|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Den tjekkiske instruktør Milos Formans film Amadeus var nomineret til 11 Oscar-priser, og endte med at vinde 8 af dem ved den årlige uddeling i Hollywood i 1985.

Filmen er en tilpasset udgave af Peter Shaffers teaterstykke Amadeus fra 1979, der tager sin begyndelse i 1782, da han flytter til Wien, og ender ca. 10 senere, da han dør i 1791 i en alder af 35 år.

En lille Intermezzo

I marts 2010 havde jeg købt en billet til at Mozarts Don Giovanni (Don Juan) i Stænderteatret i Prag, hvor den havde sin premiere i 1787.

På vej ind i teatret stod der masser af pressefotografer langs den røde løber som førte hen til den. Jeg tænkte, det havde de da ikke behøvet at gøre da det kun var mig!

Inde i teatret sad jeg højt oppe i salen, og da klokken nærmede sig tidspunktet hvor stykket skulle begynde, rejste alle folk sig op, og begyndte at klappe.

Ind kom et ældre ægtepar og satte sig på teatrets bedste sæder. Gad vide om det var den tidligere tjekkiske præsident Václav Havel og frue, tænkte jeg. I pausen spurgte jeg så kvinden der sad til højre for mig om hun vidste hvem de var. Hun kiggede meget forbavset på mig. Og, udbrød “Ved du ikke dette? Det er Kronprins Charles og hans kons Camilla”.

Amadeus

Filmen Amadeus er optaget i Prag. Men, der er ingen reference til at den store klassiske komponist opholdt sig i byen i ni måneder omkring det tidspunkt han skrev Operaernes opera Don Giovanni. Dette medvirker til at seerne fastholdes i en tro at Mozart udelukkende opholdt sig i Wien i de sidste ni år han levede.

Ligeledes bestrider mange historikere filmens vigtigste pointe at Antonio Salieri bevidst prøver at gøre livet til helvede for Mozart pga. en dybfødt jealousi overfor ham. Da de understreger at begge komponister nærede en professionel respekt overfor hinanden, måske til grænsen til et egenligt venskab.

Både Peter Shaffer og Milos Forman kommer dog denne kritik i møde da de på ingen måder ønskede at lave en dokumentarisk korrekt fremstilling af Mozarts liv.

Filmens anslag

I sin samtid var Salieri en stor komponist med masser af værker bag sig, hvilket også førte til et job ved hoffet, hvor han havde meget at sige mht. musikken. Men allerede før hans død var han ved at være en glemt figur. Noget som han har svært ved at acceptere.

Efter et mislykket selvmordsforsøg, møder en aldrende Salieri en katolsk præst til et skriftemål. Han mener at det var ham som slog Mozart ihjel. Noget som der aldrig er blevet fundet nogle beviser for. I sin samtale med præsten kommer de ind på Mozarts karriere fra dengang de mødte hinanden ved Kejser Joseph d. 2s hof i Wien.

Bortførelsen fra Seraillet (1782)

Fra 1778-1783 støttede Kejser Joseph d. 2 via sit Nationalsingspiel program at promovere tysksprogede værker istedet for de italienske, som var meget populære.

I Amadeus er det dog først efter en kunstnerisk diskussion imellem Hoffets musikudvalg og Mozart der gør at han beslutter sig for at Bortførelsen fra Seraillet, som på tysk hedder Die Entführung aus dem Serail, skulle skrives på tysk.

Figaros Bryllup (1786)

I oplysningens ånd gennemførte Joseph d. 2 i sin samtid en masse reformer, der bl.a. betød frisættelse af bønder, samt mere presse og religionsfrihed. Det var først på sit dødsleje at han tilbagekaldte mange af disse progressive reformer.

Da Mozart ønsker at opføre Figaros Bryllup, bliver det beskrevet i Amadeus at på grund af operaens mere erotiske indhold, var det ligefør at den ikke slap igennem censuren af Hoffets musikudvalg. Men at det kun var pga. at Kejseren personlig selv greb ind, efter at have opvært en prøve på stykket, at den opført som Mozart havde tænkt sig.

Don Giovanni (1787)

Stykket blev til kort tid efter at Mozarts far døde. Don Giovanni er for det meste et lystspil, men indeholder også nogle mørke sider. Dette kulminerer ved at en statue af en af stykkets karakterer, Commendatore, trækker Don Giovanni ind i Helvede.

Nogle lærde mener at der kan være elementer i operaen som kan tilskrives Mozarts forhold til en dominerende far. Men, dette er der ingen belæg for som der lægges op til i filmen.

Così fan tutte (1790)

Operaen var den sidste Mozart lavede. I Amadeus ser vi dybt forgældet komponist, som havde takket ja til at lave stykket uden at få anden lovning end at han kunne få halvdelen af billetindtægterne fra stykket. Da lystspillet er ved at slutte, dratter en syg og udmattet Mozart om, at slæbes væk af Salieri til sit hjem.

Mozarts helbred begyndte først at skrante i løbet af sensommeren 1991, og varede ved indtil at han dør den 5. december samme år.

Requiem i d-mol (1791)

Stykket var Mozarts sidste komposition. I filmen hjælper Salieri Mozart med at skrive noget af værket, efter at have slæbt ham hjem efter premieren på Così fan tutte.

Grunden til at han er så ivrig efter det, er fordi han havde fået en ide, som gik på at han ville bruge dødskompositionen inde i en kirke, hvor folk kunne høre noget fantastisk musik han havde komponeret.

I virkelighedens verden så var værket bestilt af Grev Franz von Walsegg som ville hylde hans afdøde kone Anna. Men da han havde sendt en maskeret mand som budbringer troede Mozart at musikken skulle bruges til hans egen begravelse, og havde derfor svært ved at fuldføre opgaven.

For at Mozarts enke kunne få udbetalt betalingen for kompositionen var det ikke Salieri, men en af Mozarts elever Franz Xaver Süssmayr som fuldendte værket efter Mozarts død.

Efterskrift

Mozart endte i en massegrav udenfor bygrænsen i Wien. Men hans musik lever videre den dag i dag.

I kølvandet på filmens store succes udsendte den østrigske popsanger Falco singlen Rock Me Amadeus i 1985, som blev et af det års største hits, og var den første tysksprogede sang til at gå til tops i USA.

I nummeret fremstilles Mozart som en rockstjerne, som er glad for at feste og hænge ud med kvinder. Og, der er ingen tvivl om at det ville have været en person som man i 2026 ville have lagt mærke til, pga. sit extravagante livsstil.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Kejserinde Sisi

Den tyskfødte Sisi blev Kejserinde af Østrig, og ses af mange som datidens Lady Diana.

Lær mere

Ludwig d. 2

Tysk tv-serie fra 2012 om den excentriske Kong Ludwig d. 2 som var mæcen for Richard Wagner.

Lær mere

Richard Wagner

Engelsk tv-produktion om den tyske komponists liv og levned.

Lær mere

Indlægget Film: Amadeus – Come And Rock Me Today Wolfgang Mozart blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Hertuginde Elisabeth Amalie Eugenie i Bayern, også kendt som Sisi, blev født i juleaftensdag i 1837 i München.

Som 16-årig bliver den livsglade pige i 1854 gift med sin syv år ældre fætter Kejser Franz Joseph 1, af Østrig. Dermed bliver hun Kejserinde i det store habsburgske centraleurpæiske land.

I de følgende år fra 1855-1858 føder hun tre børn. Ærkehertuginde Sophie af Østrig. Gisela, Prinsesse af Bayern. Og Rudolf, Kronprins af Østrig-Ungarn. Efternøleren Marie Valerie, Ærkehertuginde af Østrig, Prinsesse af Toscana, kommer til verdenen i 1868.

Under en rejse til Ungarn i 1857, bliver begge hendes døtre syge. Den ældste af dem dør. Og efter dette tragiske dødsfald, formørkes Sisis sind.

Lange kurophold og fritidsliv

I 1860 blev hun af hendes læge sendt på et længereværende kurophold til Madeira. Og da hun vendte tilbage var hun i strålende humør. Men mødet med etikketen ved hoffet drænede hende for kræfter. Og i resten af hendes tilværelse var hun ofte alene afsted på nogle lange kurophold i behørig afstand af Wien.

I sin fritid holdt hun meget af bevare sin skønne ydre. Her tog det dagligt tre timer for hendes personlige frisør at få sat hendes hår. Efter dette var gjort dyrkede hun oftest noget gymnastik. Gik nogle lange gåture. Eller red på en hest. Om aftenen holdt hun meget af at skrive læse, skrive, eller at ryge.

Den 10. september 1898 blev hun under en tur til Geneve udsat for et attentatforsøg af den italienske anarkist Luigi Luccheni. Han stak en fil ind i brystkassen på hende ved søen, hvilket senere samme dag forårsagede hendes død.

Datidens svar på Lady Diana var død. Og efterfølgende fik Sisi en storstillet begravelse i Wien.

