjorde Černý kendt udenfor Tjekkiets grænser. Sammen med tre andre kunstneriske sjæle udarbejdede de ENTROPA, som blev præsenteret for offentligheden i forbindelse med åbningsarrangementet for Tjekkiets formandsskab i Bruxelles.

Meningen med værket var ifølge David Černý at få Europa til at grine, da det udstiller europæernes fordomme mod hinanden. I MUSOLEUM ses udkastet til det store kunstværk.

Eksempelvis bliver Italien fremstillet som et land af mastuberende fodboldspillere. Danmark er portrætteret som en Muhammed-tegning opført med LEGO-klodser. Bulgarien er et land fyldt med tyrkiske urinaler, og Storbritannien er slet ikke med på kortet, fordi de vil altid være udenfor som Černý udtrykte det syv år før Brexit.

Hvor der ikke kom nævneværdige reaktioner fra Italien, så viste stærkt højreorienterede danske partier ikke hvad de skulle mene om ENTROPA. Hvilket synes mærkelig da de nogle år for inden gjorde en stor dyd ud af at forsvare ytringsfriheden under Muhammedkrisen. Nu var de tavse, og havde ingen kommentarer til værket. LEGO derimod ville gerne udtale sig. De gav udtryk for at det ikke repræsenterede deres værdier i en global verden, og at enhver kunne se at dette var et udtryk for en kreativ persons tanker. Bulgarien derimod var på ingen måde interesset i at skulle sammenlignes som en tyrkisk toilet. Og det fremkaldte en diplomatisk krise nogle dage mellem Tjekkiet og Bulgarien indtil at en tjekkisk minister og Černý selv senndte en uforbeholden undskyldning afsted. Og, i resten af tiden under Tjekkiets formandsskab af EU var portrættet af Bulgarien dækket til med en sort tæppe.

Oprindeligt var det tanken at efter at ENTROPA udstillingen var overstået i Bruxelles, at den skulle hænge på Det ny teatersbygning lige ved siden af Nationalteatret i hjertet af Prag. Men efter den store negative diplomatiske krise den også fremkaldte, så blev det besluttet ikke at sætte den op der. Nogle år senere have et stort videnskabscenter i Pilsen købt værket. Og, det skal nu fungere som en del af undervisningen til skolebørn om hvad EU er for en størrelse!

GUNS: Er vi på vej mod en ny storkrig mellem mange nationer?

I dag oplever vi nogle af verdenens stormagter rette pistolen mod andre. Rusland har længe været i gang med en krig mod nabolandet Ukraine. I Kina er der et ønske om at Taiwan er udslettet fra landkortet inden 2049, hvilket er 100 året for den kinesiske borgerkrig, der blev afsluttet i 1949. Og, i USA har en Donald Trump planer om at gøre Amerika stort igen, hvis han bliver valgt som præsident den 5. november 2024.

GUNS er et af de første værker som David Černý lavede, tilbage i 1994. Selvom murens fald i Berlin signalerede en ny tro på at Europa igen kunne fungere som brødre og søstre igen, efter at have været adskilt af et jerntæppe igennem flere årtier, så var borgerkrigen i Eks-Jugoslavien et synligt bevis på at der stadig var mange uforløste konflikter som kunne eksplodere når og hvor som helst.

Det, der giver GUNS en ekstra dimension som ikke kan ses på billedet, det er det, at først kan du som beskuer opleve at først trækker den ene pistol, og gør klar til at skyde. Dernæst gør den næste pistol det samme, og så fremdeles. Men, der er ingen af pistolerne som faktisk begynder at skyde på hinanden, de truer kun. Og, selvom det aldrig er en speciel god situation for et land eller en person at blive truet af, så er det trods alt et bedre scenarie, end hvis det ender med at skuddene falder alligevel.

Efterskrift

Det fem-etagers store galleri er placeret i den oprindelige historiske Varna bryghusbygning, som var en del af det gamle Smíchov-destilleri, som havde været i ruiner i mere end 20 år.