Kejserinde Sisi

Den tyske tv-serie om hendes liv indeholder 24 afsnit. I første afsnit møder vi den unge Sisi i perioden lige før hun bliver gift. I sidste afsnit er vi tidsmæssigt i slutningen af 1870erne, hvor hun var omkring de 40 år gammel.

Om der kommer flere afsnit i den lange tv-serie, er der pt. ikke nogle konkrete oplysninger om. Men sådan som den sidste afsnit ender, giver ingen mening.

Anslaget lægger op en forbandelse som vil indtræffe for Kejseren, pga. han dømmer nogle ungarske oprørere til døden. Men i slutscenen i afsnit 24 får vi at vide at det vigtigste i tilværelsen er kærligheden mellem Kejseren og Kejserinde

Hvis anslaget derimod var blevet fulgt helt til dørs, så vil vi være blevet præsenteret for en lang række tragiske hændelser som fulgte Kejser Franz Joseph 1 indtil 1916, hvor han efter 68 år ved magten kunne se se sit store emperie styrte til grus under 1. verdenskrig. Og, dermed blev den sidste habsburger ved magten.

Et underholdende, men historisk ukorrekt drama

Selvom perioden under Franz Joseph var fyldt med mange ydre og indre spændinger. Noget som bl.a. gav sig til udtryk i krige og arbejderopstande. Så var det også i disse år at mange storbyer i riget, såsom Prag, Krakow, Budapest, m.fl. fik deres arkitektoniske skønhed. Og i slutningen af regeringsperioden blomstrede Wiener Moderne fra 1890-1910.

Der skulle dermed være nok med stof til at tv-producenterne ikke behøvede at gøre virkeligheden endnu mere dramatisk end den i virkeligheden var. Da der var drama nok i perioden.

Hoffets medarbejdere

I første sæson af tv-serien bliver vi præsenteret for luderen Fanny. Hende prøver Sisi at få gjort til hendes personlige hofdame. I virkeligheden var Franziska Feifalik Sisis velbetalte personlige frisør. Og var iøvrigt en person som hun ofte brugte som dobbeltgænger for hende.

Sophie Esterházy var en af Sisis hofdamer fra 1854-1862. Ligesom i tv-serien har Kejserinden et anstrengt forhold til hende i de første mange år. Dette skifter dog i 1860erne hvor hun bliver en god veninde til hende. I virkelighedens verden var der en god veninde til Sisi som først kommer til efter Grevinde Esterházys afgang.

Karl Ludwig von Grünne var løjtnant under den fransk-østrigske krig i 1859. Da det blev en krig hvori Østrig måtte afstå Lombardiet til Frankrig som gav det videre til Sardinien, blev han degraderet pga. et ønske fra militæret. Men Franz Joseph beholdt ham i sin stab indtil han af helbredsmæssige årsager trak sig i 1875.

I tv-serien bliver han ikke degraderet, men får en arm amputeret. Og hans afsked med hoffet skyldes ikke dårlig helbred, men pga. han ville tilslutte sig et arbejderoprør i forbindelse med byggeriet af pavilionerne til verdensudstillingen i Prater i 1873.

Magtens personer

Franz Joseph blev udsat for nogle attentatsforsøg i hans liv, men det skete eksempelvis ikke i en kirke i Wien, eller en balkon i Budapest, hvor både han og Sisi er tilstede.

Efter det første mordforsøg gav han ordre til at Votivkirken skulle opføres på Wiens berømte Ringstraße, som var et anlægsprojekt Franz Joseph påbegyndte i 1857.

I tv-serien bliver den flamboyante bayerske konge Ludwig d. 2 også portrætteret. Udover opførelsen af nogle eventyrslotte, var han også mæcen for komponisten Richard Wagner.

Første gang vi møder Ludwig er i forbindelse med Sisis far Maximilian Joseph i Bayerns begravelse som skete i dagene efter 15 november 1888. Men da Ludwig allerede var død nogle måneder forinden, den 13 juni 1888, fandt dette besøg ikke sted.

I kriken får han øje på Sisis lilesøster Sophie, og de to blev kortvarigt forlovet. Dette skete i 1867, eller 21 år før!

Østrig bryder med Rusland

I 1848 hjalp Rusland Østrig med at slå et ungarsk oprør ned. Men i 1853 bakkede Østrig ikke op om Rusland under Krimkrigen, men lagde derimod et indirekte pres på dem.

Efter krigens afslutning, annekterede Østrig tilmed Donau-republikkerne Moldova og Valakiet fra Rusland, og mistede dermed deres eneste allierede i Europa.

Dette træk førte på på den korte bane til et Østrigsk nederlag i den fransk-østrigske krig i 1859. Og, på den lange bane til fjendskabet imellem Rusland og Østrig under 1. Verdenskrig, som blev antændt pga. mordet på den østrigske tronarving Franz Ferdinand i Sarajevo i 1914.

Den Preussisk-Østrigske krig

I 1866 udbryder den preussisk-østrigske krig. Franz Joseph som var leder af Det Tyske Forbund blev nu udfordret af Preussens leder Otto von Bismarck, som ønskede at lede Forbundet. Dette blev startskudder til krigen mellem de to tysktalende nationer.

Men, det var ikke kun et spørgsmål om det skulle være et stort tysk forbund med Østrig, eller et lille, uden alpelandet, der startede krigen. Franz Joseph havde følt sig truet af at Bismarck i 1866 begyndte at sætte tropper ind i Holsten, hvilket var et område begge nationer rådede over efter krigen mod Danmark i 1864.

Udgangen på krigen blev at Østrig tabte slaget ved Königgrätz i det nuværende Tjekkiet. Og, at Østrig trak sig fra Den Tyske Forbund.

I tv-serien danner Bismarck derfor en alliance med ungarske oprørere. Men i virkelighedens verden var det Italen, som hjalp den preussiske leder, da de ønske Veneto fra Østrig.

Vi ser også at Kejserinde Sisi opsøger Bismarck og fortæller ham hvordan hans tropper kan undgå at dø af koleraepidimien i håb om at han vil stoppe krigen. Hendes tese byggede på englænderen John Snow, som 15 år tidligere påviste at epidemien skyldes forurenet vand, og ikke problemer i luften. Denne viden ville Bismarck sikkert også have været bevidst om.

Selvom dette møde mellem Bismarck og Kejserinden aldrig fandt sted, så ønskede Bismarck ikke at knuse sin modstander helt. Dette skyldes sikkerhedsmæssige forhold. Fordi Frankrig og Rusland ville måske intervenere. Derudover kunne Østrig blive en fremtidig allieret, samt at tysksindede østrigere måske ville støtte ham. Ved at have at have Franz Joseph ved magten sikrede han sig også at Centraleuropa var stabilt hvilket også var i Bismarcks interesse.

Det Østrig-Ungarske Dobbeltmonarki

For at forhindre at ungarerne ville gøre oprør efter Østrigs ydmygende nederlag til Preussen dannes dobbeltmonarkiet imellem Østrig og Ungarn i 1867.

Styret i Wien valgte som løsning at uddelligere magten ved at lave en ny organisation af det store rige, sådan at ungarerne fik deres eget parlament og styre. Men stadigvæk blev regeret af Kejserparret, som nu blev et Kongepar over Ungarn.

I tv-serien er det Sisi som planter den ide hos Franz Joseph, som efter noget betænkningstid går med på ideen. Bl.a. efter at den ungarske Grev Gyula Andrássy havde været med ind over i beslutningsprocessen.

Selvom han blev landets første statsminister i 1867, hvilket var en post han bestred indtil 1871, så var hans rolle i det medførte dannelsen af Dobbeltmonarkiet mere begrænset, da det blev varetaget af den østrigske udenrigsminister Friedrich Ferdinand von Beust og de ungarske politikere Ferenc Deák og Kálmán Tisza.

I en mere symbolsk kontekst havde Sisi en væsentlig rolle i implementeringen af foreslaget om et Dobbeltmonarki, da hun var meget populær hos ungarerne, hvilket var et folk hun holdt meget af, pga. deres mere løsslupne tilgang til livet, end de mere konservative og stivnakkede østrigere. Og, derfor ofte besøgte området.

Trekejserforbundet

I Kejserinde Sisi ønsker Franz Joseph at rette henvendelse til Rusland om indgåelse af et alliancefællesskab af frygt for at Det Tyske Kejserrige ville kunne knuse Østrig-Ungarn, hvis de indgik det samme med det østeuropæiske land, efter at tyskerne havde slået franskmændende i deres indbyrdes krig i 1870.

Det vil Rusland gerne hvis Østrig ville acceptere nogle hårde betingelser for denne alliance. Da disse næsten er et valg mellem pest eller kolera, rådgiver Sisi Franz Joseph til at foreslå den russiske zar Aleksandr den 2. om at hvis de kunne få Tyskland med i alliancen, så vil de sikre freden da ingen ville kunne true dem. Og, det var hun sikker på at tyskerne anført af Bismarck at de gerne ville, da de ønskede stabilitet, efter at have været i slagsmarken i nogle år.

Problemet med denne udlægning af historien er at det var Bismarck som fik ideen til Trekejserforbundet, da han var bange for at Frankrig, Østrig, og Rusland, ville kunne besejre Tyskland, hvis de gik sammen. Til at forhandle denne alliance på plads var det dog den tyske kejser Wilhelm den 1. som var tilstede i de afgørende forhandlinger, og ikke Bismarck, som det skildres i tv-serien.

Forbundet varede i første omgang fra 1873-1878, hvor det gik i opløsning pga. både Rusland og Østrig-Ungarn havde territoriale ønsker i et nyt Balkan, hvor Rumænien, Bulgarien, Serbien og Montegro var blevet løsrevet fra Osmannerriget efter dets nederlag i den russisk-tyrkiske krig 1877-1878.

Østrig-Ungarn annekterer Bosnien-Hercegovina

Berlin-traktaten fra 1878 som var grundlaget for fredsaftalen imellem flere europæiske aktører, gjorde det muligt for Østrig-Ungarn at indsætte tropper i Bosnien, og dele af Kosovo og Serbien. Og, da Østrig-Ungarn i 1908 annekterer Bosnien var de med til at skyde sig selv i foden, da kejserrigets tronfølger Franz Ferdinand bliver likvideret i 1914 af en bosnisk-serber, og starter 1. verdenskrig.

Efterskrift

Historiske dramaer er et godt virkemiddel til at lære folk noget om historiske karakterer og begivenheder som er sket i fortiden.

Udfordringen for manuskriftforfattere og producenter må dog være at forholde sig nogenlunde realistisk til historiens gang, som eksempelvis filmen Oppenheimer gør. Eller at komme med en disclaimer om at historien eksempelvis er inspireret af kilder om Kejserinde Sisi.

Da hovedindtrykket, efter at set den 24-afsnit lange tv-drama, er at der ikke er ret meget af stoffet i det, som virker troværdigt, så trækker det alvorlig ned i bedømmelsen af det.

Men, hvis blikket kastes på den flotte cinematografi, stabile skuespilpræstationer, og underholdning, som matcher et hvert læslæselig ugebladsmagasin, så er det en helt anden sag. Da tv-serien uden tvivl vil kunne tilfredsstille et kvindelig publikum, med udlængsel efter bedre tider.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Ordet Robot

Det var Habsburgerne som op igennem 1700-tallet lagde grunden for ordet robot.

Lær mere

Amadeus

Milos Formans film om Wolfgang Amadeus Mozart modtog 8 Oscar-statuetter i 1985.

Lær mere

I Sarajevo startede 1. Verdenskrig

Mordet på det Østrig-Ungarske tronfølgerpar forandrede Europakortet forevigt.

Lær mere

Indlægget Film: Kejserinde Sisi – Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarns kone blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Den danske filminstruktør Max Kestner var taget en tur til MDAG-filmfestivalen i Warszawa medio maj 2025 for at promovere sin seneste film.

Efter at den morsomme og småfilosofiske ”Livet og andre problemer” var blevet vist besvarede han spørgsmål fra den fremmødte forsamling.

”Det var giraffen som optog mig i starten. Først senere gik filmen i en anden retning, som endte med at handle om hvad er meningen med livet”.

”Det meste af materialet som jeg optog, er blevet brugt. Derfor er det kun få af de personer jeg interviewede som er blevet udeladt.

“Desværre er der kun lidt af det som jeg fik i kassen i Japan der er med i filmen, da det er dyrt at tage derud. Men det var vigtigt for mig at det ikke bare var en film som er bygget på danske eksperter”.

Og, det er da også noget af en rejse som Max Kestner tager os med på i sin dokumentarfilm.

Dækning af danske historier udenfor andedammen

Det er meget sjældent at historier om Danmark bliver bragt i udenlandske medier hvis man bevæger sig lidt væk fra de nordiske lande.

Dette oplevede jeg ved selvsyn da jeg i 2014 boede i Prag. Der var det næsten kun når fordrukne danske gymnasieelever f.eks. raserede et hotel, og kom i konfrontation med politiet, at en historie om danskere fandt vej til de tjekkiske mediers forsider.

Mordet på giraffen Marius

Derfor var den unge og sunde giraf Marius skæbne også en historie jeg husker. Da det var en historie som også fandt vej til Prag.

Og Zoologisk Haves begrundelse for at dræbe giraffen om at den var genetisk uegnet til fremtidig avl, faldt på ingen måde i god jord.

Da den senere hen så også blev parteret foran små børn og smidt for løverne, gjorde folk mere oprørte. Lidt ligesom når Den Danske Ambassade i Prag på sociale medier årligt skal forsvare færingernes drab på grindehvaler.

Hvornår er det i orden at dræbe

For instruktøren Max Kestner så synes han at det var lidt latterlig at folk kunne gå så meget i selvsving. Specielt når der daglig bliver dræbt køer for at vi kan spise dem.

I filmen så gør han da også Bengt Holst fra Københavns Zoo til en helt som skal forsvare sig mod omverdenen.

Det vil sige sensationspressen, dyrerettighedsforkæmpere, og andre som vil overtage giraffen. Dette kommer der mange morsomme scener ud af. Da han tvister denne battle på en sjov måde.

Han har dog også udtrykt forståelse for hvorfor folk blev så vrede. Og, i filmen medbringer han også en aktivist sammenligning af ZOOs håndtering af sagen med nazisternes syn på genetik.

Og tilføjer til Kristeligt Dagblad at Zoo “glemmer, at der er tale om levende væsener, der har relationer til andre og et ønske om at leve”.

Hvilket også er et forhold han skildrer i ”Livet og andre problemer”. Da han efter at have været medvirkende til at sætte tre børn i verdenen. Nu også ligeså godt kan kradse af.

Livet og andre problemer

I filmen forsøger Max Kestner at komme nærmere ind på de nogle af spørgsmål som har optaget menneskeheden længe før de gamle grækere og andre filosoffer.

Såsom Hvad er meningen med livet? Hvorfor er vi til? Og hvad adskiller os fra dyr, planter og andre levende væsener?

Ret hurtig bliver vi bevidste om at vi skal ned på celle- og genniveau for at finde noget af svaret.

Men hvad der er livets kraft eller en Gud som sætter gang i sagerne det er udenfor naturvidenskabens rækkevidde, som DNA-forskeren Eske Willerslev kommer ind på.

Efterskrift

I en af filmens første scener spørger Max Kestner en japansk videnskabsmand om vandsalamanderen har en fantasi? ”Fantasy” spørger han forundret tilbage og ligner en som har mødt en mand på stoffer!

Senere møder vi forfatteren Charles Foster der til lejligheden render rundt og imiterer ulve ude i naturen. Måden han agerer på får en til at tænke om han er på stoffer!

Det jeg vil sige med de to eksempler er at ingen sandsynligvis er på stoffer i denne film. Men at Max Kestner i sit møde med folk får deres personligheder bragt frem på en måde at alle birollefigurerne i filmen fremstår stærke netop på grund af det.

Dermed bliver ”Livet og andre problemer” ikke et tørt møde med biologien, men som både et tankevækkende, rørende og underholdende film, der møder folk i deres øjenhøjde.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

About a Hero

Piotr Winiewiczs AI eksperiment med Werner Herzog om mennesker og teknologi.

Lær mere

I’m Not a Robot

Hollandsk Oscar prisvindende kortfilm om Lara, som bliver i tvivl om hun er et menneske.

Lær mere

Asteroid City

Rumvæsener er på spil i Wes Andersons seneste filmopus om livet i en øde flække.

Lær mere

Indlægget Film: Livet og andre problemer – Drabet af en giraf i KBH Zoo i 2014 blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Om motivationen for at lave filmen fortæller musikeren Vladimir 518: “Det, som der fascinerer mig mest, er modet hos de mest progressive arkitekter i denne tidsperiode.

De kæmpede imod den socialistiske realismes dominans. Og blev ved med at lede efter et nyt, internationalt udtryk. Selv i lyset af teknologiske og politiske barrierer”.

Filmens problematik

Efter Stalins død blev doktrinen om socialistisk realisme tilendebragt i 1956. Dette medførte også at de tjekkoslovakiske arkitekter kiggede mod vest. Der lod de sig inspirere af Le Corbusier, Ludwig Mies van der Rohe og Bauhauskolen.

To år senere ved EXPO 1958 udstillingen i Bruxelles kom det første eksempel på det, i kraft af landets udstillingspavillon som i dag kan ses på Letnahøjen Prag.

Bygningerne fra dengang tolkes af nutidens magthavere som værende et symbol på tidligere tiders undertrykkelse af folket, De mener at det derfor er berettiget at få dem fjernet uanset hvor inspirationen til dem kom fra.

I filmens start bliver problematikken synliggjort. Her vises nedrivningen af Transgas bygningen i Prag for nogle år siden, som blev tegnet af Václav Aulický.

Et samfund kan være kommunistisk. Men ikke en bygning, som en af de medvirkende arkitekter fortæller. Dermed sætter hun ord på den bekymring nogle af dens tids førende arkitekter har.