I 2021 besluttede Trigema-gruppen og Černýs arkitektstudie, Black n’ Arch, at give det et nyt liv og udvikle stedet til et boligkompleks med et gastronomisk og kulturelt center (som er ved at blive opført ved siden af galleriet), efter endnu en dialog mellem Nationalgalleriet og David Černý var kørt af sporet.

Konflikten startede i kunstnerens unge år. Her ville han gerne have sine værker udstillet på Nationalgalleriet, men de fandt ikke hans skulpturer gode nok. Som en reaktion overfor denne afvisning fra den etablerede kunstverden lavede han Brown Noser, som er et værk der kan opleves i en baggård til Futura galleriet andetsteds i Prag, og som består af to store skulpturer, hvor der er placeret en stige på en af dem.

Hvis du bestiger den, og kigger ind i skulpturens røvhul, så kan du se en video hvor den daværende direktør af Nationalgalleriet og den tidligere præsiden Václav Klaus fodrer hinanden med puree imens “We Are The Champions” af Queen bliver afspillet.

To årtier senere ønskede Nationalgalleriet endelig at lave en udstilling med David Černýs værker. Dette blev dog ikke til noget, da Černý ikke ønskede at de skulle tjene penge på at vise hans kunst. Med renoveringen af den gamle bryghusbygning, så fik mange af hans værker endelig ro i det nye MUSOLEUM, efter at have have opmagasineret i det nærliggende Meetfactory, som også kan befales at se samtidig med.

Da mange af værker er maskinelle, er det vigtigt at understrege at billederne i denne anmeldelse kun er markører, da den fulde oplevelse kun fås ved at være på selve lokationen, som er placeret et stykke udenfor byens midtby.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Bevægende skulpturer i Prag

Fire reflektioner over tiden med kommunisme efter murens fald i 1989.

Lær mere

Cross Club

Prags mekaniske steampunk undergroundsclub som er et mødested for alternativ kultur.

Lær mere

Inferno

En robot performance udviklet af canadiske Bill Vorn og Louis-Philippe Demers.

Lær mere

Indlægget Tjekkiet: David Černý – Prags elskede og udskældte kunstnersøn blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

De har alle det til fælles at de er opført efter murens fald i Berlin i 1989, og at de forholder sig til kommunisttidens Tjekkoslovakiet.

Værkerne

De fire skulpturer som bliver behandlet er:

“METRONOMEN” (1991) af Vratislav Karel Novák.
“MINDESMÆRKET FOR OFRENE FOR KOMMUNISMEN” (2002) af Olbram Zoubek, Jan Kerel og Zdeněk Hölzel.
“VERA” (2024) af David Černý.
“BYGNINGSSKULPTURER” (2020-2022) af Krištof Kintera.

Metronomen: Tidernes skiften

På toppen af Letna-højen i Prag, står der en kinetisk skulptur. Med sin bevægende viser svinger fra venstre mod højre hele dagen lang.

Metronomen, som skulpturen af sin eftertid er blevet kaldt, blev udarbejdet af kunstneren Vratislav Karel Novak i 1991.

I sin tid blev Eiffeltårnet opført pga. en verdensudstilling i Paris. Efterfølgende var det tænkt til at blive taget ned igen.

På lignende måde blev Metronomen opført i forbindelse med en handelsudstilling i Prag. For derefter at skulle fjernes igen, efter den var slut.

Da messen udviklede sig til at blive en økonomisk katastrofe, var der ikke penge til at nedtage Tidsmaskinen, som Novak havde kaldt sit værk. Derfor blev det stående.

Tidligere havde en kæmpe skulptur af Josef Stalin, som sammen med nogle arbejdere spejler ud over Prag, stået der.

Dermed får Metronomen også en symbolsk mening, da den også signalerer tidernes skiften fra et autoritært styre til en demokratisk styreform.