LÆS OGSÅ: Tjekkiet: Bevægende skulpturer i hjertet af Prag

Da de erfarer i disse år, at det ikke altid skyldes at det bedre kan betale at rive bygningerne ned. Som f.eks. at det koster for meget at energiforbedre dem. Men at det i højere grad skyldes politiske årsager.

Tjekkoslovakisk arkitektur 58-89

Dokumentaren introducerer os for velkendte bygninger i Prag såsom Žižkov Tv-tårnet, varehuset Kotva og Nationalteatrets Ny Scene. Den sidstnævnte bygning blev designet af Karel Prager, som også har stået bag Den nye National Museum og Komerční banken i Smichov.

I filmen bliver der også fremhævet nogle karakteristiske arkitektoniske værker i Bratislava som eks. Den Slovakiske Radiobygning og Den Slovakiske Nationale Opstandsbro. Derudover så tages mere oversete bygninger i Slovakiet op til behandling.

Jalousi mellem arkitekterne

Filmen beretter også om nogle af de konflikter som var imellem arkitekterne i Tjekkoslovakiet.

Her følte de slovakiske arkitekter sig oftest overset, da de ikke var tæt på magtens centrum i Prag.

Dette gjorde også at de ikke blev valgt til at varetage de store prestigeprojekter i udlandet, som oftest handlede om opførelsen af ambassadebygninger.

Ironisk nok så blev nogle af de bedste eksempler på tjekkisk modernisme derfor bygget udenfor Tjekkoslovakiets grænser. Dermed kom de i praksis ikke den almindelige borger i hverken Tjekkiet eller Slovakiet til gavns.

Dette betød dog ikke at der blev kreeret prestigefulde bygninger i Slovakiet. I filmen ser vi en meget æstetisk udført kapel.

Da en arkitekt bliver spurgt om hvad hun mener om den, så svarer hun, at hvis hun skal svare på spørgsmålet, så kræver det at hun forholder sig den oprindelige udgave af den, som blev opført i Stockholm.

Hotel InterContinental

Arkitekten Karel Filsak stod bag mange markante bygninger i det nuværende Tjekkiet og i udlandet.

Udover Terminal 1 i Prags lufthavn, ambassadebygninger i Brasilia, Beijing, Cairo, og i Delhi, så tegnede han også Hotel InterContinental.

For at få plads til det brutalistiske hotel i Prags centrum skulle en hel klassiske art nouveau bygninger rives ned. Hvilket mødte modstand i arkitekturkredse som ønskede at værne om Prags historiske bydele.

I dag er hotellet genåbnet efter en gennemgående renovering under navnet Fairmont Golden Prague Hotel. Her skal du være smart klædt for at kunne benytte dig af dets restaurant.

Poľana Hotel

Opgaven med at tegne de kommunistiske myndigheders drøm om et luksuriøst tilflugtssted i Tatra Nationalpark, blev givet til Štefan Svetko som også havde tegnet Den Slovakiske Radiobygning.

Poľana Hotellet, som i dag hedder Hotel Montfort, er blevet besøgt af mange prominente politiske figurer. Leonid Bresjnev var der tre gange, ligesom Hosni Mubarak og Muammar Gaddafi har besøgt stedet, som havde en direkte kabelforbindelse til Kreml.

Det var også her, i grænselandet mellem Tjekkiet, Slovakiet og Polen, at Vladimír Mečiar og Václav Klaus underskrev fløjlsskilsmissen, som førte til opløsningen af Tjekkoslovakiet.

Efterskrift

Filmen er opdelt i kapitler og går tidsmæssigt lineær frem. Dette skaber et større overblik for dels det samfund de blev opført i, og hvilke stilarter som var fremherskende.

“Enhver periode inden for arkitektur er unik og værd at se på. Bygningerne fra denne æra er ofte meget udtryksfulde, skulpturelle og umulige at overse i vores byer”, afslutter Vladimir 518.

I den lidt over to timer lange dokumentarfilm bliver dette udsagn skildret. Med dens brug af udtalelser af mange arkitekter bliver helhedsindtrykket dog lidt fragmenteret, da de virker mere som små statements end en egentlig indføring i deres bygningsværker. Men filmen som helhed er en øjenåbner til emnet, og til yderligere fordybelse.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Brutalistisk Arkitektur i Tbilisi

Hovedkvarteret for Bank of Georgia er en af mange gode eksempler på Brutalisme i Tbilisi.

Lær mere

Modernistisk Arkitektur i Skopje (Del II)

I denne anden del af modernistisk arkitektur i Skopje er fokuset på Brutalisme.

Lær mere

Modernistisk Arkitektur i Chișinău (Del II)

Grunden til de mange modernistiske bygninger i Chișinău skyldes Anden Verdenskrig.

Lær mere

Indlægget Film: Tjekkoslovakisk arkitektur 58-89 – En rejse gennem tid og rum blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

Oplægget gav han i forbindelse med en festival i Warszawa, som blev afholdt i byens Kopernikus Videnskabscenter.

Robot performance festivalen Cafe Neu Romance

Sidst jeg mødte australske MATTHEW GARDINER var for 12 år siden i forbindelse med afviklingen af den første Cafe Neu Romance i Prag.

Her udstillede han sine interaktive lamper, som er inspireret af origami og robotteknologi.

Læs også: With a Little Help from My LEGO Friends at LEGO World

Disse lamper ville en repræsentant fra en tysk bank som besøgte robot performance festivalen sætte i masseproduktion.

Da han i lighed med mange af de besøgende så et stort potentiale i lamperne. I videoreportagen fra BBC kan du se hvilke Oribotics lamper han udstillede.

Dengang var MATTHEW GARDINER en lovende oriboticist, som han ynder at kalde de mennesker som beskæftiger sig med det samme som han gør.

Hvilket er at fremstille oribotter, som han var den første til at gøre for godt og vel 20 år siden.

I lighed med mange andre som deltog som deltagere i robotbegivenheden har han oplevet karrieremæssig fremgang.

Efterfølgende har MATTHEW GARDINER fået mere og mere ansvar hos hans arbejdsplads Ars Electronica i Linz, hvor han har sin daglige base.

The Art & Science Of Origami And Robotics

I går holdt han så et oplæg om sine værker i Kopernikus Videnskabscenteret i Warszawa.

Her kom han bl.a. ind på forskellige måder at folde papir på. Samt de tre begreber han arbejder efter, a) programmere, b) sanse, og c) transformation.

Udover at forske og udvikle nye oribotter, så har hans entreprenante gen tilladt ham at lave undervisningsmaterialer om oribotics.

Det er således nu muligt at bestille bøger og klassematerialer om emnet, hvor de forskellige elever kan konstruere deres egen oribot.

I forlængelse af foredraget kunne de beøgende til Forandringsfestivalen også prøve kræfter med at folde papir, og udforske dets muligheder i en workshop.

Workshoppen foregik ved siden af hans oribotter der var udstillet som en del af en udstilling på Centeret.

Oribotics koncert

Senest har han også lavet en prototype på et nyt musikinstrument, som er konstrueret på baggrund af principperne bag oribotics.

Dette fik publikum et levende bevis for da to polske new media kunstnere holdt en lille koncert til stor begejstring for de fremmødte.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

R.U.R. udstilling i Prag

En hyldest til Karel Capeks bog R.U.R., hvorfra ordet robot stammer fra.

Lær mere

David Černý Musoleum

Ny museum i Prag som viser en retrospektiv udstilling af David Černýs værker.

Lær mere

Inferno

En robot performance udviklet af canadiske Bill Vorn og Louis-Philippe Demers.

Lær mere

Indlægget Polen: Oribotics – Et glædeligt gensyn med Matthew Gardiner blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

Udstillingen af den franske kunstner Zaven Paré i Det Amerikanske Center i Prag, hylder karaktererne i Karel Čapeks drama fra 1920/21, der gav verdenen ordet ”Robot”. Hvilket er en tilpasning af det tjekkiske ord ”Robota”, som betyder en arbejder, der laver ensformigt, monotont, og tvunget arbejde.

Læs også: Prag: Habsburgerne lagde fundamentet for ordet robot

Inspirationen til de udstillede værker fik Zaven Paré efter at han havde købt nogle gamle prints med portrætfotografier modificerede dem, var at føre tuschstreger på dem. Han ville gerne ramme et Art Deco udtryk, hvori han tænkte nogle af persongalleriet i R.U.R. I forbindelse med 100-året for Karel Čapeks udgivelse i 2021 ville han gerne have haft disse prints udstillet i Prag, men pga. pandemien, så forblev det bare som en strøtanke.

Som en del af åbningsarrangementet af udstillingen blev der også afholdt nogle taler om forholdet imellem Rossum’s Universal Robots og USA. Hvilket i sig selv er unikt, da dette er et emne som sjældent bliver berørt.

Pga. den aktuelle krise i Mellemøsten, og USA’s aktive deltagelse i mange af verdenens brændpunkter, blev ferniseringen forkortet pga. sikkerhedsmæssige årsager et par timer før den skulle finde sted, da en varslet pro-palæstinensisk demonstration ville passere det kulturelle organ for USA i Tjekkiet.

Christian Gjørret: The RUR-Play and US

Demonstrationen betød også at jeg valgte at skrotte mit indlæg, som skulle have handlet om The RUR-Play and US, for at give plads til de andre oplægsholdere.

”The RUR-Play” var den første udgave af Rossum’s Universal Robots hvor alle aktører i stykket bliver spillet af robotter. Efter et forslag fra Christian Gjørret i 2012, valgte LEGO samme år at sige ja til at stykket kunne blive gennemført, da de stod for leveringen af de LEGO MINDSTORMS sæt som blev brugt under opførelsen af skuespillet.

Tre år senere fik ”The RUR-Play” premiere efter en gymnasieklasse fra det nordlige Tjekkiet havde udviklet det.

SE TRAILER: The RUR-Play (Rossum’s Universal Robots)

I det der skulle have været mit indlæg, var det også tænkt at publikum skulle have hørt om MIT-professoren Seymour Papert, hvis tanker om MINDSTORMS, LEGO købte og implementerede i samarbejde med Mitch Rescnik fra MIT. Derudover ville de også have blevet introduceret til det amerikanske gør-det-selv fænomen Maker Space. Samt, afslutningsvis også lidt om firmaet Universal Robots, som i dag er ejet af amerikanske indehavere.

Jana Horáková: Playing Robots in America

Første oplægsholder blev derfor Jana Horáková fra Masaryk Universitetet i Brno. Hun er først uddannet som danser i 1990 og var i fem år medlem af balletensemblet på Nationalteatret i Prag. Efterfølgende studerede hun teater ved Karlsuniversitet i Prag og Masaryk Universitetet i Brno. Her tog hun sin ph.d. fra Instituttet for Teater og Interaktive Medier. Siden 2004 har hun undervist om interaktive medier der. Hendes interesseområdet omfatter robotkunst, robottens kulturhistorie og softwareteori. Hvilket er emner hun har publiceret artikler om.

I hendes tale fastslog hun at kort tid efter at Rossum’s Universal Robots fik sin officielle premiere den 25. januar 2021 i Nationalteatret i Prag, at teaterkritikere dengang, allerede så stykket som en oplagt mulighed for eksport til udlandet. Andre anmeldere hæftede sig ved at det var en refleksion over den amerikanske industrialisme. Karel Čapek blev derfor beskyldt for at være et kommercielt tænkende væsen, da det var tydeligt at han ikke prøvede at tilfredsstille intellektuelle skikkelser fra Europa med R.U.R.

Det var primært pga. at Rossum’s Universal Robots blev godt modtaget i 1922 ved det mest anerkendte teater i New York for udenlandske opførelser, at stykket efterfølgende gik sin sejrsgang kloden rundt. Året efter, i 1923 blev det vist i London, og en engelsksproget udgave af R.U.R. blev publiceret. Og, efterfølgende blev ordet robot optaget i ordbøger. F.eks. i Oxford. En tjekkisk journalist kunne samme år konstatere at begrebet robot nu var mere brugt i udlandet end hjemme. Hvad der efterfølgende skete med Rossum’s Universal Robots var bare en lang succesfuld rækker af succeser.

Matej Hoffmann: 100 years later: Rossum’s robots still teach us how to make self-aware machines

Sidste oplægsholder var Matej Hoffmann fra Fakultet for Elektroteknik ved Det Tjekkiske Tekniske Universitet i Prag, hvor han i øjeblikket fungerer som lektor og leder en gruppe fokuseret på kognitiv, neuro-, kollaborativ og humanoid robotteknologi. I 2013 var han en del af iCub-afdelingen ved Det Italienske Teknologiske Institut under ledelse af prof. Giorgio Metta.

I sin tale kom Matej Hoffman ind på, at efter du har læst R.U.R., hvordan er udviklingen så indenfor robotteknologi i dag, sammenlignet med dengang Karel Čapek skrev Rossum’s Universal Robots for 100 år siden. Første spørgsmål han stillede publikum, var om der i dag findes robotter som er lig med det som Čapek beskrev i R.U.R. Det var der en som mente. Dette var Hoffman dog ikke enig med ham i. Og, med udgangspunkt i nogle nutidige robotter argumenterede han for hvorfor han havde et andet standpunkt.

I mange af videoerne fra virksomheder, der viser dyrelignende eller menneskelignende robotter, ses robotter som nogle der f.eks. kan stille tallerkner på plads i opvaskemaskinen. Men for at de kan gøre dette, så har det krævet et halvt års programmeringsarbejde fra nogle ingeniører, før de er i stand til at gøre dette.

Samtidig med, tilføjede han, at dette ikke er ensbetydende med at robotter ikke kan lave betydningsfuldt og nyttigt arbejde. Hvilket bl.a. ses indenfor industrien hvor robotarme er med til producere biler.

Læs også: Prag: Bevægende skulpturer i hjertet af Tjekkiets hovedstad

De robotter som kan opleves i Rossum’s Universal Robots, de var langt mere avancerede end nutidens robotter. For selvom de var mekaniske i deres udtryk, så var de lavet af naturlige materialer. Og, var selvlærende og intelligente. Men samtidig med, så var de ikke nytænkende, havde ikke en fri vilje, eller havde nogle passioner, eller interesserede sig for deres historie. Tilmed forstod de hverken kærlighed eller smerte. Og, de kunne ikke forsvare sig selv. De var perfekte arbejdere, men de manglede nogle essentielle ting som gør os til mennesker. I R.U.R. så forstår Helena Glory intuitivt dette, og spørger Harry Domain om han ikke kan give dem en sjæl. Og, det er her at R.U.R. begynder at udvikle sig til at blive en dystopi, da han opfylder hendes ønske.

Noget som forskere arbejder på i dag, er at få robotterne til at lære. Hvilket, er lykkedes meget godt i mange situationer. F.eks. kan en robot i dag lære ved at studere en instruktionsvideo. Andre forskere arbejder med at få robotterne til at føle smerte, sådan de kan lære af deres omgivelser. Men, dette er ikke ensbetydende med at de er i stand til at reflektere over smerten. Og, det at de kan formere sig, er langt ude i fremtiden, ligesom andre ting, som at kunne lave en revolution, eller forene og organisere sig, som det ses i Rossum’s Universal Robots.

Dette kan de ikke i dag, og lad os se om 100 år om de er i stand til det i 2121, konkluderede Matej Hoffman.

Zaven Paré: Robots – Prints in honor of R.U.R. (Rossum’s Universal Robots) by Karel Čapek 104 years ago

Efter at åbningstalerne var overstået var det for muligt for både kunstneren Zaven Paré, talere og gæster at interagere med hinanden i udstillingen. Her kunne de bl.a. se en original plakat af R.U.R. da den officielt blev fremvist for første gang udenfor Prag den første marts 1921.

Efterfølgende mødes nogle af deltagerne af åbningen i en af Prags mange hyggelige cafeer, hvor der var der god tid til at tale om robotter og hvad de der ellers rører sig i hverdagen.

En times tid efter kom demonstranterne forbi cafeen, efterfulgt af fire store politivogne, og i forsamlingen var det tid til at bryde op senere op aftenen. Nu var det tid til at sige farvel og tak til talere og gæster.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Bevægende skulpturer i Prag

Fire reflektioner over tiden med kommunisme efter murens fald i 1989.

Lær mere

David Černý Musoleum

Ny museum i Prag som viser en retrospektiv udstilling af David Černýs værker.

Lær mere

Ordet Robot

Det var Habsburgerne som op igennem 1700-tallet lagde grunden for ordet robot.

Lær mere

Indlægget Tjekkiet: Rossum’s Universal Robots – Ny udstilling hylder R.U.R. blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Der var forskellige typer af robot (robath) tvangsarbejde. Eksempelvis var begreber som håndrobot (Handrobath) og trækrobot (Zugrobath) noget tvangsarbejde som skulle udføres med et eller flere trækdyr (inklusive vogn og chauffør). Til dette kunne der også bruges fodrobotter.

I de lande som var en del af Habsburg-monarkiet var der meget forskellige robotforpligtelser, og de blev anset for at være en manifestation af livegenskab. Hvilket er en tilstand hvor en persons myndighed bliver varetaget af en anden person, typisk en herremand, eller lignende.

Disse robot, eller arbejdsforpligtelser som de livegne bønder skulle udføre blev beskrevet første gang ved lov i 1680. Loven om robotforpligtelserne blev opdateret i 1717 og 1738, og varede til 1848 hvor de opførte med at gælde, da tvansarbejdet blev forbudt. Dette var iøvrigt samme år hvor Franz Joseph 1 blev kronet som kejser. En post som han bestred indtil sin død i 1916.

Det tjekkiske landområde i tiden under Kejser Franz Joseph den førstes styre

I dag er der blandt turister bred enighed om at Prag er en af verdens smukkeste byer at besøge. De fire historiske bydele af Prag er på UNESCOs verdensarvliste, og i den tilstødende bydel Josefov blev der i Kejser Franz Joseph den førstes lange regeringsperiode opført elegante art nouveau bygninger. Noget som du kan opleve på Pařížská gaden, hvor eksklusive mærkevarefirmaer regerer i dag.