Michael Jackson

Popikonet Michael Jackson gav koncert i Prag i 1996. Efterfølgende prøvede nogle af hans tjekkiske fans at rejse penge til at opføre en kæmpe skulptur af ham.

Efter planen skulle den have været placeret på den samme plads hvor Metronomen står. Dette projekt blev dog ikke til noget.

I forbindelse med 30-års jubilæum for Metronomen i 2021 blev den totalrenoveret.

Dette betyder også at folk i lang tid fremover, kan opleve tidernes skiften i den tjekkiske hovedstad.

Mindesmærket for ofrene for kommunismen

Placeret ved foden af ​​Petrinhøjen på Ujezd gaden i det billedskønne Mala Strana i Prags midtby, kan du opleve dette mindesmærke.

Monumentet er en foruroligende serie af statuer, der er dedikeret til ofrene for kommunismen mellem 1948-1989.

I alt syv af de originale mandsstatuer ser ud til at gå i opløsning og forfalde for vores øjne. Oprindeligt var der ni, men to blev totalbeskadiget på grund af en bombe i 2003.

Den første mand er hel. Den næste mand mangler et lem. De efterfølgende mangler flere og flere kropsdele. Til sidst er der så den sidste mand, som stort set mangler hele kroppen.

Mindesmærket for ofrene for kommunismen

Værket, som blev afsløret den 22. maj 2002, er udført af billedhuggeren Olbram Zoubek, og arkitekterne Jan Kerel og Zdeněk Hölzel.

Opførelsen af det, blev støttet af det lokale byråd og foreningen af politiske fanger.

Monumentet skal symbolisere, hvordan politiske fanger under kommunisttiden blev påvirket.

Når mørket sænker sig, bliver mindesmærket lyst op hvilket giver et endnu mere uhyggeligt udtryk.

På midten af trappen er der en bronzestribe, der viser det anslåede antal af ofre, som blev ramt af kommunismen:

205.486 blev anholdt.
170.938 blev tvunget i eksil.
4.500 døde i fængslet.
327 blev skudt efter at have forsøgt at flygte.
248 blev henrettet.

På bronzepladens indskrift, som er placeret ved siden af skulpturerne, står der følgende:

“Mindesmærket for ofrene for kommunismen er dedikeret til alle ofre. Ikke kun dem, der blev fængslet eller henrettet. Men også dem, hvis liv var ødelagt af det totalitære despoti”.

En stille protest: Věra Čáslavská

Der findes mange forskellige skulpturer i Prag udført af den tjekkiske nutidige kunstner David Černý.

Entropa

Internationalt set, gjorde han sig første gang bemærket i 2009. I forbindelse med åbningsarrangementet af det tjekkiske formandskab af EU i Bruxelles blev hans kærlige familieportræt af EU’s medlemslande udstillet.

Danmark bliver eksempelvis portrætteret som en Muhammedtegning udført med LEGO klodser. Og Italien er et land som er fyldt med masturberende fodboldspillere.

Værket skabte stor opstandelse. Og efterfølgende havnede Tjekkiet og Bulgarien i en diplomatisk krise. Fordi sidstnævnte land ikke fandt sig i at blive sammenlignet med tyrkiske urinaler.

David Černýs kommentar til påstyret va at han ville have Europa til at grine. Det var det så ikke alle der gjorde.

Kunst og Sport

Skandalen udviklede sig dog positiv for Černý. Efterfølgende har han fået mange bestillingsarbejder, med det formål at skabe opmærksomhed.

Til OL i London 2012 havde han lavet en typisk dobbeltdækkerbus om til en skulptur, som stønnende laver armbøjninger. Dette trak mange på smilebåndet af.

Ligesom de løbende ben, der var spændt op i loftet, også gjorde det til legene i Rio i 2016. Benene var en hyldest til den tjekkiske løbestjerne Emil Zátopek.

Věra Čáslavská

I forbindelse med OL i Tokyo 2020 synes det at være oplagt for Tjekkiet at præsentere en skulptur af gymnasten Věra Čáslavská.