Det var også under Franz Joseph at Nationalteatret i Prag blev opført for tjekkiske penge. Bygningen som regnes for at være Tjekkiets næstvigtigste bygning efter slottet blev åbnet i 1881. Den er karakteristisk ved at have en meget høj og synlig tagkonstruktion, da det var meningen at folk fra slottet ville kunne se denne bygning, som også er et symbol på Tjekkiet. Da det var her at tjekkere kunne opføre dramaer fortalt og udført på tjekkisk, i et samfund, hvor det ellers kun var tilladt at tale tysk i offentligheden.

Økonomisk var der også gode tider i det tjekkiske landområde i tiden under habsburgerne. I årene op til første verdenskrigsudbrud var det en af klodens 10 mest industrialiserede samfund. Her var det bl.a. Škoda Fabrikken i Mladá Boleslav, der blev stiftet i 1895, under navnet Laurin & Klement, som blev en af bannerførerne i denne udvikling. Da fabrikken efter at have startet en bilproduktion op i 1905, hurtig blev den største bilfabrikant i Østrig-Ungarn, bl.a. pga. de integrerede samlebåndsprincippet og scientific management fra USA.

I slutningen af det habsburgske styre, blev det tilladt at lade andre religiøse udtryk komme til orde. Indtil da var det de katolske skulpturer, som de havde tilføjet det nuværende Karlsbroen, som skulle danne befolkningen.

Til brug for den ny opførte rådhus, blev der i årene 1908-1911 udarbejdet to skulpturer, hvor af den ene forestiller den jødiske rabbi Judah Loew ben Bezalel, som også er kendt som Maharal, og den anden af jernridderen, som nogle mener er en reference til den humanoide robotskikkelse Golem, imens andre hælder til at det er en reference til Den Tysk-Romerske Kejser Rudolf den Anden, som styrede området fra 1576-1612.

Den sidste historie er nok den mest sandsynlige fordi det jødiske samfund i Prag havde en stærk interesse i at signalere til omverdenen at jøder og lokalbefolkningen altid havde været gode venner, pga. den stigende antisemitisme der var i Europa i årtierne op mod første verdenskrig. Dette betød også at der i starten af 1900-tallet blev relanceret historien om det stærke forhold der var mellem mystikeren Rudolf den Anden og Rabbi Loew, som bl.a. havde brugt kabbala til at skabe Golem. Kulminationen på denne bølge skete i 1914, da bogen Golem af østrigeren Gustav Meyrink blev udgivet.

Året efter, i 1915, blev den store skulptur af den protestantiske reformator Jan Hus så indviet på byens gamle rådhusplads. I lighed med de andre religiøse skulpturer var det Ladislav Šaloun som var kunstneren bag værkerne.

Den 21 november 1916 dør den habsburgske kejser Franz Joseph den første kort tid før sin 86 års fødselsdag. De sidste par år af hans levetid må bestemt ikke have været sjovt for ham at opleve. For efter at have indlemmet Bosnien i hans store rige i 1878, kom Østrig-Ungarn på kant med Serbien. I 1914 dør hans søn og tronfølger Franz Ferdinand ved et attentat i Saravejo, og da Franz Joseph efterfølgende stiller helt urimelige krav til Serbien, så bliver dette startskuddet til 1. verdenskrig. Og, midtvejs i denne, må han havde gjort sig nogle tanker om at han var blevet ramt af et nemesis, og at det store Østrig-Ungarske rige kunne tabe krigen, og måske endda også synke i grus.

I Žižkov-kvarteret i Prag står der en skulptur, som er udført af Karel Nepraš, med lidt hjælp af datten Karolína som fuldførte den i årene efter hans død i 2002. Den er rejst til ære for den tjekkiske forfatter Jaroslav Hašek tæt ved det sted hvor han skrev den mest solgte tjekkiske bogudgivelse til dato, “Den gode soldat Svejks eventyr”. I denne bog fortæller han om en soldats oplevelser i den Østrig-Ungarske hær under krigen på en sjov og underfundig måde i en krig som kostede mange ofre, også i Tjekkiet, hvor 150.000 soldater omkom, og 200.000 blev krigsinvalide ifølge Anna Parker, som er ekspert i tjekkisk kulturhistorie.

Fra frie robot arbejdere til frie Tjekkoslovakiske borgere

Tomáš Masaryk blev den første præsident for den nyoprettede stat Tjekkoslovakiet, som kom til verdenen efter afslutningen af første verdenskrig i 1918, hvor Habsburgerne blev sat fra magten og Østrig-Ungarn var blevet splittet op i atomer. Andre tabere af krigen var Tyskland som af Frankrig blev fastlagt at skulle betale et uhørt stort beløb i krigsskadeerstatning ved Versailles freden i 1919. Og, Rusland, som i lighed med de nævnte storriger også mistede store landområder, da de allerede havde trukket sig ud af krigen, pga. den russiske revolution, hvor arbejderne havde overtaget magten.

I Tjekkoslovakiet skulle Tomáš Masaryk nu transformere den nyoprettede stat til en bæredygtig demokratisk samfund. Disse tanker var ikke fremmede for ham, fordi allerede før krigen brød ud arbejdede han for at omdanne Østrig-Ungarn til et demokrati.

Efter at de livegne bønder i 1948 slap for at skulle udføre robot arbejder for en herremand, der havde myndigheden over dem, så var det nu hele den tjekkiske og slovakiske nation som var blevet frie borgere.

En af de personer som blev vigtige i dette politiske skifte i styreform blev den unge forfatter Karel Čapek, som skulle advokere for demokratiet ved brug af sine evner for at skrive. Men, først skulle han skrive et værk, som han i et internationalt perspektiv altid vil blive husket for.

Čapek-brøderne gav ordet robot en helt ny betydning

Brøderne Čapek blev født i det habsburgske Østrig-Ungarn i henholdsvis 1897 og 1890. Storebror Josef Čapek var den udadvendte kubistiske maler, som blev uddannet ved AAAD i Prag. I nabobygningen blev, i det filosofiske fakultet af Karlsuniversitetet, blev den indadvendte lillebror, forfatteren Karel Čapek uddannet.

I 1920 skrev Karel Čapek “R:U.R. (Rossum’s Universal Robots)”. Det er fra dette drama at begrebet robot, hvis betydning vi kender det som i dag opstod.

Efter sigende blev det til i løbet af sommeren 1920. Her besøgte Čapek-brøderne deres far som holdt til i kurbyen Trenčianske Teplice (som ligger i nutidens Slovakiet). En dag spurgte Karel broderen Josef om hvad disse artificielle arbejdere skulle hedde. Selv havde han tænkt på ordet “Laboří”, men han synes det lød for fortænkt. “Robota” svarede Josef tørt, og sådan blev det.

Selvom, det virkede som et spontant indtruffen situation, der gjorde at Karel Čapek bare uden videre tog ordet “Robota” til sig, og brugte det i Rossum’s Universal Robots. Så er det mere sandsynlig at han i en tid, hvor begejstringen over genvundet selvstændighed, ville bruge det tjekkiske ord Robota, da det også var en reference til de habsburgske herskere, som de lige var sluppet af med.

Læs også: Rossum’s Universal Robots: Ny udstilling hylder R.U.R.

Selvom, det virkede som et spontant indtruffen situation, der gjorde at Karel Čapek bare uden videre tog ordet “Robota” til sig, og brugte det i Rossum’s Universal Robots. Så er det mere sandsynlig at han i en tid, hvor begejstringen over genvundet selvstændighed, ville bruge det tjekkiske ord Robota, da det også var en reference til de habsburgske herskere, som de lige var sluppet af med.

Det, der adskilte Čapeks brug af Robota fra det udtryk som blev brugt om de livegne bønder, der udførte tvangsarbejde, var at hans robotarbejdere var mekaniske i deres udtryk. Hvilket kan hænge sammen med en rygmarvsskade han havde, hvilket helt konkret gjorde, at han bevægede sig mere mekanisk. Samt, den aktuelle erfaring fra den russiske revolution, der rystede det bedre borgerskab rundt omkring i Europa, da de universelt tænkende arbejdere tog magten. Derfor var det også vigtig for Rossum, som skaber robotterne i Čapeks historie, at de ikke skulle have følelser, da de udelukkende skulle fokusere på at arbejde.

Ved at tillægge robotterne revolutionære evner, så gjorde Čapek robottene til at være nogle stærke skikkelser, som i stærk kontrast til habsburgernes brug af begrebet, gjorde tvangsarbejderne til en svag befolkningsgruppe. Dette twist af Robota, har gjort at mange mennesker i dag frygter robotter, enten pga. de vil tage arbejdet fra mennesket, eller i værste konsekvens, at udrydde menneskeheden.

I dag benytter industrien derfor helst Isaac Asimovs videre bearbejdning af ordet, da hans begreb robotteknologi, udrydder alt hvad der har med mennesket at gøre.

Efterskrift: Bevæger vi os mod en teknofeudal 1000-års rige?

I dagens samfund er vinderne de store teknologivirksomheder, som bl.a. er blevet rige pga. AI og robotteknologi, der styrer verdenen, da de er blevet så velhavende at de på demokratisk vis kan kuppe sig til magten ved hjælp af algoritmer. I det lys bliver habsburgernes brug af livegne robot arbejdere pludselig yderst aktuel igen, fordi bevæger vi mod en universel feudal rige, hvor befolkningen bliver holdt ned pga. avanceret teknologi? Og, er det tid til at lade hovederne rulle af magtens indehavere?

Udenfor Liechtenstein Paladset i Prag er der et værk bestående af 27 skulpturer som er lavet af den tjekkiske kunstner Karel Nepraš. De symboliserer de adelsmænd, som mistede deres hoveder, da de blev henrettet i 1623, pga. deres ledende roller i de afsluttende krigshandlinger mod Habsburgerne, der annekterede området i 1620 efter sejren ved Det hvide bjerg, som i dag er en integreret del af den tjekkiske hovedstad. Beslutningen om deres henrettelse blev foretaget inde i paladset.

Selvom habsburgernes aftryk i Prag stadig er meget markant, specielt udtrykt i mange af de bygninger som findes i den indre bydel af den tjekkiske hovedstad, så er der bortset fra de meget markante skupturer på Karlsbroen, der blev opført i starten af 1700-talet, og Mozarts tilknytning til byen, ikke meget i bybilledet der skal få lokalbefolkningen til at tænke på tiden under deres styre, udover det robotlignende værk af Karel Nepraš.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

R.U.R. udstilling i Prag

En hyldest til Karel Capeks bog R.U.R., hvorfra ordet robot stammer fra.

Lær mere

Bevægende skulpturer i Prag

Fire reflektioner over tiden med kommunisme efter murens fald i 1989.

Lær mere

David Černý Musoleum

Ny museum i Prag som viser en retrospektiv udstilling af David Černýs værker.

Lær mere

Indlægget Tjekkiet: Robot – Habsburgerne lagde fundamentet for ordet blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Oprindeligt var det en privat lille klub. Men i løbet af årene har det udviklet sig til et offentligt mødested.

Cross Club opererer i en tre-etages bygning. Som rummer små klubscener og en restaurant, som dog er kørt i en anden stil.

Hovedsageligt er interiør og eksteriør dog designet i en steampunk retrofuturistisk stil. Siden starten i 2002 er der hovedsageligt blevet brugt affaldsmaterialer til at lave designet af stedet.

Første besøg på Cross Club

Da jeg første gang besøgte Prag i november 2009, tog nogle af mine venner mig med hen til Cross Club.

Dette skete efter at vi først have besøgt det store nærliggende galerie DOX i Prags Holosovice område.

Her hang David Cernys ENTROPA i en lamg periode, efter at værket var blevet nedtaget i Bruxelles .

LÆS OGSÅ: David Černý: Prags elskede og udskældte kunstnersøn

Indtrykkene fra dette besøg på Cross Club, printede sig ind i bevidstheden, som en af de helt store oplevelser i de fire dage jeg var i Prag.

For dette var meget radikalt anderledes i forhold til alt hvad jeg tidligere havde set i nattelivet.

Cross Club

Allerede ved indgangspartiet til Cross Club fornemmer du at her er der tale om en klub, hvis stiftere havde noget på hjertet da de grundlagde det.

Den rå, retromekaniske stil er indtakt, og du ved at dette er ikke noget interiør design de havde fundet ved det lokale byggemarked, eller tilsvarende steder.

Indgangspartiet rummer også en hems, hvor folk i de varme sommermåneder gerne vil nyde en øl eller to på nogle stole og borde, som også er lavet af metaliske materialer.

Når du er trådt indenfor, er der nogle små lokaler, hvor der er en bar, samt mulighed for at sidde ved en langbord.

Imens jeg boede i Prag og havde besøgende som kom lang vejs fra, tog jeg dem altid med ud til Cross Club for at de kunne mærke atmosfæren.

Når mørket har sænket sig om aftenen, så samles mange mennesker i dette lokale inde i Cross Club.

Her er det fortrinsvis reggae og hip hop bands som spiller på scenen. Hvis det ikke er en DJ som styrer det musikalske.

Når lyset er blevet stærkt nedtonet, bliver lokalet primært kun lyst op fra de lysende printplader.

Med deres blålige skær i mørket er de med til at skabe stemningen til de forskellige arrangementer.

Efterskrift

Selvom Cross Club rummer mange unikke lokaler, så har spillestedet også fået ry for at være et sted hvor salg af hårde stoffer foregår.

Efter at en person døde der pga. han ved et uheld drattede ned fra en af hemserne, så er der blevet skruet op for sikkerheden,

Dette har også betydet at noget af det oprindelige interiør nu er blevet redesignet på en måde sådan at det fylder mindre. Og at mange af lokalerne nu er aflåste.

Det forandrer dog ikke det samlede indtryk af stedet, som jeg mener er “et must” at se, hvis opholdet i Prag strækker sig over flere dage.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Cyborg

En dokumentarfilm om cyborgkunstnerparret Neil Harbisson og Moon Ribas.

Lær mere

I Am Human

Amerikansk dokumentarfilm om Brain Computer Interfaces, Etik og Moral.

Lær mere

Inferno

En robot performance udviklet af canadiske Bill Vorn og Louis-Philippe Demers.

Lær mere

Indlægget Tjekkiet: Cross Club – Prags mekaniske steampunk mødested blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Enten synes folk at hans værker er helt vildt morsomme, og lyser op i en trist hverdag, eller så bliver han mødt med had og misundelse for at have indtaget Prag med nogle kunstneriske udtryk som den institutionelle kunstverden i Tjekkiet har svært ved at omfavne og tage til sig.

På den måde kan han godt minde lidt om popkunstens mester Andy Warhol, hvis værker oftest blev grint af, men på den anden side også nåede ud til et bredt publikum, som også talte dem som normalt ikke interesser sig for kunst.

Han kan som mange andre tjekkere godt lide ”at hænge ud”, som et af hans værker hedder. Her kan folk se en hængende skulptur af Sigmund Freud svævende ud fra en af byens tage i Prags indre bys smalle gademiljø.

Andetsteds i Prags centrum kan man i gårdhaven til det tilstødende museum for Franz Kafka se skulpturen Pis. Her står to mænd som hver især pisser ned i et vandbassin hvis omkransende form er lig med Tjekkiets grænser dets nabolande. Dette funderede nogle tyske skkoleelever sig over, for hvor er det lige på skulpturen at grænserne er til Tyskland en dag jeg kiggede forbi. På et andet tidspunkt så jeg en gruppe tyrkiske mandlige studerende som alle trak deres bukser lidt ned, og som så at sige nærmest pissede med. Og en sen nattetime, hvor jeg var sammen med en dansk kvinde som besøgte mig, så tog hun fat i en af lemmene, og ville have et billede af det!

Oprindeligt var skulpturen også tænkt i interaktive baner, da du kunne sende en sms med en tekst, og så ville de to fyre som står i vandbassinet efterfølgende skrive beskeden med deres peniser i vandet.

Når alt dette er sagt, så er han også en hårdtarbejdende iværksætter, som med sin kunstneriske fabarik Meetfactory, der både indeholder et galleri, et teater og en koncertsal. Derudover tilbyder venuet workshoppladser til kunstnere som har fået et stipendie. Og, senest har han åbnet Musaleum, der er et kunstmuseum udelukkende er fyldt op med hans værker, i den grad har bidraget til er rigt kulturliv i Prag.

Dette har danske bands som eksempelvis Efterklang og The Raveonettes nydt godt af, da de har givet koncerter i Meetfactory. Ligesom eks. den amerikanske robotkunster Kal Spelletich på et tidspunkt fik tildelt et stipendie som bragte ham til Prag i nogle måneder i 2011.

Dette indlæg vil først og fremmest dreje sig om MUSOLEUM, der som navnet antyder er en sammentrækning af et museum og et mausoleum, omhandlende den tjekkiske billedhugger og kunstner David Černý.

Pik, fisse, og Hornmusik

David Černý er med sin karakteristiske sorte manke og det sorte tøj, Tjekkiets svar på en Mick Jagger, da han har tillagt sig en lignende attitude af sex, drugs and rock and roll. Og, hvis han ikke var blevet kunstner, så havde han sikkert kørt rundt i en gammel stor Corvette på jagt efter nye kvinder.

Indenfor i DAVID ČERNÝ MUSOLEUM fylder en stor skulptur af en ubåd en stor del af pladsen, da den som en anden erigeret penis rejser sig fra den etage til den anden. På denne etage kan du så på væggene se store tredimensionelle vægskulpturer som er inspireret af kvinders vagina. Og, hvis du står og betragter dem tæt på, kan du opleve at der kommer dampe ud af dem.