I Tokyo 1964 vandt hun de første tre af hendes i alt syv guldmedaljer. Sidenhen blev hun stadig husket som en stor atlet i Japan.

Dette erfarede jeg i 2013 da jeg i forbindelse med et møde med det japanske handelskammer havde en længere samtale med deres formand om hende.

Han var jublende stolt over at Japan i 2020 havde fået værtskabet. Samt at hun havde takket ja til at holde en tale i forbindelse med deres årsmøde.

Desværre blev OL i Tokyo, som pga. pandemien først blev afviklet uden tilskuere i 2021, ikke den store markering af Japan. Som var den første gang siden tresserne blev afholdt i landet.

I et internationalt perspektiv, er det dog primært ”den stille protest” mod Sovjetunionens overgreb på Tjekkoslovakiet i 1968 hun altid vil blive husket for.

I forbindelse med afviklingen af sejrsceremonien valgte hun at kigge mod gulvet, da den sovjetiske nationalmelodi blev afspillet ved legene i Mexico City i 1968.

Ved Paris 2024 legene var det så tid til at fejre hende. Her havde Černý lavet en stor, automatisk, og kinetisk skulptur af hende i de tjekkiske farver.

Hvilket er blå, hvid og rød. Disse farver bliver også genkendt i Frankrig, da de benytter sig af de samme farver.

Efter at have været en inspirerende skikkelse i mange år, hvor hun efter karrierestoppet forsatte med at tjene gymnastikken, døde Čáslavská af kræft i 2016.

Nu var det så tid til for Tjekkiet at hylde den mest vindende tjekkiske atlet nogensinde en allersidste gang.

Brutalistiske bygningsskulpturer

Tæt ved Malostranská metrostation, har en af de mest respekterede tjekkiske nutidskunstnere Krištof Kintera udarbejdet en skulpturel miniby.

I denne by er modeller af syv bygninger som blev opført under kommunisttiden i anden halvdel, af det sidste århundrede i Prag.

Værket Bygningsskulptturer er følsomt indlejret i det ujævne terræn i det lille parkanlæg. Der ligger klos op ad opgangen til slottet.

Disse betonminiaturer afspejler nuværende, nedrevne og utopiske modernistiske bygninger.

Bymiljøet består af en kirke, en bank, et tv-tårn, et indkøbscenter, en central telekommunikationsbygning, et boligområde og et hotel.

Kommunistpartiets regeringstid i Tjekkoslovakiet fra 1948 indtil fløjlsrevolutionen i 1989 forårsagede generelt set en kulturel afmatning.

Men, i denne afgrænsede periode opstod der også fremkomsten af banebrydende arkitektur af international betydning.

Ifølge Kintera, accepterer det nutidige tjekkiske samfund kun denne kendsgerning med en vis grad af accept:

Da den byrde, som det skrupelløse kommunistiske regime frembragte, har forårsaget en vedvarende mangel på påskønnelse.

Pga. disse holdninger i samfundet, har det ført til at f.eks. det store Hotel Praha, eller ÚTB (Central Telekommunikationsbygning) i Žižkov-distriktet, enten er revet ned, eller er påtænkt til at blive det inden længe.

Krištof Kintera

I en lang årrække har Krištof Kintera fulgt den ubehagelige proces med at slette byens sociale hukommelse.

Han har derfor valgt at reagere på dette, ved at omdanne udvalgte bygninger til skulpturer – eller kunstværker, som tilbyder en helt ny ramme for at opleve brutalistisk arkitektur.

Med forskellige formål, dramatisk belysning og nedrevne dele fremkalder disse bygninger en kollektiv hukommelse om dets tvetydige popularitet.

Dette fraviger dog ikke af at Krištof Kinteras brutalistiske by først og fremmest er en klar demonstration af en kraftfuld arkitektur i nye undertrykte tider.

Efterskrift

Overordnet set så er der tale om fire meget vidt forskellige værker der er opstillet i Prag.