I kunstmuseet er det også muligt at se modellen af LONDON BOOSTER, som laver høje erotiske støn, når den laver armbøjninger. Efter at den blevet udstillet uden for det tjekkiske hus i forbindelse med OL i London i 2012, blev den fragtet til en plads i en af Prags sydlige forstæder.

Den store positive feedback som den robotagtige skulptur fik, gjorde at han også i forbindelse med legene i Rio 2016 og Paris 2024 bidrog med store spetakulære automatiske værker inspireret af de tjekkiske sportsstjerner Emil Zátopek og Věra Čáslavská.

Entropa: Begyndelsen til enden for sammenholdet i EU?

Det absolutte hovedværk er dog ENTROPA fra 2009, da det var dette kærlige familieportræt af EU, som for alvor gjorde Černý kendt udenfor Tjekkiets grænser. Sammen med tre andre kunstneriske sjæle udarbejdede de ENTROPA, som blev præsenteret for offentligheden i forbindelse med åbningsarrangementet for Tjekkiets formandsskab i Bruxelles.

Meningen med værket var ifølge David Černý at få Europa til at grine, da det udstiller europæernes fordomme mod hinanden. I MUSOLEUM ses udkastet til det store kunstværk.

Eksempelvis bliver Italien fremstillet som et land af mastuberende fodboldspillere. Danmark er portrætteret som en Muhammed-tegning opført med LEGO-klodser. Bulgarien er et land fyldt med tyrkiske urinaler, og Storbritannien er slet ikke med på kortet, fordi de vil altid være udenfor som Černý udtrykte det syv år før Brexit.

Hvor der ikke kom nævneværdige reaktioner fra Italien, så viste stærkt højreorienterede danske partier ikke hvad de skulle mene om ENTROPA. Hvilket synes mærkelig da de nogle år for inden gjorde en stor dyd ud af at forsvare ytringsfriheden under Muhammedkrisen. Nu var de tavse, og havde ingen kommentarer til værket. LEGO derimod ville gerne udtale sig. De gav udtryk for at det ikke repræsenterede deres værdier i en global verden, og at enhver kunne se at dette var et udtryk for en kreativ persons tanker. Bulgarien derimod var på ingen måde interesset i at skulle sammenlignes som en tyrkisk toilet. Og det fremkaldte en diplomatisk krise nogle dage mellem Tjekkiet og Bulgarien indtil at en tjekkisk minister og Černý selv senndte en uforbeholden undskyldning afsted. Og, i resten af tiden under Tjekkiets formandsskab af EU var portrættet af Bulgarien dækket til med en sort tæppe.

Oprindeligt var det tanken at efter at ENTROPA udstillingen var overstået i Bruxelles, at den skulle hænge på Det ny teatersbygning lige ved siden af Nationalteatret i hjertet af Prag. Men efter den store negative diplomatiske krise den også fremkaldte, så blev det besluttet ikke at sætte den op der. Nogle år senere have et stort videnskabscenter i Pilsen købt værket. Og, det skal nu fungere som en del af undervisningen til skolebørn om hvad EU er for en størrelse!

GUNS: Er vi på vej mod en ny storkrig mellem mange nationer?

I dag oplever vi nogle af verdenens stormagter rette pistolen mod andre. Rusland har længe været i gang med en krig mod nabolandet Ukraine. I Kina er der et ønske om at Taiwan er udslettet fra landkortet inden 2049, hvilket er 100 året for den kinesiske borgerkrig, der blev afsluttet i 1949. Og, i USA har en Donald Trump planer om at gøre Amerika stort igen, hvis han bliver valgt som præsident den 5. november 2024.

GUNS er et af de første værker som David Černý lavede, tilbage i 1994. Selvom murens fald i Berlin signalerede en ny tro på at Europa igen kunne fungere som brødre og søstre igen, efter at have været adskilt af et jerntæppe igennem flere årtier, så var borgerkrigen i Eks-Jugoslavien et synligt bevis på at der stadig var mange uforløste konflikter som kunne eksplodere når og hvor som helst.

Det, der giver GUNS en ekstra dimension som ikke kan ses på billedet, det er det, at først kan du som beskuer opleve at først trækker den ene pistol, og gør klar til at skyde. Dernæst gør den næste pistol det samme, og så fremdeles. Men, der er ingen af pistolerne som faktisk begynder at skyde på hinanden, de truer kun. Og, selvom det aldrig er en speciel god situation for et land eller en person at blive truet af, så er det trods alt et bedre scenarie, end hvis det ender med at skuddene falder alligevel.

Efterskrift

Det fem-etagers store galleri er placeret i den oprindelige historiske Varna bryghusbygning, som var en del af det gamle Smíchov-destilleri, som havde været i ruiner i mere end 20 år.

I 2021 besluttede Trigema-gruppen og Černýs arkitektstudie, Black n’ Arch, at give det et nyt liv og udvikle stedet til et boligkompleks med et gastronomisk og kulturelt center (som er ved at blive opført ved siden af galleriet), efter endnu en dialog mellem Nationalgalleriet og David Černý var kørt af sporet.

Konflikten startede i kunstnerens unge år. Her ville han gerne have sine værker udstillet på Nationalgalleriet, men de fandt ikke hans skulpturer gode nok. Som en reaktion overfor denne afvisning fra den etablerede kunstverden lavede han Brown Noser, som er et værk der kan opleves i en baggård til Futura galleriet andetsteds i Prag, og som består af to store skulpturer, hvor der er placeret en stige på en af dem.

Hvis du bestiger den, og kigger ind i skulpturens røvhul, så kan du se en video hvor den daværende direktør af Nationalgalleriet og den tidligere præsiden Václav Klaus fodrer hinanden med puree imens “We Are The Champions” af Queen bliver afspillet.

To årtier senere ønskede Nationalgalleriet endelig at lave en udstilling med David Černýs værker. Dette blev dog ikke til noget, da Černý ikke ønskede at de skulle tjene penge på at vise hans kunst. Med renoveringen af den gamle bryghusbygning, så fik mange af hans værker endelig ro i det nye MUSOLEUM, efter at have have opmagasineret i det nærliggende Meetfactory, som også kan befales at se samtidig med.

Da mange af værker er maskinelle, er det vigtigt at understrege at billederne i denne anmeldelse kun er markører, da den fulde oplevelse kun fås ved at være på selve lokationen, som er placeret et stykke udenfor byens midtby.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Bevægende skulpturer i Prag

Fire reflektioner over tiden med kommunisme efter murens fald i 1989.

Lær mere

Cross Club

Prags mekaniske steampunk undergroundsclub som er et mødested for alternativ kultur.

Lær mere

Inferno

En robot performance udviklet af canadiske Bill Vorn og Louis-Philippe Demers.

Lær mere

Indlægget Tjekkiet: David Černý – Prags elskede og udskældte kunstnersøn blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

INFERNO er ​​en forestilling hvor der ikke er faste aktører, da det er frivillige fra publikum, som i klædt en robotvest performer stykket, hvori den tilhørende elektroniske musik også spiller en væsenlig rolle.

Alt i alt, skaber dette en helt unik oplevelse, ikke bare for aktørerne, men også for publikum som ser stykket.

Mekanikken styrer koreografien

I stykket som varer 60 minutter, styres et x-antal frivillige deltageres bevægelser fra publikum i synkronisering med tekno musik.

Nogle af de mekaniske apparater der er monteret på deltagerne, tvinger dem til at udføre nogle bestemte bevægelser. Alt imens nogle af de andre fremkalder en fysisk reaktion fra de frivillige.

Inferno er inspireret af repræsentationen af ​​helvedes forskellige niveauer som det er blevet beskrevet i Dantes Inferno, eller i singaporeanske Haw Par Villa’s Ten Courts of Hell.

Foredrag af Bill Vorn og Louis-Philippe Demers i Nationalgalleriet i Prag

Canadiske BILL VORN og LOUIS-PHILIPPE DEMERS, to af de mest prominente personligheder indenfor robotkunst scenen i over 30 år, er i disse dage i Prag pga. deres robot performance kunstværk INFERNO.

I den forbindelse gav de et foredrag i Nationalgalleriet i den tjekkiske hovedstad, hvor de gennemgik deres bagkatalog. I dette intime forum blev foredraget modereret af Pavel Smetana.

Samarbejdet mellem den elektroniske musiker Bill Vorn og teatermanden Louis-Philippe Demers startede i 1993. Og, fra da af, og frem til i dag, er de blevet etablerede og kendte skikkelser indenfor robotkunst.

I Prag løftede de også sløret for tankerne bag deres seneste projekt GODSPEED, som er videreudvikling af INFERNO.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Cyborg

En dokumentarfilm om cyborgkunstnerparret Neil Harbisson og Moon Ribas.

Lær mere

David Černý Musoleum

Ny museum i Prag som viser en retrospektiv udstilling af David Černýs værker.

Lær mere

Cross Club

Prags mekaniske steampunk undergroundsclub som er et mødested for alternativ kultur.

Lær mere

Indlægget Tjekkiet: Bill Vorn og Louis-Philippe Demers – En Cyborg Inferno blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.