Nogle af dem er mere bevægende end andre, ikke bare set ud fra en teknisk synsvinkel, men også ud fra et mere følelsesmæssig vinkel.

I den sammenhæng skiller Kinteras værk fra de andre, fordi man tydelig mærker at der er en sammenhæng imellem dem, som har bestilt og betalt værket, og det udtryk som så er kommet ud af det.

F.eks. virker ”Vera” ikke lige så sprælsk, og med det samme glimt i øjet, der kan opleves i mange andre værker af David Černý.

Og, i ”Mindesmærket for ofrene af kommunismen” bliver der i den grad skruet op for iscenesættelsen af et meget undertrykt tjekkoslovakisk befolkning.

Hvilket sikkert falder helt præcist i tråd med det budskab, som bestillerne af værket ønskede sig.

At ”Metronomen” fik lov til at stå på en så central og meget synlig plads, skyldes nok i høj grad om at tiderne nu er skiftet fra datidens autoritære kommunistiske styre.

Her er det så at Krištof Kinteras ”Bygningsskulpturer” i den grad skiller sig ud fra de andre.

For selvom han på ingen måde forherliger kommunisttiden, så påpeger han vigtigheden i at bevare de arkitektoniske mesterværker, som blev opført under kommunistisk styre.

Og, selvom tjekkerne nu lever i et demokrati, så er det ikke ensbetydende med at undertrykkelsen af diverse udtryk af den grund er lagt i graven.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Ordet Robot

Det var Habsburgerne som op igennem 1700-tallet lagde grunden for ordet robot.

Lær mere

R.U.R. udstilling i Prag

En hyldest til Karel Capeks bog R.U.R., hvorfra ordet robot stammer fra.

Lær mere

David Černý Musoleum

Ny museum i Prag som viser en retrospektiv udstilling af David Černýs værker

Lær mere

Indlægget Tjekkiet: Bevægende skulpturer i hjertet af Prag blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Den i dag gule og brune hotel blev tegnet af den bosniske arkitekt Ivan Straus. I sin samtid høstede det ikke mange roser af konstruktionsarbejderne, som fandt den direkte grim.

Ikke desto mindre, bliver den i dag anset som en af de mest spændende bygninger i Sarajevo, da den rummer mange historier.

OL i Sarajevo i 1984

De Olympiske Vinterlege blev afholdt i Sarajevo i 1984 i en tid, hvor kold krig peakede. 65 lande havde boykottet Sommerlegene i 1980 i Moskva og 18 lande i Los Angeles i 1984.

Set i dette lys, var Vinterlegene i Sarajevo en succes, da der ikke var nogle lande som boykottede Vinterlegene i 1984 i Bosniens hovedby.

Danmark deltog ikke ved OL, men det var fordi danske atleter var for dårlige til at kunne deltage i konkurrencerne.

DDR blev bedste nation ved OL i Sarajevo, anført af hurtigskøjteløberen Karin Enke og skøjteprinsessen Katarina Witt.

Derudover huskes legene nok også for det britiske kunstskøjtepar Jayne Torvill og Christopher Dean, der henrykkede publikum.

Olympiaden er synlig den dag i dag i Sarajevo

Eventen var et godt gennemført arrangement, ikke kun pga. der var styr på organisationen. Men også pga. den varme og hjertelighed, som folk foran tv-skærmene verdenen over, kunne mærke.

I Sarajevo glemmer de den aldrig, da der bliver dokumenteret i et OL-museum. Og mange steder i byen, er der skilte som peger mod de lokationer konkurrencerne blev afholdt henne. Derudover er logoet for vinter-OL i 1984 printet i gadebilledet.

Men, det sted, flest turister tager hen, hvis de vil se noget fra denne begivenhed, er den nedlagte bobslæde-bane (med skudhuller og graffiti påmalet), som befinder sig i et område hvor der stadig kan være miner, oppe på toppen af en af de omkringliggende bjerge.

Borgerkrigen i Eks-Jugoslavien

Da belejringen af Sarajevo fandt sted i næsten fire år fra 1992-96 under den jugoslaviske borgerkrig, kom verdenspressen tilbage igen til hotellet.

Hotellet som nu befandt sig på ”Snigskyttealleen”, var byens mest farlige område at befærde sig i, da det lå meget tæt på frontlinjen.

Den person som var ansat som direktør for hotellet dengang anslog at det var blevet ramt ca. 100 gange af skud i løbet af foråret og sommeren 1992.

I disse år var det primært pga. journalisternes tilstedeværelse, at hotellet overlevede, da de havde omdannet det til et mediecenter, hvor de kunne arbejde og bo.

Hotellets personale prøvede på bedste vis at opretholde en vis form for standard, selvom det var svært.

Madet blev tilberedt på åben ild. Olien til el-generatoren blev skaffet på det sorte marked. Ofte var der ikke vand på hotellet, og meget sjældent var det varmt. Men, sengetøjet blev skiftet regelmæssigt, når det var muligt.

Hotel Sarajevo mistede sin glans efter borgerkrigen

Efter borgerkrigens afslutning, mistede hotellet langsomt sin glans, og mange forskellige ejere har prøvet at få den til at køre på en økonomisk forsvarlig vis.

For et par år siden, blev det totalrenoveret, for bedre at kunne tage konkurrencen op mod de mange nye konkurrenter, som løbende er kommet til.

Uanset hvordan det går, så mener hotellets nuværende direktør, at alle i Sarajevo har en interesse i at holde liv i det, da det er en del af byens identitet.

Alle indbyggere i byen kender hotellet, og den har nogle stærke historier som konkurrenterne ikke kan tilbyde.

Men om dette er nok, det vil tiden vise. For lige nu i forsommeren er det ikke overrendt.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Sarajevo

I Europas Jerusalem mødes vestlig og østlig kultur i skøn harmoni i den bosniske hovedby.

Lær mere

I Sarajevo startede 1. Verdenskrig

Mordet på det Østrig-Ungarske tronfølgerpar forandrede Europakortet forevigt.

Lær mere

War Childhood Museum

Historierne fra de børn, som boede i Sarajevo da byen var belejret i 1494 dage bliver fortalt her.

Lær mere

Indlægget Bosnien-Hercegovina: Hotel Sarajevo – Fra OL til borgerkrig blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Miró, som i starten af sin karriere var inspireret af kubisme og landsmanden Picassos værker, fandt op igennem 1920erne sin helt personlige surrealistiske automatiske stil, som var både meget organiske, farverige og naive i sine streger.

Læs også: Spanien: Verdensklasse kunst på Dronning Sofias Museum

I, og efter sin samtid har han inspireret mange kollegaer, bl.a. Alexander Calder, som har af en af sine værker med i udstillingen, for at illustrere denne pointe.

Sluttelig, i en mere folkelig sammenhæng, var en inspirationskilde for grafikeren Josep Maria Trias, da han skabte logoet for Olympiaden som blev afviklet i Barcelona i 1992, og Joan Miró selv, designede en plakat til ære for F.C. Barcelona, da fodboldklubben blev 75 år.

Læs også: FC Barcelona

Efterskrift

Joan Mirós naive streg, og brug af stærke mættede farver, har inspireret mange spirende kunstnere rundt omkring på kloden som også ønsker samme legende tilgang til maleriet.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Ny Arkitektur i Barcelona

I Barcelona er mesterarkitekter såsom Frank O. Gehry og Toyo Ito repræsenteret.

Lær mere

Barcelona

Cataloniens hovedstad er en levende by fyldt med turister året rundt.

Lær mere

Barcelona Pavilionen

Udstillingsbygningen blev Ludwig Mies van der Rohes internationale gennembrud.

Lær mere

Indlægget Spanien: Joan Miró Museum I Barcelona blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.